Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om at aflyse planen om privatisering af DONG Energy A/S.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 11.02.2010).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er finansministeren.

Indledningsvis synes jeg, at der er grund til at fastslå, at DONG Energy allerede i dag er privatiseret. Siden fusionen af seks danske energiselskaber i 2006 har ejerkredsen ud over staten bestået af en række forbrugerejede elselskaber og en enkelt kommune. Staten ejer i dag kun 74 pct. af aktierne i DONG Energy. Jeg går derfor ud fra, at beslutningsforslaget vedrører den børsnotering af DONG Energy, som alle Folketingets partier på nær Enhedslisten aftalte i 2004.

Den politiske aftale fra 2004 fastlægger rammerne for salget af aktier i DONG Energy. Aftalen indebærer for det første, at der arbejdes hen imod en børsnotering af DONG Energy, hvor en del af aktierne sælges til en bred kreds af indenlandske og udenlandske investorer. For det andet indebærer aftalen, at staten skal fastholde aktiemajoriteten i DONG Energy. Kun hvis der er enighed mellem parterne, kan staten afgive sin aktiemajoritet inden den 1. januar 2015. For det tredje gælder, at naturgasinfrastrukturen under alle omstændigheder skal forblive under statens kontrol. Med naturgasinfrastrukturen menes naturgasnettet og naturgaslagrene.

Kravet er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG Energy, ellers vil staten skulle tilbagekøbe infrastrukturen, hvis det på et fremtidigt tidspunkt måtte blive besluttet at afhænde aktiemajoriteten i selskabet. Der er således ingen usikkerhed om, at staten vil bevare kontrollen med naturgasinfrastrukturen, som er den del af DONG Energy's virksomhed, der især er vigtig i forhold til de samfundsmæssige interesser. Som bekendt er det overordnede transmissionsnet for naturgas og et af de to danske gaslagre allerede i dag ejet af Energinet.dk. Tilsvarende ejer Energinet.dk det overordnede elnet.

Da vi i 2004 indgik aftalen om vilkårene for salg af aktier i DONG, var det planen at gennemføre aktienoteringen i 2005. Der skete imidlertid det, at der lige før jul 2004 blev indgået en rammeaftale om at fusionere Elsam og DONG Energy. Aftalen blev indgået af bestyrelserne for de to selskaber og den daværende finansminister. Derefter fulgte et længere forløb, som jeg ikke skal trætte med her. Men resultatet blev den store fusion i dansk energisektor. På grundlag af bl.a. godkendelse fra EU blev seks danske energiselskaber fusioneret til DONG Energy i første halvår af 2006.

En konsekvens af fusionen var, at en række af de tidligere aktionærer i Elsam og Energi E2 blev medejere af DONG Energy. Der var og er tale om de energiselskaber, der ligesom regeringen og Folketinget fandt det væsentligt for det danske samfund, at der blev skabt et stærkt danskbaseret energiselskab, der kunne tage konkurrencen op mod de store paneuropæiske energiselskaber.

Grundlaget for mindretalsaktionærernes beslutning om at bakke op om fusionen var bl.a. den aktionæroverenskomst, som de indgik med staten på tidspunktet for fusionen. Aktionæroverenskomsten og den tilhørende lock-up-aftale er grundlæggende baseret på en præmis om, at DONG Energy skal børsnoteres. Således var det afgørende for mindretalsaktionærerne, at der blev skabt muligheder for, at de gradvis og hver især kunne beslutte at reducere deres medejerskab af DONG Energy.

Mindretalsaktionærerne ønskede således fleksibilitet i forhold til at disponere over deres aktier i DONG Energy, så det passede ind i deres overordnede strategi. Derfor forpligter aktionæroverenskomsten staten til at søge DONG Energy børsnoteret. Med et aktstykke tilsluttede Finansudvalget så, at staten indgik disse aftaler, og udvalget har efterfølgende to gange tilsluttet sig, at aftalerne blev justeret for at tage højde for, at børsnoteringen endnu ikke har kunnet gennemføres. Det var tæt på at lykkes i starten af 2008.

I december 2007 tilsluttede Finansudvalget sig således et aktstykke, der bemyndigede finansministeren til at gennemføre en børsnotering af DONG Energy. I overensstemmelse med aftalen fra 2004 ville en del af statens aktier blive solgt i tilknytning til børsnoteringen, men staten ville fortsat skulle eje mere end 50 pct. af aktierne.

Planerne om at børsnotere DONG Energy måtte imidlertid sættes i bero i starten af 2008. Den begyndende uro på de finansielle markeder, der senere viste sig at være forløberen for en egentlig finansiel krise, betød, at vi ikke vurderede det muligt at opnå en pris på de aktier, der skulle sælges, der i rimelig grad afspejlede den reelle værdi af DONG Energy. Efterfølgende gik udviklingen fra dårlig til værre, og der er fortsat betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling og dermed om udviklingen på de finansielle markeder i den kommende tid.

Der er stadig flere tegn på, at vi er på vej til at bevæge os ud af den økonomiske krise, og at de finansielle markeder har stabiliseret sig, men det vil kræve noget større sikkerhed om den kommende udvikling, før det vil være meningsfuldt at genoptage forberedelsen af DONG Energys børsnotering. Derfor har Finansministeriet ikke siden januar 2008 arbejdet med forberedelsen af børsnoteringen, og der er ikke aktuelt planer om at igangsætte et sådant arbejde.

Når det på et tidspunkt bliver relevant at overveje en genoptagelse af børsnoteringsprocessen, vil jeg naturligvis drøfte det med forligskredsen med udgangspunkt i den aftale, som vi indgik i 2004. Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at redegøre for de hensyn, der lå til grund for regeringens deltagelse i aftalen om at børsnotere DONG Energy.

For det første vil en børsnotering understrege, at DONG Energy er et selskab, der drives på forretningsmæssige vilkår. Dermed får selskabet bedre mulighed for at klare sig i den stigende konkurrence i energisektoren, fordi der ikke er tvivl om, hvilke motiver der driver selskabet.

For det andet indebærer en børsnotering, at selskabet løbende ville skulle stå til regnskab over for markedet vedrørende sine dispositioner. Staten som hovedaktionær får så at sige hjælp af markedet til at føre kontrol med, at selskabet foretager fornuftige dispositioner. DONG Energy vil således hele tiden blive målt og vejet af eksisterende og potentielle aktionærer, aktieanalytikere m.v. Værdien af dette skal bl.a. ses i lyset af, at DONG Energy er en meget kompleks virksomhed med en stadig større andel af sine aktiviteter i udlandet.

For det tredje kan en børsnotering give DONG Energy muligheden for at skabe sig en skarpere profil i offentligheden, og det vil bl.a. styrke selskabet i forhold til markedsføring og rekruttering.

Ud over disse fordele ved børsnoteringen af DONG Energy vil jeg også gerne gentage, at staten over for mindretalsaktionærerne er forpligtet til at søge DONG Energy børsnoteret. Mindretalsaktionærerne har således bundet relativt store beløb i deres aktieposter. Det er derfor kun naturligt, at nogle af dem hen ad vejen har en interesse i at nedbringe aktieposten i DONG Energy, fordi nogle kan bruge provenuet fra aktiesalg til andre formål, mens andre ser sig selv som langsigtede investorer i DONG Energy.

Som nævnt indledningsvis er DONG Energy faktisk allerede i dag privatiseret, og staten ejer kun 74 pct. af aktierne. DONG Energy er også gennem en længere årrække blevet drevet på helt normale forretningsmæssige vilkår. Dette er sket, fordi staten som ejer gennem mange år har fundet det hensigtsmæssigt. Og siden fusionen i 2006 har det også været påkrævet af hensyn til mindretalsaktionærerne, der som alle andre aktionærer ønsker et rimeligt afkast af deres investeringer. Men selvfølgelig sker det under det ansvar, der følger af, at selskabet er den største leverandør af el og naturgas til de danske forbrugere og virksomheder, og at selskabet har staten som hovedaktionær.

Børsnoteringen vil derfor ikke grundlæggende ændre på vilkårene for statens ejerskabsudøvelse. Der vil formentlig være mange flere medaktionærer, og staten vil eje en lidt mindre andel af selskabet, men staten vil i kraft af aktiemajoriteten kunne gribe ind, hvis det mod forventning måtte vise sig nødvendigt.

Som i dag betyder det, at de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til klima- og energipolitikken, må håndhæves gennem den relevante lovgivning og de rammevilkår, som Folketinget i øvrigt beslutter. Jeg mener, at der er mange fordele knyttet til den arbejdsdeling, der betyder, at energi- og klimapolitiske mål og hensyn forfølges, ved at Folketinget gennem bl.a. lovgivningen fastsætter de generelle rammebetingelser, mens der i ejerskabet af DONG Energy fokuseres på, at selskabet drives effektivt.

Med denne arbejdsdeling sikrer vi for det første, at det ikke kun er DONG Energy, men alle aktørerne i den danske energisektor, der bidrager til de energi- og klimapolitiske målsætninger, dvs. at vi opnår en væsentlig større effekt af lovgivningen. For det andet sikres, at DONG Energy hverken har bedre eller dårligere muligheder for at drive forretning end andre energivirksomheder. På den måde bliver der størst mulig åbenhed og gennemsigtighed om energi- og klimapolitikken, og vi sikrer, at vi når målet med de færrest mulige økonomiske omkostninger. Disse fordele kan vi opnå, samtidig med at vi med en børsnotering opnår større sikkerhed for, at DONG Energy kan drives effektivt, og som allerede omtalt er det helt klart, at staten altid vil bevare kontrollen med naturgasinfrastrukturen.

Som jeg allerede har sagt, har Finansministeriet ingen aktuelle planer om at genoptage forberedelserne af børsnoteringen af DONG Energy, hvorfor jeg sådan set har lidt svært ved at forstå timingen af Enhedslistens beslutningsforslag. Når det på et tidspunkt bliver relevant at overveje børsnoteringsprocessen genoptaget, vil jeg naturligvis drøfte dette med forligskredsen med udgangspunkt i den aftale, som vi indgik i 2004, svarende til det, som jeg har fået oplyst var tilfældet, da børsnoteringen blev søgt gennemført i 2007 og starten af 2008. Jeg mener, at det må være den naturlige proces, og jeg håber, at forligskredsen er af samme opfattelse og dermed, at Enhedslistens beslutningsforslag ikke kan støttes.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Når jeg hører finansministerens indlæg, kan jeg faktisk slet ikke forstå, hvorfor finansministeren siger, at staten skal beholde aktiemajoriteten i DONG. Hvorfor det? Der er intet i det, finansministeren siger, der antyder, at der overhovedet skulle være nogen fordele forbundet med, at staten ejer noget som helst af DONG. Derfor er jeg lidt desorienteret, med hensyn til hvorfor finansministeren overhovedet mener, det er relevant.

Det andet spørgsmål, jeg vil stille, er: Er det ikke sådan, at en børsnotering vil have det for finansministeren positive resultat, at vi så er færdige med at diskutere, om DONG kunne have andre formål end at tjene flest muligt penge til deres aktionærer? For så er det løb kørt, hvorimod det i dag stadig væk kan rejses som en debat i forhold til de mindretalsaktionærer, der er.

Så er det finansministeren.

Regeringen har, som verden ser ud i dag, ingen planer om at ville afgive aktiemajoriteten i DONG Energy, og ifølge den politiske aftale fra 2004 vil det kræve enighed mellem parterne, hvis staten skal afgive aktiemajoriteten i selskabet inden 2015. Om det så på et senere tidspunkt kan blive relevant at overveje en afgivelse af aktiemajoriteten i DONG Energy, vil jeg overlade til fremtidige Folketing at afgøre.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Man kan jo så konstatere, at finansministerens holdning, som det har været Venstres holdning tidligere, i modsætning til de synspunkter, som DONG's formand har givet udtryk for, og i modsætning til de synspunkter, som to energiordførere fra Det Konservative Folkeparti – af en eller anden grund skifter de i Det Konservative Folkeparti lidt på den post en gang imellem – altså er, at finansministeren sådan set stadig væk mener, at det bedste var at slippe af med hele DONG.

Men jeg vil bare gentage mit andet spørgsmål: Er det ikke sådan, at når finansministeren holder fast i muligheden for at få DONG ud på Børsen og få solgt aktier derude, er det, fordi når det er sket, så ville muligheden for, at vi kunne rejse en politisk diskussion og træffe politiske beslutninger om, at DONG skulle have et formål med at sikre nogle langsigtede investeringer, der sikrede forsyningssikkerheden, som sikrede en hurtig overgang til vedvarende energi, være slut, så ville den diskussion være slut, hvorimod vi i dag godt kan føre den her i Folketinget og godt kunne beslutte, at staten skulle gå i forhandlinger med de øvrige aktionærer om at finde en løsning, der gjorde, at man kunne agere på en anden måde?

Så er det finansministeren.

En børsnotering vil betyde, at aktierne i DONG Energy vil være frit omsættelige. Staten vil altså ikke have indflydelse på, hvem der ejer de resterende aktiver.

Men jeg vil gerne understrege over for hr. Per Clausen, at så længe staten bevarer aktiemajoriteten, har staten bestemmende indflydelse på selskabet.

Tak til finansministeren, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det, formand. Enhedslisten foreslår med det her forslag at stoppe privatiseringen af DONG. Finansministeren har på ganske glimrende vis givet Folketinget en redegørelse i dag for bevæggrundene omkring de overvejelser, der har været i forbindelse med et salg af DONG Energy A/S.

For Venstres vedkommende bakker vi et hundrede procent op om den politiske aftale fra 2004 mellem samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten, en aftale, som fastlægger kravene i forbindelse med et eventuelt salg af en del af DONG, nemlig at staten skal bevare en ejerandel på 51,1 pct. og dermed kontrollen over selskabet. Et salg af DONG Energy A/S er ikke på dagsordenen og kommer det ikke fra den ene dag til den næste, men når tiden kommer, så vil Venstre bakke op om, at vi sælger en del af DONG, og også op om den politiske aftale fra 2004.

På den baggrund afviser vi forslaget fra Enhedslisten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Gør det slet ikke noget indtryk på hr. Lars Christian Lilleholt, at der faktisk langt ind i de borgerlige partier foregår en debat om, hvorvidt den beslutning, man traf tilbage i 2004, var fornuftig, altså at man siger: I den nuværende situation med forsyningssikkerhedsproblemer og risiko for, at Danmark kan komme i en vanskelig situation med at skaffe sig energi i en omstillingsproces i forhold til vedvarende energi, ville det være godt at have et statsligt selskab, der langt mere agerede offensivt for at varetage nogle af de her energipolitiske målsætninger, som vi har i Danmark? Gør det overhovedet ikke noget indtryk på hr. Lars Christian Lilleholt? Er det bare sådan, at beslutningen i 2004 var den helt rigtige beslutning, og at den slet ikke står til diskussion?

Så er det ordføreren.

I Venstre er vi helt trygge ved, at staten ejer 51,1 pct. af aktierne i DONG og dermed også har kontrollen med selskabet. Dertil vil jeg også godt tilføje, at det jo ikke er DONG Energy, der fastsætter den danske energipolitik og sørger for, at vi har energisikkerhed i Danmark. Det gør vi her i Folketinget igennem vores energipolitik.

Der er yderligere en kort bemærkning til hr. Per Clausen.

Jeg vil så bare spørge hr. Lars Christian Lilleholt, om han ikke er enig med finansministeren i, at hvis man først har gennemført et salg af DONG-aktier på Børsen, så er der ikke nogen mulighed for, at man fra statens side kan beslutte sig for, at man vil bruge DONG på en anden måde, end man gør nu, i et samarbejde med mindretalsaktionærerne, for så kan aktionærerne være hvem som helst, og det har man ingen mulighed for at styre. Det er måske i virkeligheden det, Venstre alligevel sådan synes er det rigtig gode ved det her, altså at man sikrer sig, at DONG altid vil være et selskab, der kun arbejder med det formål at tjene så mange penge som muligt.

Så er det ordføreren.

Venstre bakker helt op om finansministerens tale og redegørelse til Folketinget, og vi bakker helt op om det fornuftige i, at staten bevarer ejerkontrollen med DONG med de 51,1 pct.

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken. Det er den socialdemokratiske ordfører, hr. Kim Mortensen.

Enhedslisten har fremsat dette beslutningsforslag, formentlig inden alle spekulationer om salg blev aflyst af den almindelige økonomiske krise og det ændrede politiske fokus på nødvendigheden af at bevare et stærkt nationalt energiselskab.

Socialdemokratiet indgik sammen med Folketingets øvrige partier – dog minus Enhedslisten – en politisk aftale i 2004, der muliggjorde dels fusionen mellem de seks energiselskaber, der skabte DONG Energy, som vi kender det i dag, dels åbnede for muligheden for et delvist frasalg af statens andel af DONG Energy. Det gjorde vi, fordi VK-regeringen fra starten i 2001 som en del af regeringsgrundlaget havde annonceret et totalsalg, altså en hundrede procents privatisering. Som en del af den politiske aftale sikrede Socialdemokraterne, dels at staten indtil 2015 skulle bevare mindst 51 pct. af aktierne i DONG Energy, dels at hele infrastrukturen inklusive gasledninger skulle forblive statsligt ejet, uanset om det i fremtiden skulle komme til et salg efter 2015.

Socialdemokraterne synes, at det er vigtigt, at vi har et stærkt dansk energiselskab, som vi forventer går forrest, når det handler om udbygningen af vedvarende energi og omstilling af energisektoren til en energisektor baseret på vedvarende energi. Fra starten af VK-regeringens levetid og indtil for få år siden var energipolitik og udbygningen af vedvarende energi jo som bekendt ikke noget, der optog regeringen synderlig meget; derfor formentlig også forslaget om at holde udsalg og score den kortsigtede gevinst, der ville være på et salg.

Men nu, hvor der jo er kommet nye toner til den melodi om en energipolitik, der er brug for i fremtiden, er der da også brug for, at vi har et DONG Energy som aktiv medspiller frem for et selskab, der er ejet af udenlandske interesser. Det er jo formentlig også derfor, at der ville være langt imellem de svenske politikere, der kunne drømme om at sælge det svenske energiselskab Vattenfall, og norske politikere, som ikke ønskede, at den norske stat var hovedaktionærer i Statoil.

Skal vi tage det alvorligt med en aktiv og grøn energipolitik, mener vi altså, at det er en fordel med et stærkt statsligt energiselskab – dette, uagtet at DONG Energy naturligvis drives som en kommerciel virksomhed. Vi er ikke i tvivl om, at de i højere grad vil lytte til den politiske dagsorden, som vi har her i Folketinget, end f.eks. et udenlandsk ejet selskab ville gøre.

Vi er derfor enige i, at tiden er løbet fra forslaget om at privatisere DONG Energy. Forslaget er blevet overhalet af en anden dagsorden og en anden virkelighed, og det er Enhedslistens beslutningsforslag også. Der er ikke noget igangværende salg af DONG Energy – det har finansministeren bekræftet – og det tror jeg som sagt heller ikke kommer. Vi vil naturligvis leve op til den politiske aftale, vi har indgået, i erkendelse af, at der stadig er et politisk flertal, der ønsker et salg, men vi vil også stå fast på, at staten som minimum skal beholde flertallet af aktier og dermed den bestemmende indflydelse i selskabet.

Da SF's ordfører ikke har haft mulighed for at nå frem til salen i dag, har jeg lovet at sige, at SF deler opfattelsen i den tale, som jeg holdt på vegne af Socialdemokratiet.

Så er der en kort bemærkning til hr. Per Clausen.

Jeg noterede mig, at hr. Kim Mortensen konkluderede, at det var en rigtig god aftale, Socialdemokraterne, SF og De Radikale havde lavet med V, K og O, fordi der jo stadig væk er et flertal for at sælge aktierne. Der vil jeg godt tillade mig at sige – hvis man ellers overhovedet kan regne med, hvad konservative ordførere siger i medierne; og det ved jeg ikke om man kan, men hvis man kan det – at der jo så er dyb splittelse i regeringen på det spørgsmål allerede nu.

Jeg vil godt spørge hr. Kim Mortensen, om det ikke forholder sig sådan, at det, der er realiteten i den aftale, som Socialdemokraterne har lavet med regeringspartierne, er, at man ikke kan forhindre et salg af aktierne. I den situation, hvor regeringen kommer og siger, at nu er situationen inde til at sælge aktierne, nu er der en gunstig situation, kan Socialdemokraterne ikke sige, at det vil man ikke være med til, fordi man har skrevet under på, at aktierne skal sælges.

Så er det ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen af de partier, der er med i aftalen, som altså omfatter alle partier minus Enhedslisten, som ikke vil bakke op om den aftale, der er lavet, heller ikke Det Konservative Folkeparti. Når Socialdemokratiet er gået med i den her aftale, er det, som jeg har prøvet at sige i talen, fordi vi dermed kunne sikre, at staten som minimum stadig væk har 51 pct. af aktierne. Men som det også fremgår af den tale, jeg har holdt, er det i disse år p.t. for det første ikke aktuelt på grund af mange udefrakommende omstændigheder, og for det andet er der kommet en helt ny energipolitisk dagsorden, som understøttes af, at vi har et stærkt statsligt selskab, og der tror jeg der er mange af partierne, også aftalepartierne her, der er enige i, at man er bedre tjent med et selskab, som er ejet af den danske stat.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Ja, det er jeg jo fuldstændig enig i, og det var også præcis, hvad ordførere fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og SF udtalte til Børsen i sidste uge. Den konservative ordfører var endda så præcis, at han sagde, at hvis man havde vidst det, man vidste nu, så havde man aldrig lavet det, var aldrig gået i gang med det her projekt. Så det er jeg sådan set med på.

Men er det ikke lidt underligt, hvis det er det, der er holdningen, at man så alligevel har en aftale om, at man, når der viser sig en økonomisk mulighed for det, så skal sælge aktierne, vel vidende at finansministeren jo har ret? Den dag aktierne er solgt, er enhver mulighed for at træffe andre beslutninger end dem, der på den korte bane handler om at hente flest penge hjem til aktionærerne, væk, hvorimod man nu har mulighed for at forhandle med nogle mindretalsaktionærer – man kunne sågar købe dem ud, hvis det var det, man ville – og derefter sikre, at DONG faktisk spillede en langt mere offensiv rolle med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden og sikre en overgang til vedvarende energikilder.

Så er det ordføreren.

Man kunne jo vende det om og sige, at hr. Per Clausen burde sidde og glæde sig rigtig meget over, at Socialdemokratiet og SF er gået ind og har lavet en aftale med regeringen, fordi de jo på den måde så har indflydelse på det. Og det er jo blevet bekræftet af finansministeren for kort tid siden, at hvis der skal ændres noget i den her aftale, hvis der skal diskuteres et salg, et delvist salg, af DONG Energy og aktierne i DONG Energy, så foregår det ved en snak med forligskredsen, hvor Socialdemokratiet og SF er med.

Så i stedet for at komme med et forslag, som jeg må indrømme at tiden er løbet en lille smule fra, så burde hr. Per Clausen jo sidde og glæde sig over, at Socialdemokratiet og SF har påtaget sig det ansvar at lave en aftale og sikre, at vi har indflydelse.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Colette Brix.

Enhedslisten vil med dette beslutningsforslag aflyse den planlagte privatisering af DONG. Der er imidlertid ikke fastsat nogen dato for en eventuel privatisering. Finansministeriet har tidligere haft overvejelser om at udvide aktiebeholdningen i DONG ved at udstede nye aktier, men os bekendt er det forslag trukket tilbage, bl.a. i lyset af finanskrisen, så det er faktisk slet ikke relevant at diskutere på nuværende tidspunkt, om en del af de eksisterende aktier, som staten ejer, skal sælges, og om der skal tegnes nye aktier, som private eventuelt kan købe.

Gennem de seneste år har vi fået en mere gennemsigtig elproduktion ved at skille produktionen og distributionen ad. Om private investorer på et tidspunkt skal have mulighed for at eje aktier, er svært at afgøre lige nu. F.eks. indkøber vi jo energi i udlandet, så det er ikke kun staten, der producerer energi til os, det gør andre i udlandet også, ligesom vi selv sælger ud af energien, når vi har overskud.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det, jeg ikke forstår, er, at man stædigt holder fast ved en aftale om, at DONG skal børsnoteres, når fru Colette Brix jo siger, at det er uklart, om det vil være en god idé; det er ikke sikkert, det en god idé. Men hvad vil fru Colette Brix sige den dag, regeringen kommer og siger, at nu er tiden inde til at sætte DONG på aktier? Man har jo aftalt, at det vil man, og så kan man jo ikke bare komme og sige, at det vil man ikke, når man har en aftale om det. Jeg går ud fra, at den her aftale ikke bare binder i den forstand, at Enhedslistens forslag skal stemmes ned, men at den også binder i handling.

Så er det ordføreren.

Det er jo netop rigtigt, at der er en politisk aftale fra 2004, og hvis der skal laves om på den, jamen så er jeg da helt sikker på, at ministeren vil indkalde de forskellige forligspartier og sige, at nu bliver der en ændring. Og så ser vi på det. Er det noget, der kan bidrage til at gøre det bedre og få firmaet DONG til at blive bedre, så ser vi på det.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er enig i, at hvis aftalen skal laves om, skal der være en forhandling, eller også skal der være nogle partier, der opsiger forliget, det er jo fuldstændig rigtigt. Men som det er nu, er der en aftale om, at DONG skal børsnoteres, det er kun et spørgsmål om tidspunktet. Så kan man selvfølgelig sige, at det kan være, tidspunktet aldrig kommer. (Colette L. Brix (DF): Ja). Det er jo en mulighed, det er jeg med på; sådan er det jo gået indtil nu. Men beslutningen er jo sådan set truffet, og det er den beslutning, som jeg opfatter fru Colette Brix sådan set slet ikke er sikker på er fornuftig.

Så er det ordføreren.

Hvis og hvis og hvis hele huset vælter og tagstenene falder ned i hovedet på os! Der er så mange hvis'er. Hør nu her: Der er ikke i øjeblikket tale om, at der er nogen aktier til salg, og det har vi fået at vide og bekræftet af ministeren i dag. Og skulle det blive aktuelt, bliver forligskredsen indkaldt, og det er jo bare det, vi så gerne vil alle sammen, så vi bliver informeret. Og har ministeren noget bedre i lommen end det, der foregår nu, og kan man gå ud og styrke selskabet, så de kan lave al deres grønne energi, og hvad vi ellers vil have, jamen så ser vi da selvfølgelig på det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Det er det jo normalt ikke. Det er jo normalt hr. Jakob Axel Nielsen, men jeg har lovet at aflevere en begrundelse for, hvorfor vi stemmer imod det her beslutningsforslag.

Det handler om ejerskab af produktionsmidlerne, som ikke må falde i den private storkapitals hænder, og mere ideologisk bliver det jo næppe. Det er noget, der er taget fra Enhedslistens favoritskuffe, nemlig den skuffe, som er helt fyldt op med rød maling, og det drypper stadig lidt her på forslaget, selv om det har været igennem min e-mail og min printer.

Men man behøver nu faktisk ikke at have meget ideologiske briller på for at afvise dette forslag, for rent sprogligt, som forslaget er formuleret, er der tale om et ret meningsløst og overflødigt forslag. Der står i forslaget, at man skal aflyse privatiseringen af DONG, men DONG er allerede privatiseret, idet der er private i ejerkredsen. Der står endvidere, i hvert fald i begrundelsen for forslaget, at staten skal beholde minimum 50 pct. ejerskab, og vi hører fra regeringen, at man ikke har nogen planer om at sælge mere end halvdelen af ejerskabet.

Så forslaget vil altså stoppe noget, som allerede er sket, og forhindre regeringen i at gøre noget, som den ikke har planer om at gøre. Det er alt i alt et meget rødt og meningsløst forslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den radikale ordfører, og det er fru Marianne Jelved.

Da den radikale ordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kan være til stede, skal jeg meget kort sige, at vi er med i en aftalekreds om det spørgsmål, som beslutningsforslaget drejer sig om, og at vi dermed også var med til at tage beslutningen om at udskyde privatiseringen på det tidspunkt, hvor den blev udskudt. Vi har ikke i sinde at bryde aftalen og deltagelsen i den kreds, og derfor siger vi nej til beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Jeg skal da starte med at beklage, at hverken hr. Jakob Axel Nielsen eller for den sags skyld hr. Per Ørum Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti havde mulighed for at være til stede. For ellers kunne de nemlig have fået anledning til at forklare, hvordan den konservative ordførertale i dag hænger sammen med deres synspunkter og udtalelser i medierne, hvor de jo sådan set meget klart har sagt, at hvis de havde vidst det, de ved nu, var man slet ikke startet på den her proces, fordi de mener, det er vigtigt at have DONG som et statsligt selskab, som er i stand til at agere både i forhold til at sikre forsyninger og i forhold til at sikre yderligere udbygning med vedvarende energi, og at de sådan set har erkendt, at konsekvensen af at sætte DONG på aktier vil være, at man vil have meget vanskeligt ved at fastholde DONG i den funktion.

Men det kan jo godt være, det er rimeligt, at der skal være forskel på, hvad man siger til medierne, og hvad man sender en vikarierende ordfører, som vi så af gode grunde ikke kan stille spørgsmål til, herned i salen for at sige. Det kan vi sikkert finde en anden god anledning til at drøfte.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg forstod på Socialdemokraternes ordfører, at tiden er løbet fra vores forslag. Og det er rigtig spændende at få at vide, at tiden er løbet fra et forslag, der handler om, at man ikke skal gennemføre en aktienotering af DONG, fordi finansministeren for tiden har udsat beslutningen. Man kunne vel lige så godt stille sig selv det spørgsmål, om tiden ikke var løbet fra den aftale, man har, om, at man skal gennemføre aktienoteringen, når nu der er en udbredt opfattelse langt ind i hvert fald det ene af regeringspartierne af, at den beslutning er truffet. Når hr. Jakob Axel Nielsen siger, at hvis man havde vidst det, man ved i dag, havde man aldrig truffet beslutningen, så lad os bare sige og erkende, at det er, fordi der er sket nogle forandringer, der gør, at det vil være fornuftigt at træffe en ny beslutning.

Jeg synes sådan set også, at debatten i dag med alle de partier, som Socialdemokraternes ordfører dækker, har vist, at meget tyder på, at tiden er inde til, at man kan træffe en ny beslutning. Man kan endda gøre det uden at indrømme, at det var Enhedslisten, der havde ret i sin tid, fordi man så bare kan konstatere, at tiderne har forandret sig. Så jeg vil sige det på den måde, at hvis tiden løb fra alle Enhedslistens forslag på samme måde, som den er løbet fra det her, lever jeg sådan set rigtig godt med det, fordi meget jo tyder på, og det er der også nogle der har været inde på, at det godt kan være, at Enhedslistens forslag bliver den realitet, der kommer til at eksistere i fremtiden.

Vi tror bare, at det ville være langt mere fornuftigt, hvis man traf en beslutning om, at det var sådan, det skulle være, for så kunne man også begynde at agere i forhold til de mindretalsaktionærer, der er i DONG, og overveje at diskutere med dem, hvilken rolle de ser at DONG skal have i fremtiden. Jeg mener sådan set, at muligheden for at få en situation, hvor man har en langsigtet investeringspolitik, som også har andre formål end her og nu at give overskud til aktionærerne, lige præcis med den ejersammensætning, der er i DONG nu, måske er til stede, hvorimod jeg da er helt sikker på, at finansministeren har fuldstændig ret i, at hvis man sætter DONG-aktierne på Børsen og får dem solgt der, vil man selvfølgelig få en række aktionærer ind, som vil henvise til, at DONG har at opføre sig på den måde, som ethvert andet privat firma gør, nemlig at tjene så mange penge som muligt på den korte bane. Og det er jo en af de afgørende forskelle her.

Der er sådan set ikke nogen – jeg har ikke hørt nogen i hvert fald – som har givet udtryk for det synspunkt, at DONG skulle begynde at opføre sig på en måde, som var økonomisk dum, tåbelig osv. Jeg synes bare, vi har en klar erkendelse af, at den nødvendige omstilling af energiproduktionen til vedvarende energi og de investeringer, der skal foretages for at sikre energiforsyningen i Danmark på lang sigt, kræver nogle langsigtede investeringer, som det måske kan være svært at sikre sig at et børsnoteret, helt almindeligt firma gennemfører, uanset om staten har aktiemajoriteten i DONG.

I grunden sagde finansministeren det meget klart, nemlig at et eller andet sted er det fuldstændig ligegyldigt, om man har aktiemajoriteten. Det afgørende er, om dette aktieselskab handler anderledes end andre kommercielle virksomheder, og det synes finansministeren ikke at det skal gøre. Vi har også set konsekvenserne af det i en række af de handlinger, DONG har udført. Men det synes vi at det skulle, og med jævne mellemrum hører vi jo også partierne – i hvert fald partierne i oppositionen – give udtryk for, at det er de sådan set enige med os i. Og så har vi på det sidste altså også hørt Det Konservative Folkeparti give udtryk for det.

Nu er jeg godt klar over, at det er sent, og der er en tradition for, at DONG-debatter foregår sent – har jeg bemærket ved at kigge i de historiske papirer. Jeg skal bare sige, at når det ikke endte sådan, at DONG tilbage i 2007-08 nåede at komme på aktier, inden den økonomiske krise startede op, om jeg så må sige, var der jo primært to årsager til det. Der var et valg, der kom i vejen og forsinkede processen, og der var det, at Enhedslisten sikrede, at sagen kom ned i Folketingssalen med den forsinkelse, det også medførte. Det er vi sådan set glade for, selv om der sikkert var nogle, der dengang mente, at vi også spildte deres tid om aftenen der.

Vi lever sådan set også godt nok med, at vi om fredagen lige før jul blev stemt ned med alle stemmer mod vores to. Det blev besluttet, at DONG skulle på Børsen. Så blev det trukket tilbage, og så kan man sige, at Enhedslisten alligevel endte med at få det, som vi ville have det. Men vi har ikke den store tillid til, at det kan lade sig gøre hver eneste gang. Og uanset hvad Socialdemokraterne siger, uanset hvad SF siger, uanset hvad Det Radikale Venstre siger, er realiteten, at man har en aftale om, at DONGs aktier skal på børsen. Det har man, indtil man opsiger den aftale.

Det betyder også, at det sådan set er udviklingen på de finansielle markeder, der afgør, hvornår det i givet fald sker, og ikke Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre, for hvis det var det, kunne vi være trygge. Og hvis det var sådan, at den konservative ordfører på det her område kunne få tid til at komme forbi Folketingssalen og give udtryk for sine synspunkter engang ved lejlighed, kunne der måske også etableres en sammenhæng mellem det, man siger i medierne, og det, man siger herinde, og så ville det jo også se ret fornuftigt ud.

Jeg kan konstatere, at vores beslutningsforslag næppe bliver vedtaget, og jeg kan forsikre for, at ethvert forsøg på at igangsætte processen med at få DONG-aktier på Børsen vil blive mødt med den samme reaktion som sidste gang. Vi sørger for at få det ned i Folketingssalen, og vi sørger for at få så meget debat om det som muligt, og så må vi jo se, om vi på den måde kan kaste grus i maskineriet endnu en gang. Det betragter vi i den her sag som en stærkt samfundsnyttig indsats, som vi gerne yder.

Tak til hr. Per Clausen.

Jeg fornemmer ikke, der er nogen korte bemærkninger. Og da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.