Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
L 154 Bilag 1
Offentligt
809130_0001.png
809130_0002.png
809130_0003.png
809130_0004.png
809130_0005.png
809130_0006.png
809130_0007.png
809130_0008.png
809130_0009.png
809130_0010.png
809130_0011.png
809130_0012.png
809130_0013.png
809130_0014.png
809130_0015.png
809130_0016.png
809130_0017.png
809130_0018.png
809130_0019.png
809130_0020.png
809130_0021.png
809130_0022.png
809130_0023.png
809130_0024.png
809130_0025.png
809130_0026.png
809130_0027.png
809130_0028.png
809130_0029.png
H Ø R I N G S N O T AT
4. marts 2010
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om na-turgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lovom naturgasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om fremme af vedvarende energi, lovom pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter samt ophævelse af lov om ud-nyttelse af vedvarende energikilder m.v.Lovforslaget blev den 11. december 2009 sendt i høring til 85 organisationer og virksomhedersamt Datatilsynet, Energitilsynet og Energiklagenævnet med høringsfrist den 8. januar 2010.Forud blev et forslag til ændring af varmeforsyningslovens regler om udvidelse af Energitil-synets beføjelser den 23. november 2009 sendt i høring til 83 organisationer og virksomhedersamt Datatilsynet, Energitilsynet og Energiklagenævnet med høringsfrist den 7. december2009.Det er efterfølgende fundet mest hensigtsmæssigt at samle de to lovforslag i ét. Nærværendehøringsnotat omfatter således begge lovforslag.Energistyrelsen har modtaget i alt 47 høringssvar til de to lovforslag. Derudover har AlpiqDenmark A/S på eget initiativ fremsendt høringssvar.Dansk Arbejdsgiverforening, FSE (Foreningen for Slutbrugere af Energi), FRR (Foreningenaf registrerede revisorer), FSR (Foreningen af statsautoriserede revisorer), Advokatsamfundet,Københavns Kommune, CTR I/S, KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat-te) og CO-industri har meddelt, at de ikke har bemærkninger.RenoSam, Dansk Fjernvarme, DONG Energy, Dansk Energi, HMN, Affald Danmark, DanskIndustri (DI), E.ON Danmark A/S, KL (Kommunernes Landsforening), Datatilsynet, Energi-klagenævnet, Energitilsynet, TRE-FOR, TEKNIQ, Dansk Erhverv, Naturgas Fyn DistributionA/S, DANAK, Energi Danmark, FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), Forbrugerrådetog Alpiq Denmark A/S har fremsendt bemærkninger.I det følgende gennemgås høringssvarene opdelt i 10 afsnit knyttet til lovforslagets hovedem-ner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger er an-ført i kursiv efter hvert emne.
Side 1
Udover de kommentarer som er sammenfattet i dette høringsnotat indeholder høringssvareneen række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vilblive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang.Desuden er forslagets titel ændret som følge af, at forslaget nu også indeholder en ændring aflov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Der er tale om en hjemmel forministeren til at gennemføre EU-regler m.v. og således ikke tale om en ny materiel regel. Nårde pågældende regler skal gennemføres, vil alle relevante parter blive hørt over bekendtgørel-sesudkastet. Endvidere er der foretaget præciseringer af adgangen til kompensation efter el-forsyningslovens § 9 b til ikke-kvotebelagte elproducenter for betalt CO2-afgift af brændslertil elforbrug.Endelig er der foretaget en række redaktionelle og lovtekniske ændringer.
1. Indførelsen af en hjemmel for Energinet.dk til at varetage driften af endatahubTEKNIQ anfører, at et centralt register også vil være velegnet i forbindelse med energimærk-ning af bygninger og energivejledning af bygningsejere, og ser det som en væsentlig forud-sætning for specifikt at kunne billiggøre energimærkning af mindre bygninger og energieffek-tiviseringsopgaver som helhed, hvorfor opbygningen heraf også bør være forberedt på at kun-ne registrere måledata fra gas, fjernvarme og vand og evt. olieforbrug.Dansk Industri (DI) understreger vigtigheden af, at datahub'en drives effektivt, idet ”hvile-i-sig-selv-princippet”, som er gældende for driften af Energinet.dk, gør det muligt at overvæltealle driftsomkostninger på elforbrugerne. DI foreslår endvidere, at det energiforbrugende er-hvervsliv i højere grad repræsenteres i Energinet.dk’s bestyrelse.E.ON Danmark A/S ser positivt på udsigterne til højere kvalitet og pålidelighed i kommunika-tionen af data til brug for leverandørskifte og forbrugsafregning, og håber dette vil være medtil at skabe et endnu bedre elmarked til gavn for virksomheder og energiforbrugere.Dansk Energi (DE) påpeger, at branchen ikke som antaget i lovforslaget forventer økonomi-ske besparelser som følge af datahub’en, men derimod ekstraomkostninger bl.a. pga. omkost-ninger til ændrede IT-systemer, hvorfor det forventes, at netvirksomhedernes indtægtsrammerkan øges i fornødent omfang. Det er desuden vigtigt for DE, at der i forbindelse med Energi-net.dk’s etablering og drift af en datahub ikke lægges op til en ændring af ansvarsområder ud-over, hvad der er nødvendigt for datahub´ens funktionalitet, hvilket ønskes præciseret i be-mærkningerne. Endvidere anføres det, at der vil være betydelige ekstraomkostninger forbun-det med at klargøre datahub´en til samfakturering. DE vil derfor opfordre til, at der i førsteomgang igangsættes en analyse af, om det vil være hensigtsmæssigt at klargøre datahub´en tilsamfakturering, eller om samfakturering i stedet kan sikres på anden vis. Derudover foreslårDE, at datahub´en udelukkende etableres for at understøtte professionelle aktører samt øvrigelegitime interessenter, og at der foretages en nærmere vurdering af behov og hensigtsmæssig-hed af forbrugsvisning i datahub´en.Alpiq Denmark A/S foreslår, at man i bemærkningerne til forslaget nævner, at også mæglereog andre rådgivere med fuldmagt fra kunden er blandt de legitime interessenter, der skal haveadgang til datahub’en. Alpiq Denmark A/S påpeger endvidere, at for at der kan sikres en kor-Side 2
rekt elektronisk fakturering af offentlige myndigheders storindkøb af el, bør betalings-EAN-numre karakteriseres som værende relevant måledata, der bør indeholdes i datahub’en.Energitilsynet foreslår, at der i lovens bemærkninger vedrørende Energinet.dk’s ansvar foropbygning af en datahub tages højde for forbrugerbeskyttelsen.Datatilsynet anbefaler, at det præciseres, hvor vidt den foreslåede bestemmelse medfører enudvidet adgang til, at der uden samtykke kan registreres og videregives oplysninger om ener-giforbrug. Derudover skal det sikres, at oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigtbehandles i strid med loven. Samtidig anføres det, at der imellem netvirksomhederne, som da-taansvarlige og Energinet.dk, som databehandler, skal foreligge en skriftlig kontrakt vedr. da-tabehandlingen m.v., samt at dette kan ske ved bekendtgørelseBemærkningerI Energistyrelsens rapport om stamdataregister og datahub af 21. april 2009 anføres det, aten datahub på elmarkedet vil kunne finde anvendelse på gasmarkedet, hvis markedsmodel oginformationsmodel er meget parallel til elmarkedets. Hvad angår vand, fjernvarme og olie-forbrug, er der her tale om markeder, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med markedetfor el, hvorfor det vil kræve en nærmere analyse for at vurdere, hvor vidt en datahub villekunne håndtere sådanne data.Det forventes, at netvirksomhederne vil kunne opnå en reel besparelse i driften i forbindelsemed etableringen af en datahub. Blandt andet vil omkostningerne til administration af leve-randørforhold kunne minimeres. Netvirksomhederne vil således fremover kun skulle sende de-res målinger til én og samme ”adresse” og ikke til flere og skiftende adresser afhængig af,hvor ofte kunderne skifter leverandør. Netvirksomhederne skal alene udveksle data med data-hub´en. Derudover vil netvirksomhederne ikke have samme besvær med implementering afnye markedsregler i deres it-systemer, da man kan nøjes med at implementere de ændredemarkedsregler i datahub'en. Mange netvirksomheder står desuden over for at skulle investerei yderligere kapacitet for at kunne håndtere og lagre den øgede mængde måledata, der opstårsom et resultat af, at flere og flere netvirksomheder hjemtager timemålte data i stedet for årli-ge data. Netvirksomhederne vil med forslaget få mulighed for at flytte deres database omkringkundemåledata over i datahub´en, hvis de måtte ønske dette og derved spare databasekapaci-tet. Endelig er det forudsat ved implementeringen af datahub´en, at netvirksomhederne nuvæ-rende IT-systemer fortsat vil kunne anvendes. Det er således ikke i samme omfang nødvendigtfor netvirksomhederne at investere i nyt og mere moderne udstyr.I lovens bemærkninger anføres det, at Energinet.dk vil få ansvaret for opbygningen af en da-tahub, herunder for at fastlægge ansvars- og opgavefordelingen mellem netvirksomheder, le-verandører, balanceansvarlige og Energinet.dk. Der lægges hermed ikke op til en ændring iansvarsområder udover, hvad der er hensigtsmæssigt for datahub’ens funktionalitet. Netvirk-somhederne vil fortsat være måleransvarlige, herunder ansvarlige for indsamling og videre-formidling af måledata.Det er ikke forventningen, at der skal være ekstraomkostninger forbundet med, at datahub´enskal kunne håndtere samfakturering. Samfakturering vil være et naturligt element i data-hub´ens funktionalitet, idet den kommer til at indeholde alle nødvendige data inkl. forbrugs-profiler og alle måledata til balance, - saldo- og kundeafregning. Spørgsmålet omkring sam-Side 3
fakturering og datahub´ens rolle heri drøftes og fastlægges i de projekt- og styregrupper, somer nedsat i forbindelse med etableringen af datahub´en. Dansk Energi og andre relevante ak-tører er repræsenteret i dette arbejde.Det fremgår af lovens bemærkninger, at aktører, elforbrugere og andre legitime interessentersikres adgang til data fra datahub´en uden separat betaling. Elforbrugere anses for at værelegitime interessenter i forhold til indhentning af data på elmarkedet. En forbruger kan såle-des have en interesse i at kende sit forbrug, for på denne måde at få mulighed for at agere påen energibesparende måde. Som det er i dag, får kunden typisk disse oplysninger i forbindelsemed afregning via sit netselskab, som er ansvarlig for forbrugsmålingerne. Med datahub´ensikres forbrugeren mulighed for en direkte adgang til egne forbrugsdata. Det vil i særdeles-hed blive en fordel for koncernforbundne kunder med filialer spredt i flere netvirksomhedersforsyningsområder. De vil få adgang til hele koncernens energiforbrug uden at skulle rettehenvendelse til flere netvirksomheder. Når almindelige husholdningsforbrugere får installereten ny moderne fjernaflæst elmåler, vil forbrugeren få adgang til løbende at se sit forbrug.Det indgår i arbejdet med datahub´en, at også andre såsom energirådgivere med fuldmagt frakunden vil kunne blive blandt de legitime interessenter, der kan få adgang til datahub’en.I arbejdet med opbygningen og implementeringen af datahub´en vil det blive vurderet, hvor-vidt betalings-EAN-numre er relevant søgedata i datahub´en.I formålsbestemmelsen til elforsyningsloven er det præciseret, at landets elforsyning skalgennemføres i overensstemmelse med hensynet til forbrugerbeskyttelsen. Det anses for over-flødigt at præcisere samme hensyn i lovbemærkningerne til oprettelse af datahub’en.Datahub´en vil være omfattet af datalovens regler. Det er således ikke hensigten med data-hub’en at skabe en adgang til behandling af personoplysninger i videre omfang, end hvad derfølger af persondataloven. Der er imidlertid med lov nr. 1276 af 16. december 2009 om æn-dring af lov om Bygnings- og Boligregistret (indsamling af energioplysninger m.v.) skabt ethelt konkret behov for at udnytte datahub’ens data så snart det er mulig. Efter denne lov skaloplysninger om energiforbrug i den danske bygningsmasse indsamles og formidles gennemBBR-registret til brug for bygningsejere, myndigheder m.v. hvorfor der i lovforslagets be-mærkninger vil blive henvist til lov nr. 1276 af 16. december 2009 som henvisning til et ek-sempel på en legitim interessent, der har mulighed for at skaffe sig adgang til udtræk fra da-tahuben til samfundsnyttige formål.
2. Bemyndigelse for ministeren til at fastsætte standarder for måling af el islutforbrugetDANAK henleder opmærksomheden på EU’s direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter,hvilket eventuelt kan bremse ministerens mulighed for at fastsætte regler om målere.TEKNIQ anbefaler, at der i forbindelse med ændring af målerbekendtgørelserne gives mulig-hed for, at autoriserede installatører får ret til at opsætte målere.Dansk Energi (DE) anfører, at det må forventes, at standardiseringskrav vil medføre øgedeomkostninger for netvirksomhederne. DE anbefaler således en markedsbaseret udrulning affjernaflæste timemålere, der baserer sig på kundens ønske, hvilket bør medføre, at netvirk-Side 4
somhederne kan øge deres indtægtsrammer. DE mener i øvrigt, at standardiseringskravet ogsåbør gælde for myndighedspålagt udrulninger. DE anbefaler desuden, at det i lovbemærknin-gerne præciseres, at allerede indkøbte målere også betragtes som eksisterende målere. Samti-dig opfordrer DE til, at det præciseres, at kunderne ikke kan stille krav til ethvert valgfrit me-die såfremt standardiseringskravene i øvrigt er opfyldt.BemærkningerForslaget giver ministeren en hjemmel til at fastsætte standarder for måling af el i slutforbru-get. De konkrete krav til målerne vil på et senere tidspunkt blive fastsat i en bekendtgørelse,som vil blive sendt i høring. Herved får en bred kreds af interessenter mulighed for at kom-mentere de konkrete målerkrav, ligesom der vil blive taget højde for allerede gældende lov-givning, herunder gældende EU-direktiver.Energistyrelsen har i samarbejde med branchen m.fl. tidligere udarbejdet en redegørelse, deropridser, hvilke krav der bør gælde for en måler. Som det fremgår af bemærkningerne, vil re-degørelsen danne grundlag for indholdet i bekendtgørelsen.Det skal pointeres, at der med forslaget ikke er tale om en opgave pålagt af myndighederne.Forslaget vil således ikke indebære en forhøjelse af netvirksomhedernes indtægtsramme.Mange netvirksomheder anser det som selskabsøkonomisk fordelagtigt at udskifte målere,hvorfor op i mod 1½ million elforbrugere inden for en kortere årrække vil have fået udskiftetderes måler til en såkaldt intelligent måler. Hensigten med lovforslaget er at sikre, at dennemassive målerudskiftning sker med målere, der kan medvirke til at understøtte og fremme ud-viklingen af det intelligente elforbrug. Forslaget er i første omgang alene et krav, der kommertil at gælde i forhold til de målere, som virksomhederne af egen drift ønsker at opsætte. Enforbruger får derfor heller ikke med forslaget et retskrav på opsætning af en time- ogfjernaflæst måler.Med hensyn til krav til allerede indkøbte måler, der alene kan måle det akkumuleredeforbrug, vil målerkravene ikke gøres gældende. Kravene gælder alene for time- ogfjernaflæste målere.
3. Ændring af varmeforsyningsloven og implementering af dele af VE-direktivetDansk Erhverv støtter overordnet set regeringens ambition om nedbringelse af anvendelse affossile brændstoffer, men påpeger, at vindenergi ikke er tilstrækkelig til at øge andelen afvedvarende energi i det samlede energiforbrug. Andre teknologier som varmepumper, bio-masse i kraftvarmeanlæg, geotermisk energi, bølgeenergi samt brintteknologi og bedre udnyt-telse af affald skal i langt højere grad medtænkes, og det er vigtigt, at klima- og energipolitik-ken understøtter fokus på anvendelse og implementering af en række bæredygtige og gensi-digt supplerende energiformer.BemærkningerEnergipolitikken følger af aftalen af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene2008-2011 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrater-ne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. En rækkeaf lovændringerne i lovforslaget støtter i øvrigt udnyttelsen af vedvarende energi.Side 5
4. Diverse ændringer af varmeforsyningsloven4.1. Ændring af varmeforsyningslovens formålsbestemmelseDer findes ifølge Dansk Fjernvarme allerede officielle forudsætninger, der skal benyttes vedberegning af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, hvorfor denne ændring ikkesynes begrundet, hverken med konsekvens eller med beskrivelse af forventet effekt. Hvis be-stemmelsen vedtages, skal det sikres, at der sker en eventuel nødvendiggjort ajourføring af re-gulering og vejledning på området.Affald danmark ser gerne en udformning af formålsparagraffen, som sikrer en lettere omstil-ling til vedvarende energi og øget anvendelse af biomasse og affald. Affald danmark vil der-for opfordre til, at Energistyrelsen forinden lovforslagets fremsættelse genovervejer den ek-sakte ordlyd, således at varmeforsyningsloven ikke kommer til at spænde ben for de mest mil-jøvenlige løsninger – som samtidig tillades i medfør af miljøbeskyttelsesloven.Med forslaget bliver lovens formål om at formindske energiforsyningens afhængighed af oliedesuden ændret til et formål om at sikre forsyningssikkerheden ved at formindske energifor-syningens afhængighed af fossile brændsler, hvilket affald danmark støtter.Energiklagenævnet finder, at der – i modsætning af hvad der fremgår af bemærkningerne – ertale om en (indholdsmæssig) ændring af formålsbestemmelsen, og at dette nok bør præciseresi bemærkningerne i udkastet til den foreslåede ændrede bestemmelse.KL mener, at ændringen af formålsparagraffen ligger i fin tråd med de klimaudfordringer,som både staten og kommunerne skal være med til at løse. KL ser det som et første skridt iretningen af, at gøre det til et krav for kommunerne at udarbejde de strategiske energiplaner,som KL og Energistyrelsen har udarbejdet fælles oplæg om.HMN Naturgas I/S finder forslaget positivt, og foreslår enkelte ændringer i den forslåede be-stemmelse og bemærkningerne hertil, som yderligere skal tydeliggøre og sikre, at samfunds-økonomien er det overordnede kriterium ved vurdering af varmeprojekter. HMN mener, det erhelt centralt, at vurderingen af lovligheden af et givent projektforslag skal kunne vurderes en-tydigt af forsyningsselskaber, kommunalbestyrelser, Energiklagenævn og domstole via detsamfundsøkonomiske beregningsresultat baseret på de af Energistyrelsen udmeldte bereg-ningsforudsætninger.BemærkningerEnergistyrelsen er enig i Energiklagenævnets vurdering, at der er tale om en ændring af denfortolkning, som fremgår af Energiklagenævnets praksis, der er stadfæstet af domstolene.Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse hermed.Energistyrelsen finder, i modsætning til Dansk Fjernvarme, at den udviklede praksis nødven-diggør tydeliggørelse af bestemmelsen. Med vedtagelse af forslaget vil der, som Dansk Fjern-varme også konkluderer, være behov for gennemgang af den gældende regulering og vejled-ning for at se, om der er behov for ajourføring.Affald danmark har efterspurgt sikring af en lettere omstilling til vedvarende energi og øgetanvendelse af biomasse og affald. At inkludere miljøeffekterne i den samfundsøkonomiskeSide 6
vurdering sikrer netop, at de mest effektive tiltag bliver indfaset først, mens miljøteknologier,som giver et samfundsøkonomisk dårligere resultat, vil blive prioriteret lavere.I anledning af HMN’s høringssvar er de foreslåede ændringer blevet justeret for at præcisere,at samfundsøkonomien er det overordnede formål. Energistyrelsen kan derimod ikke tilsluttesig HMN’s forslag om et nyt stk. 2 til formålsparagraffen, der fastlægger, at kommunalbesty-relsen kun kan godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Bestemmelsenskal ifølge HMN understrege konsekvensen af den ændrede formulering. Energistyrelsen be-mærker, at et sådant krav er fastlagt i projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1295 af 13.december 2005).Energistyrelsen henviser med hensyn til KL’s opfordring til yderligere ændringer af varme-forsyningsloven til afsnit 4.6., hvor opfordringen til at fastsætte regler om strategisk energi-planlægningen behandles.4.2. Indregning af yderligere omkostninger i varmeprisenDansk Energi (DE) finder den foreslåede hjemmel for klima- og energiministeren til at fast-sætte regler om indregning af yderligere omkostninger i varmeprisen, fornuftig, idet værkernebedre kan sikre sig imod tab. DE har nogle anbefalinger vedrørende udmøntning af hjemlen iforhold til indregning af skrotningsudgifter og kompensation ved projekter for ændring af om-rådeafgrænsning.Dansk Fjernvarme er positiv over den foreslåede hjemmel for klima- og energiministeren til atfastsætte regler om indregning af yderligere udgifter og omkostninger, men bemærker, at derikke sikres klarhed over, hvilke omkostningsarter, der kan, eller kan forventes indregnet.Dansk Fjernvarme har en anbefaling om den fremtidige udmøntning af hjemlen med hensyntil skattemæssige omkostninger.Dong Energy bakker op om, at klima- og energiministeren med forslaget kan fastsætte nær-mere regler for bl.a. indregning af kompensation ved projekter for ændring af områdeaf-grænsning i varmepriserne. DONG Energy foreslår, at indregning af kompensation fremgårdirekte af lovteksten. Desuden efterspørger DONG Energy, at kompensation også bliver enforudsætning for mindre konverteringsprojekter og for projekter for brændselsskift. Det er ef-ter DONG Energy’s mening afgørende, at reglerne tager hensyn til de økonomiske vilkår, somde enkelte naturgasselskaber er underlagt.Hvad angår indregning af “grønne omkostninger” i varmeprisen, anføres det, at bemyndigel-sen også vil medvirke til at tydeliggøre, i hvilket omfang grønne omkostninger kan indregnesi varmeprisen. I udkastet til lovbemærkningerne bør det ifølge DONG Energy præciseres, atogså biomassebaseret kraftvarme vil kunne købes til en evt. højere pris end varme produceretpå fossilt brændsel på det samme anlæg.KL er tilfreds med, at ministeren får beføjelse til at fastsætte regler om indregning af yderlige-re udgifter og omkostninger. KL håber, at der bliver tale om indholdsmæssige regler om denkonkrete størrelse på kompensation ved konvertering fra naturgas til fjernvarme. Som det er idag, bremser uenigheden om kompensationsstørrelsen mange konverteringsprojekter. Kom-munernes planlægning for yderligere konverteringer er mange steder gået helt i stå.
Side 7
E.ON Danmark A/S støtter udbredelse af fjernvarme, og støtter op om forslaget om klarereregler for indregning af omkostninger. E.ON foreslår i den forbindelse, at man overvejer enspecifik positivliste og /eller negativliste i bekendtgørelsesform, som suppleres af Energitilsy-nets nuværende mulighed for at erklære en omkostningstype for ‘nødvendig’, henholdsvis‘ikke-nødvendig’. Med hensyn til indregning af kompensation ved konvertering, efterspørgerE.ON, at kompensation også bliver en forudsætning for projekter for brændselsskift.Affald danmark kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af klima- og energiministerens be-myndigelse og finder det fornuftigt med en præcisering af, at f.eks. omkostninger til skat,skrotning af værkerne og såkaldte “grønne omkostninger” i bred forstand kan indregnes ivarmepriserne.HMN Naturgas I/S finder det meget positivt og støtter, at klima- og energiministeren ifølgeforslaget kan fastsætte regler om indregning af yderligere udgifter og omkostninger i varme-prisen hos fjernvarmeselskaber, eksempelvis omkostninger til kompensation ved konverteringfra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. HMN opfordrer i den forbindelse klima- ogenergiministeren til at udforme reglerne om kompensation således, at det klart fremgår, at derved alle konverteringsprojekter, dvs. også mindre projekter og brændselsskiftprojekter, skalbetales kompensation.BemærkningerDer er stor opbakning til hjemlen til regulering af yderligere omkostninger, som kan indreg-nes i varmeprisen, også med hensyn til de emner, som er nævnt i bemærkningerne. Parternevil blive inddraget i udmøntningsarbejdet.Af høringssvarene fremgår det, at der er behov for nærmere regler om kompensation ved pro-jekter til ændring af områdeafgrænsning (konvertering). DONG Energy mener regulering påområdet er så vigtigt, at kompensation ved konvertering bør blive eksplicit nævnt i lovteksten,som et område, hvor der kan fastsættes regler, i stedet for kun i bemærkningerne. Bestemmel-sen er ændret i overensstemmelse hermed.Der er ikke grundlag for at udvide muligheden for kompensation til også at gælde ved mindreprojekter og projekter for brændselsskift, som DONG Energy, HMN og E.ON Danmark A/Shar foreslået. Efter gældende regulering kan kompensation kun være en forudsætning vedprojekter for ændring af områdeafgrænsning, hvor de berørte selskabers økonomi forrykkesvæsentlig. Ved et projekt for ændring af områdeafgrænsningen bliver det eksisterende netunyttiggjort ved kommunalbestyrelsens godkendelse af konverteringen. Projekter for brænd-selsskift medfører ikke et sådant tab af investeringer.Energistyrelsen er ikke enig i DONG Energy’s argumentation for, at det skulle blive muligt ataftale højere priser for indkøb af grøn varme, ligesom f.eks. for grøn strøm. El sælges påmarkedsvilkår. At gøre samme princip gældende for salg af varme, forudsætter ophævelse afhvile-i-sig-selv-princippet.
Side 8
4.3. Ændring af varmeforsyningslovens bestemmelse om prislofterDansk Energi (DE) og affald danmark støtter en udvidelse af hjemlen, men så allerhelst, atpriserne blev reguleret efter en helt anden metode. DE og affald danmark nævner i hørings-svaret nogle konkrete problemer ved prisloftsmodellen i dag, som skaber usikkerhed for af-faldskraftvarmeværkerne. De mener, det er vigtigt at få tænkt udviklingen af affaldssektorenind i en kommende prisregulering af affaldsværkerne, som er formålet med forslaget. EfterDE’s og affald danmarks vurdering er prislofter imidlertid ikke det, der tager bedst hensyn tilsåvel varmekundernes prisbeskyttelse og affaldsselskabernes økonomi, når affaldssektorenskal overgå til større grad af markedsbestemte vilkår. I stedet bør lovforslaget lægge op til, atparterne på energi og affaldsområdet kan aftale sig til priser og vilkår for leverancer.Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at det er uforsvarligt på nuværende tidspunkt at basereet prisloft på benchmarking af affaldsforbrænding. Dansk Fjernvarme anbefaler, at dennelovændring afventer yderligere drøftelser om en kommende prisloftsmodel.RenoSam mener, at der er brug for nytænkning vedrørende varmeprislofter, og ser frem til atblive inddraget i det videre arbejde med at finde en passende model på baggrund af de mulig-heder, der opstår med lovændringen.KL tager det forbehold, at nye regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra forbræn-dingsanlæg vil få en række konsekvenser for såvel forbrugerne som selskaberne. Disse skalnødvendigvis medtages i udformningen af de nye regler. Eksempelvis gør det nuværendeprincip med et prisloft ud fra en substitutionspris at varmen er konkurrencedygtig. Dette børnye regler også sikre.BemærkningerForslaget indebærer en ændring af reglerne for beregning af prisloftet, ikke en ændring afprincippet, at den laveste pris af enten prisloftet eller prisen i overensstemmelse § 20, stk. 1,(omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen), gælder.Ved køb af varme vil varmeforsyningsanlæggene efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, væ-re forpligtet til at søge den billigste løsning. Det vil sige, at de skal tage det billigste tilbud,eller også skal de producere varmen selv, hvis det vil være billigere end at købe varmen. Det-te medfører, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke vil have mulighed for at afsætte varmen,hvis den ikke bliver tilbudt til under den pris, varmen kan produceres på i området. Dermedsikres den konkurrencedygtighed, som KL efterlyser.Der er ulemper ved den nuværende prisloftsmodel, som DE og affald danmark også påpeger.Ulemperne ved den nuværende model samt udviklingerne i affaldssektoren har givet anled-ning til den foreslåede ændrede hjemmel, som skal kunne gøre en ændring af den nuværendemodel mulig.Der er med den foreslåede ændring ikke tænkt på at indføre en beregning af prislofter baseretpå benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg. Bemærkningerne til hjemlen om prisloftsre-guleringen er justeret i lyset af bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme4.4. Forslag til udvidelse af Energitilsynets beføjelser4.4.1. IndledningSide 9
E.ON Danmark A/S har sendt et udførligt høringssvar, som vedrører de foreslåede ændringeraf varmeforsyningsloven og E.ON’s verserende sag hos Energitilsynet. I høringsnotatet erbemærkningerne angående den konkrete sagsbehandling ikke kommenteret.4.4.2. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger – genereltDansk Energi, affald danmark, DONG Energy og E.ON Danmark A/S efterspørger et mereensartet tilsyn. Dansk Energi og E.ON Danmark A/S mener af denne grund, at tilsynet medkoncerner ikke skal skærpes. Affald danmark og DONG Energy vurderer derimod, at den fo-reslåede udvidelse af tilsynsbeføjelserne for at sikre en ensartet tilsynsregime bør omfatte allevæsentlige aktører på varmemarkedet samt organisationsformer, som eksempelvis kommunaleselskaber hvor interessemodsætningerne ikke er åbenbare. Der er umiddelbart forståelse for,at det af hensyn til retssikkerheden og proportionalitetsprincippet er vigtigt at kunne lave af-grænsningen af omfattede virksomheder præcist, men det anføres, at hensynet til at regulereens uanset organiseringen bør veje tungere.Affald danmark bemærker, at afgrænsningen, der ligger i Energitilsynets forslag, at virksom-heden samtidig skal varetage væsentlige eller alle opgaver for den virksomhed, der er omfattetaf varmeforsyningslovens prisbestemmelser, ikke er medtaget i udkastet, og opfordrer til, atdette revurderes, idet dette bør være det primære aspekt ved vurderingen af nødvendighedenaf bemyndigelsen. For affald danmark er det vigtigt, som det også fremgår af forslaget, at be-føjelserne udøves inden for retssikkerhedslovens rammer, som indebærer, at de skal udøvesproportionelt.E.ON Danmark A/S og DI konstaterer, at lovforslaget ikke forholder sig til, om der kan kræ-ves enhver oplysning, eller om beføjelserne alene angår de pågældende transaktioner, der harmed fastsættelse af varmeprisen at gøre. Det ser de gerne præciseret i lovforslaget. E.ON me-ner desuden, at proportionalitetsprincippet indebærer, at myndighederne skal angive, hvad deefterspørger eller formålet hvormed de beder om oplysninger.Forbrugerrådet mener, at en velfungerende tilsynsmyndighed med tilstrækkelige beføjelser ogressourcer er en tvingende nødvendighed for at forbrugernes interesser kan varetages tilfreds-stillende i sektorer med ringe eller ingen konkurrence, som f.eks. energiforsyning. Forbruger-rådet støtter derfor de fremlagte forslag til forbedring af Energitilsynets muligheder for at ud-føre effektivt tilsyn.Dansk Energi bemærker, at de foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven trækker i denforkerte retning tilbage til mere central styring, som kunne føre til, at elsektoren ikke får dettilstrækkelige incitament til at investere i de mest miljøvenlige teknologier til varmeforsyning,og i sin yderste konsekvens kunne føre til en mindre miljøvenlig forsyning og mindre kraft-varmeforsyning.BemærkningerForslaget øger Energitilsynets muligheder for at få de nødvendige oplysninger til at vurderevarmeforsyningsvirksomhedernes priser. Nogle virksomheder, som er omfattet af varmeforsy-ningsloven, er begyndt selskabsmæssigt at udskille virksomhedernes aktiviteter på en måde,så lovens bestemmelser ikke længere på tilstrækkelig vis understøtter de opgaver, Energitilsy-net skal løse.
Side 10
De foreslåede bestemmelser har til formål at sikre, at den gældende prisregulering overhol-des. Dette skulle gerne give en større sikkerhed til investorer.Energitilsynets forslag til udvidelsen inkluderer koncernforbundne virksomheder, men ogsåparter, der på anden måde kan udøve bestemmende eller betydelig indflydelse på virksomhe-den omfattet af loven, såsom f.eks. en kommune i tilfældet af, at varmeforsyningsvirksomhe-den er kommunalt ejet. Af hensyn til retssikkerheden og proportionalitetsprincippet er den fo-reslåede udvidelse imidlertid afgrænset til koncernforbundne virksomheder og giver ikkeEnergitilsynet adgang til mulige andre nærtstående parter, som der f.eks. kunne være i andreorganiseringsformer. Dette fremgår af bemærkningerne om forslagets overvejelser.Imidlertid har Dansk Energi, DONG Energy, E.ON Danmark A/S og affald danmark efter-spurgt et mere ensartet tilsyn. Det er anført, at det det er vigtigt, at kunne lave afgrænsningenaf omfattede virksomheder præcist, men at hensynet til at regulere ens uanset organiseringenbør veje tungere. En sådan udvidelse af lovforslaget vil imidlertid medføre, at Energitilsynetvil få adgang uden retskendelse hos en bred kreds af virksomheder og personer, der kan haveindflydelse på varmeforsyningsvirksomheden. P.t. har myndighederne ikke kendskab til tilfæl-de, hvor en anden forbindelse med varmeforsyningsvirksomheder har ført til klager fra for-brugerne om varmepriserne. Derfor vurderer Energistyrelsen ikke, at der på nuværende tids-punkt er anledning til at indføre muligheden for en sådan omfattende indgreb, som de pågæl-dende høringsparter efterlyser.Energitilsynets forslag indebærer desuden, som affald danmark peger på, at virksomhedensamtidig skal varetage væsentlige eller alle opgaver for den virksomhed, der er omfattet afvarmeforsyningslovens prisbestemmelser. I forslaget er det fastlagt, at Energitilsynet kun kananvende sine beføjelser i forhold til en koncernforbunden virksomhed, når der er fundet en el-ler flere transaktioner sted mellem virksomheden omfattet af loven og den pågældende virk-somhed. Afgrænsningen er dermed mere præcis. Desuden gør den problematik, forslaget skalløse, sig gældende ved alle koncerninterne handel, om det nu handler om en enkel transaktioneller varetagelse af flere opgaver. Der henvises til høringsnotatets bemærkninger i afsnit4.4.5. om markedsvilkår/markedspris.Energitilsynets adgang til oplysninger er derudover begrænset til oplysninger, som er nød-vendige til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør afloven. Energitilsynet fører tilsyn med virksomheder omfattet af loven. Dette indebærer, atEnergitilsynet, når beføjelserne anvendes i forhold til en koncernforbunden virksomhed, kunmå indhente oplysninger om den virksomhed, der er omfattet af loven, og de transaktioner,der er foretaget med denne virksomhed. Bestemmelserne giver således ikke mulighed for, atEnergitilsynet får adgang til andre oplysninger, som den koncernforbundne virksomhed kanhave. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Desuden er den foreslåede hjemmel om tilvejebringelse af oplysninger yderligere afgrænset ianledning af høringssvarene. Der henvises til afsnit 4.4.7. om tilvejebringelse af oplysninger.Endeligt bemærkes det, at Energitilsynet efter § 5 i lov nr. 442 om retssikkerhed ved forvalt-ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter er forpligtet til forud for gennemfø-relsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, såsom undersøgelse af papirer,
Side 11
at underrette parten om det, herunder om hovedformålet med indgrebet og det faktiske og ret-lige grundlag for indgrebet.4.4.3. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger – udenlandske koncernselskaberDansk Fjernvarme bemærker, at det ikke fremgår at lovforslaget, om Energitilsynet får befø-jelse til at indhente nødvendige oplysninger fra eventuelle udenlandske koncernselskaber,samt om Energitilsynet kan give påbud om tilvejebringelse af oplysninger fra disse selskaber.BemærkningerEnergitilsynet kan ikke anvende de foreslåede beføjelser i forhold til udenlandske virksomhe-der, som er koncernforbundne med en varmeforsyningsvirksomhed i Danmark. Udenlandskevirksomheder kan således ikke med hjemmel i den danske lovgivning pålægges bøder, og ad-gang til lokaler uden for dansk territorium kan ikke gennemtvinges med politiets bistand.Forbrugerne bør have en form for beskyttelse mod for høje priser, når deres forsyningsvirk-somhed handler koncerninternt, uanset om handlen foregår med en dansk eller udenlandskmoder-, datter- eller søstervirksomhed.Lovforslaget er derfor ændret således, at Energitilsynet foreløbigt kan fastsætte den indreg-ningsberettigede udgift i tilfælde, hvor de foreslåede beføjelser ikke kan anvendes, og der ertale om koncernintern handel. Af hensyn til forbrugernes ret til en omkostningsbestemt var-mepris bør Energitilsynet foreløbigt kunne fastsætte udgiften til en koncernintern transaktion,som ikke kan kontrolleres, således at det sikres, at den er på markedsprisniveau eller det ni-veau, som det følger af det i loven fastlagte hvile-i-sig-selv-princip.Den foreløbige fastsættelse bortfalder, når Energitilsynet får de oplysninger, som er nødven-dige for en vurdering af prisernes rimelighed og overensstemmelse med loven, og udgiftensnødvendighed og rimelighed er dokumenteret. Såfremt der ikke leveres dokumentation for, atder er tale om nødvendige og rimelige udgifter, kan Energitilsynet, hvis der er grundlag fordet, give et påbud om ændring af priserne på grund af den foreløbige fastsættelse af den ind-regningsberettigede udgift.4.4.4. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger – restriktioner mod etableringsfrihe-denE.ON Danmark A/S anfører, at de foreslåede ændringer medfører restriktioner mod etable-ringsfriheden. Ifølge E.ON har ændringerne specielt virkning for udenlandske virksomheder –en virkning som ikke rammer flertallet af fjernvarmevirksomheder i Danmark, der typisk erandelsselskaber. Grundet deres grænseoverskridende karakter og ikke-danske ejere, vil sel-skaber fra andre EU-medlemslande i praksis altid være en del af en koncern. E.ON, hvis mo-derselskab i Malmø har etableret sig i Danmark, konstaterer derfor, at det med lovforslagetgøres mere risikabelt, administrativt tungere og mere bekosteligt at drive varmeforsynings-virksomhed i Danmark, hvis man tilfældigvis er ejet af et selskab (dvs. indgår i en koncern).I den forbindelse bemærker E.ON, at det ifølge EF-domstolen følger af traktatens regler ometableringsfriheden, at nationale foranstaltninger, som medfører ulemper for etableringsfrihe-den eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv, betragtes som restriktioner fordenne frihed. Der er ligeledes tale om hindringer for etableringsfriheden, hvor den nationaleordning medfører en forskellig behandling i forhold til indenlandske virksomheder. E.ON pe-ger desuden på, at der også kan være tale om utilladte restriktioner mod etableringsfriheden i
Side 12
tilfældet af, at indgrebsbeføjelserne finder anvendelse uden forskel på såvel hjemmehørendesom ikke hjemmehørende personer.BemærkningerDen frie etableringsret, som er fastlagt i traktatens art. 43, medfører, at erhvervsdrivende, derer statsborgere i en medlemsstat, kan etablere selvstændig virksomhed i et andet medlemslandpå samme vilkår som gælder for landets egen statsborgere. Dette gælder jf. traktatens art. 48tilsvarende for medlemslandenes selskaber. Etableringsretten indebærer, at værtslandet somudgangspunkt ikke må anvende diskriminerende regler over for den udenlandske virksomhed.Til gengæld skal den etablerede virksomhed som udgangspunkt overholde værtslandets loveog regler.Energistyrelsen er ikke enig i E.ON’s vurdering af, at etableringsretten er truet ved de fore-slåede ændringer.Varmeforsyningsvirksomheder er naturlige monopoler. Varmeforsyningslovens bestemmelserhar bl.a. til formål at beskytte varmeforbrugerne mod for høje priser og fastlægger, at varme-forsyningsvirksomheder skal hvile-i-sig-selv. En af Energitilsynets opgaver er at påse, at detteprincip bliver overholdt. Derfor er varmeforsyningsvirksomheder underlagt tilsynets kontrol.Det gælder også evt. udenlandske varmeforsyningsvirksomheder, der etablerer sig i Dan-mark. Tilsynet kan medføre administrative byrder for de pågældende virksomheder. Den frieetableringsret indebærer imidlertid ikke en ret for udenlandske virksomheder til at udøve de-res virksomhed fri fra tilsyn og de byrder, tilsynet medfører. Den etablerende virksomhed skalefter etableringsretten tværtimod overholde værtslandets love og regler, og således også kon-trol af om reglerne er overholdt.Som E.ON anfører er varmeforsyningsområdet traditionelt præget af forbrugerejede virksom-heder, som ofte er organiseret som andelsselskab, og kommunalt ejede virksomheder. Privatejede kommercielle koncerner er relativ nye aktører på varmemarkedet. Derfor er det førstnu, at Energitilsynet konstaterer, at lovens bestemmelser ikke længere på tilstrækkelig vis un-derstøtter de opgaver, tilsynet skal løse.4.4.5. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger - markedsvilkår/markedsprisDansk Energi og E.ON Danmark A/S mener, at Energitilsynet allerede med de nuværende be-stemmelser i varmeforsyningsloven kan undersøge priser og ydelser i de relevante markeder.Hvis virksomheden internt i koncernen sælger ydelsen til markedspris, bør dette være en til-strækkelig information for Energitilsynet til at sikre den rette pris. Problemet er, at Energitil-synet ikke benytter sig af de kontroller, som gældende lov allerede giver mulighed for. Var-meforsyningslovens gældende §§ 23 b og 28 b sikrer, at Energitilsynet kan fremskaffe de op-lysninger, der er nødvendige for at bedømme, om der er handlet på markedsvilkår. Lovforsla-get undlader da også at angive, hvordan kravene til egnethed og nødvendighed (proportionali-tet) skulle være opfyldt.E.ON Danmark A/S bemærker, at Energitilsynet aldrig er fremkommet med en konsistent vej-ledning om, hvad tilsynet anser for nødvendige omkostninger, eller hvordan markedsprisernefor relevante ydelser analyseres. Energitilsynet har heller ikke givet et bud på en metode for,hvordan markedsprisen på kapital (køb af finansiering) fremkommer. Eller en metode for,hvordan markedsprisen på brændsel er. Derudover har Energitilsynet heller ikke udmøntet §Side 13
23, stk. 2, hvorefter tilsynet skal udarbejde og offentliggøre periodiske analyser af de af lovenomfattede anlægs indtægts- og omkostningsforhold.Affald danmark er overordnet set af den opfattelse, at Energitilsynet allerede er udstyret medadgang til oplysninger om indkøbte ydelsers omkostningsniveau, og at en sammenligningmed ydelsernes markedspris derfor kan foretages, hvilket synes at være tilstrækkeligt til atkunne udfylde tilsynsforpligtelsen. Affald danmark skal dog ikke kunne udelukke, at der ikkeundtagelsesvis kan være situationer, hvor behovet for oplysninger rækker videre.BemærkningerForslaget sikrer, at Energitilsynet kan kontrollere om udgiften til ydelsen købt fra en koncern-forbunden virksomhed har været nødvendig og rimelig. Ved køb af ydelser fra en tredje leve-randør er der generelt tale om en leverandør, der konkurrerer med andre. Ofte bliver tilbudfra forskellige leverandører sammenlignet, inden man beslutter sig for at købe. Dette er medtil at sikre, at der ikke betales for meget for ydelsen. Omkostningerne til købet kan derfor an-tages at være nødvendige og rimelige og kan dermed indregnes i varmeprisen.Ved koncernintern handel, hvor andre tilbud netop ikke tages i betragtning, mangler dennesikkerhed. Energitilsynet har i dag imidlertid ikke den fornødne hjemmel til i givet fald at kon-trollere ydelses prissætning for at sikre, at prisen ikke overstiger det niveau, som er tilladt ef-ter varmeforsyningslovens princip om hvile-i-sig-selv.Bestemmelserne giver kun Energitilsynet hjemmel til at indhente oplysninger hos de virksom-heder, der er omfattet af loven. I det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af enregnskabsgennemgang at se oplysninger, som befinder sig i en anden virksomhed end den,som er omfattet af loven, har Energitilsynet ikke i dag den fornødne hjemmel. En sådan nød-vendighed kan f.eks. være i en situation, hvor den omkostning, varmeselskabet anfører i sitregnskab, stammer fra en koncernintern aftale, som kun regulerer et konkret beløb, men somikke redegør nærmere for, hvilke ydelser beløbet modsvare. I den situation må Energitilsynet– for at kunne vurdere, om omkostningen er nødvendig for varmeselskabet – kunne skabe detbagvedliggende grundlag for aftalens beløb. Det er for at kunne foretage denne øvelse, at deter nødvendigt at udvide Energitilsynets kompetence.I anledning af høringssvarene angående et ensartet tilsyn og tilsyn ved udenlandske koncer-ner, er forslaget ændret således, at Energitilsynet foreløbigt fastsætter den indregningsberet-tigede udgift i tilfælde, hvor beføjelserne ikke kan anvendes og særlige hensyn til forbruger-beskyttelsen taler for det. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for Energitilsynetsforeløbige fastsættelse. Som udgangspunkt skal den skønsmæssige ansættelse foretages påbaggrund af en sammenligning med ydelsens omkostning hos andre lignende værker, der kansiges at være drevet effektivt. Energitilsynet skal foreløbigt fastsætte den indregningsberetti-gede udgift inden for de af ministeren angivne rammer. Reglerne kan desuden fungere vejle-dende for varmeforsyningsvirksomheder, som vil handle koncerninternt eller med virksomhe-der, der på anden måde har bestemmende eller betydelig indflydelse, og som vil sikre sig, atden aftalte pris er sådan, at den kan indregnes i varmeprisen.Energitilsynets sekretariat har oplyst, at hvad der må betragtes som en nødvendig omkostningbliver afgjort på grundlag af en konkret vurdering af omkostningens størrelse, ydelsens om-fang og virksomhedens øvrige rammevilkår. Derfor finder tilsynet det ikke muligt at udmeldeSide 14
generelle retningslinjer herom. Derimod tages der konkret stilling i de sager, der forelæggesfor Energitilsynet. Energitilsynets sekretariat bemærker i denne sammenhæng, at en mar-kedspris ikke altid er udtryk for en nødvendig omkostning, hvis værket kunne have opnåetsamme ydelse ved f.eks. selv at forestå opgaven. Det forhold ses f.eks. ifølge Energitilsynetssekretariat klarest ved tilsyn med affaldsvarme, hvor Energitilsynet skal gribe ind, hvis etkonkret værk ikke betaler den laveste af enten prisloftsprisen (som udtrykker markedsprisenfor affaldsvarme i et geografisk afgrænset område), substitutionsprisen eller den omkost-ningsbestemte pris. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, indeholder princippet om nødvendigeomkostninger. Princippet indebærer ifølge Energitilsynets sekretariat, at varmeforsynings-virksomheder skal iagttage en vis omkostningseffektivitet.4.4.6. Energitilsynets adgang til lokaler uden retskendelseDONG Energy og DI efterspørger yderligere regler med hensyn til Energitilsynets mulighedfor at få adgang til lokaler uden retskendelse. DONG Energy mener, at det af hensyn til pro-portionalitetsprincippet bør overvejes, om der kan etableres et mindre vidtgående skridt forudfor en “fuld efterforskning” som i yderste konsekvens kan betyde, at Energitilsynet kan mødeop uden retskendelse. DI anbefaler, at der i samarbejde med de koncernstrukturerede virk-somheder udarbejdes objektive kriterier for i hvilke situationer, Energitilsynet kan indhenterelevante oplysninger.Affald danmark og E.ON Danmark A/S bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger henvi-ses til “tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en transaktion med en virksomhed, der erkoncernforbunden med et varmeforsyningsanlæg, ikke er indgået på normale markedsvil-kår...” Det er ifølge affald danmark uheldigt, fordi adgangen til kontrolbesøg på baggrund afmistanke om et strafbart forhold, skal behandles efter retsplejelovens bestemmelser om ran-sagning og ikke § 23 a, stk. 1, i varmeforsyningsloven.E.ON finder intet særligt sektorbestemt behov for indgreb uden retskendelse, som går ud overde kontrolbeføjelser, som allerede er tildelt kompetente myndigheder såsom konkurrence-myndigheder og forbrugerombudsmanden, og foreslår derfor at ændre bestemmelsen således,at der skal indhentes retskendelse, før Energitilsynet kan kontrolbesøge en virksomheds loka-ler efter § 23 a, stk. 1.Bemærkninger§ 23 a, stk. 1, tillader adgang til lokaler til brug for tilsynet efter loven. Energitilsynet førertilsyn med virksomheder omfattet af loven. Dette indebærer, at Energitilsynet kun må anvendebeføjelsen i forhold til en koncernforbunden virksomhed, når Energitilsynet skal lave en vur-dering, jf. lovens § 21, stk. 4, om prisers rimelighed og overensstemmelse med varmeforsy-ningsloven, og transaktioner med koncernforbundne virksomheder indgår i denne vurdering,og der er brug for oplysninger om disse transaktioner fra den pågældende virksomhed. Desu-den må Energitilsynet, når beføjelsen anvendes i forhold til en koncernforbunden virksomhed,kun gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysninger om den virksomhed, der er omfattet afloven, og de transaktioner, der er foretaget med denne virksomhed. Bestemmelsen giver såle-des ikke mulighed for, at Energitilsynet kigger på andre oplysninger, der kan ligge i regnska-berne. Lovforslagets bemærkninger er justeret for at understrege dette.Udøvelsen af beføjelsen efter § 23 a, stk. 1, sker desuden inden for grænserne af retssikker-hedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse afSide 15
tvangsindgreb og oplysningspligt. Det medfører bl.a., at beføjelsen til at få adgang til lokalerskal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun må anvendes, hvis mindre indgribende foran-staltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet medindgrebet. Muligheden om at få adgang uden retskendelse vurderes som den mest indgribendeaf Energitilsynets beføjelser. Denne mulighed kan Energitilsynet derfor kun anvende, hvismulighederne for at få oplysninger efter § 23 b, stk. 5 og 6, ikke har vist sig tilstrækkelige tilat kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger.Energitilsynet har fra begyndelsen haft mulighed for at få adgang til lokaler og muligheden eraldrig udnyttet. De gældende kriterier for bestemmelsens anvendelse, som følge af nødven-digheds- og proportionalitetsprincippet, er dermed ikke afprøvet endnu. P.t. kan det såledesikke siges, om kriterierne er utilstrækkelige og om der er et behov for yderligere regulering.Praksis må udvise dette. Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt, at der p.t. udarbejdes yderli-gere kriterier for anvendelsen af § 23 a, stk. 1, eller udformes flere mindre vidtgående befø-jelser for Energitilsynet, som skal udnyttes før § 23 a, stk. 1, kan anvendes.Energistyrelsen er enig med affald danmark i, at det i lovforslagets bemærkninger om de øko-nomiske og administrative konsekvenser for det offentlige nævnte eksempel kunne give detforkerte indtryk, at det handler om mistanke om strafbare forhold, og afsnittet er justeret.E.ON Danmark A/S henviser til kontrolundersøgelser, der kun kan finde sted efter indhentetretskendelse. Ved kontrolundersøgelser med hjemmel i varmeforsyningslovens § 23 a, stk. 1,er der ikke behov for at indhente retskendelse.Det vil dog være hensigtsmæssigt, at det fremgår klart af bemærkningerne, at der efter varme-forsyningslovens § 23 a, stk. 1, kan gennemføres kontrolundersøgelse uden forudgående ind-hentelse af retskendelse, både hvor baggrunden for kontrolundersøgelsen er en tilfældigt ud-taget stikprøvekontrol, og hvor baggrunden er en fornemmelse hos Energitilsynet, om at derer ”noget galt” i virksomheden uden, at der er tale om mistanke om strafbare forhold. Be-mærkningerne til lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.Der skal altid indhentes retskendelse, såfremt myndigheden med rimelig grund mistænkervirksomheden for en strafbar lovovertrædelse. I en sådan situation kan inspektion kun gen-nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, hvilket følger af retssikkerheds-lovens § 9, stk. 1. Såfremt Energitilsynet med rimelig grund mistænker en virksomhed for lov-overtrædelser og anvender reglerne i retsplejeloven til ransagning, er der imidlertid ikke be-hov for supplerende regler herom i varmeforsyningsloven. Her kan Energitilsynet anvendereglerne i retsplejeloven direkte.4.4.7. Energitilsynets hjemmel til påbud om tilvejebringelse af oplysningerE.ON Danmark A/S, Dansk Energi og DI bemærker, at lovforslaget er uklart på den måde, atdet undlader at forholde sig til kernespørgsmål om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes.Affald danmark, Dansk Energi og DI har udtrykt bekymring om den administrative belast-ning, den foreslåede bestemmelse om tilvejebringelse af oplysninger medfører. Anvendelse afbemyndigelsen skal ifølge affald danmark og DI ske proportionelt således, at indberetningenikke fører til uhensigtsmæssige administrative omkostninger. Dansk Energi bemærker, at for-slaget kan betyde, at koncernorganiserede virksomheder får yderligere byrder, idet disse virk-Side 16
somheder vil blive tvunget til at udarbejde materiale, som ikke eksisterer på forhånd, ellersom det kan være vanskelligt eller kostbart at fremskaffe. I sin yderste konsekvens kan denævnte virksomheder blive pålagt at fremskaffe alt økonomisk materiale for hele koncernen,hvilket ikke virker rimeligt.DI og RenoSam foreslår, at der skal etableres en dialog mellem anlæggene og Energitilsynetog at udformningen af krav til dataform skal formuleres i samarbejde med omfattede selska-ber. Et yderligere formål kunne ifølge RenoSam være at arbejde for at opnå administrativeforenklinger, blandt andet ved en større grad af elektronisk datakommunikation og ved øgetbrug af allerede, eksisterende databaser.DONG Energy bemærker, at der inden for skattelovgivningen gælder bestemmelser for do-kumentation vedrørende koncerninterne transaktioner i form af oversigtsskemaer. DONGEnergy anbefaler, at det sikres, at ændringer af varmeforsyningsloven på dette punkt undgår atskabe en administrativ dobbeltbelastning for virksomhederne.Affald danmark mener, at det er lidt uklart, hvordan relationen mellem § 23 b, stk. 6, og deneksisterende § 23 b, stk. 4, er.BemærkningerAlle virksomheder, der er omfattet af loven, kan få et påbud om tilvejebringelse af oplysnin-ger, herunder udarbejdelse af materialer i en bestemt form. Desuden kan en virksomhed, derer koncernforbunden med en virksomhed omfattet af loven, få et sådant påbud, såfremt der erfundet transaktioner sted mellem denne virksomhed og virksomheden omfattet af loven. I for-hold til en koncernforbunden virksomhed kan Energitilsynet alene bede om udarbejdelse afmaterialer med hensyn til de transaktioner, virksomheden har haft med varmeforsyningsvirk-somheden. I anledning af bemærkningerne om den administrative belastning af erhvervslivetog at det kan være kostbart at fremskaffe materialer, er forslagets bemærkninger ændret såle-des, at det fremgår, at påbuddet om udarbejdelse af materialer skal kunne opfyldes ved en ri-melig ressourceindsats.Desuden er forslaget i anledning af bemærkningerne ændret således, at klima- og energimini-steren kan fastsætte rammerne for Energitilsynets anvendelse af beføjelsen ved at fastsætteregler om de materialer, som virksomheden kan blive pålagt at udarbejde. Via høringsproce-duren kan de relevante aktører blive inddraget i fastsættelsen af disse regler. Bekendtgørelsenvil kunne skabe den efterspurgte klarhed om hvilke oplysninger, der kan gives påbud om medhjemmel i den foreslåede § 23 b, stk. 6. Det bliver oplyst her, at det i lyset af formålet med be-stemmelsen f.eks. vil handle om en oversigt, der viser anlægssummens afskrivningsprofil mednyinvesteringer og henlæggelsesbeløb anført. Det ville være aktuelt, hvis det, der undersøgeser, om afskrivningerne (der indregnes i varmeprisen) er opgjort korrekt. Et andet eksempelkunne være en oversigt over afskrivningsprofil og afdragsprofil ved anlæg med fremmedfi-nansieringer. Det vil være aktuelt ved vurdering af kapitaldannelse.Energistyrelsen er enig med DI, RenoSam, DONG Energy og affald danmark i, at virksomhe-dernes administrative belastning skal reduceres mest muligt, og at de nye teknologier kan bi-drage dertil. Energitilsynet har muliggjort elektronisk anmeldelse, som ligeledes videreudvik-les løbende. Det bemærkes desuden, at beføjelserne skal anvendes proportionelt, som det og-så fremgår af bemærkningerne. Dvs. at Energitilsynet først skal bruge eksisterende data, somSide 17
tilsynet har til rådighed, før en virksomhed kan blive bedt om oplysninger eller om at udar-bejde materialer.Om forholdet mellem den gældende § 23 b, stk. 4, og den foreslåede § 23, stk. 6, bemærkerEnergistyrelsen følgende. Efter § 23 b, stk. 4, kan Energitilsynet træffe beslutning om, at enuvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m., med henblik på at udarbejdeen sagkyndig rapport til brug for tilsynet. Efter denne bestemmelse kan en sagkyndige få detsamme materiale at arbejde med som tilsynet har. Bestemmelsen sikrer således, at eksternekan lave det, Energitilsynet ellers selv ville lave. Stk. 4 vil typisk blive brugt i de situationer,hvor sekretariatet selv kunne have foretaget arbejdet, men hvor det af prioriteringsmæssigeårsager eller fordi opgaven måske ligger i yderkanten af tilsynets kerneområde findes mesthensigtsmæssigt at bede om, at en sagkyndig påtager sig opgaven.Stk. 6 derimod giver mulighed for Energitilsynet at få udarbejdet noget materiale, som ikkeallerede eksisterer. I dette tilfælde er det varmeforsyningsvirksomheden eller en koncernfor-bunden virksomhed, der står for udarbejdelsen (og selvfølgelig kan inddrage eksterne sag-kyndige til det), fordi det forudsætter fuld adgang til virksomhedens oplysninger, da de eksi-sterende oplysninger f.eks. vil skulle udformes på en anden måde. Stk. 6 vil derfor typisk bliveanvendt, hvor de eksisterende oplysninger/dokumenter ikke kan anvendes til den opgave,Energitilsynet skal løfte.De to bestemmelser kan således ikke sammenlignes, men de efter stk. 6 udarbejdede materia-ler kan f.eks. indgå i de materialer, som en sagkyndige skal gennemgå efter stk. 4.4.4.8. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger – barmarksværkerE.ON Danmark A/S bemærker, at indgreb mod koncern-organiserede virksomheder ikke villøse hele problemet med varmepriserne i barmarksområderne, og det er derfor ikke vejen fremat lancere en signalpolitik over for koncern-organiserede virksomheder.BemærkningerBarmarkværkernes situation er kendt og har været det længe. Der er foretaget flere initiativerfor at hjælpe disse værker med at løse problematikken. Det pågældende lovforslag er dog ikkeblandt disse initiativer. Formålet med lovforslaget er at sikre, at Energitilsynet kan få de nød-vendige oplysninger til at foretage en vurdering af prisers rimelighed og overensstemmelsemed varmeforsyningsloven, uanset hvordan virksomhederne er organiseret.4.4.9. Energitilsynets øgede adgang til oplysninger – ikrafttrædelseE.ON Danmark A/S påpeger, at indgreb i de EU-retligt garanterede friheder efter praksis, i detomfang indgrebet kan begrundes i et tvingende alment hensyn, varsles med en tilstrækkeligovergangsfrist til, at de erhvervsdrivende kan tilpasse sig ny lovgivning.BemærkningerLovforslaget indeholder ikke indgreb i de EU-retlig garanterede friheder. Desuden fremgårdet ikke af høringssvaret, hvilke tilpasninger E.ON mener vil være nødvendige med hensyn tilde foreslåede lovændringer. Lovforslaget giver Energitilsynet øget adgang til oplysninger.Dette vil kræve tilpasning i Energitilsynet, ikke i virksomhederne, idet disse oplysninger alle-rede er eksisterende. Med hensyn til forslaget om tilvejebringelse af oplysninger skal virk-somheden selvfølgelig gives rimelig tid til at fremskaffe eller udarbejde de af tilsynet anmo-Side 18
dede oplysninger. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er imidlertid alligevel ændret således, at derhenvises til en konkret dato for ikrafttrædelsen.4.5. Ændring af varmeforsyningslovens forbrugerindflydelsesreglerTRE-FOR mener, at ordlyden i det fremsatte forslag til § 23 h ikke giver en ensartet sammen-hæng mellem bestemmelserne for varmeforsyning og de øvrige forsyningsselskaber.TRE-FOR ønsker, at forbrugerindflydelseskravet for varmeforsyningen (ligesom for el ogvand) opfyldes gennem det direkte valg til repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen for denøverste juridiske person i TRE-FOR-koncernen og anmoder om, at stk. 5 ændres i overens-stemmelse hermed.Dansk Energi ser positivt på, at forslaget lægger op til at gøre forbrugerindflydelsesreglernesmidigere, idet der er tale om en administrativ lettelse for virksomheder med multiforsyning.Dansk Energi opfordrer til, at det gøres muligt at opfylde forbrugerindflydelseskravet ved, atder foretages ét samlet valg til den øverste bestyrelse i koncernen, og at denne bestyrelse der-efter vælger bestyrelserne i forsyningsselskaberne i koncernen. På denne måde vil alle forbru-gere – uanset om der er tale om el-, varme- eller vandforbrugerne – have indflydelse på valgetaf den øverste bestyrelse, evt. via et repræsentantskab, og selskaberne vil få væsentlige admi-nistrative lettelser i form af sparede valghandlinger.Dansk Fjernvarme påpeger, at monopolvirksomhed, som fjernvarme, fordrer regulering,åbenhed og tilgængelighed. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at forbrugerbeskyttelsenskal være et afgørende element i reguleringen af varmeforsyningssektoren efter samme prin-cipper som for andre forsyningspligtselskaber. Dansk Fjernvarme støtter en regelforenklingog påpeger, at den udvidede mulighed for opfyldelse af forbrugerindflydelseskravet er betin-get af, at koncernerne er forbrugerejet, kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution,som gør, at Dansk Fjernvarme kan tiltræde ændringen, idet det overordnede formål med for-brugerindflydelse er tilgodeset.Det bør ifølge Dansk Fjernvarme sikres, at reglerne for forbrugerindflydelse i forsyningssel-skaber i størst muligt omfang er ens, uanset forsyningsart, her tænkes på vand, el, varme, spil-devand o.l., idet det antages, at forbrugerbeskyttelsen i monopolvirksomhed bør have sammebetydning og vilkår uanset forsyningsart.BemærkningerHøringsparterne opfordrer til ensartede indflydelseskrav i el-, varme- og vandforsyningslove-ne. Det bemærkes, at lovforslaget alene vedrører ændringer i el- og varmeforsyningslovene.El- og varmeforsyningslovene indeholder forskellige krav om forbrugerrepræsentation/-indflydelse. Efter varmeforsyningsloven skal forbrugerne som udgangspunkt have bestem-mende indflydelse, mens der efter elforsyningsloven som udgangspunkt kun er forbrugerre-præsentation, dvs. at mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal vælges afforbrugerne. Desuden skal afstemningen efter varmeforsyningsloven normalt ske på en sådanmåde, at antallet af forbrugerne og det faktiske forbrug afspejles, mens forbrugerne efter el-forsyningsloven normalt skal have lige indflydelse uanset forbrug.Hvis høringsparternes forslag følges, forlades imidlertid princippet om, at det er de tilsluttedeforbrugere, der har indflydelse. Hvis alle forbrugere skal udøve indflydelse på samme mådeSide 19
ved valg af bestyrelsen for den øverste juridiske person i koncernen, som derefter vælger be-styrelserne i forsyningsvirksomhederne, så vil de forbrugere, som er i flertal, kunne bestemmeover de andre forbrugere. Hvis f.eks. elforbrugerne har flertal i hele koncernens forsynings-område, så ville det med høringsparternes forslag blive elforbrugerne, der via bestyrelsen forden øverste juridiske person, udøver indflydelse i varmefremføringsvirksomheden i stedet forvarmeforbrugerne.Med den foreslåede ændring af varmeforsyningsloven bliver reglerne for forbrugerindflydelsei visse koncerner med både el og varme forenklet således, at de kan opfyldes ved én valghand-ling, men varmeforbrugerne skal samtidig sikres indflydelse på varmefremføringsvirksomhe-den via krav om, at der skal være mindst to varmeforbrugere i fremføringsvirksomhedens be-styrelse.Også efter elforsyningsloven sikres det, at elforbrugerne får indflydelse i den netvirksomhed,de er tilsluttet til, når de udgør et mindretal i ejerkredsen til den (forbrugerejede) øverste ju-ridiske person, der ejer netvirksomheden. Dette kan forekomme ved en koncern med flere el-netvirksomheder. I dette tilfælde skal disse forbrugere vælge mindst to medlemmer til deresegen elnetvirksomheds bestyrelse, jf. elforsyningslovens § 40, stk. 2. Det gælder uanset, om deogså deltager i valget af bestyrelsen til den øverste juridiske person. Via dette valg kan kravetom forbrugerindflydelse nemlig ikke opfyldes, idet elforsyningslovens § 41, stk. 1, med begre-bet ”i kraft af [disses] udøvelse af deres ejerbeføjelser” forudsætter bestemmende indflydelse.Denne bestemmende indflydelse er ikke til stede, hvis forbrugere i den pågældende virksom-heds forsyningsområde udgør et mindretal i forhold til de forbrugere, der er tilknyttet det an-den netvirksomhed i koncernen. Kun i forhold til denne anden virksomhed, kan forbrugerre-præsentationskravene opfyldes igennem elforsyningslovens § 41, stk. 1 og 3.Dermed er der tale om en så ensartet regulering af forbrugerrepræsentationen/indflydelsen iel- og varmeforsyningsloven, som det er muligt.4.6. Opfordring til yderligere ændringer i varmeforsyningslovenDansk Energi og E.ON Danmark A/S mener, at lovforslagets ændring af formålsparagraffenkun er et lille skridt i den retning, som er nødvendig for en massiv omstilling til mere VE ifjernvarmesektoren. Efter Dansk Energis mening bør varmeforsyningsloven skabe bedre inci-tament til, at produktionssiden investerer i de mest miljøvenlige teknologier til varmeforsy-ning. Det gælder især i spørgsmålet om mere biomasse på kraftvarmeværkerne men også iforhold til mere biogas og mere affald i energisystemet. Varmeforsyningsloven bør derforifølge Dansk Energi og E.ON ændres således, at varmeproduktion og varmedistribution un-bundles selskabsmæssigt på samme vis, som energivirksomhederne allerede er opdelt på el-og naturgasområdet. Derudover foreslår Dansk Energi, at parterne på henholdsvis produkti-onssiden og varmeaftagersiden sikres friere vilkår til at forhandle betingelser for og priser påvarmeleverancen.For at øge forudsigeligheden yderligere foreslår E.ON Danmark A/S, at det overvejes at giveEnergitilsynet (på de områder, der ikke er omfattet af ministerens regler) kompetence til at ta-ge stilling til fremtidige dispositioner – eksempelvis efter regler, der er inspireret af skattefor-valtningslovens kapitel 8 om bindende svar (forhåndsbesked). Hvis varmeforsyningsvirksom-hederne ved at indhente myndighedernes vurdering på forhånd kan reducere risikoen for atEnergitilsynet senere underkender en disposition som urimelig eller unødvendig etc., vil detteSide 20
øge incitament til at investere yderligere i ny teknologi, herunder eventuelt også teknologierpå forsøgsstadiet, der kan gøre produktionen og distributionen af energi mere effektiv og kli-mavenlig.Dansk Energi og E.ON Danmark A/S mener, at biogasproduktion bør tages ud af varmeforsy-ningsloven, så der hurtigst muligt kan blive skabt markedsbestemte forhold for de investerin-ger, der skal føre til flere biogasanlæg. E.ON håber i denne forbindelse, at spørgsmålet kanhåndteres ved bekendtgørelse på en måde, der øger incitament til at investere i produktion afbiogas.FRI finder det vigtigt at der gennemføres ændringer af el- og naturgasforsyningslovene for atsikre en fremtidig god mulighed for strategisk energiplanlægning, og efterspørger i forlængel-se deraf regler om fjernkøling og bygningers energirammeberegning, hvor bygningsreglemen-tet ifølge FRI undergraver kommunernes lokale planlægning iht. varmeforsyningsloven ogEU direktiverne.HMN Naturgas I/S henleder opmærksomheden på den betydelige forskel i pålæggelsen afenergiafgifter på de enkelte brændsler i varmeforsyningen, en forskel der er blevet endnu stør-re ved den seneste ændring i energibeskatningen. Den førte afgiftspolitik giver stærke bruger-økonomiske incitamenter til på den mest kreative måde at søge projekter gennemført, dersjældent medfører samfundsøkonomiske fordele eller cost-effektive miljøløsninger. Såfremtder ønskes ”mest mulig miljø for pengene”, skal HMN opfordre til en harmonisering af ener-giafgifterne kombineret med en fastholdelse af den gældende differentiering af miljøafgifter-ne.Dansk Fjernvarme opfordrer til, at varmeforsyningsloven ændres således, at det bliver regule-ret, at der ved opsigelse af varmeleverancen for udtræden som andelshaver af et andelsselskabkan aftales en opsigelsesfrist på 18 måneder, som vil blive en undtagelse til forbrugeraftalelo-vens frist på 1 måned. I fjernvarmeselskaber foretages store investeringer baseret på forud-sætninger om tilslutning til anlægget. Alene usikkerheden, som tilføres med så kort et opsi-gelsesvarsel, øger risikoen for, at i øvrigt gode og fornuftige projekter ikke gennemføres.Dansk Fjernvarme anbefaler desuden, at varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 2, bliver ophæ-vet. Anbefalingen sker på baggrund af aftalen af den 20. november 2009 mellem klima- ogenergiministeren og energiselskaberne om deres fremtidige spareindsats. I denne aftale er deringen nedre grænse for varmedistributionsvirksomheder, hvorfor bestemmelsen ifølge DanskFjernvarme bør ophæves.BemærkningerDet har ikke været intentionen med lovforslaget at ændre på det grundlæggende princip ivarmeforsyningsloven om, at varmepriserne skal svare til omkostningerne til at produceredet. Varmeforsyningsloven tillader visse vedvarende energianlæg at indregne et af Energitil-synets praksis begrænset overskud, som skal fremme vedvarende energi.Med hensyn til E.ON’s og Dansk Energis forslag om at undtage biogas fra varmeforsynings-lovens prisbestemmelser, bemærkes det, at det indgår i Grøn Vækst aftalen af 16. juni 2009,at der skal laves en ”analyse af varmeforsyningsloven med henblik på en eventuel ligestillingaf biogasleverandører med naturgasleverandører”. Denne analyse skal først færdiggøres, in-Side 21
den en undtagelse af biogas fra varmeforsyningslovens bestemmelser kan overvejes. Energi-styrelsen bemærker i øvrigt, at en sådan undtagelse ville kunne ske ved udmøntning af dengældende varmeforsyningslovens § 2, stk. 4, hvorved klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal væreomfattet af loven.Med hensyn til FRI’s høringssvar om strategisk energiplanlægning, bemærker Energistyrel-sen, at en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Energistyrelsen og repræsentanter af enkeltekommuner har udarbejdet et oplæg om strategisk energiplanlægning. Arbejdsgruppen haranbefalet nogle lovændringer, som delvis er blevet gennemført i dette lovforslag, såsom æn-dring af formålsparagraffen således, at det tydeliggøres at samfundsøkonomien er det over-ordnede kriterium og at de miljømæssige forhold indgår heri. Regeringens vision om et sam-fund uafhængigt af fossile brændsler vil efter forslaget fremgå af formålsbestemmelsen. An-dre aspekter har behov for en nærmere afklaring. Til dette er der nedsat en arbejdsgruppemed en række ministerier og KL.Efter bygningsreglementet bliver lavenergibyggeri til standardbyggeri. Lavenergibygningerkan ikke forpligtes at blive tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det nye bygningsreg-lement medfører således, at kommunerne ikke længere via tilslutningsforpligtelsen kan sikreet varmegrundlag. Den nye regulering indeholder dog også incitament til tilslutning til denkollektive varmeforsyning, idet bygningskravene bliver lempet for bygninger, der får en til-slutning til den kollektive forsyning.Med hensyn til E.ON’s forslag om at give Energitilsynet kompetence til at tage stilling tilfremtidige dispositioner har Energitilsynets sekretariat bemærket følgende: “Energitilsynetgiver allerede i dag tilkendegivelser om spørgsmål, som værker har forelagt for tilsynet medhenblik på, at få en vurdering før en handling realiseres. Sådanne tilkendegivelser er afgivetmed det forbehold, at tilsynet, senere på grundlag af nogle konkrete forhold, kan tagespørgsmålet op til revurdering. Denne praksis sikrer, at værkerne i vidt omfang kan indrettesig i overensstemmelse med reglerne med det samme, men sikrer samtidig, at både værkerneog Energitilsynet kan blive klogere, når effekten ses i virkeligheden, da der kan være forhold,som tilkendegivelsen ikke har kunnet tage højde for. Det er Energitilsynets klare anbefaling,at denne praksis opretholdes. Viser det sig efterfølgende, at en tilkendegivelse fra Energitilsy-net indebærer uforudsete ulemper for forbrugerne, er det hensigtsmæssigt efterfølgende atkunne korrigere forholdet.”Fjernkøling reguleres i lov om kommunal fjernkøling. Det har ikke været intentionen meddenne lovændring at ændre på de deri fastlagte bestemmelser.Med hensyn til HMN’s bemærkning om energiafgifter bemærkes det, at afgiftsspørgsmål ikkereguleres i energilovgivningen.Forbrugeraftaleloven fastlægger, at forbrugere ikke kan bindes længere end 5 måneder til enkontrakt, og at de har ret til at opsige en kontrakt med højst en måneds varsel. Idag fastsætter kollektive varmeforsyningsanlæg ofte i deres vedtægter et opsigelsesvarsel på18 måneder. Dansk Fjernvarme har opfordret til indførelse af en særregel i varmeforsynings-loven således, at dette længere opsigelsesvarsel kan fastholdes for forbrugere, somer andelshavere i et andelsselskab, der ejer et varmeforsyningsanlæg med henvisning til destore investeringer, der foretages i anlægget.Side 22
Det bemærkes, at der på varmeområdet i henhold til Energitilsynets praksis kan stilles kravom betaling af udtrædelsesgodtgørelse, såfremt dette er hjemlet i vedtægterne, og de konkretebetingelser for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er til stede på tidspunktet for opsigelsen.Det betyder, at de, der opsiger, kan pålægges at betale en andel af selskabets samlede an-lægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indreg-net i priserne. En udtrædelsesgodtgørelse sikrer således tilbagebetaling af de foretagne inve-steringer, hvorfor der ikke findes grundlag for fastholdelse af et længere opsigelsesvarsel endforbrugeraftaleloven tillader.I øvrigt vil Energistyrelsen, i anledning af ændring af forbrugeraftaleloven, ændre regler omtilslutningspligt, som er en eksisterende særregel på forbrugeraftalelovens almene regler omopsigelse. Når man er pålagt tilslutningspligt, kan varmeleverance-kontrakten ikke opsiges.Ændringen skal forebygge, at kommunalbestyrelsens muligheder for at pålægge tilslutnings-pligt ikke bliver udhulet i lyset af de nye regler i forbrugeraftaleloven.I anledning af Dansk Fjernvarmes anbefaling om ophævelse af varmeforsyningslovens § 28 b,stk. 2, er forslaget ændret med henblik på udmøntning af aftalen af den 20. november 2009mellem energiselskaberne og klima- og energiministeren om selskabernes fremtidige energi-spareindsats.
5. Sikring af finansieringen af aftalen om øgede energibesparelsesaktiviteteri netselskaberneDansk Energi anfører, at bestemmelsen sikrer, at Energispareaftalens generelle økonomiskeprincipper indskrives i elforsyningsloven, men ikke aftalens mere detaljerede økonomiskeprincipper og overgangsordningen, hvorfor det forudsættes, at disse indskrives i energispare-bekendtgørelsen eller indtægtsrammebekendtgørelsen.Dansk Energi anfører, at der stort set altid vil opstå en difference mellem selskabernes om-kostninger til energispareaktiviteterne og de opkrævede beløb. Sådanne differencer udlignesefter Energispareaftalen af 20. november 2009, bilag 10, pkt. 6, i det følgende regnskabsår,hvor der imidlertid typisk vil opstå en ny difference. Derfor opfordrer Dansk Energi til, at ef-terreguleringsmekanismen beskrives i lovbemærkningerne.Dansk Energi opfordrer til, at Energitilsynet snarest udarbejder retningslinjer for regnskabsfø-ringen.Endelig opfordrer Dansk Energi til, at det sikres, at bestemmelsen i elforsyningslovens § 22,stk. 8, hvorefter realiseringen af energibesparelser skal ske gennem virksomheder, som er sel-skabsmæssigt adskilt fra netvirksomheden, ikke hindrer selskaberne i selv at varetage effekti-visering i egne net.DONG Energy tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Energi og supplerer med et ønske om,at det også må fremgå af naturgasforsyningsloven, at virksomhederne selv kan varetage ener-gibesparelser i egne net.DONG Energy fremhæver, at Energispareaftalen i bilag 10, pkt. 10, fastlægger, at energispa-reaktiviteter holdes ude af benchmarkingen og ønsker i den forbindelse, at det skal fremgåSide 23
eksplicit af lovbemærkningerne, at omkostningerne tilsvarende skal holdes uden for udmønt-ning af effektiviseringskrav.Energitilsynet anfører, at reglerne vedr. implementering af energispareaftalen ikke umiddel-bart giver administrative problemer. Dog gør Energitilsynet opmærksom på, at der vil kunneopstå en situation, hvor selskaberne i forbindelse med opgradering af netkomponenter, dernormalt skal afholdes inden for selskabernes indtægtsrammer, vil søge om, at opgraderingenbetragtes som en energispareaktivitet, der afholdes uden for indtægtsrammen. Herved vil virk-somheden kunne få investeringen dækket to gange.BemærkningerEnergispareaftalens bestemmelser udmøntes først og fremmest i bekendtgørelsen herom. Iindtægtsrammebekendtgørelsen vil kravet om regnskabsmæssig adskillelse af indtægter ogomkostninger forbundet med energibesparelser og afvikling af differencer forbundet hermeddog skulle indarbejdes.Udgangspunktet er, at indtægter og omkostninger skal balancere år for år. I det omfang detteikke er muligt, vil der ske en efterregulering i det følgende år. Reglerne vil præcisere, at den-ne efterregulering ikke i sig selv betragtes som en ny afvigelse.Der er ikke i loven krav om, at Energitilsynet skal udarbejde retningslinjer for regnskabsfø-ringen vedr. energispareaktiviteterne. Det vurderes ikke at være nødvendigt at pålægge Ener-gitilsynet en sådan forpligtelse, idet kravet om regnskabsmæssigt adskillelse klart fremgår afbestemmelsen i § 22, stk. 9.Bestemmelsen i elforsyningslovens § 22, stk. 8, vedrørende udskillelse af energispareaktivite-ter i selvstændige selskaber, sigter på energibesparelser udført hos andre end netselskabetselv. Vedligeholdelse og nyinvesteringer, og dermed også effektiviseringstiltag, i egne anlæger en del af virksomhedernes kerneydelser, og dermed ikke omfattet af udskillelseskravet. Det-te vil blive præciseret i den kommende bekendtgørelse om energispareaktiviteterne. Det vilogså her blive præciseret, at kun i det omfang vedligeholdelsesarbejder og nyinvesteringer inetselskabernes egne anlæg får en højere energieffektivitet end dagens standard for sådanneanlæg, vil denne ekstrabesparelse kunne indregnes blandt realiserede besparelser i henholdtil energispareaftalen, og ekstraomkostningerne forbundet hermed kunne betragtes som om-fattet af § 22, stk. 9. Det vil også i energisparebekendtgørelsen blive fastlagt, hvorledes eks-traomkostningerne opgøres i de tilfælde, hvor de ikke umiddelbart kan fastlægges. Det forud-sættes, at omkostningerne i sådanne tilfælde vil blive beregnet ud fra gennemsnitlige omkost-ninger pr. sparet kWh i investeringsåret multipliceret med mængden af de ekstraordinærtsparende kWh i det første år efter idriftsættelsen.Der ses ikke behov for at præcisere naturgasforsyningsloven, som anført af DONG Energy,ud fra samme betragtning om, at vedligeholdelse og udbygning af egne net er en kerneydelsefor naturgasdistributionsselskaberne, og at effektivisering af disse net ikke meningsfuldt vilkunne udskilles.Det fremgår allerede af indtægtsrammebekendtgørelsens § 26, stk. 6, at omkostninger tilenergibesparende aktiviteter ikke indgår i benchmarkingen. Da effektiviseringskrav udmeldes
Side 24
på baggrund af benchmarkingen, vil det være overflødigt at indskrive dette i lovbemærknin-gerne.Det vurderes, at der ikke vil kunne forekomme dobbelt kompensation for energibesparende til-tag i virksomhedernes egne net, som er omfattet af virksomhedens indtægtsramme, som anførtaf Energitilsynet, fordi kun ekstraomkostninger til ekstraordinære effektiviseringstiltag, dvs.effektiviseringstiltag ud over nutidig tidssvarende standard, vil være omfattet af § 22, stk. 9.For nyinvesteringer hæves indtægtsrammen med et beløb til dækning af forrentning og af-skrivning af den kapital, der finansierer den nødvendige nyinvestering. Hvis en del af nyinve-steringen finansieres via reglerne om energibesparelser, vil denne del af investeringen ikkesamtidig kunne accepteres som nyinvestering ift. indtægtsrammen, hvorfor der heller ikke hervil kunne ske dobbelt kompensation.Med henblik på at sikre fuld klarhed om afvikling af afvigelser mellem indtægter og omkost-ninger i forbindelse med energibesparende aktiviteter foretages en præcisering lovbemærk-ningerne.
6. Overgangsordning for netselskaberne med hensyn til merforrentning for2008Dansk Energi ønsker, at det sikres, at virksomhederne i forbindelse med afgørelse af verse-rende sager vedr. 2008, der resulterer i en højere merforrentning i 2008, skal sikres mulighedfor at undgå en permanent reduktion af indtægtsrammen ved tilbagebetaling af beløbet til for-brugerne inden en vis frist, ligesom afgørelser, der resulterer i en lavere merforrentning i 2008end oprindeligt opgjort, skal give mulighed for en genopkrævning af beløbet.Endvidere ønsker Dansk Energi et andet ordvalg i lovforslagets § 3, nr. 1, end ”Senest en må-ned efterlovens ikrafttrædengiver virksomhederne Energitilsynet meddelelse om reduktio-nens størrelse og afviklingen heraf i form af en midlertidig tarifnedsættelse”, idet man mener,at det vil kunne virke forvirrende, fordi bestemmelsen refererer til en anden lov, nemlig lovnr. 386 af 20. maj 2009.BemærkningerMed hensyn til myndighedsafgørelser, der påvirker størrelsen af merforrentningen for 2008,er det hensigten, at virksomhederne skal behandles efter samme principper, som ville væregældende, hvis opgørelsen var foretaget ved regnskabsaflæggelsen for 2008. Det indebærer,at der er behov for en præcisering af bestemmelsen i § 3, nr. 1.Der bør ikke herske tvivl med hensyn til tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Samtidiger det væsentligt, at den træder i kraft snarest muligt, idet den efter forslaget har virkning fraden 1. januar 2010. Der er således behov for en præcisering af lovforslagets ikrafttrædelses-tidspunkt.
7. Hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernesindskudskapitalAd.Lovforslagets§ 2, nr. 5:Naturgas Fyn Distribution A/S (NF) anfører i deres høringssvar følgende hovedsynspunkter:Side 25
-
--
Forslaget er en omgørelse af Energiklagenævnets begunstigende afgørelse af 12. okto-ber 2009, hvilket strider mod grundlovens § 3 om magtens tredeling, idet en sådanomgørelse er forbeholdt domstolene – og altså ikke Folketinget.Forslaget medfører ekspropriation – og er betinget af fuldstændig erstatning, jfr.grundlovens § 73.Forslaget er næppe foreneligt med EU-retten, herunder gasdirektivet, fundamentaleretsgrundsætninger og reglerne om statsstøtte.
Dong Energy A/S og HMN Naturgas I/S støtter NF’s synspunkt om, at naturgasselskabernehar krav på forrentning af indskudskapitalen.HMN Naturgas I/S ønsker endvidere afklaret, om selskaberne løbende kan tilskrive indskuds-kapitalen forrentning, men først opkræve rentetilskrivningen hos forbrugerne i 2014.Energitilsynet har ingen bemærkninger, udover at behovet for, at ændringerne skaber fuld-stændig klarhed omkring forrentning af indskudskapitalen, understreges.Energiklagenævnet henviser til nedennævnte afgørelse af 12. oktober 2009 og anfører, atnævnet er af den opfattelse, at der er tale om en ændring og ikke en præcisering af bestem-melsen.BemærkningerDet fremgår af den nugældende § 37, stk. 3, nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om desatser, der kan anvendes ved indregning af forrentning af kapital, herunder forrentning afindskudskapital.Bestemmelsen stammer fra Forslag til naturgasforsyningslov af 29. marts 2000 (Lovforslagnr. 239) og blev bl.a. ledsaget af følgende bemærkninger:”Bestemmelsen giver også mulighed for at fastlægge de forrentningssatser, der kan anvendesved indregning af forrentning af kapital, herunder indskudskapital. Naturgasprojektet er etoffentligt projekt, der hidtil har været baseret på en væsentlig statsstøtte og fortsat vil værestøttet via afgiftsforskellen mellem naturgas og olieprodukter. Da det ikke er meningen, atstatsstøtten skal kanaliseres videre til kommunerne, vil forrentning af indskudskapital kun væ-re mulig i perioden frem til 2014, såfremt der realiseres ekstraordinære effektiviseringsgevin-ster i forhold til indtægtsrammen. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for anven-delse af overskud efter stk. 5, herunder grænser for ekstraordinær forrentning.”Det skal bemærkes, at det i forbindelse med indstillingen om etableringen af naturgasforsy-ning i Danmark i 1979 var forudsat, at naturgasselskabernes egenkapital, herunder de regio-nale naturgasselskabers, skulle udgøre ca. 20 % af det samlede kapitalbehov. De regionaleselskaber besluttede imidlertid at finansiere deres del af projektet ved lån, garanteret af inte-ressentkommunerne. De kommunale kapitalindskud udgjorde derfor samlet ca. 100 mio. kr.,svarende til kun 1-2 % af det nødvendige kapitalbehov.For at støtte naturgasprojektets økonomi har staten siden midten af 1980’erne støttet natur-gasselskabernes økonomi gennem en afgiftsmæssig favorisering af naturgas i forhold til olie.Denne afgiftsfavorisering blev udfaset i forbindelse med liberaliseringen af naturgasmarke-Side 26
det. Værdien af afgiftsfavoriseringen blev ved udgangen af 1999 skønnet til at have udgjort 45mia. kr. opgjort i nutidsværdi i 1999 prisniveau. Staten har således via afgiftsfavoriseringenydet et meget stort indirekte og godkendt tilskud til de kommunalt ejede regionale naturgas-selskaber, som skal sammenholdes med et meget beskedent kommunalt kapitalindskud på ca.100 mio. kr. Bemyndigelsen i § 37, stk. 3, nr. 3, med tilhørende bemærkninger, skal ses pådenne baggrund og sikre, at statsstøtten ikke blev kanaliseret videre til kommunerne i form afforrentning af indskudskapitalen.Bemyndigelsen i naturgasforsyningslovens § 37, stk. 3, nr. 3, er udmøntet i indtægtsramme-bekendtgørelsens § 10, stk. 8, der fastslår, at forrentning af indskudskapitalen ikke indgår iindtægtsrammen for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2014, medmindre der realise-res ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammen, jfr. indtægtsramme-bekendtgørelsens § 26, stk. 1.Energitilsynet traf henholdsvis den 7. januar 2009 og 19. marts 2009 afgørelser om indtægts-rammerne for Naturgas Fyn Distribution A/S for årene 2005, 2006 og 2007. Energitilsynetfastslog, at der ikke skulle ske forrentning af indskudskapitalen.Energiklagenævnet har i en afgørelse af 12. oktober 2009 om Naturgas Fyns indtægtsrammerfor 2005 – 2007 ophævet og hjemvist Energitilsynets afgørelse om indregning af forrentningaf kommunernes indskudskapital i Naturgas Fyn til fornyet behandling ved Energitilsynet.Samtidig har Energiklagenævnet udtalt – uden i øvrigt at inddrage Energistyrelsen - at Ener-giministeriets bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributi-onsselskaber § 10, stk. 8, ikke har den fornødne hjemmel.Energistyrelsen har ved skrivelse af 13.november 2009 anmodet Energiklagenævnet om atgenoptage sagen. Samtidig oplyste Energistyrelsen, at bestemmelsen i naturgasforsyningslo-ven i et kommende lovforslag ville blive foreslået præciseret.Idet Energiklagenævnet den 22. december 2009 har besluttet ikke at genoptage sagen vedrø-rende Naturgas Fyn, ændres lovforslaget, således at lovforslagets § 2, nr. 5, først træder ikraft den 1. januar 2011. Den ændrede bestemmelse om ikrafttræden imødekommer NaturgasFyn, hvis hovedsynspunkter bygger på en opfattelse af, at lovforslaget har tilbagevirkendekraft. Med den nævnte ændring har forslaget alene virkning for fremtiden.Ændringen vil give muligheder for højere indtægtsrammer for naturgasselskaberne i perioden2005 - 2010 og dermed højere forbrugerpriser, ligesom ændringen vil give kommunale ejereaf naturgasselskaber muligheder for at trække forrentningen af indskudskapitalen ud udensædvanlig modregning i bloktilskuddene. Forhøjelsen af indtægtsrammerne vil i første om-gang udtrykke sig i form af en underdækning, idet forhøjelsen opkræves hos forbrugerne på etsenere tidspunkt. Underdækning for årene 2006 – 2009 skal være opkrævet hos forbrugernesenest i 2013, mens underdækning for 2010 skal være opkrævet senest i 2017. Overholdes fri-sten ikke, bortfalder kravet.
8. Indførelse af ensartede tariffer for Energinet.dk henholdsvis øst og vestfor Storebælt
Side 27
I forbindelse med forslaget om at indføre ensartede tariffer for Energinet.dk på begge sider afStorebælt fremfører Dansk Industri(DI) og Dansk Erhverv betragtninger om virkningen afenergiafgifter og PSO-betalinger for erhvervsvirksomhederne.DI gør gældende, at PSO-betalingerne fortsat vil give anledning til unødig modvilje pga. demeget fluktuerende PSO-opkrævninger hos virksomhederne. Foreningen henstiller til, at ar-bejdet med at finde en ny opkrævningsmodel for PSO-betalinger genetableres.Dansk Erhverv finder, at de elforbrugende virksomheder ikke for tiden er ligestillet med hen-syn til energiafgifterne. Der henvises til, at en undersøgelse, som foreningen har foretaget, vi-ser, at afgiftssystemet medfører en skævvridning mellem erhvervssektorer. Foreningen finderderfor, at en større afgiftsmæssig ligestilling vil føre til en mere fair konkurrence mellem er-hvervssektorerne.BemærkningerKommentarerne har ikke forbindelse til det aktuelle lovforslag om ensartede tariffer forEnerginet.dk på begge sider af Storebælt.Hvad angår kommentarerne fra Dansk Industri om fluktuerende PSO-opkrævninger, hængerhøje PSO-tillæg til miljøvenlig elektricitet sammen med lave markedsprisen og omvendt,hvorved PSO- opkrævningerne virker prisstabiliserende
9. Justering af pristillæg til ældre biomasseværkerDansk Fjernvarme er tilfreds med, at ældre biomassefyrede kraftvarmeværker kan vælge atvende tilbage til det tidligere pristillæg, som er et beløb (markedspris + tillæg i alt) på 60 ørepr. kWh, i stedet for det nye pristillæg på 15 øre pr. kWh oven i markedsprisen. Det nye pris-tillæg er et led i aftalen af 21. februar 2008. Foreningen anbefaler dog, at disse værker får mu-lighed for at vælge mellem de to former for pristillæg en gang årligt i stedet for en gang for al-le, som nævnt i forslaget. Der henvises til, at decentrale kraftvarmeværker under 5 MW, somanvender naturgas, kan vælge deres afregningsform årligt.BemærkningerForslaget om, at værkerne skal vælge afregningsform en gang for alle, skal tilgodese gen-nemsigtigheden omkring vilkårene for støtte til disse værker. Imidlertid må det anses for rime-ligt at give disse mindre værker samme valgmulighed som de mindre, naturgasfyrede kraft-varmeværker. Ændringen vil kun have virkning indtil udløbet af det tidligere pristillæg ultimo2018, og da der kun er tale om enkelte værker (fortrinsvis Assens Fjernvarme), vil der ikkevære tale om større administrative opgaver for Energinet.dk. Ændringen forventes kun atmedføre marginalt forøgede omkostninger til pristillæg, da der er tale om en ubetydeligelproduktion, og da udviklingen i markedsprisen ventes at gøre det mere fordelagtigt at over-gå til det nye pristillæg om få år.Energistyrelsen har under hensyn til det anførte ændret lovforslaget, så der indføres en årligvalgmulighed for de pågældende værker.
10. Opgørelse af pristillæg til elektricitetEnergi Danmark A/S, som er elhandelsvirksomhed, anfører, at egenproducenter af elektricitetved anvendelse af biomasse både bør kunne få nettoafregning og pristillæg for deres egetfor-Side 28
brug af elektricitet. Ifølge lovforslaget gives pristillægget til elproduktion leveret til det kol-lektive elforsyningsnet.Egenproducenten får nettoafregning af den elproduktion, som går til egetforbrug, hvorvedproducenten ikke skal betale PSO-bidrag og nettarif af egetforbruget.Energi Danmark finder, at bestemmelsen vil forringe vilkårene for biomassebaserede industri-elle kraftvarmeværker, hvor elproduktionen anvendes til egetforbrug, hvorved denne elpro-duktion vil blive indstillet. Det anføres, at hensynet til at fremme VE-elproduktionen taler for,at disse producenter både skal have nettoafregning og pristillæg til deres egenproduktion påbiomasse. Videre anføres, at alternativet, hvor egenproducenten leverer elproduktionen til net-tet med pristillæg og køber sit elforbrug over nettet, vil være for dyr, da PSO-betaling og net-tarif langt overstiger biomassepristillægget. På denne baggrund foreslår Energi Danmark ind-ført en hjemmel til både at yde pristillæg og nettoafregning til egetforbrug af biomasseprodu-ceret elektricitet.Dansk Industri anfører, at hvis man vil støtte udbredelsen af vedvarende energi, bør det sikres,at egenproducenter har mindst samme incitament til at investere i vedvarende energi, somhvis de leverede elektricitet til elforsyningsnettet. Foreningen finder derfor, at det kan være enmulighed at undersøge forskellige modeller for støtte til egenproduktion.BemærkningerBestemmelserne i lovforslaget svarer til den hidtidige administration af bestemmelserne ompristillæg og nettoafregning, og der er således alene tale om en præcisering med henblik påat undgå eventuelle misforståelser. En eventuel ændring som foreslået af Energi Danmarkville således medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af PSO-støtten til biomassebaseret elpro-duktion i forhold til aftalen af 21. februar 2008.Energistyrelsen finder derfor ikke grundlag for at efterkomme bemærkningerne fra EnergiDanmark.En vurdering af fremtidige incitamenter til egenproduktion ved vedvarende energikilder, somnævnt af Dansk Industri, vil kunne indgå i overvejelserne om en kommende energiaftale.
Side 29