S 1063 - 2009-10 - Endeligt svar på S 1063: Hvordan forholder ministeren sig til, at flere familier på kontanthjælp og starthjælp har undladt at købe medicin pga. økonomiske hensyn, jf. konklusionerne i forskningsrapporten fra CASA af Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain: »Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn«, august 2009?

Den undersøgelse, som Özlem Cekic henviser til, viser at personer der lever påoverførselsindkomst må lide nogle afsavn i forhold til personer, der er på arbejds-markedet og tjener deres penge selv.Jeg kan kun bekræfte, at det at være selvforsørgende er nøglen til et bedre liv ogbedre integration i det danske samfund. Som selvforsørgende har man også mulig-hed for at give sine børn den bedst mulige start i livet.Derfor ser jeg det som en af mine vigtigste opgaver at hjælpe personer på overfør-selsindkomster til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.Regeringen har siden 2001 arbejdet for, at niveauet for kontanthjælp og starthjælper sådan indrettet, at det kan betale sig at arbejde. Før regeringen tiltrådte, var si-tuationen den, at en stor gruppe sad fast i kontanthjælpssystemet, fordi de ville tabepenge på at tage sig et arbejde. Derfor var det vigtigt for regeringen, at satserne fiket niveau, der betød, at det altid kunne betale sig at forlade det offentlige forsørgel-sessystem og tage et almindeligt arbejde.I dag har praktisk talt alle familietyper en økonomisk fordel, blot den ene tager etarbejde på mindstelønsniveau.Jeg er da også glad for at kunne konstatere, at starthjælpen virker. Rockwool-undersøgelsen fra juni 2009 viser, at flygtninge, som er berettiget til starthjælp,kommer hurtigere i beskæftigelse end de flygtninge, der er berettiget til den højerekontanthjælp. Efter godt fire års ophold i Danmark er 30 procent af de flygtninge,der kan modtage kontanthjælp kommet i arbejde, mens det er 42 procent blandtflygtninge, der er berettiget til starthjælp.

Derfor er det heller ikke rigtigt, at personer på kontanthjælp eller starthjælp bliverfattiggjort eller lider afsavn. Tværtimod modvirker regeringens arbejdsmarkedsret-tede politik fattigdom. Og så må det jo tages i betragtning, at personer på kontant-hjælp og starthjælp ofte er berettiget til andre ydelser, f.eks. boligstøtte, børnefami-lieydelse og friplads i daginstitution. Kommunerne kan også yde hjælp i særlige til-fælde.Man skal også huske på, at det ikke er meningen, at man skal modtage kontant-hjælp eller starthjælp hele livet. Kontanthjælp og starthjælp er korttidsydelser. Forpersoner med nedsat arbejdsevne er der andre muligheder, herunder fleksjob. Ogpermanent syge eller handicappede, der ikke kan arbejde, har mulighed for at søgeførtidspension.Regeringen har gennem de senere år iværksat en række større initiativer, der bl.a.skal hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samtidig med en virksom-hedsvendt indsats, sætter vi ind med sprogundervisning og støtte til den enkeltepersons fysiske og psykiske problemer. Erfaringerne viser, at arbejde kan bidragetil løsning af mere personlige problemer, hvis indsatsen bliver tilpasset den enkel-tes forudsætninger. Erfaringerne viser yderligere, at det er bedre med en lille til-knytning til arbejdsmarkedet end ingen.I ministeriet gennemfører vi for tiden en kampagne, hvor alle jobcentre opfordrestil at indgå samarbejde med virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre.Virksomhederne forpligter sig til at oprette mindst fire pladser for ledige, der skal iaktivering. De ledige, der indgår i virksomhedscentret, får tilknyttet en mentor til atstøtte dem i overgangen til arbejdsmarkedet. Målgruppen for virksomhedscentreneer typisk ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der har sammensatte problemerog ikke umiddelbart kan indgå i et ordinært arbejde. Selv i en periode med stigendeledighed er det meget glædeligt, at virksomhederne gerne vil vise socialt ansvar.Jeg har ingen planer om at skifte denne aktive beskæftigelsesrettede politik ud meden passiv forsørgelse, hvor det ikke kan betale sig at arbejde, og hvor man ikkehjælper mennesker til at finde et fodfæste på arbejdsmarkedet.Hvad angår udgifter til medicin, så findes der flere muligheder for at få økonomisktilskud til medicin. Udover de tilskud til medicin, som ydes efter sundhedsloven,kan økonomisk vanskeligt stillede søge om hjælp til medicinudgifter efter aktivlo-vens § 82. Hjælpen er netop målrettet de personer, som ikke selv har økonomiskmulighed for at betale.Det betyder, at blandt andet familier på kontanthjælp og starthjælp som udgangs-punkt har mulighed for at få hjælp til medicinudgifter efter denne bestemmelse.Kommunen skal dog i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansø-gerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren selv har mu-lighed for at betale en del af udgiften. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøge-ren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet.Kommunerne har i det omfang, de er i kontakt med de pågældende borgere, pligt tilat rådgive og vejlede i alle spørgsmål vedrørende den sociale lovgivning, herunderom mulighederne for at ansøge om tilskud til medicinudgifter.2

Spørgsmål nr. S 1063:

Endeligt svar: