Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
Koordinationsforum for Klimatilpasning
Status for udmøntning af Regeringens klimatilpasningsstrategi 2009Det forløbne år har på mange måder været et konsoliderende år efter at organiseringen afklimatilpasningsindsatsen faldt på plads i løbet af 2008, herunder med 1) nedsættelse afKoordinationsforum for Klimatilpasning (KoK) og tilhørende arbejdsgrupper og 2) etablering afVidencenter for klimatilpasning og endelig 3) Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning(KFT) med tilhørende styregruppe og forskningsfagligt rådgiverpanel.Tilpasning til klimaændringerne er nu sat på dagsordenen over hele landet inden for samtligesektorer og blandt både myndigheder, erhverv og borgere, hvilket bl.a. antallet af relevante nyhederi dagspressen i det forløbne år vidner om.
De statslige myndigheders udmøntning af klimatilpasningsstrategienDer har i årets løb været en række initiativer fra statslig side, som medvirker til at afværgekonsekvenserne af klimaændringerne.I Transportministeriet er konsekvenserne af klimaændringerne blevet vurderet bl.a. i forbindelsemed udvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted og vil ligeledes indgå i VVM-redegørelsen for en kommende Fehmern Bælt forbindelse. Kystdirektoratet afsluttede i foråret deres”Smukkere kyster tour” rundt til landets kystkommuner. Kystdirektoratet afholdte i september 2009en kystkonference med temaetHvordan tilpasser vi de danske kyster og havne til fremtidensklimaændringer?Konferencen havde ca. 150 deltagere fra både myndigheder, organisationer ogerhverv. Kystdirektoratet er endvidere partnere i EU-projektet BLAST, som startede i efteråret2009, hvor et af formålene er at udvikle et beslutningsstøtteværktøj til planlægning af kystnæreområder. Kystdirektoratet er også partnere i COADAPT, som er et dansk forskningsprojekt(globaliseringsmidler 2009), som skal udvikle metoder til håndtering af fremtidige oversvømmelserog erosion. Kystdirektoratet har endvidere udgivet et kystplanlægningsværktøj til download.Derudover er Transportministeriet ved at lægge sidste hånd på en klimatilpasningsstrategi for heleministeriets område.Miljøministeren har i oktober fremsat lovforslag, der gennemfører den del af EU’soversvømmelsesdirektiv, som sigter på at opnå bedre styring af risikoen for ekstremeoversvømmelser fra vandløb og søer. Miljøministeriet har ansvaret for vurdering af risiko ogudarbejdelse af risikokort (planlægning) i forbindelse med ekstreme oversvømmelser fra vandløb og
1
søer, mens kommunerne har ansvaret for udarbejdelse af risikostyringsplaner. Planlægning iforbindelse med ekstreme oversvømmelser fra havet hører under Transportministeriet.Miljøministeren fremlagde i juli 2009 forslag til Landplansredegørelsen 2009, hvori det bl.a.fremgår, at kommunerne skal sikre, at klimaændringerne er indtænkt i planlægningen.Landplanredegørelsen har været i høring og forventes offentliggjort i december 2009.Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i februar 2009 et udvalg til revision afstormflodsordningen. Bl.a. stormfloden i november 2006 medførte mere end 4.000 erstatningssager,hvilket oversteg det samlede antal af erstatningssager i de foregående 16 år tilsammen.Efterfølgende oplevede mange af de stormflodsramte uacceptabelt lange sagsbehandlingstider på optil 1½ år. Udvalget har haft til opgave at komme med forslag om en fremtidigstormflodserstatningsordning, der besidder den fornødne fleksibilitet og tilpasningsevne til at sikrehurtig og effektiv sagsbehandling, samt sikre den fornødne finansiering. Udvalget afrapporterede inovember 2009 og der forventes fremsættelse af lovforslag i januar 2010. Af udvalgets anbefalingerskal fremhæves, at omkostningseffektiv klimatilpasning i langt højere grad er tænkt ind i den nyestormflodsordning. Erstatningsmodellen giver således incitament til forebyggelse gennemforhøjelse af selvrisikoen ved gentagne skader. Begrænsning af skadesomkostninger er således etvigtigt element i den nye ordning, der i øvrigt er udvidet med oversvømmelser fra indre vandveje.Beredskabsstyrelsen har i oktober 2009 gennemført den nationale krisestyringsøvelse, KRISØV2009, der havde klimaspørgsmålet som et centralt element både direkte og indirekte. Detoverordnede formål med KRISØV var således at øve det nationale krisestyringssystem og udvalgtedele af beredskabsplanlægningen som forberedelse til COP15. Omdrejningspunktet for øvelsenvar en række simulerede voldsomme klimarelaterede hændelser, som indtraf under højniveaudelenaf COP15, herunder en "tvillingestorm", der blandt andet forårsagede store oversvømmelser vedden jyske vestkyst og kraftige stormskader i Københavnsområdet. En evalueringsrapport forventesat foreligge i marts 2010.Sundhedsstyrelsen har indarbejdet klimaforandringer og forholdsregler i forhold til hedebølger i sinvejledning om sundhedsberedskabsplanlægning for regioner og kommuner. Styrelsen har indgået etsamarbejde med Skov- og Naturstyrelsen om forebyggelse af allergi fra Bynke-Ambrosie. Påinternationalt plan indgår klimaforandringer i udarbejdelsen af en deklaration, som miljø- ogsundhedsministre forventes at tilslutte sig på WHO’s ministerkonference i marts 2010.Sundhedsministeriet deltager aktivt i dette arbejde. I et igangværende projekt i Sundhedsstyrelsenom miljømæssig forebyggelse i kommunerne indgår eksempler med klimarelevans, fx vedr.oversvømmelser og Bynke-Ambrosie.Videnskabsministeriet offentliggjorde i oktober 2009 en samlet plan for grøn forskning oginnovation,Grøn Forskning – status og perspektiver,som skulle danne rammen for efteråretsglobaliseringsforhandlinger. Som et af de centrale emner i rapporten indgikfremtidens klima ogklimatilpasning,som også var et af temaerne identificeret som særlig relevante i forbindelse medprioriteringsgrundlaget - FORSK2015.I Regeringens nye erhvervsklimastrategi lægges der vægt på at sikre, at Danmark skal drage fordelaf de danske virksomheders styrkeposition, hvor visionen er at skabe en ny grøn vækstøkonomi iDanmark. Regeringen gennemførte i samarbejde med erhvervsklimapanelet en foranalyse afeksportmulighederne inden for klimatilpasningsteknologier (marts 2009). Konklusionen var, atklimatilpasning er et område, hvor man vil forvente en kraftig vækst. OECD skønner, atinvesteringer i vandinfrastruktur i 2030 vil være fem gange større end for elektricitet.
2
Som opfølgning herpå er Energistyrelsen i samarbejde med DTU ved at udarbejde en udredning affremtidige klimatilpasningsteknologiers erhvervspotentiale nationalt og eksportmæssigt for danskevirksomheder. Redegørelsen påtænkes anvendt i politikudvikling i forhold til Grøn Vækst,Regeringens Vækstforum og internt til udvikling af klimatilpasningsportalen.Udredningen skal fokusere på de særlige udfordringer som klimaændringerne skaber - nationalt oginternationalt: Hvilke teknologier vil nationalt set være fremtidens i et 20-50 års perspektiv? Hvader eksportpotentialet? Hvor bør man sætte ind fremadrettet for at styrke dansk tilpasningsteknologinationalt og internationalt? Hvordan kan en sådan udvikling understøttes?Udredningen forventes sat på dagsordenen på mødet i Vækstforum i februar og endeligafrapporteret inden sommerferienUnder den tværministerielle KoK-arbejdsgruppe for samfundsøkonomi er igangsat en tværgåendesamfundsøkonomisk screening. Det er ikke hensigten, at der skal kunne træffes beslutning omiværksættelse af tiltag på baggrund af den tværgående screening, men screeningen skal illustrere 1)hvor det umiddelbart tyder på, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sætte ind medklimatilpasning, 2) hvor skadesomkostningerne kan forventes at være særligt store, hvis der ikkeforetages en klimatilpasning, og hvor det derfor er vigtigt hurtigt at foretage en nærmere analyse ogendelig 3) hvor markedet selv er i stand til at varetage tilpasningen (ad-hoc), og hvor der eventueltkan være behov for at iværksætte yderligere planlagte tiltag. Arbejdet forventes afrapporteret i april2010 og vil derefter blive forelagt KoK../.KFT har igennem sine aktiviteter og samarbejdsrelationer skabt overblik over de danskeklimaforskningsprojekter og kompetencer ved publicering af rapportenKortlægning afklimaforskning i Danmark”.Derudover har KFT i samarbejde med de to KOK-arbejdsgrupper forforskning og samfundsøkonomi og Det forskningsfaglige Rådgiverpanel afdækket videnbehovetinden for klimatilpasning, hvor anbefalingerne findes i rapportenKlimatilpasning – 5 centraleforskningstemaer.I en tæt dialog med Videncentret understøtter KFT klimatilpasning.dk vedlevering af en lang række produkter, der inkluderer dataleverancer, synteser, nyheder og korteresuméer af forskningsrapporter. Endelig har KFT med en række dialog-møder skabt en dialog medde danske forskningsmiljøer og medvirker gennem deltagelse i en række europæiske netværk i enrække nye initiativer, se endvidere bilag 1.Øvrige myndigheder, organisationer mv. indsats mod klimaændringerneEn uofficiel screening af de nye kommuneplaner viser, at klimatilpasning indgår i ca. 1/3 afplanerne, og en lang række kommuner enten har eller er i gang med udarbejdelse af en særskiltklimatilpasningsplan, herunder bl.a. Hedensted og Københavns kommuner. En lang rækkekommuner har igangsat klimatilpasningstiltag inden for især vandsektoren f.eks Greve, Egedal ogKerteminde, Nyborg, Fredericia og Odense kommuner.En række organisationer, som fx. KL, DANVA, IDA, Forsikring & Pension, Stormrådet og DN harudarbejdet visioner, afholdt konferencer, gennemført kampagner mv. med fokus på de udfordringer,som følger med klimaændringerne.I april 2009 offentliggjorde KL sit klimaudspil, som lægger op til en dialog mellem myndighederom løsning af klimatilpasningsopgaver specielt inden for vand, byggeri, veje, natur og planlægning.Efterfølgende blev det aftalt i kommuneaftalen mellem regeringen og KL, at regeringen og KLnedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedr.klimatilpasning. Arbejdet forventes afsluttet i marts 2010.
3
Senest har DANVA i oktober 2009 udarbejdet en vision 2100 for proaktiv klimatilpasning ivandsektoren. DANVA udgav samtidig en inspirationsguide, som skal medvirke til at skabeoverblik og formidle viden om klimatilpasning med eksempler på strategier og praktiske løsningerfor kommunerne og forsyningerne.
Videncenter for Klimatilpasning og udvikling af klimatilpasningsportalenDet overordnede ansvar for udvikling af klimatilpasningsportalen,www.klimatilpasning.dk,somgik i luften i slutningen af januar 2009, ligger i Videncenter for Klimatilpasning. Udviklingen sker isamarbejde med den nedsatte KoK-arbejdsgruppe for portalen.Portalen præsenterer viden om tilpasning inden for sektorerne fra klimatilpasningsstrategien samtindeholder p.t. 23 cases med eksempler på, hvordan tilpasning konkret er grebet an af kommuner,borgere og virksomheder inden for stort set samtlige sektorer. I perioden januar-november 2009 erder løbende videreformidlet ca. 150 nyheder på portalen. Hovedparten af disse kommer fradagspressen, nyhedsbreve samt internationale kilder.KlimakortPortalen opfylder allerede nu sit mål om at stille en opdateret vidensamling om klimaforandringerog klimatilpasning til rådighed ét samlet sted for målgrupperne. Portalen vil løbende blive udbyggetmed diverse beslutningsstøtteværktøjer. I løbet af foråret blev digitale klimakort gjort tilgængeligepå portalen. De interaktive kort viser de klima- og grundvandsdata inden for klimascenarierne A2,B2, EU2C for perioden 2071-2100 samt A1B for perioden 2021-2050, som i øjeblikket ertilgængelige fra DMI og GEUS. Primo november blev klimakortene lanceret i en forbedret version,hvor man nu får mulighed for at udforske forventningerne til fremtidens klima i ens egetlokalområde, koble klimadata med viden og handlemuligheder på portalen og vælge at få udskreveten rapport, der giver et samlet billede for området.Værktøjer til brug for beslutningstagereDer skal ifølge klimatilpasningsstrategien udarbejdes værktøjer, der kan understøtte målgruppernesbeslutninger om klimatilpasning. Der er i 2009 blevet udarbejdet en screeningmetode, der ud fraden nye digitale højdemodel kan udpege områder, der kan blive berørt af oversvømmelser vedfremtidige vandstandsstigninger. Den nedsatte projektgruppe foreslår, at screeningsmetodenindarbejdes i et egentligt ”kystværktøj”, der kan bruges af bl.a. kommuner som grundlag for deresarbejde med analyse, planlægning og kystsikring.Endvidere er netop igangsat et projekt, hvor der vil blive udviklet et værktøj, der retter sig specifiktmod forskellige typer af boligejere og deres mulighed for tilpasning.Bruger- og interessent seminarDen 30. marts afholdte Videncentret i samarbejde med portalsarbejdsgruppen et bruger- oginteressent seminar inden for temaerne: oversvømmelse, sundhed, natur og byggeri. Seminaret, sombl.a. skulle styrke netværket omkring portalen og afdække målgruppernes behov for viden, var enstor succes med 130 deltagere. Resultaterne fra seminaret er samlet i rapportenBudskaber fraseminaret, tilpasning til fremtidens klima,vil blive anvendt i det videre arbejde med udvikling afportalen.KommunikationsstrategiDer er udarbejdet en kommunikationsstrategi for portalen, som lægger op til en ”ringe-i-vandetstrategi”, der i første omgang fokuserer på kommuner, ”særlige borgergrupper” og repræsentanter
4
for særligt relevante virksomhedsbrancher. Der vil blive lagt vægt på at gøre portalen kendt blandtdisse særlige målgrupper gennem involverende møder, seminarer og fokusgrupper bl.a. iforbindelse med værktøjsudvikling.Foredrag, konferencer mv.Videncentret lægger stor vægt på netværkskommunikation med og mellem interessenter samt påforedrag og endvidere deltagelse i events med markedsføringsmateriale. Videncentret har holdtmere end 20 foredrag i årets løb på seminarer, konferencer o. lign. arrangeret af bl.a. KL, IDA,DANVA, Primo og flere kommuner.COP15Videncentret deltager i en side-event arrangeret af DMI den 11. december i Bella-Centret. I side-eventen deltager yderligere GEUS, KU og Risø. Derudover deltager Videncentret i en side-eventarrangeret af Kommissionen med fokus på opfølgning på EU’s hvidbog både på EU- ogmedlemsstatsniveau. Endelig vil Videncentret være repræsenteret med en stand i receptionen hosEEA, hvor der under COP15 afholdes en række arrangementer.
Forskning i klimatilpasning - koordineringAf klimatilpasningsstrategien fremgår det, at der er behov for at styrke koordinering af den danskeklimatilpasningsforskning for at understøtte de administrative beslutningsprocesser i de berørtesektorer. Forskningen skal styrke grundlaget for udviklingen af forvaltningsværktøjer og metoder,som kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for prioritering og igangsættelse af tiltag påklimatilpasningsområdet.Identifikation af forskningsbehovDe to KOK- arbejdsgrupper for henholdsvis forskning og samfundsøkonomi har i samarbejde medKoordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT) og Det forskningsfagligeRådgiverpanel kortlagt videnbehovet inden for forskning i klimatilpasning. Dette resulterede iformulering af fem tværgående forskningstemaer: 1) Modeller og klimatilpasning, 2) Samfund ogklimatilpasning, 3) Byggeri og klimatilpasning, 4) Landskab og klimatilpasning og endelig 5)klimatilpasning i kystzonen.Temaerne er identificeret inden for rammerne af FORSK-2015-udspillets forskningstema omFremtidens klima ogklimatilpasning, og blev efterfølgende publiceret i KFT-rapporten:”Klimatilpasning – 5 centrale forskningstemaer” fra maj 2009. De identificerede temaer erlangtidsholdbare i den forstand, at de er forankrede dybt og bredt i såvel den danskeforskningsverden som i de relevante styrelser og ministerier. Forskningsoplægget blev oversendt tilVTU, som indspil til globaliseringsforhandlingerne 2010.Globaliseringsmidler til klimatilpasningI medfør af politisk forlig i 2008 om udmøntning af globaliseringspuljen blev der i 2009 afsat 43mio. kr. til forskning i klima og klimatilpasning. Midlerne blev udmøntet gennem det StrategiskeForskningsråd (SFR). Puljen blev anvendt til etablering af et nyt nationalt klimaforskningscenter(CRES) med en bevilling på knap 29 mio. kr., samt bevilling af et projekt (COADAPT) der skaludvikle nye metoder og løsninger til at beskytte mod havvandsstigninger og kysterosion. Endvidereblev der ved årets start afsat 5 mio. kr. til KFT via et aktstykke, idet KFT ved årets start varufinansieret.
5
I spidsen for det nye nationale klimaforskningscenter står DMI understøttet af et tværfagligtsamarbejde med GEUS og de tre store universiteter. Endvidere indgår bl.a. DHI, DANVA, DanskLandbrugsrådgivning mv., som skal bidrage med forskning inden for specifikke temaer. Centeretlægger stor vægt på en god dialog med brugerne af centerets forskningsresultater herunder gennemdirekte inddragelse af kommuner.Det er afgørende, at der sikres et tæt samarbejde mellem Videncentret, KFT og CRES, herunder enkoordineret informationsformidling over for kommunerne. Der vil derfor blive udarbejdet enkonkret samarbejdsaftale mellem parterne. Der vil endvidere blive nedsat en styregruppe forklimaforskningscentret, hvor både Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet forventesat være repræsenteret.Udmøntningen af globaliseringsmidlerne fra 2009 har således allerede taget hul på forskningeninden for to af de fem identificerede forskningstemaer. Der er en forventning i det nye center om, aten evt. fremtidig udmøntning af globaliseringsmidler til de øvrige tre temaer i forskningsoplægget,vil kunne medvirke til en konsolidering af det nye nationale klimaforskningscenter.I forbindelse med forhandlingerne om globaliseringsmidlerne for 2010 tog Videnskabsministerietudgangspunkt i den tidligere omtalte rapport om grøn forskning og innovation. Den 5. november2009 blev indgået et bredt forlig om globaliseringspuljen 2010-2012, hvor der blev afsat 700 mio.kr. til en samlet grøn forskningspakke. I forskningspakken er afsat 20 mio. kr. pr. år i perioden2010-2012 til forskning i ’klima og klimatilpasning’, herunder til videreførelse af deforskningskoordinerende aktiviteter under klimatilpasningsenheden ved Århus Universitet.
Samarbejde i EU om klimatilpasningEU’s Hvidbog for klimatilpasningEU-Kommissionens Hvidbog for Klimatilpasning blev offentliggjort i april 2009. Sammen medoffentliggørelsen af hvidbogen, offentliggjorde Kommissionen dels en konsekvensvurdering dels trearbejdsdokumenter vedr. henholdsvis vand, landbrug og sundhed.Hvidbogen fokuserer på, at der skal ske en øget koordinering mellem EU og medlemslandeneomkring klimatilpasning. Et kommende clearingcenter er et væsentligt element i forhold til øgetkoordination mellem EU og medlemslandene og nedsættelse af styregruppe.Der lægges op til en to-faset proces, hvor fase 1 (2009-2012) vil have karakter af en opbygningsfasemed fokus på fire indsatsområder: 1) opbygning af et solidt videngrundlag om klimaændringernesvirkninger og følger for EU, 2) integrering af tilpasning i EU’s nøgleindsatsområder, 3) anvendelseaf en kombination af virkemidler til at sikre en effektiv tilpasning og endelig 4) optrapning afinternationalt samarbejde om klimatilpasning. Fase 1 skal lægge grundlaget for implementering afen EU-klimatilpasningsstrategi i fase 2 fra 2013 og frem.Det nye EU-clearingcenter forventes lanceret i løbet af 2011. I den forbindelse afholdteKommissionen i oktober 2009 en workshop, hvori deltog de medlemslande, herunder Danmark,som enten har eller er ved at etablere en klimatilpasningsportal. Et vigtigt element bliver koblingenmellem clearingcentret og de nationale klimatilpasningsportaler. De samme medlemslande vil bliveinviteret til at sidde i en arbejdsgruppe, der skal arbejde med videndeling inden for klimatilpasningog som samtidig kommer til at fungere som styregruppe for etablering af clearingcentret.
6
I starten af 2010 vil blive nedsat en EU-styregruppe, som får som primær opgave at følgeudviklingen inden for de fire ovennævnte indsatsområder samt at pege på de fremtidigehovedudfordringer og dermed bidrage til at definere indsatsen i fase 2.EU’s Strategi for ØstersøenRådet vedtog i oktober 2009EU Strategy for the Baltic Sea Region.Et af indsatsområderne istrategien omhandlerto mitigate and adapt to climate change,hvor Danmark er blevet ”policy areacoordinator”. Indsatsområdet omfatter en række projekter, hvor Danmarks rolle primært vil havekarakter af at være igangsættende og ansvarlig for at projekterne bliver afrapporteret til EU-Kommissionen.
7
