Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om, at elselskaber, der lukker for strømmen til en husstand, skal underrette de sociale myndigheder.

Af Meta Fuglsang (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Har klima- og energiministeren mistet sit manuskript? Nej. Værsgo, minister.

Tusind tak. Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg finder tankerne bag og intentionerne med forslaget gode og sympatiske. Man vil sikre, at elselskaberne ikke lukker for strømmen til en husstand, før de sociale myndigheder er kontaktet, og man vil sikre, at der er tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger over for børn, enlige og ensomme ældre uden netværk, fattige og andre udsatte i husstanden.

Det er en alvorlig sag at få lukket for strømmen. Vores hjem er bygget op, så det er svært at være uden el. Det er nærliggende at antage, at de fleste lukninger er knyttet til økonomiske og sociale problemer, og det er vigtigt, at de sociale myndigheder, elselskaber og andre har opmærksomhed på problemet.

For så vidt angår børnefamilier, er der allerede i dag regler for, hvornår man skal underrette kommunen. Vi har f.eks. alle i henhold til serviceloven en pligt til at underrette kommunen, hvis vi får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed. Offentligt ansatte har en skærpet underretningspligt, så man, hvis man har en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal underrette kommunen. Det følger i øvrigt af Dansk Energis retningslinjer til elnetvirksomhederne, at de skal underrette de sociale myndigheder forud for lukninger for elektriciteten, når der er børn i boligen. Klima- og Energiministeriet vil tage kontakt til Dansk Energi og opfordre til, at Dansk Energi sikrer, at deres vejledning bliver efterlevet.

Spørgsmålet er derfor, om der er behov for, at vi yderligere kobler de sociale myndigheder på disse sager via elselskaberne, og særlig, om ressourceforbruget ved en sådan ordning vil være fornuftigt i forhold til det, der opnås. Jeg mener, at de nuværende muligheder er gode nok, som de er, og at problemerne omkring lukninger fanges fornuftigt op, særlig fordi langt de fleste jo vil være i kontakt med de sociale myndigheder i forvejen eller nemt vil kunne komme det. Hvis man vil etablere et mere finmasket system, må det vurderes, om de betydelige ressourcer, det kræver hos elselskaberne og kommunerne, giver de ønskede resultater, og ikke blot bliver et unødigt bureaukratisk instrument.

På baggrund af den økonomiske krise er antallet af lukninger stigende, og samlet er der antagelig tale om mellem 25.000 og 30.000 lukninger om året. Forbrugerne har krav på at få leveret elektricitet fra et forsyningspligtselskab, selv om de er i restance. Derfor vil der helt typisk være tale om meget kortvarige lukninger. En gennemførelse af forslaget vil antagelig medføre, at kommunerne også kommer til at bruge ressourcer på de forbrugere, som betaler lige inden den varslede lukning, således at ressourceforbruget unødigt øges.

Klima- og Energiministeriet har drøftet forslaget med Socialministeriet, der ligesom jeg kan tilslutte sig intentionerne bag forslaget, men som samtidig gør opmærksom på, at forslaget indebærer en uforholdsmæssig mængde administrative opgaver. Således vil kommunerne med forslaget få til opgave at undersøge årsagerne til lukningen af strømmen samt eventuelle øvrige behov for støtte m.v. – også for de husstande, der enten ikke har brug for hjælp, eller som allerede får hjælp gennem kommunen. Socialministeriet skønner, at forslaget vil medføre udgifter på ca. 50 mio. kr. om året til administration, såfremt kommunerne skal inddrages i 30.000 lukninger.

I lyset af regeringens ønske om at regelforenkle og i lyset af kommunernes økonomiske situation er det derfor samlet set min vurdering, at den foreslåede ordning hverken er hensigtsmæssig eller nødvendig. Som jeg nu har sagt et par gange, synes vi, intentionerne er gode, men den foreslåede ordning bringer ikke løsninger, der hænger fornuftigt sammen med ressourceforbruget. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig beslutningsforslaget. Tak.

Hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg har to spørgsmål til ministeren. Ministeren nævnte i sin tale, at hvis børnefamilier blev udsat for vanrøgt, ville det være dækket af serviceloven. Vil en afbrydelse af strømmen være udtryk for vanrøgt? Er det blevet afdækket i ministeriets dialog med de andre ministerier? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er: Ministeren ville opfordre Dansk Energi til at sørge for, at den, hvad kan man sige, frivillige vejledning, der ligger, for, hvordan selskaberne skal opføre sig, bliver efterlevet, og hvis nu ministeren derefter får en viden om, at selskaberne alligevel ikke helt er i stand til at overholde den frivillige vejledning, hvilke initiativer forestiller regeringen sig så for at sikre, at man undgår den her slags situationer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Man må med hensyn til serviceloven sige, at den jo er sådan indrettet, at der bliver taget hånd om børnene. Og det er jo det, der er det vigtige for mig i den her sammenhæng, så der altså er sikkerhed for, at elselskaberne i givet fald skal indberette til kommunerne.

Med hensyn til det sidste vil jeg sige, at jeg opfatter det lidt som værende et hypotetisk spørgsmål. Altså, som sagt synes jeg selvfølgelig, man skal forholde sig til den her problemstilling, og det gør jeg netop også, hvis der skulle være nogen, der kommer i klemme, og derfor vil jeg selvfølgelig indskærpe over for Dansk Energi, at de skal overholde de retningslinjer, der er. Og så går jeg så sandelig også ud fra, at det vil de gøre.

Hr. Ole Hækkerup.

Det er jo et fromt ønske, og jeg deler ministerens forhåbning om, at det vil de så gøre. Imidlertid er det jo ofte sådan, at selskaberne – i det her tilfælde repræsenteret ved Dansk Energi – ikke er i stand til at overholde de retningslinjer, de selv har udarbejdet, og for os som samfund er det et problem, hvis de, der af den ene eller den anden eller den tredje grund ikke får betalt deres regning til tiden, kommer helt derud, hvor de ikke kan få betalt og derfor får lukket for strømmen, for hvis der bliver lukket for deres strøm, får man bare presset dem mere ned i møget, inden vi så som samfund skal have fat i dem via de sociale myndigheder og vendt bøtten igen. Det er en uholdbar situation for os som samfund. Det tror jeg for så vidt at ministeren og jeg som værdigrundlag kan være enige om.

Så er det bare jeg siger, om det så ikke ville være logisk, at vi, hvis den frivillige vejledning til energiselskaberne ikke medfører, at man konsekvent lægger sin praksis om, siger: Det vil vi gerne følge op på, vi vil gerne se, om der opstår nye sager, vi vil gerne se, om det faktisk bliver efterlevet? Hvis vi sagde det til Dansk Energi, tror jeg det ville fremme selskabets lyst til at sørge for, at deres egen vejledning blev efterlevet.

Ministeren.

Nu er min erfaring med Dansk Energi, at de er meget lyttende, og jeg har personligt en meget god dialog med Dansk Energi. Det, jeg forholder mig til her, er, at helt overordnet har vi jo et sikkerhedsnet med hensyn til børn, og de fleste elkunder er altså også i stand til selv at kontakte kommunen.

Så må man diskutere, hvis man så skulle have et yderligere fintmasket sikkerhedsnet, hvordan det skulle se ud. Og der må jeg altså bare sige, at sådan som jeg nu har sat mig ind i den her sag, vil det forslag, der ligger på bordet her, jo sådan set medføre et betydeligt bureaukrati – som jeg også har været inde på – og vil ikke kunne skabe en situation, hvor man så fuldstændig kan udelukke, at der alligevel er nogen, der kommer i klemme. Så derfor synes jeg, at det i sidste instans jo så må ordnes via kommunerne og ikke via elselskaberne.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det er jo fint at høre ministeren tale så pænt om det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Jeg tror, ministeren måske har behov for at komme på et virkelighedstjek og se, hvordan det egentlig fungerer, for der er desværre rigtig, rigtig mange, der falder igennem de meget store huller, som regeringen har klippet i sikkerhedsnettet. Derfor forstår jeg ikke helt ministerens afvisning af at sikre, at der kunne komme i hvert fald lidt masker tilbage i sikkerhedsnettet her, ved at sikre, at man ikke pludselig kommer til at stå uden strøm.

Hvis man har små børn, er det et kæmpe problem, og hvis man er enlig og udsat på forskellig vis, er det også et problem, og en del af de mennesker, vi snakker om her, er altså ikke i stand til at sætte sig ned og lave en lang ansøgning til kommunen eller skrive en klage til elselskabet eller andet. Derfor forstår jeg ikke helt ministerens afvisning.

Jeg vil også gerne høre: Har ministeren talt med sin kollega, socialministeren, om det her problem?

Ministeren.

Ja, men det var jeg jo inde på i mit indlæg, nemlig at jeg naturligvis har været i dialog med Socialministeriet om det her. Som jeg sagde i mit indlæg, kan de også tilslutte sig intentionerne bag forslaget, men gør altså opmærksom på, at forslaget indebærer en uforholdsmæssig mængde af administrative opgaver.

Vi kan jo godt tage en stor debat om det sociale sikkerhedsnet og socialpolitik generelt, men det, jeg forholdt mig til konkret her, var jo altså forslaget som sådan, hvor jeg redegjorde for, at vi har et system, som er skruet sådan sammen, at det tager hånd om det, der er det allermest prekære, nemlig børnene. Derudover vil det jo som hovedregel være sådan, at voksne vil være i stand til at ringe til kommunen og være i stand til i forvejen at være i kontakt med de sociale myndigheder.

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at ministrene i regeringen mener, det fungerer, men det gør det bare ikke ude i virkeligheden. Altså, der er tilfælde, hvor der bliver lukket for strømmen, også til familier med små børn og enlige mødre med små børn, som så pludselig står og f.eks. ikke kan have et køleskab til at holde babymaden kold, og hvad der nu ellers er behov for.

Der er altså også voksne, der har behov for at have f.eks. et køleskab, der fungerer, eller som bor i en af de boliger, hvor der stadig væk er elvarme, som de er afhængige af. Der kan være handicappede, der har behov for at have strøm, der fungerer.

Jeg kan altså ikke forstå, at det skulle give så stort et administrativt bøvl. Det kunne jo tværtimod være, at hvis man blev opmærksom på, at her var der et problem med nogle, der ikke fik betalt elregningen, så var det anledning til, at man fik kigget på deres økonomi generelt og hjulpet med at få det ordnet, så de fik betalt elregningen automatisk, og fik set på, hvad der kunne være årsagen til, at den ikke var betalt.

Så jeg forstår ikke, hvorfor man prioriterer højere ikke at pålægge elselskaberne at sende et brev til kommunerne end at sikre, at vi ikke har borgere, der kommer til at stå uden strøm.

Ministeren.

Som jeg oplyste før, er det altså sådan, at det her forslag vil medføre udgifter på ca. 50 mio. kr. om året, hvis det skal være sådan, at kommunerne skal inddrages i de 30.000 lukninger. Og det vil også være sådan, og det hænger jo sammen med bureaukratiet i det, at de så skal undersøge samtlige sager, også der, hvor man er lige ved at betale sin regning.

Så jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor det skal være via elselskaberne, som det foreslås her, og at det er den måde, hvorpå man så skal håndtere de – og det vedkender jeg mig selvfølgelig – beklagelige tilfælde, der er. Det er i høj grad via kommunerne og via serviceloven som sådan.

Fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning.

Tak. Jamen så kan jeg fortsætte i det spor, for grunden til, at elselskaberne skal ind, er vel den helt banale, at det er dem, der trykker på afbryderen, når der bliver slukket. Det er derfor, der er en vis fokus på, at hvis en uheldig praksis skal stoppes, må man jo kigge på dem, der ligesom sidder og kan trykke på den knap, der kan slukke for strømmen.

Som jeg husker de sager, der har været oppe, handler de ikke kun om børnefamilier, de handler faktisk også om en del ældre mennesker, som har haft problemer, fordi man har slukket for strømmen. Og ældre er jo også en ret sårbar gruppe i den sammenhæng, hvis de f.eks. ikke kan få strøm til varme. Og det har der været nogle beretninger om, beretninger, som lyder forholdsvis barske.

Så hvordan ser ministeren på, at det sikkerhedsnet kan udvides, altså at man kan sige, at der er nogle andre sårbare grupper, som måske kunne have glæde af, at vi tager fat på det her, så man ikke kun snakker om børnefamilier, men siger: Der er andre sårbare grupper, som vi er nødt til at kunne passe på, og dem, der må reagere på det, er jo dem, som står over for faktisk at kunne slukke for den strøm?

Ministeren.

Men nu er det altså sådan – og det går jeg ud fra at vi enige om – at socialpolitik jo ikke skal føres via elselskaberne.

Det vigtige er, at vi har en lovgivning med hensyn til serviceloven, som vi har været inde på, der tager hånd om det overordnede. Og selvfølgelig skal det så være sådan, og det gør jeg meget gerne, at jeg indskærper over for Dansk Energi, at de naturligvis skal være opmærksomme på, at reglerne i den vejledning, som de har, bliver overholdt.

Fru Meta Fuglsang.

Jamen der står heller ikke nogen steder her, at vi beder elselskaberne om at føre socialpolitik.

Det, vi siger, er, at de, der skal tage sig af de sociale opgaver, skal have en mulighed for at opdage, at der er en social opgave. Og hvis man skal have mulighed for at opdage, at der er en social udfordring, en social opgave, der skal løses, skal man jo have det at vide – gerne på et tidspunkt, hvor der ikke er sket noget negativt endnu i forbindelse med en social sag. Det er sådan set det, vi beder om, når vi siger, at elselskaberne skal have understreget, at de har en forpligtelse til faktisk at sige til, inden der bliver lukket for strømmen. Så det er sådan set pointen i det.

Men jeg vil egentlig gerne spørge lidt mere til det med de 50 mio. kr. og den store, bureaukratiske byrde. Jeg vil gerne spørge lidt mere til, hvor vi ved det fra. Hvad er det for nogen tal, hvad det er det for nogle forudsætninger, der er lagt ind i dem? Det er muligt, at det er for omfattende at få et svar her, men jeg vil i hvert fald gerne have en lidt nærmere redegørelse fra ministeren om, hvordan pokker man kommer frem til 50 mio. kr.

Ministeren.

Jamen det vil jeg naturligvis levere. Tallet kommer fra Socialministeriet, så det er deres beregninger, så hvordan man er kommet frem til det tal, skal selvfølgelig nok blive fremlagt.

Så igen: Det forslag, der fremsættes fra SF’s side, vil bringe os i en situation, hvor kommunerne så i de her 20.000-30.000 eksempler skal gå ind i hvert enkelt og så analysere, hvad der er op og ned på det. Og som jeg var inde på, vil det jo i mange tilfælde være sådan, at der bare er tale om, at man er bagud med sin betaling.

Så derfor igen: Jeg mener ikke, at løsningen er at lave en yderligere finmaskning af systemet. Løsningen er i høj grad, at kommunerne selvfølgelig er opmærksomme, og at Dansk Energi er opmærksom. Det er den måde, hvorpå vi skal håndtere det her problem.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Jeg har egentlig meget sympati for det her forslag, for det er jo meget, meget kedeligt, når et selskab er tvunget til at lukke for strømmen til en husstand, uanset hvad det er for en husstand, også uanset om det skyldes sløseri eller manglende evne til at betale regningen.

Vi lever heldigvis i et land, hvor der er et sikkerhedsnet ude i kommunerne, som gerne skal sikre, at sådanne familier bliver håndteret på en fornuftig måde. Heldigvis er det også sådan, at der arbejdes meget i forhold til mennesker, der ikke er i stand til at betale deres husleje, så de også håndteres på en måde, således at de sikres at kunne komme videre. Og kan man ikke betale huslejen, er der også en risiko for, at man heller ikke kan betale for sin strøm og sit vand og sin fjernvarme.

Vi finder, at der i dag er en ordning, hvor Dansk Energi har en vejledning, som meget præcist siger, at hvis der er børn i husstanden, skal kommunen kontaktes, inden der lukkes for strømmen. Det synes vi er en meget fornuftig måde at håndtere det her på.

Men der er nok også behov for, som klimaministeren redegjorde for, at det præciseres over for selskaberne og over for Dansk Energi, at den vejledning, der er, også skal efterleves. Og med de signaler, som ministeren i dag har givet, kan jeg høre, at det har ministeren til hensigt at gøre.

På den baggrund må Venstre afvise beslutningsforslaget.

Der er foreløbig to medlemmer, der har korte bemærkninger. Først hr. Ole Hækkerup.

Tak. Venstres ordfører nævnte jo parallellen til det her, nemlig at Folketinget i 2009 vedtog, at boligselskaber skal orientere kommunen, inden fogedretten kommer, hvis der ikke er betalt husleje. Jeg kan nu forstå Venstre sådan, at man i virkeligheden synes, at vi skal holde fast i den frivillige aftale hos Dansk Energi, men at man i virkeligheden deler intentionen, som fandtes, da man lavede om i måden at kunne sætte folk ud af deres lejlighed på, altså at man altid skal tage fat i kommunen, inden man sender sagen til fogedretten, og inden man går ud og klipper forbindelsen, så der ikke er strøm. Hvis nu det viser sig, at vejledningen fra Dansk Energi og elselskaberne til trods for deres bedste ønsker alligevel fører til, at der er nogle, der får lukket for strømmen, så man ikke opnår det samme, som man gør, når folk skal sættes ud, hvor kommunen altid skal orienteres, som det er vedtaget i lovgivningen, inden sagen kommer til fogedretten, hvilke konsekvenser synes Venstre at man skal drage af den situation?

Ordføreren.

Vi er i Venstre helt overbeviste om, at selskaberne selvfølgelig efterlever de regler, og er der brug for at præcisere det, har klima- og energiministeren jo i dag lovet at gøre det, og det er vi helt tilfredse med.

Hr. Ole Hækkerup.

Men tror ordføreren ikke, at vi alt i alt ville stå stærkere, hvis man sagde til selskaberne: De her regler skal efterleves, for ellers bliver vi nødt til at lave lovgivning om det? Kan jeg få Venstre så langt, at det kunne blive Venstres svar?

Ordføreren.

Vi har fuld tillid til, at selskaberne selvfølgelig håndterer det her efter den vejledning, der kommer ud.

Fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning.

Grunden til, at det her forslag kommer igen, er jo, at vi kan se, at systemet ikke rigtig virker efter hensigten. Der er eksempler på, at man faktisk ikke får den underretning, man skal have. Det er den ene del af problemet. Den anden del af problemet er, at der selvfølgelig er det her fokus på børnefamilier. Det er fornuftigt, men andre sårbare grupper som ældre og handicappede og andre, som kan have et behov for særlig opmærksomhed i det tilfælde, at der bliver lukket for strømmen, ser man ikke helt den samme opmærksomhed på. Så jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren er indstillet på, at vi kigger på muligheden for at gøre det sociale netværk en lille smule mere finmasket og sige, at der er andre grupper end dem med små børn, som der er brug for at vi går ind og kigger på hvad vi kan gøre for.

Ordføreren.

Som udgangspunkt mener vi, at det nuværende sikkerhedsnet er tilstrækkeligt til at håndtere den her udfordring. Men er der noget, der skal kigges på, er vi selvfølgelig parate til at kigge på det. Men vores udgangspunkt er, at den nuværende lovgivning er tilfredsstillende.

Fru Meta Fuglsang.

Men når man kan se, at det ikke virker, og når der kommer enkeltsager om vinteren, hvor der faktisk bliver slukket for el i hjem, hvor der er sårbare personer, er vi så enige om, at der er et eller andet, der tyder på, at det her ikke rigtig virker hver gang, og er ordføreren parat til at kigge på, hvad praksis er, og hvad det er for eksempler, sådan at vi sammen, mens vi behandler det her, kunne kigge på, om vi kunne forbedre systemet?

Vi vil selvfølgelig altid gerne kigge på, om lovgivningen er tilstrækkelig, men for os er det selvfølgelig også sådan, at man skal betale for sin el, man skal betale for sin fjernvarme og man skal betale for sit vand, og er man ikke i stand til det, må man prøve at kontakte den lokale kommune og prøve at finde en løsning på det.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Hvis nu det viser sig, at det ikke er nok, at ministeren kontakter elselskaberne, hvis det om et halvt år eller et år viser sig, at der igen kommer eksempler på, at elselskaberne har slukket for strømmen uden at kontakte kommunen, så der er børnefamilier, der står uden strøm, vil Venstre så være parat til at se på, at vi bliver nødt til at gøre noget mere?

Ordføreren.

Vi er helt overbeviste om, at selskaberne håndterer det her på en professionel måde. Men skulle det vise sig, at der kommer enormt store problemer på det her område, så lad os kigge på det på et senere tidspunkt.

Fru Line Barfod.

Det er jo altid noget, at Venstre er åben over for, at vi kan se på det på et senere tidspunkt. Så er der noget, jeg bare skal høre. Når nu Venstre i forhold til boligselskaberne har været klar til at sige, at de skulle pålægges, at de skulle orientere kommunen, før de satte familier ud af lejlighederne, hvorfor er det så, at man ikke er villig til at se på det samme i forhold til elselskaberne? Hvad er grunden til, at man mener, at man godt kan pålægge boligselskaberne den opgave, men ikke kan pålægge elselskaberne den opgave?

Ordføreren.

Fordi vi som udgangspunkt mener, at den nuværende ordning er tilfredsstillende. Og hvis selskaberne lever op til, at kommunen i forhold til de steder, hvor der er børn i familien, skal underrettes, så synes vi, det er en ganske udmærket ordning.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Det beslutningsforslag, vi her behandler, handler, som det allerede er fremgået, om, at de elselskaber, der lukker for strømmen, altid skal underrette de sociale myndigheder, og til dem, der overværer debatten, har vi jo allerede prøvet at se, om vi har kunnet få regeringspartierne derhen, hvor vi siger: Hvis det ikke virker på nuværende tidspunkt, skulle vi så eventuelt senere lave noget lovgivning?

Lad det være sagt med det samme: Jeg synes ikke, at der behøver at være så meget som et eneste tilfælde, førend vi siger, at nu gør Folketinget det samme, som vi har gjort med boligselskaber, nemlig at det skal en tur omkring kommunen, inden man sender folk til fogedretten.

Så siger regeringen, at det vil koste 50 mio. kr., og det må være en beregning, der beror på, hvis man tager alle 20.000-30.000 tilfælde af folk, der ikke får betalt regninger, og siger, at nu skal I i øvrigt igennem her. Hvis vi nu gjorde, ligesom man har gjort for boligselskaberne, hvor man siger, at de skal tage fat i kommunen, inden de sender det til fogedretten, så de, inden de sender manden ud for at lukke for strømmen til det her hus eller den her lejlighed, lige tager fat i de sociale myndigheder, så tror jeg, at beløbet ville være et helt andet.

Jeg opholder mig et kort øjeblik ved de 50 mio. kr., regeringen lige oplyste, fordi regeringens argumentation er i virkeligheden skruet sammen på følgende måde: Det fungerer godt, som det gør i dag, for der tager selskaberne altid fat i kommunen, så derfor er der ikke noget problem, men det andet, regeringen så siger, er, at hvis man så siger, at selskaberne skal tage fat i kommunen – hvad de altså allerede efter regeringens eget udsagn gør i dag – så vil det blive enormt dyrt. Men som det jo tydeligt fremgår, kan begge dele ikke være rigtigt samtidig.

Vi kunne jo godt, allerede inden det her beslutningsforslag kom, se, at det vil vi aldrig få regeringen og Dansk Folkeparti til at vedtage, men jeg håber da, at vi kan bringe dem så langt, at hvis vi om et halvt år står med nye eksempler, hvor man må sige at det er uholdbart, kan svaret blive, at nu bliver Folketinget nødt til at gøre noget mere end bare at regne med, at det støtter elselskaberne nok.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne selvfølgelig kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Intentionerne med det her forslag er ganske gode, og selvfølgelig er det et område, vi bliver nødt til at kigge på. Det duer jo ikke, at man lukker for strømmen til en familie, hvor der er børn eller andre svage personer, og som ikke rigtig kan finde ud af at betale deres regninger, uanset om det er på grund af økonomi, eller hvad det nu kan være. Der skal findes en model, der virker, så vi ikke kommer i den situation. Og det skuffer måske hr. Ole Hækkerup, at vi sådan set er lidt positive over for det her, men jeg kan godt sige, at det er vi selvfølgelig, for det duer ikke, at der lukkes for strømmen.

Det forholder sig sådan, at når man køber varer som f.eks. strøm, vand og varme, får man en regning, og betaler man ikke den regning, får man en rykker, og jeg er sikker på, at man også får en rykker nummer to. Men når det nu viser sig, at nogle elselskaber åbenbart ikke kan finde ud af at efterleve de retningslinjer, der er givet, om, at de skal rette henvendelse til de sociale myndigheder, når de agter at lukke for strømmen, så må vi finde en model, som f.eks. kunne være, at der i forbindelse med udsendelse af rykker nummer går en kopi til de sociale myndigheder, helt pr. automatik; alt det her styres jo ved hjælp af edb-systemer, som nemt vil kunne printe to kopier af en rykker, hvoraf den ene går til forbrugeren og den anden går til de sociale myndigheder.

Jeg mener ikke, at det kan belaste de sociale myndigheder, for de kan jo lynhurtigt se af kopien, at den person, som en kommende lukning vedrører, nok i forvejen findes i det sociale system som en person med nogle forskellige sociale forhold, der gør, at der faktisk i forvejen bliver taget hånd om dem, også på anden vis. Så myndighederne behøver jo ikke at gennemgå en regning til en studerende på et kollegium, som ikke betaler sin strøm, for han er jo nok ikke et eller andet socialt tilfælde, som kommunen har stående i systemet i forvejen, han har bare glemt at betale, eller hvad ved jeg. Og hvis han får lukket for strømmen, er jeg sikker på, at han lynhurtigt vil reagere på det, for ellers kan han jo ikke høre musik, se tv og alt sådan noget; han skal nok lynhurtigt henvende sig til sin far og mor måske og få dem til at betale den regning, han ikke har betalt.

Vi taler altså her om nogle sociale tilfælde, hvis antal selvfølgelig ikke når op på 25.000, eller hvor meget det nu er, og hvor man har de her problemer med at skulle lukke for strømmen. Så vi kunne måske under udvalgsarbejdet drøfte, om det var en idé, at Dansk Energi henvender sig til sine selskaber og siger: I forbindelse med rykker nummer to går der også en kopi til de sociale myndigheder. Så er den potte ude.

Hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er jo glad, hvis Dansk Folkeparti ligesom Venstre kan bringes derhen, hvor man siger: Ja, opstår der flere eksempler, bliver vi nødt til lave om på det her, for det går ikke.

Jeg vil nødig hænges op på lige hr. Per Dalgaards model med den anden rykker og det med at sende kopi til de sociale myndigheder. Jeg havde måske forestillet mig, at vi, hvis vi skulle ud over regeringens noget fantasifulde tal på 50 mio. kr., kunne sige, at man skulle rette henvendelse til de sociale myndigheder, inden man sendte nogen ud for faktisk at lukke for strømmen. Det tror jeg ville bringe de administrative omkostninger betragteligt ned.

Men jeg tror også, vi har fat i noget, som er væsentligt i den her forbindelse, nemlig den grundlæggende holdning til, om vi får noget som helst ud af at trykke dem på bunden af samfundet yderligere ned i møget. Jeg og hr. Per Dalgaard deler jo værdisættet, der hedder, at man skal betale sine regninger og betale sine regninger til tiden og alt det der, men med hensyn til dem, som ender med overhovedet ikke at få betalt, tror jeg, vi som samfund står meget stærkere og meget mere humant, hvis vi sørger for at sige, at der går vi ind og samler op, inden man bare slukker for strømmen.

Derfor skal mit spørgsmål være: Hvis der om et halvt år er nye tilfælde, hvor der er blevet slukket for strømmen, er Dansk Folkeparti så med på, at vi tager hårdere fat, truer med lovgivning, lægger et tungere pres på Dansk Energi eller lignende?

Ordføreren.

Mit hovedprincip har altid i alle henseender været, at når man har gennemført nogle aktioner eller nogle modeller for det ene eller det andet og det med årene viser sig, at de ikke virker, så skal man gøre noget andet. Det er klart, at i forbindelse med det her, hvor det åbenbart viser sig, at det ikke virker – det vil sige, at elselskaberne altså ikke henvender sig til de sociale myndigheder, før de lukker for strømmen – så skal der gøres noget andet, og så kastede jeg den idé ud, at der i forbindelse med rykker nummer to kunne gå et brev til de sociale myndigheder. Det er en meget, meget billig løsning. Og som jeg sagde før, er jeg sikker på, at de pågældende familier i forvejen er i det sociale system. Man kan tage f.eks. studerende fra og sige: Her er der ikke noget problem, men lige med den her familie er der altså noget at tage hånd om. Og så tager kommunen aktion på sagen.

Hr. Ole Hækkerup.

Men bundlinjen er jo også, at når der på et tidspunkt skal trykkes på knapperne og stemmes om det her forslag, stemmer Dansk Folkeparti nej. Uanset hvor meget man synes man har sympati for forslaget og synes, det er rigtigt og alt det der, så vil man ende med at stemme nej. Så når det kommer til stykket, slår det ikke igennem, at man har det sociale sindelag, der handler om, at dem på bunden af samfundet, der har problemer, ikke får noget som helst. Det bliver kun værre for dem; de bliver trykket yderligere ned i møget. Det kommer ikke rigtig til at slå igennem til trods for hr. Per Dalgaards pæne ord.

Er det ikke korrekt, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme det her forslag ned?

Ordføreren.

Det kan man da aldrig vide på forhånd. Jeg vil ikke stå her og sige, hvad vi gør ved andenbehandlingen, men jeg er enig i, at dem, der i forvejen har det skidt, selvfølgelig skal behandles godt. Og jeg mener stadig, at hvis det viser sig, at vi kan få sådan en model igennem, hvor der ved rykker nummer to går en kopi til de sociale myndigheder, så vil der jo nok være nogle elselskaber, som synes, det er en ganske fin idé. Det koster jo stort set ingenting ud over et frimærke. Det vil kunne løse store problemer, og de sociale myndigheder vil komme ind over med det samme.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen S. Lundsgaard som konservativ ordfører.

Begrundelsen for forslaget er, som der så smukt skrives i slutningen:

»Ligesom manglende betaling af husleje er en indikation på, at familien eller borgeren har brug for hjælp, er manglende betaling af en elregning og en forestående lukning af strømmen til husstanden en sådan indikation. Derfor bør manglende betaling af el også være noget, kommunen skal handle på efter samme principper som ubetalt husleje. […] Ligesom ingen børnefamilier skal være på gaden uden tag over hovedet, skal de heller ikke være uden el i deres husstand i dagens rige Danmark.«

Det kan vi vist alle sammen være enige om. Men det er også fastlagt i sociallovgivningen, at enkeltpersoner har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, at børn under 18 år lever under forhold, der bringer deres sundhed og udvikling i fare, herunder må el og varme høre.

Der findes i dag en vejledning fra Dansk Energi med vejledende retningslinjer for netvirksomheders regningsudsendelse og restanceinddrivelse, hvori underretningspligten er baseret på underretningspligten i den sociale lovgivning. Denne pålægger enkeltpersoner pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, at børn under 18 år lever under forhold, der bringer deres sundhed og udvikling i fare. Problemet forekommer derfor at være, at forsyningsselskaberne ikke overholder gældende lov og Dansk Energis vejledning.

Men det forekommer også at være en unødvendig omkostningsforhøjelse, hvis kommuner og elselskaber skal bruge ressourcer på indberetninger, når en elkunde ikke betaler sin elregning til tiden. Det er en bureaukratisering, som vurderes at koste kommunerne mellem 50 og 100 mio. kr. om året og vel elselskaberne lige så meget. Dette er ikke i tråd med regeringens ønske om afbureaukratisering.

Samtidig udtrykker forslaget mistro til kommunernes nuværende beredskab over for svage grupper i vores samfund. Vi bør i kommunerne have indbygget tilstrækkelig mange redskaber i det sociale sikkerhedsnet, bl.a. i loven om social service, og her bør vi opfange de beskrevne problemer.

Men vi skal selvfølgelig opfordre Dansk Energi og forsyningsselskaber til at efterleve den vejledning og den gældende lov, der skal sikre mod, at elselskaberne lukker for strømmen, hvor der er børn og socialt svage individer.

Fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning.

Jeg forstår, at svaret her nok nærmest er nej, hvad angår at støtte forslaget. Det har jeg i hvert fald fået ud af det.

Men jeg vil da gerne gå lidt ind i præmisserne for at sige nej, som jeg kan forstå ordføreren siger her. En præmis er jo den med, at det skulle koste 50-100 mio. kr. for kommunerne og noget tilsvarende for elselskaberne. Hvor har ordføreren de beregninger fra?

Ordføreren.

Dem har vi fået fra ministeriet.

Fru Meta Fuglsang.

Skal jeg forstå det sådan, at ministeriet har forsynet ordføreren med oplysninger om, at det her vil koste 50-100 mio. kr. for kommunerne og det tilsvarende beløb for elselskaberne? Det er den ene del af det.

Den anden del handler om, om ordføreren er bekendt med forudsætningerne for det her. Og hvad er det for et ministerium, der har forsynet ordføreren med de her oplysninger?

Ordføreren.

50-100 mio. kr. for elselskaberne er noget, jeg vurderer. Det har jeg ikke fået oplyst. Og jeg mener lige, at ministeren har oplyst, at det koster 50-100 mio. kr. Så det synes jeg vi skal spørge ministeren om.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Men har ordføreren fået den beregning fra ministeren på forhånd? Er det en beregning, som ordføreren har på skrift, og som vi andre kan få del i, med hensyn til hvordan man er nået frem til de 50 mio. kr.?

Ordføreren.

Vi har fået den leveret i det materiale, vi oprindelig fik tilsendt fra ministeriet.

Fru Line Barfod.

Altså, ordføreren har fået tilsendt en beregning – eller bare et tal? – fra ministeren, som er en vurdering af, hvad det vil koste. Det ville jo være rart, hvis vi andre også kunne få del i det talmateriale, som ordføreren åbenbart har fået delvis adgang til, sådan at resten af os kan blive lige så oplyste om, hvad det er, der egentlig ligger til grund for ordførerens beslutning om at afvise, at der skulle være behov for at sikre, at børnefamilier ikke bliver udsat for at stå uden strøm.

Ordføreren.

Selvfølgelig.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Poulsen som radikal ordfører.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vores sædvanlige ordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kan være her, og derfor skal jeg prøve at gøre rede for Radikale Venstres holdning til det her.

Det er jo et beslutningsforslag, som går ud på, at elselskaberne, før de lukker for strømmen til en husstand, skal orientere kommunerne om det, så kommunerne kan tage affære, så der ikke pludselig sidder børn og enlige ældre, svage mennesker tilbage uden varmt vand og varme. Det synes jeg jo må være helt, helt rimeligt. Jeg kan ikke tro, at det her kan være et holdningsspørgsmål. Jeg kan ikke tro, at der er nogen her, som ønsker at bringe mennesker i den situation, som de her mennesker kommer i, hvis man pludselig bare lukker for strømmen.

Man så hører jeg, at det koster 50 mio. kr. at gøre det, og et uendeligt bureaukrati bliver malet op her. Det kan jeg ikke forstå. Jeg kan simpelt hen bare ikke forstå, hvordan man udregner det her. Jeg synes, det er meget, meget mærkeligt, og derfor vil jeg egentlig spørge: Kan ministeren ikke tage en snak med de her elselskaber og finde ud af, hvordan det her kan ordnes på en måde, når vi nu er enige om, hvor vi vil hen med det her? Jeg synes, det virker helt besynderligt. Jeg synes også, at det virker helt besynderligt, at der så kommer nogle andre tal, der viser, at det også koster kommunerne 50 mio. kr. Altså, det kan man skam få meget varme for. Det må jeg sige.

Vi synes jo, der er nogle helt rimelige intentioner i det her forslag, og vi vil gerne gå ind i en drøftelse af det, men vi er lige så bekymret for bureaukratiet som alle andre, og det er klart, at der må være orden i det her. Vi vil gerne have, at ministeren sammen med elselskaberne finder ud af, hvad der er op og ned i den her sag.

Fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning

Tak for ordet.

Det kan være, at det viser sig, at mit spørgsmål nu er blevet overflødigt, for mit spørgsmål var egentlig, om ordføreren er indstillet på, at vi under behandlingen af det her beslutningsforslag får nogle konstruktive drøftelser af, hvordan vi faktisk kan løse selve problemet, så vi måske ikke stirrer os blinde på en enkelt løsning, men faktisk sætter os ned og spørger, hvordan vi løser det problem, at der er svage grupper, der får lukket for strømmen, hvilket sætter dem i en endnu mere sårbar situation, end de er i.

Ordføreren.

Det kan jeg give fuld tilslutning til at vi meget gerne vil være med til. Vi har selvfølgelig også det her synspunkt, at elselskaberne naturligvis ikke skal være social myndighed. Der går jo en grænse på det område. Men vi vil meget gerne være med til at kigge det her igennem. Findes der ikke nogle muligheder? Kan de mennesker ikke være lidt opfindsomme, så vi får nogle muligheder, så det her kan gøres uden alle de der falbelader?

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som Enhedslistens ordfører.

Jeg synes, det er et rigtig godt beslutningsforslag og godt, at SF tager spørgsmålet op igen. Det er nærmest umuligt at klare sig uden elektricitet i dag. Det kan være om vinteren, hvor man virkelig har behov for at kunne lave varm mad f.eks., hvis man har et elkomfur, men også har behov for at have et køleskab om vinteren. Især hvis man bor i en af de boliger, hvor der stadig væk er elvarme, er det helt afgørende om vinteren, at man har elektricitet.

Men også om sommeren er det jo afgørende, at man har et køleskab, der fungerer, især hvis man har små børn, og især hvis det er de helt små børn, hvor der er babymad og andet, som skal holdes koldt, mælk osv., og som bliver dårligt, hvis man ikke holder det koldt. Men det er også for at have lys og alle de andre ting, som vi normalt mener er helt indlysende og slet ikke tænker over at vi i vores hverdag bruger strøm til; alt det er det nødvendigt at have. Det kan også være mennesker med handicap, som har behov for at have strøm til nogle livsvigtige funktioner, og hvor det altså kan være et spørgsmål om deres overlevelse og et spørgsmål om, at de kan tage meget skade, hvis strømmen pludselig forsvinder. Derfor er det rigtig vigtigt at sikre, at man ikke bare lukker for strømmen.

Vi kunne jo så høre Venstres ordfører mene, at folk bare kan sørge for at betale deres regninger. Vi kan selvfølgelig alle sammen godt blive enige om, at folk bør betale deres regninger – det er der ingen tvivl om; jeg tror ikke, der er et eneste parti i Folketinget, der vil stille sig op og sige, at man ikke synes, at folk skal betale deres regninger – men det er altså ikke altid, at folk får det gjort. Nogle gange er de så fattige, at de simpelt hen ikke har råd til at betale alle regningerne, slet ikke dem, der er blevet ramt af de voldsomme nedskæringer, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet, og som har sendt nogle folk ud i meget, meget dyb fattigdom.

Men der er også mennesker, som måske godt nok har råd, men som ikke har styr på økonomien, og det kan altså ske for alle mennesker. Selv veluddannede mennesker, selv mennesker med høj indkomst har nogle gange totalt rod i deres økonomi. Vi har jo set en del eksempler på, at der er fremtrædende medlemmer af samfundet, som har et stort rod i deres økonomi og ikke får betalt regninger til tiden. Jeg har jo selv som advokat i mange år rådgivet mennesker med økonomiske problemer, og jeg ved, at det er i alle samfundslag, det sker, at folk ikke kan holde styr på pengene og nogle gange ikke får betalt deres regninger.

Det er ikke rimeligt, at det går ud over deres børn. Og ligesom Folketinget har været inde at sige, at vi ikke vil se sager, hvor familier med børn bliver sat ud af deres bolig, så synes jeg, det er helt rimeligt at gå ind og sige, at vi heller ikke vil se sager, hvor der bliver lukket for strømmen hos børnefamilier eller hos andre udsatte grupper, der er helt afhængige af, at elektriciteten fungerer, og som ikke er i stand til selv at sørge for at råbe op hos kommunen og elselskabet osv. og få den hjælp, de har behov for.

Derfor synes jeg, det er vældig fornuftigt at få lavet en ordning. Om det skal være, som Dansk Folkepartis ordfører foreslår, altså at man siger til elselskaberne, at de automatisk skal sende en kopi af rykker nummer to til kommunerne, eller hvordan man gør det, er noget, man må se på, så det foregår så let og så ubureaukratisk som muligt. Jeg glæder mig meget til at se den beregning fra ministeren på, hvorfor i alverden det skulle komme op på at koste 50 mio. kr. Jeg kan simpelt hen slet ikke forestille mig, hvordan man når op på så højt et tal, hvis man laver en let og ubureaukratisk tilgang til, hvordan man sikrer, at folk ikke får lukket for strømmen, uden at kommunen har været inde over.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Meta Fuglsang fra SF.

Foreløbig tak for den gode debat, vi har haft om det her beslutningsforslag. Vi kan jo godt høre, når diskussionen går her i salen, at vi ikke er helt enige om problemets omfang og betydning og heller ikke om, hvordan man eventuelt skal afhjælpe det og komme nogle i møde på det her område. Men jeg håber, at vi under behandlingen af forslaget måske kan komme hinanden lidt nærmere.

Forslaget her er jo stillet på baggrund af nogle historier, enkelthistorier, om sårbare grupper, børnefamilier og ældre, der kommer i klemme, fordi de får lukket for strømmen. Og det er rigtigt: Selvfølgelig skal man betale sin regning. Men jeg tror, at når man så håndfast kan stille sig herop som ordfører og sige, at folk skal betale deres regninger, og så kan der vel ikke være noget problem, så er det udtryk for en fatal mangel på fantasi til at forestille sig de vilkår, som nogle mennesker lever under. Det kan enten være det vilkår, at man har så dårlig en økonomi, at der faktisk ikke er penge til at betale en elregning, og at alternativet er, at man ikke kan købe mad. Det kan være mennesker, som af fysiske eller psykiske grunde har svært ved at administrere deres økonomi eller deres liv i øvrigt. Det kan være mennesker, som af nogle sociale grunde måske har problemer med at administrere deres økonomi. Så der er masser af sårbare grupper, som vi jo i en masse sammenhænge gør meget for at hjælpe.

Det er jo rigtigt, at der er regler, f.eks. i den sociale lovgivning, som gør, at man skal have underretning, hvis der er familier med børn, specielt små børn, som er ude i sociale problemer. Det kan f.eks. være, at de ikke har penge til at betale for strømmen, men der er en lang række andre grupper, som er sårbare af den ene eller den anden grund, og som vi har en forpligtelse til at tage hånd om.

Når det her forslag bliver fremsat, er det jo, fordi de regler, vi har, har vist sig ikke at være nok. Hvis vi har ambitionen om, at vi ikke skal komme i en situation, hvor sårbare grupper får slukket for strømmen, så det betyder, at de f.eks. ikke kan få varme, og at de ikke kan få mad, så er vi nødt til at tage fat på det. Og når vi kan se, at de regler, vi har nu, ikke er gode nok, så er vi forpligtet til at råbe op og sige, at så må vi prøve at gøre noget andet og noget bedre.

Man kan jo diskutere administrationen af det, og hvad den administrative byrde af det er. Jeg synes, at det er voldsomme tal, de 50 mio. kr., som endda er blevet til mellem 50 og 100 mio. kr., og det ville være dejligt at få nogle mere præcise beregninger på det. Det ville også have været rart, at vi havde set dem inden, hvis de eksisterer, men i hvert fald kan vi da så få dem nu, hvor forslaget er blevet førstebehandlet, så vi kan se, hvad det er for nogle beregninger, der ligger til grund.

Men når vi snakker om ressourceforbrug og administration, er vi også nødt til at kigge på det ressourceforbrug, der er, hvis man ikke ændrer på det her. Hvad er ressourceforbruget, hvis man skal hen at samle op på nogle mennesker, som har fået slukket for strømmen? Hvad er ressourceforbruget ved at samle op på ældre, sårbare borgere og på børnefamilier, som faktisk er kommet i klemme på grund af det her? Uanset hvad er der konsekvenser af det ressourceforbrug, man har, når man har en social målsætning om, at folk ikke skal have lov til at falde til bunds i det sociale system, eller at folk ikke skal have lov til at få slukket for strømmen.

Så er der spørgsmålet om regelforenkling. Nu har jeg stået her en del gange efterhånden og snakket om regler, om nye regler. Jeg har rigtig mange gange stået her og hørt regeringspartierne snakke om regelforenkling. Og virkeligheden er, når man ser tal på det, at det jo ikke er det, der sker. Regelforenkling bliver først og fremmest taget op, når det handler om, at oppositionspartierne har en ny regel, den gerne vil indføre – så skal vi forenkle. Jeg kunne godt tænke mig, at det her regelforenklingsmantra ikke kun var til pæn brug, altså når det var noget, jeg gerne ville have gennemført, men at det også var noget, der var til daglig brug, når man som regering og som minister har ansvaret for den lovgivning, som vi får. Det er et lille fromt ønske, som for så vidt ikke har noget med strømforsyning at gøre, men jeg vil da ikke undlade at gøre opmærksom på, at ord er taknemlige, og det lille ord regelforenkling er det i hvert fald også.

Hvis det sociale sikkerhedssystem, som vi har, skal virke, skal dem, der har ansvaret for den sociale omsorg, vide, at der er et problem. Når vi i det her forslag har rettet skytset, om man vil, mod elselskaberne, så er det jo, fordi man skal vide, at hvis man skal lave socialpolitik, en social indsats, er der en indsats, der skal gøres. Når det handler om elforsyning, er det jo meget logisk elselskaberne, der kan trykke på knappen og slukke for strømmen, og det er derfor også meget naturligt, at det er dem, der har opgaven med at give underretning, hvis der bliver slukket for strømmen i et hjem. Det er for så vidt logik.

Det, der ikke er logik, er, at man ikke skærper den forpligtelse over for dem, når vi kan se, at det ikke virker. Og når vi nu kan se, at hvis man ikke overholder det for så vidt enkle regelsæt, der er nu, så vil det faktisk have nogle sociale konsekvenser for andre mennesker, så er det ikke logik, at det ikke skal skærpes. Men ud over børnene handler det som sagt også om andre grupper, nemlig dem, som er ældre og sårbare.

Der er jo nævnt det her eksempel med husleje, altså at der er pligt til underretning, hvis ikke der er betalt husleje, og jeg har svært ved at se, at logikken ikke skulle følges, når det handler om el, som jo er helt vitalt for at få et hjem til at fungere.

Jeg synes, at det ville være rart at få lidt mere viden om det her. Det gælder spørgsmålet om de 50 eller 100 mio. kr.; det gælder lidt mere indsigt i, hvordan praksis faktisk er nu – altså hvor mange eksempler der er på, at det system, vi har nu, ikke virker – men også noget mere viden om, hvad vi kunne gøre for at forbedre systemet. Jeg opfatter debatten i dag som et ønske om eller et tilsagn om og i hvert fald sympati for tanken, men faktisk også som nogle konstruktive tilsagn, først og fremmest fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, om at kigge på, om man kunne gøre noget for at skærpe det her. Det vil jeg se frem til i den fortsatte behandling af forslaget, og jeg skal gøre mit for at prøve at få nogle konstruktive snakke, hvor vi har fokus på, hvad det er for et problem, der skal løses, og hvad det er for nogle muligheder, vi ser, frem for om det lige præcis er opportunt at stemme for eller imod et beslutningsforslag, som er fremsat af oppositionspartier. Dermed ville vi faktisk komme tættere på at håndtere nogle udfordringer for nogle mennesker, for vi ville være mere optaget af løsningen end af, hvem vi lige plejer at holde med, når vi i øvrigt står hernede og slås.

Jeg synes umiddelbart, at det forslag, som Dansk Folkeparti kom med, var fint og konstruktivt, og hvis vi på den måde kunne komme med flere forslag til, hvad vi kunne gøre, så kunne vi også komme nærmere på at få løst det her. Så jeg vil i hvert fald fortsætte arbejdet med at få dialog om det her, så vi kan få løst udfordringen for de mennesker, som det vedrører, og sige tak for debatten indtil nu.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)