SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 123: Henvendelse af 9/12-10 fra Dansk Blindesamfund vedr. førtids- og fleksjobsreform

Er det alvorligt ment?Kære beskæftigelsesminister Inger Støjberg og socialminister Benedikte Kiær.I anledning af regeringens oplæg til ændringer af førtidspension, fleksjob og merudgiftsydelsehavde Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse på sit møde den 3. – 4. december 2010 endrøftelse af de 16 initiativer. Og lad det være sagt med det samme: Der var faktisk en visusikkerhed om regeringens forslag virkelig er alvorlig ment? Vi besluttede derfor at skrive tiljer for at finde ud af sammenhængenMan kan komme i tvivl om alvoren i jeres forslag når man kender lidt til de nuværende regler isocial- og beskæftigelseslovgivningen og når man hører om jeres ønsker om mindrebureaukrati og mere menneskelighed.. I foreslår f.eks. at unge under 40 år ikke kan tildeles førtidspension, som I kalder en livsvarigydelse, og begrundelsen herfor er, at de mennesker, der får førtidspension på baggrund afen psykisk diagnose i fremtiden måske kan behandles for lidelsen og dermed blive fuldtarbejdsdygtige igen.De nuværende regler om førtidspension giver kommunerne mulighed for at tage en sag op tilgenvurdering på et hvilket som helst tidspunkt kommunen måtte ønske det. Kommunernekan altså, hvis der opstår en ny helbredssituation, foretage en genvurdering af den tildelteførtidspension, uanset om borgeren er over eller under 40 år. Hertil kommer, at den enkelteborger har pligt til at oplyse forandringer i pågældendes livssituation, herunder ogsåforandringer i helbredssituationen. Førtidspension er derfor som udgangspunkt ikke enlivsvarig ydelse, hvis kommunerne ellers tager deres muligheder i anvendelse.For blinde er der ydermere den vinkel på problematikken, at vores handicap ikke kankureres. Når blindheden er indtrådt er der ikke nogen mulighed for at genvinde synet, og selvom der forskes heri er der ingen udsigter til, at blindhed nogensinde vil kunne kureres.

I stedet for førtidspension skal mennesker på kanten af arbejdsmarkedet under 40 år tilbydeset ukendt antal udviklingsforløb med varighed på et til fem år. Formålet er iflg. jeres forslag ati stedet for førtidspension skal de pågældende borgere udvikles og afklares, så de kan fåtilknytning til arbejdsmarkedet. Borgernes livsgrundlag under disse udviklingsforløb skal væreden ydelse, de modtog før forløbene påbegyndtes.Det kan undre, at I nu opfinder nye forløb, når der i dagens lovgivning findesrevalideringsbestemmelser til de mennesker, der har behov for afklaring, udvikling oguddannelse for enten at forblive på arbejdsmarkedet eller opnå kompetencer til at komme indpå arbejdsmarkedet. Samtidig skal der jf. jeres oplæg ske efteruddannelse af kommunalesagsbehandlere på jobcentre og socialcentre, embedslæger skal efteruddannes mv. Ville detikke være mere naturligt og bedre anvendelse af ressourcerne at udnytte den nuværendelovgivning, som både sagsbehandlere på jobcentre, socialcentre og embedslægerne kendertil?Umiddelbart ser jeres forslag om udviklingsforløb mere ud til at være en spareøvelse og enmenneskelig parkeringsplads. Ved ikke at anvende revalideringsbestemmelserne sparer I pådet livsgrundlag, borgere som skal igennem udviklingsforløbene lever af. De fleste blinde ogstærkt svagsynede under 40 år som vil komme i betragtning til disse udviklingsforløb lever idag på kontanthjælp. Det vil fortsat blive den ydelse, de skal leve på underudviklingsforløbene, og det har store økonomiske og sociale konsekvenser for dem. Deberørte borgere vil nemlig leve på et absolut eksistensminimum uden muligheder for atdeltage i samfundslivet generelt og uden mulighed for f.eks. at indgå ægteskab og få et efterdanske samfundsnormer normalt familieliv.Vi forudser, at indførelse af udviklingsforløb vil betyde, at yngre blinde og stærkt svagsynedeborgere vil komme til at gennemgå mindst fem udviklingsforløb fra de er 18 til 40 år, og at depågældende mennesker vil komme til at leve som fattige mennesker uden en familie.Og hvorfor så denne dystre forudsigelse? Fordi kommunerne ikke vil have viden til at sikre atudviklingsforløbene fører til ordinære jobs og fordi de ikke vil have økonomiske incitamentertil at afslutte udviklingsforløbene og få borgerne videre enten til et fleksjob eller enførtidspension. Den statslige refusion vil være højere til en kontanthjælpsmodtager i etudviklingsforløb end en person på førtidspension eller fleksjob.Samtidig vil kommunerne fuldt lovligt have løst deres problem med parkering af borgere, somde ikke ellers kan finde ud af hvad de skal gøre ved. Kommunerne har nemlig allerede i daget stort problem i forhold til yngre blinde og stærkt svagsynede: de har ingen viden om voresstøttebehov og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet, og derfor parkeres vi i vidudstrækning i dag på kontanthjælp uden at de lovpligtige opfølgninger finder sted.Vores forudsigelse kan ikke uden videre fejes af bordet som ubegrundet. SFI offentliggjordeden 12. oktober 2010 to rapporter om blinde børn, unge og voksnes uddannelse ogbeskæftigelse samt sundhedstilstand. Som I ganske givet ved er konklusionerne i disserapporter meget dystre. Blindes uddannelsesgrad er mellem ½ og 1/3 af andre borgeresuddannelsesgrad, vores beskæftigelsessituation er meget dårligere end borgere udenfunktionsnedsættelses beskæftigelsesforhold og at vi i sammenligning med andre borgere

med handicap halter langt bagefter hvad angår beskæftigelse. Resultatet af dette er at blindehar dårligere sundhedstilstand end andre,Det er Dansk Blindesamfunds opfattelse, at jeres initiativer langt fra vil bidrage til forbedringeraf blinde og stærkt svagsynedes tilknytning til arbejdsmarkedet eller vores deltagelse isamfundslivet i al almindelighed. Jeres initiativer vil få den samme virkning somfattiglovgivningen havde i begyndelsen af sidste århundrede, hvor en blind ikke måtte giftesig hvis han/hun fik støtte fra fattigkassen, og udviklingsforløbene vil i en uendelighed sørgefor at fastholde os uden for arbejdsmarkedet og i økonomisk og social fattigdom.Samtidig vil jeres initiativer være en bureaukratisk katastrofe for kommuner og borgere. IDansk Blindesamfund har vi bidraget til jeres programmer for afbureaukratisering, men disseinitiativer gør bureaukratiet endnu mere omfattende. Jeres forslag vil betyde, atkommunernes job- og socialcentre skal bruge uanede ressourcer på sagsbehandling afudviklingsforløb, på genvurderinger af fleksjob og ikke mindst på vurdering afmerudgiftsydelse. Det harmonerer dårligt med jeres erklærede politiske mål om færre koldehænder i den offentlige administration, og det harmonerer slet ikke med kommunernesønsker om mindre papirjungle.I Dansk Blindesamfund anser vi jeres initiativer mere som et valgoplæg end som alvorligtmente forslag. Forslagene er mere udtryk for ideologisk tænkning end for det ønske, entidligere liberalistisk statsminister fremkom med, nemlig mennesker frem for systemer. Her erdet økonomi og systemer, der er i centrum på bekostning af en hel masse mennesker. Ogdet værste er, at besparelserne på menneskenes livsgrundlag vil blive ædt op afbureaukratiske merudgifter, som ikke vil komme nogen til gode.Så derfor, kære beskæftigelsesminister og socialminister, jeres forslag er en ommer. Jeresnæste forslag skal indeholde forbedringer af de nuværende systemer og ikke forringelser ogmere mistænkeliggørelse af mennesker med handicap.Vi kender i Dansk Blindesamfund ingen, der let og ubesværet har fået førtidspension,fleksjob eller merudgiftsydelse. Tværtimod kender vi til mange forløb, der har væretnedværdigende og umenneskelige. Jeres initiativer er en yderligere forringelse ogumenneskeliggørelse af systemerne. Er det alvorligt ment?