L 154 - 2009-10 - Bilag 12: Opfølgning på samrådsspørgsmål A og B den 6/5-2010, fra klima- og energiministeren

I samråd A og B ad L 154 den 6. maj lovede jeg at vende tilbage med besvarelse afnogle spørgsmål, som blev stillet under samrådet. Jeg skal hermed besvare spørgs-målene:1) Udvalget har spurgt, hvor det fremgår, at princippet om nettoafregning kun skalanvendes i forhold til miljøvenlig elproduktion.Jeg kan oplyse, at bestemmelserne om nettoafregning fremgår af elforsyningslovens§ 8 a og er fælles for anlæg omfattet af denne lov og VE-loven. Ifølge loven gældernettoafregning i forhold til al egenproduktion af elektricitet.Nettoprincippet blev aftalt i den energipolitiske aftale om reformopfølgning af 22.marts 2000. Det havde vist sig, at forpligtelsen til at medvirke til at dække udgifterneved den miljøvenlige elproduktion rammer visse grupper af egenproducenter særlighårdt, når bruttoprincippet lægges til grund. Det drejede sig bl.a. om den gruppe afindustrielle kraftvarmeværker, som helt eller delvist er selvforsynende med elektrici-tet. Det drejede sig endvidere om ejerne af vindmøller i egen installation (husstands-vindmøller), hvor produktionen helt eller delvist anvendes direkte af producenten.Derfor blev der med L 275 Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning (Udlig-ning af miljøvenlig elektricitet m.v.), (Folketinget 1999-2000), indført det såkaldte net-toprincip for egenproducenter af elektricitet.2) Udvalget har spurgt, hvor i loven det fremgår, at det er fast praksis, at der ikke gi-ves pristillæg til den del af produktionen, der er egetforbrug.Jeg kan oplyse, at det ikke i dag er præciseret i loven, at der ikke kan gives pristillægtil egetforbrug af VE-elektricitet. Men det følger af en fortolkning af VE-loven og af el-forsyningslovens § 8 a om nettoafregning, at der kun gives pristillæg til VE-elektricitet, som netto er afregnet som leveret til elforsyningsnettet. VE-loven videre-fører de hidtidige VE-pristillæg ifølge elforsyningsloven. Tilsvarende principper gæl-der for elektricitet fra decentral kraftvarme i elforsyningslovens §§ 58 og 58 a.Fortolkningen svarer til gældende praksis. Der er således en fast praksis for, at derikke gives pristillæg til egetforbruget af elektricitet.

Energinet.dk oplyser, at Dalum Papir ved en fejltagelse har modtaget både nettoaf-regning og pristillæg til sin egenproduktion.Fortolkningen hviler på en rimelighedsbetragtning. Pristillæggene betales af alle el-forbrugere som en PSO. Dette forudsætter, at elforbrugerne skal betale for elektrici-tet, som elforbrugerne som helhed har gavn af. Hvis den miljøvenlige elproduktiongår til egetforbrug, gælder dette hensyn ikke. Til gengæld har egenproducenten for-del af nettoafregningen og sparer omkostninger til køb af elektricitet incl. nettarif ogden væsentligste del af PSO-bidrag.Hertil kommer, at det skal fremgå af loven, hvilke PSO-betalinger elproducenterne erberettiget til. Dette er af hensyn til elforbrugernes stilling. Der er ikke bestemmelser iloven om, at egenproducenter både er berettiget til at få nettoafregning og pristillægfor egetforbruget.De nuværende bestemmelser om pristillæg og nettoafregning er indført i 2005, hvorden miljøvenlige elproduktion overgik til salg på markedsvilkår med et pristillæg.Men princippet om, at der ikke gives både nettoafregning og særlig afregning til mil-jøvenlig elproduktion, svarer i princippet til stillingen før 2005.Adgangen til nettoafregning blev lovfæstet i 2000 med den daværende § 8 a i elfor-syningsloven (jfr. bekendtgørelse nr. 759 af 24. august 2001). Dette skete som led iden energipolitiske aftale om reformopfølgning af 22. marts 2000. Disse nettoafreg-ningsregler var udformet i forhold til den dagældende støtte til miljøvenlig elektricitet,som bestod af en aftagepligt for elforbrugerne og en særlig forbrugerbetalt afreg-ningspris.Egenproducenter, som valgte nettoafregning, havde kun aftagepligt af miljøvenligelektricitet (i princippet svarende til PSO-bidrag) i forhold til det elforbrug, som de af-tog gennem nettet. Egenproducenter af miljøvenlig elektricitet, som valgte nettoaf-regning, kunne dog efter nærmere fastsatte regler ikke få afregningsprisen for denneelproduktion. De konkrete regler herom hang sammen med aftagepligten, og afreg-ningspriserne og er derfor ikke gentaget i de gældende regler fra 2005.Det fremgår imidlertid af forarbejderne til den nuværende § 8 a om nettoafregning, atbestemmelsen viderefører de hidtidige principper med de ændringer, der følger afophævelsen af aftagepligt og afregningspriser.Der kan i den forbindelse henvises til L 275 Forslag til Lov om ændring af lov om el-forsyning (Udligning af miljøvenlig elektricitet m.v.) (Folketinget 1999-2000). Detfremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, der indfører nettoprincippet, at ”Rettentil den faste afregningspris efter [dagældende] § 58 bortfalder imidlertid for de produ-center, der vælger denne mulighed”, dvs nettoprincippet.3) Udvalget har stillet mig nedenstående spørgsmål om justering af kalkulationsren-ten:a) hvornår justeres kalkulationsrenten?b) hvad bliver den nye kalkulationsrente?c) der ønskes en oversigt over kalkulationsrenten i andre, relevante lande"Jeg har forelagt spørgsmålene for Finansministeriet, som har oplyst følgende, hvortiljeg kan henholde mig:

a) Hvornår justeres kalkulationsrenten?Det kan oplyses, at Finansministeriet er i gang med at revidere vejledningen i udar-bejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Kalkulationsrenten indgårsom en del af denne vejledning. En ny version forventes at være klar i efteråret 2010.b) Hvad bliver den nye kalkulationsrente?Det indgår i Finansministeriets overvejelser, hvilken samfundsøkonomisk kalkulati-onsrente skal indgå i den kommende vejledning. Niveauet for kalkulationsrenten vilblive udmeldt ved offentliggørelse af vejledningen.c: Der ønskes en oversigt over kalkulationsrenten i andre, relevante lande.Af tabel 1 fremgår kalkulationsrente i andre, relevante landeTabel 1. Oversigt over kalkulationsrente i udvalgte landeLandSverigeNorgeSamfundsøkonomisk kalkulationsrente, realt4 procent4 procent, dog op til 6 procent ved projekter med betydelig systematisk risiko, dvs.høj grad af konjunkturfølsomhed i efterspørgslen og/eller stor andel af faste om-kostningerStorbritannien3,5 procent i år 0-30 og faldende i efterfølgende tidsperioder

Ministeren