Er ministeren enig i, at regeringens nye hundelov har sat hundredevis af hundeejere, hvis tæver i øjeblikket er drægtige, i en bizar og umulig situation?

Spørgeren har fået adskillige henvendelser fra borgere med drægtige tæver, der er omfattet af forbuddet mod 13 hunderacer. Borgerne er rådvilde, fordi de ikke ved, hvilken situation de står i, hvis deres tæve først nedkommer efter 1. juli. Spørgeren har bl.a. fået et spørgsmål fra en borger, hvis tæve er sat til at føde mellem 27. juni og 2. juli. Borgeren vil gerne vide, hvorvidt hvalpene skal aflives, hvis de kommer til verden efter 1. juli, eller om hun i det tilfælde blot ikke må sælge dem. Ligeledes er hun i tvivl om, hvorvidt hun gerne må sælge dem, hvis de fødes inden 1. juli, og om de i så fald ikke skal aflives. Borgeren er naturligvis fortvivlet og håber stærkt på, at hvalpene får lyst til at se dagens lys senest 30. juni kl. 23.59, så de måske kan få lov at leve. Spørgeren er endog blevet kontaktet af en desperat borger, som forespurgte, om et kuld endnu ufødte hvalpe ville få lov at leve, hvis hun udsatte sin tæve for et i øvrigt alt for tidligt kejsersnit, således at hvalpene kunne blive bragt til verden inden 1. juli. Efter spørgerens opfattelse illustrerer ovennævnte eksempler, at hundeloven har sat borgere med drægtige tæver, der er omfattet af raceforbuddet, i en grotesk og urimelig situation. Loven har skabt stor usikkerhed og er efter spørgerens mening et politisk og administrativt makværk, der udelukkende er vedtaget for at vise »handlekraft« hos ukyndige politikere. I forbindelse med vedtagelsen har man således ladet hånt om alle udtalelser fra fagfolk, som påpeger, at bid-episoder ikke er racebetingede, men skyldes ejerens uvidenhed, og at man langt hellere burde have indført et obligatorisk hundekørekort. Spørgeren påpeger endvidere, at alle disse endnu ufødte hvalpe, som vil skulle aflives straks efter fødslen, kun vil have gjort sig skyldig i én eneste forbrydelse: Nemlig at de er blevet født.