Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 186:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunale energiselskabers mulighed for at investere i energi- og klimaoptimale løsninger.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.04.2009).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Som jeg forstår forslaget, finder jeg umiddelbart i hvert fald flere af tankerne og intentionerne udmærkede. Jeg er enig i, at kommunerne har en meget vigtig rolle, og at de skal medvirke til bæredygtige løsninger på energi- og klimaområdet, herunder også gå foran med energibesparelser, rigtige løsninger, der styrker klimaet. Men det er så bare min opfattelse, at mulighederne og rammerne allerede er til stede.

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at vi sidste år havde tilsvarende drøftelser i forbindelse med kommunernes deltagelse på elforsyningsområdet. Der lavede vi jo en justering, der klarificerede, hvad kommunerne må, og hvad kommunerne ikke må. Derfor er regeringens holdning til det forslag, der nu er til behandling, helt i tråd med den linje, som et enigt Folketing, bortset fra Enhedslisten, sidste år udstak med vedtagelsen af de præciserende ændringer af elforsyningsloven vedrørende kommuners deltagelse på elforsyningsområdet. De sagde meget klart, hvad kommuner må, og hvad kommuner ikke må engagere sig i for skatteborgernes penge.

Det betyder så også, at kommuner kan gøre rigtig mange ting hjemme ved sig selv så at sige, og de kan også deltage i selskaber, der investerer i energianlæg til fremme af bæredygtig udvikling for kommunens borgere, i det omfang de altså er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, herunder f.eks. også vindmøller og solceller. Tilsvarende kan kommuner f.eks. også deltage i selskaber, der producerer fjernvarme.

Så historisk har kommunerne haft en stor rolle som aktør på det her område, det har de stadig væk, og det har de også haft som ejer af netvirksomheder, som bl.a. har til opgave at sikre realiseringen af energibesparelser jævnfør elforsyningslovens § 22.

Energibesparelsesindsatsen bygger på en aftale tilbage fra 2005 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. På baggrund af den aftale blev netvirksomhederne pålagt at sikre realisering af de fastsatte energibesparelser, og de fik samtidig en stor grad af frihed til så at opnå disse besparelser billigst muligt, ud fra at der jo også er et hensyn at tage til dem, der i sidste ende skal betale regningen, altså borgerne. Udgifterne til at opnå de fastlagte besparelser afholdes inden for de gældende indtægtsrammer. Der er således tale om forpligtelser for netselskaberne, og indsatsen finansieres inden for de givne rammer, hvilket betyder, at elpriserne ikke stiger. Det skal altså bl.a. også komme til veje, ved at de effektiviserer sig til det.

I forbindelse med løsningen af den opgave har kommunale netvirksomheder fuldstændig samme muligheder som andre netvirksomheder, f.eks. kan kommunale netvirksomheder allerede med hjemmel i loven deltage i tjenesteydelser, når det gælder om at realisere energibesparelser. De kan f.eks. eje rådgivende virksomheder, som medvirker til løsning af energispareopgaven, men det er så en betingelse, at de selskaber ikke må påtage sig andre opgaver.

Det er jo så nok omkring det sidste, nemlig nogle af begrænsningerne, at vejene må skilles mellem Enhedslisten på den ene side og regeringen på den anden side. For efter regeringens opfattelse er det ikke en kommunal opgave at drive virksomhed eller at gennemføre opgaver, som falder uden for de rammer, jeg lige har forsøgt at skitsere, for så ville kommunerne bevæge sig ud i områder, som efter vores opfattelse bør være forbeholdt private. Og det vil jo altså være et markant brud på de grundlæggende principper for kommuners deltagelse i erhvervsvirksomhed. Det er principper, som vi hylder, og som der normalt også er et ret bredt Folketing, der står bag.

De kommunale muligheder omkring klima- og energiindsatsen er rigtig mange, og derfor synes vi ikke, der er behov for det her beslutningsforslag. Der er ikke behov for at udvide mulighederne.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Venstre kan heller ikke støtte det her beslutningsforslag fra Enhedslisten. Vi mener, at kommunerne i forvejen har ganske gode muligheder for at engagere sig i den lokale energi- og klimadebat og også at bidrage til at finde løsninger. Vi mener ikke, at selskaberne her eller kommunerne skal have mulighed for yderligere at engagere sig i lokal erhvervsvirksomhed. Det er virksomhederne ganske enkelt meget bedre til.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at det er fuldstændig rigtigt, at det her er et af de områder, hvor vi har meget glæde af, at kommunerne har nogle større frihedsgrader, end de har på andre områder. Men synes hr. Lars Christian Lilleholt ikke, at det kan være problematisk, når vi kan se i hvert fald i nogle dele af Danmark - f.eks. på Samsø og på Lolland - at nogle projekter, som kommunen har haft, og som er helt oplagte til videreførelse, ikke kommer i gang, fordi der tilsyneladende ikke er den fornødne erhvervsinteresse, hvis kommunerne ikke også er med, og at det derfor kunne være fornuftigt at se på det her ud fra, skal vi sige, en ikkeideologisk tilgang og se på nytteeffekten i stedet for at se på, om man har en eller anden meget fastlåst opfattelse af, hvor grænsen mellem kommuner og erhvervsliv går?

Ordføreren.

Det er ikke en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed, og derfor er det heller ikke en kommunal opgave at begynde at investere i sådanne projekter, hvis de ligger uden for de rammer, som kommunerne og selskaberne i forvejen har.

Hr. Per Clausen.

Det vil sige, at Venstres synspunkt her er - for at jeg er helt sikker på, at jeg har forstået det rigtigt - at de rammer, der er, ikke skal overskrides, og vi kan heller ikke diskutere rammerne, fordi de en gang for alle ligger fast, så selv om vi i nogle tilfælde kan påvise, at det giver nogle konkrete problemer og gør, at vi ikke får de gevinster, som vi måske som samfund kunne få, må vi vælge at holde fast i, at regler er regler og principper er principper.

Ordføreren.

Vi finder, at de nuværende rammer er ganske fornuftige, men selvfølgelig er vi hele tiden parat til at diskutere, om der er områder, hvor det kan være oplagt at regulere en lillebitte smule, og det er vi selvfølgelig positive over for, men generelt at gå ind i, at kommunerne kan engagere sig i lokal erhvervsvirksomhed, ønsker vi ikke.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Med det her forslag vil Enhedslisten udvide kommunalt ejede energiselskabers adgang til at investere i nye løsninger af hensyn til at fremme energi- og klimaoptimale løsninger. Hensigten med at fremme energi- og klimaoptimale løsninger bredt ud i det danske samfund deler Socialdemokraterne. Det ønsker vi også.

Man kan sige, at i det her forslag gemmer der sig jo selvfølgelig også spørgsmålet om, hvad det ville kunne få af videre konsekvenser, og jeg skal da gerne rejse flaget for, at vi i hvert fald godt kunne være bekymret for, om forbrugerne ender med at komme til at betale for eventyr, der helt eller halvt er gået galt.

Jeg læser dog også forslaget sådan, at Enhedslisten også selv er opmærksom på det og forskellige steder i teksten prøver at undgå. Alligevel vil jeg gerne sige, at jeg synes, at det skal tænkes nøje igennem, og det kunne jo i den forbindelse og i forbindelse med udvalgsarbejdet selvfølgelig også være uhyre interessant at høre forskellige interessenters erfaringer og synspunkter, og det vil vi da se frem til i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Ib Poulsen.

Da Dansk Folkepartis energiordfører, hr. Morten Messerschmidt, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende om B 186:

Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal indføre nye energiformer og -teknikker, som muliggør en bedre anvendelse af energien. Derfor hilser vi også Enhedslistens initiativ til den her debat velkommen. Når Dansk Folkeparti alligevel ikke kan støtte det fremsatte forslag, handler det altså mere om metoden end om målet.

Også vi ønsker en bedre udnyttelse af energien. Det er bl.a. baggrunden for, at Dansk Folkeparti i modsætning til Enhedslisten er med i energiforliget. Dette forlig bragte Danmark forrest med en offensiv indsats. Vi trækker på en lang række teknologier: vindmøller, elbiler og varmepumper. Vi stiller nye krav til kraftværkerne og elselskaberne. Der skal sættes ind over alt. Det skal gennemsyre hele vores samfund fra den måde, vi bygger huse på, oplyser vores hjem på, hvor varmen i radiatorerne kommer fra, til, om bilen kører på vindmøllestrøm eller benzin. Det har betydning for industri, institutioner og organisationer.

Danmark ligger i front på verdensplan, og det vil vi blive ved med. I 2025 vil vores samlede energiforbrug ikke være steget i 50 år. Vi har sat dagsordenen i Europa for en omstilling til en både miljørigtig og sikker energiforsyning. Vores sigtelinje for vedvarende energi frem mod 2020 bliver en lineær udbygning mod det mål, som EU giver os. Med aftalen i dag viser Danmark, at vi selv går foran og gennemfører den nødvendige energipolitik. Alt dette er Dansk Folkeparti en del af, ligesom vi er en del af de forhandlinger om indsatsen i energibesparelser, der netop nu foregår.

Disse forhandlinger har Enhedslisten valgt at sætte sig uden for. Derfor virker det også lidt tyndt, at de nu kommer med et beslutningsforslag om disse sager. Hensigten kan være nok så god, men vi er i Dansk Folkeparti mere optaget af resultater end af det spin, som Enhedslisten bedriver med dette forslag. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Trine Mach.

Danmarks tradition for et udstrakt kommunalt selvstyre har sammen med en reel politisk indsats for at mobilisere både borgere og virksomheder givet gode perspektiver for at skabe et bredt engagement i klimaindsatsen.

Det er imidlertid helt afgørende at skabe medejerskab og en oplevelse af, at det er alle aktører, der skal tage et medansvar. Derfor er vi i SF også som udgangspunkt positive over for at styrke mulighederne for kreativitet og udvikling af innovative klimaløsninger i lokalområderne. Vi ved f.eks. fra Lolland, at et selskab som LOKE rigtig gerne vil lege med, men konkret oplever en række barrierer for det.

For os er det vigtigt, at de kommunalt ejede eller kommunalt medejede selskaber kan engagere sig i de mange aktiviteter, som er forbundet med vedvarende energi, energibesparelser, fleksibel anvendelse af energi osv. Derfor synes vi faktisk, at det er vigtigt at få afdækket, hvad der måtte være af barrierer og snublesten.

Vi er som udgangspunkt også klar til at se på forskellige løsningsmodeller, som kan sikre den nødvendige fleksibilitet og et frirum, så også kommunale selskaber som LOKE kan bidrage til det. Man kunne f.eks. se på, om der er mulighed for forskellige typer fondskonstruktioner, sådan at de selskaber, der faktisk gerne vil investere, også kan være med på den bane.

Lolland er et ganske fint eksempel på, at en kommune har solgt sit energiselskab og har valgt at bruge provenuet på at investere i en bæredygtig energiudvikling i lokalområdet frem for bare at poste midlerne ud i forskellige bredbåndsaktiviteter. Det bør efter vores mening påskønnes.

Vi vil derfor rigtig gerne, som også socialdemokraternes ordfører var inde på, under den kommende udvalgsbehandling have afdækket, hvad problemstillingerne og manglerne rent faktisk er, for vi tror på, at det er muligt at nå frem til nogle løsninger, som er til gavn for målsætningen om at sikre en god dynamik og et godt kommunalt engagement uden hverken at risikere markedsgørelse af kommunernes virke eller af den lokale forsyningsvirksomhed. Det har vi fuld tillid til heller ikke er Enhedslistens hensigt.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte dette beslutningsforslag fra Enhedslisten alene af den meget åbenlyse grund, at vi jo her i Folketinget den 12. juni sidste år med et bredt flertal, alle partier undtagen Enhedslisten, vedtog rammerne omkring kommunernes aktiviteter, og at vi naturligvis fra konservativ side støtter de intentioner, som Folketinget dengang besluttede.

Jeg vil godt lige knytte et par kommentarer til kommunernes indsats som sådan, for jeg synes, der er en utrolig positiv tendens i gang i de danske kommuner, når det gælder ansvar og ideer til at finde løsninger, når det gælder klimaudfordringen. Vi har set rigtig mange kommuner søge om at blive energibyer, energikommuner, hvor der er en lang række krav, som man skal leve op til som kommune. Vi synes, det er utrolig positivt, at der har været så stor interesse fra danske kommuners side til at indgå i det initiativ. Jeg synes, det er et fantastisk godt signal, som de danske kommuner giver os her i Folketinget i forhold til deres ansvar, når det gælder klimaudfordringen.

Samtidig har vi også, når det f.eks. gælder spørgsmål om at etablere vindmøller og have visioner på det felt, for nylig set Ringkøbing-Skjern Kommune vedtage en plan for opsættelse af møller, der giver 300 MW; vi har set en kommune som Thisted Kommune, der ønsker at være 100 pct. fri for fossile brændsler, og som altså virkelig er foran, når det gælder om at fremme klimavenlige løsninger og udvikling i kommunen; vi har set en kommune som Lemvig Kommune, som også er meget progressiv, og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg synes grundlæggende, at vi skal anerkende den indsats, der sker i kommunerne, og det sammenhængende positive signal, som kommunerne har sendt os i Folketinget.

Når det gælder det her forslag, må jeg igen nævne, at vi ikke fra konservativ side kan støtte det, da et bredt flertal i Folketinget jo har udstukket rammerne for det her område for et år siden.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Man skal naturligvis altid rose folk for at stå ved deres forlig, selv om det jo er lidt af en selvfølge.

Nu kunne hr. Per Ørum Jørgensen jo høre, at Dansk Folkeparti var enig i visionerne i Enhedslistens forslag - der kunne man virkelig tale om, at det vist kun var, fordi det var Enhedslisten, der havde fremsat forslaget, at det var forkert - og Socialdemokraterne og SF talte om, at de også syntes, at der var nogle ting, der kunne være værd at kigge på. Når vi ved, at der er kommuner, som Samsø og Lolland, som er løbet ind i nogle problemer med at fortsætte en udvikling, som både ud fra et kommunalt og ud fra et klima- og energimæssigt synspunkt ville være uhyre fornuftigt, er det så sådan, at De Konservative på baggrund af det slet ikke vil snakke om, at noget kunne laves om?

Jeg har forstået det sådan, at når man laver forlig, kan man godt lave om på det, hvis man kan blive enige. Der er jo ingen grund til at være helt afvisende over for at diskutere, om noget kunne blive bedre.

Ordføreren.

I Det Konservative Folkeparti er vi utrolig stolte af og glade for det forlig, der blev indgået sidste år mellem et flertal af partierne i Folketinget - samtlige partier undtagen Enhedslisten - og vi står fuldt og fast bag det forlig. Det er selvfølgelig også vores forventning, at de øvrige partier, som indgår i det forlig, loyalt bakker op om vores energiforlig.

Jeg synes, det er utrolig væsentligt, at der er fælles fodslag her i Folketinget, når det gælder vores linjer i klima- og energipolitikken. Det er vores energiaftale fra sidste år jo et klart udtryk for.

Hr. Per Clausen.

Det betyder, at jeg må forstå hr. Per Ørum Jørgensen på den måde, at det næsten ikke er nok for ham, at de øvrige partier i Folketinget, som har lavet aftale med hr. Per Ørum Jørgensen, pligtskyldigt stemmer imod forslag, som strider imod de aftaler, man har lavet med hr. Per Ørum Jørgensen. Men det at rejse debatten, det at diskutere det, det at komme med forslag er skadeligt i sig selv, for nu har man en gang en aftale, og den kan der ikke rokkes ved. Så må man sige, at det da er heldigt, at aftalen kun rækker frem til 2013, for hvis holdningen er, at skulle vi alle sammen på baggrund af nogle konkrete problemer, som opstår ude i virkeligheden, finde ud af, at der er brug for at lave noget om, vil hr. Per Ørum Jørgensen bare sige: Det kan under ingen omstændigheder komme på tale. Vi har en aftale, den er jeg stolt af. Vi skal ikke tale mere om det.

Ordføreren.

Nu er det selvfølgelig hr. Per Clausen af naturlige årsager ubekendt, hvilken mødefrekvens vi har i energiforligskredsen, da han ikke er en del af forligskredsen og dermed ikke bliver inviteret. Men vi drøfter rigtig mange ting i energiforligskredsen, når der kommer ny viden, nye oplysninger, og sådan skal det selvfølgelig være i en forligskreds.

Ja, det er rigtigt, jeg forventer da, at de partier, som stemte for den lovgivning og de rammer, når det gælder kommunernes udfoldelsesmuligheder på det her felt, for under et år siden her i Folketinget, selvfølgelig også stemmer det her forslag ned i loyalitet med samarbejdet, når det gælder energi- og klimapolitikken.

Tak til ordføreren. Det var desværre lige for sent, at der blev markeret. Så er det De Radikales ordfører, fru Margrethe Vestager.

For at sige det lige ud har vi svært ved at gennemskue, hvad der vil være de langsigtede effekter af at gennemføre det her forslag.

Jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan få afklaret, hvad det er for et hul, som forslagsstillerne går efter at lukke, for det er intuitivt klart, at vi har en meget stor interesse i at sørge for, at borgerne kan få en effektiv klimaindsats, klimaoptimale løsninger, og få så mange energibesparelser og så meget energieffektivitet ud af det som overhovedet muligt. Samtidig er det jo vigtigt, at der indgår rentabilitetsovervejelser i det, og at man har en relevant indhegning af forskellige typer af kommunal virksomhed.

Derfor ser vi frem til udvalgsarbejdet - for nærmere at få belyst, hvad der ville være konsekvensen af at gennemføre det her forslag, men også for, hvis der er et konkret problem for nogle kommuner og for deres evne til at betjene borgerne på en optimal måde, at se på, om det så kan løses på en anden måde, altså hvis der viser sig at være store principielle problemer forbundet med dette forslag. Det kunne man umiddelbart godt forestille sig, for det er klart, at der altid er en risiko forbundet med, at kommunale selskaber for skatteborgernes penge kan komme ind, hvor private virksomheder egentlig burde have deres marked.

Men som sagt synes jeg, det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvad der vil være konsekvenserne af den foreslåede ændring, og eventuelt også får lavet en indhegning af problemet for at se, om vi eventuelt ville kunne løse det på en anden måde.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

I virkeligheden er der jo to indgange til det her forslag. Den første indgang er en principiel indgang, nemlig at vi synes, at det er meget besynderligt, at man i Danmark, i dansk politik, i årevis har lagt meget vægt på at sikre private virksomheder adgang til at tjene penge på det, som traditionelt er offentlig service. Der laver man påbud i forhold til kommunerne, der taler man om udfordringsret m.v., altså hele tiden et forsøg på ligesom at sige, at i det, der er kommunalt, det, der er offentligt, er det vigtigt, at man giver plads for det private, der er det vigtigt, at vi giver mulighed for, at private virksomheder kan tjene penge.

Den anden modsatrettede tendens er en meget, meget nidkær indsats for at sikre sig, at det offentlige, kommunerne, ikke bevæger sig ud på det, man kalder de private virksomheders gebet. Det har vi vanskeligt ved at forstå på anden måde, end at det er et meget, meget solidt forankret ideologisk synspunkt hos det flertal, der i dag har magten i Folketinget, og som handler om at udvide det private og indskrænke det offentlige.

Det er sådan den første grund til, at jeg fremsatte det her forslag. Det er, fordi vi faktisk mener, at det i stor udstrækning burde være omvendt, og derfor fremsætter vi tit mange forslag sådan af den lidt mere defensive karakter, der handler om, at ting ikke skal blive værre, end de er.

Men vi synes jo på den anden side, det er oplagt også at fremsætte nogle forslag på andre områder, hvor der er tale om situationer, hvor det er helt indlysende ud fra det motiv at få produceret nogle ting, som der er behov for, at kommunerne involverer sig, engagerer sig, både med kompetence, kvalitet og penge, fordi det måske faktisk er betingelsen for, at den produktion iværksættes, eller det i hvert fald giver mere kvalitet, mere merværdi, hvis der er det her offentlige kommunale engagement. Her synes vi at der skal åbnes meget mere for de muligheder. Det synes vi generelt, og det har vi også tidligere fremsat forslag om sådan i lidt mere generel sammenhæng.

For at det her nu ikke bare skulle blive sådan en ideologisk debat, har vi valgt at tage udgangspunkt i et område, hvor vi synes at det er ekstremt logisk, at kommunerne og det offentlige er meget mere engageret i en produktion - endnu mere end det måske er inden for andre områder. Det er så energiproduktionen, og det er også fremgået af debatten her i dag, at der sådan set er enighed om, at energiområdet er sådan et område, hvor det er uhyre logisk og fornuftigt, at man har et solidt offentligt engagement.

Når vi så også har valgt at tage det her område op, er det jo, fordi der selvfølgelig sker det, at nogle her i dag også taler om, hvad de langsigtede konsekvenser af det her kan blive. Og det er jo en spændende diskussion, for en af grundene til, at det her forslag bliver fremsat, er jo netop, at man har givet kommuner mulighed for måske at være lidt mere om sig her end på andre områder, fordi der er en tradition for i Danmark, at energiproduktionen i stort omfang er forbrugerejet eller ejet af fællesskabet. Det er så noget, man er på vej væk fra, og man er ved at erstatte det forbrugerejede og det kommunale ejerskab med ejerskab af store multinationale koncerner, men det findes trods alt stadig væk som sådan et grundlag.

Når man så gør det, viser det sig selvfølgelig, at der opstår nogle ting, der virker meningsløse. Det virker meningsløst, når man f.eks. er kommet langt i Samsø Vedvarende Energi med investeringer i havvindmøller osv., at man ikke har mulighed for at gå videre og investere i nye klimaløsninger, fordi man så alligevel rammer grænsen. Det er klart, at hvis sådan noget virker meningsløst, virker det også meningsløst på mennesker, som i udgangspunktet sikkert har samme grundsynspunkt, som Venstre og De Konservative har, nemlig at det handler om at have en klar skillelinje mellem det private og det offentlige, ganske vist altid med åbninger, sådan at de private kan komme ind i det offentlige, men aldrig omvendt.

Selv mennesker, der har det udgangspunkt, bliver stillet over for de her praktiske problemer og må spørge: Hvorfor kan vi ikke finde en løsning på det? Og det er jo så, kan man sige, den anden tilgang til det her, nemlig at tage afsæt i nogle reelt eksisterende konkrete problemer, som man har oplevet på Samsø, og som man oplever på Lolland, hvor de naturlige næste skridt er meget vanskelige at tage på grund af de regler, der eksisterer. Jeg behøver vel ikke at sige, at når man er optaget af det i meget stor udstrækning f.eks. på Lolland, hænger det jo også sammen med en beskæftigelsesmæssig situation, som jo ikke er ret gunstig. Og på Samsø kan man også være optaget af det af grunde, som handler om at sikre udvikling.

Derfor er jeg da meget positiv over, at Dansk Folkeparti jo sådan set langt hen ad vejen er enig med Enhedslisten i de grundsynspunkter, der ligger her. Det synes jeg faktisk lover godt for fremtiden. Så lever jeg i den her sammenhæng med, at vi igen skulle høre historien om Enhedslistens manglende vilje til at deltage i energiforlig. Jeg må gentage det, jeg har sagt tidligere, nemlig at den vilje ikke er blevet afprøvet, i hvert fald ikke i min tid. Vi ser frem til, at den bliver afprøvet, og så må vi se, hvem der får ret. Med det skal jo ikke skygge for den enighed, som der langt hen ad vejen er i forhold til det her.

Jeg er også meget tilfreds med, at der har været flere, som har givet udtryk for, at selv om de måske synes, at der kunne være nogle principielle problemer i det her, var de i hvert fald meget positivt indstillet over for se på de konkrete problemer, der er, med henblik på at få lavet nogle - hvad skal vi sige - afgrænsede løsninger. Og det vil Enhedslisten meget gerne medvirke til, for det er jo en del af vores politik, at vi gerne medvirker til at løse konkrete problemer på en måde, som er fremadrettet, og som sikrer en udvikling fremover.

Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at når vi ser nogle oplagte eksempler på den meget firkantede indkapsling af det offentlige og det kommunale, som vi har i Danmark i forhold til de manglende muligheder for at involvere sig i produktion af nogle ting, som der helt oplagt er behov for, og som ikke nødvendigvis produceres i den takt og i det omfang og på den måde, som er hensigtsmæssig, så længe man kun overlader det til markedskræfterne at styre det, vil vi selvfølgelig pukle på på de områder, hvor der viser sig nogle huller. Og det her er jo helt klart et af de områder, vi derfor vil fortsætte med at arbejde med.

Men jeg vil sige tak for den trods alt, må man jo sige, venlige modtagelse fra i hvert fald en række ordføreres side.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg, og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.