SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 605: Henvendelse af 30/7-09 fra Emil Bier vedr. diabetespatienter

emil bier> 0. Den amerikanske læge J.W. Anderson har i 1983 beskrevet en diæt han kalderHCFC diæt som er en diæt baseret på grøntsager uden kød og mælkeprodukter og somfår insulinbehovet til at falde mod nul på ca 42 dage. Denne viden er aldrig brugt her ilandet.> 1. Flere patienter er gået fra en kraftig insulinbehandling med en dødelighed på ca 7gange ned til at være insulinfri ved at skifte kost.> 2.Ved at bruge denne behandling - vegetarisk kost får man aldrig for meget insulinsom kan forårsage døden (insulinschok), idet blodsukkeret kan faldeukontrollabelt........det er danske læger ministerium,sundhedsstyrelse hospitalerligeglade med: beviset skriv til[email protected].

> 3. Ingen insulinbehandling kan balancere indtagelse af et måltid 30 minutter senere,idet man enten får for meget eller for lidt insulin og det dør man af - af variationerne iblodsukkeret.> 4. Ingen dansk myndighed har interesseret sig for ovennævnte sammenhæng, selvomman som læge har pligt til at behandle patienter bedst muligt.Lægeløftet overholdes ikke- og det er nok strafbart, idet man har pligt til at give behandlingsmuligheder og ricici tilpatienter og det får diabetespatienter ikke.> 5. Næsten alle centrale myndigheder har været informeret om denne sammenhænguden på nogen måde at reagere positivt. De har fået nedenstående dokumentationudleveret via ca 400 mails. Næsten alle har reageret negativt.> 6. Steno Diabeteshospital har fået tilbudt at en patient med diabetes og vegetariskkost sammenlignes med en insulinbehandlet patient med har afslået (prof Knut - Borch -Johnsen). Hele korrespondancen haves.venlig hilsen> emil bier

> > Diæt er bedre end insulin> > af Emil Bier> >Resumè> Det er muligt at skifte fra insulin til diæt. Denne mulighed synes at være svær at fåindført i Danmark. Det skyldes bl. a at Novo Nordisk sidder hårdt> på de forskellige centrale afdelinger og hospitaler bl.a. det af Novo Nordisk A/Sejede Steno diabeteshospital der> behandler diabetes. De har nærmest opnået noget af et monopol på> behandlingen og medicineringen, hvilket forekommer uetisk. Novo Nordisk A/S> leverer primært kun medicinering som behandling og de leverer ikke> optimale kostråd (som fx WHO anbefaler (7)) som kan erstatte insulin.> > Etisk råd og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har hidtil ikke> villet blande sig i dette forhold.>>> > Behandlingsmæssigt råder man diabetespatienter til en diæt, der ikke er> meget forskellig fra de almindelige kostråd. Selvom der findes flere> eksempler på at mennesker, der har været på insulin i høje doser ved> kostskifte til en vegetarisk diæt kan undgå at anvende insulin med en såkaldt HCHFdiæt ( Anderson),> har det ikke rokket ved hospitalernes almindelige behandling af

> diabetespatienter. Dette menes at være i strid med lægeløftet. Idet> diabetespatienter på insulin har en meget høj dødelighed - op til ca 50> gange mere end almindelige mennesker og et gennesnit der er ca 7 gange højere.Etisk Råd, der behandler etiske> sundhedsspørgsmål, har ikke villet se på Novos ejerskab af Steno som> diabeteshospital. Selvom de skulle behandle etiske sundhedsmæssige> spørgsmål.> > Resumè in english>>> > In Denmark the insulin producer Novo Nordisk A/S dominates the danish> diabetic treatments. They operate a hospital, The Steno Memorial hospital> together with a Danish hospital/State agency and they play a vital role in the> treatment of diabetics in Denmark. It is considered unethical for a producer> of a drug to operate a hospital where there are other choices.>>> > With a vegetarian diet the mortality is lower and the glucose level of> the blood is better controlled. It is considered to be against the> hippocratic oath to mix drugproduction and hosptial care. The danish ethical> commite would not take a complaint in this matter.> > Diabetes og privathospitalet "Steno">>> > I en artikel om forebyggelse af diabetes 1) skrevet af professor og> lægelig leder ved Steno Diabeteshospital (ejes af Novo Nordisk A/S) ,> skriver professor Knut Borch- Johnsen ikke eet ord om sammenhængen mellemindtagelse af> vegetabilske fødevarer og forebyggelse af diabetes. Professoren og lægen> angiver desuden i artiklen at der ikke eksisterer nogen interessekonflikt.> Novo/Steno ser ikke at en enkelt insulinfabrikant kan have nogen> interessekonflikt når der skrives om diabetes! Der menes dermed at alt er i> skønneste orden. I Ugeskrift for lægers forfatterskabserklæring står der> bl.a at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser> eller andre forhold der kan medføre en interessekonflikt. Noget tyder på at> gulvtæppet er særdeles rummeligt i herværende sag. Desuden skriver professor oglæge> Knut Borch-Johnsen, Steno at at den korrekte regulering af blodsukkeret> er det væsentligste faktor for overlevelse (2). Men han "glemmer" at> reguleringen med grøntsager er langt lettere og giver langt langsommere> blodsukkerstigning end den almindelige diæt - flere patienter nedsætter deresinsulinbehov væsentligt - 40 % på> 16 dage - med vegetarisk diæt a la dr. Anderson - og på den måde kan de> ofte undvære insulin - men det har selvfølgelig forståeligt nok ikke

> interesse for Novo Nordisk A/S og dets "Hospital". Desværre angiver litteraturen ikkelangtidsforsøg.> > Mælk og diabetes>> > Tilsvarende har Indenrigs og Sundhedsministeriet i Nov 2003 i en> "Handlingsplan om diabetes" (3) skrevet flg på s 11: Sundhedsstyrelsen er> indgået i et partnerskab med bl.a. Mejeriforeningen om at "udvikle og formidle"redskaber til> skolesundhedsplejen, der vedrører forebyggelse og behandling af overvægtige> børn selvom Dahl-Jørgensen fra Aker Diabetes Research Center i 1991 (4),> påviste en direkte sammenhæng mellem diabetes og indtagelse af mælk. Desudenfinder> man i (5) 1,5 gange større risiko for diabetes hvis man udsættes tidligt> for komælk. I (6) ses endvidere en næsten helt lineær sammenhæng mellem> indtagelse af mælk og diabetes illustration. Hvorfor man råder til> mælkedrikning er besynderligt. Der rådes ikke til en omtrentlig vegetarisk> HCHF (Anderson) diet som WHO` s studiegruppe allerede rådede og anbefalede> i 1985 (7) desuden at mættet fedt fedt (smør og mælkefedt) burde erstattes af> flerumættet olie (som fx vindruekerneolie) samt at fiberige kulhydrater> skal udgøre ca 50 % af diæten (Diæten er tæt på Anderson diæten). Denne videnbruges nærmest> ikke i Danmark! I (8) kunne 39 % af patienterne stoppe brugen af insulin ved en> vegetarisk diæt, mens 79 % af de der brugte tabletter kunne gøre ligeså.> > Insulinfri > >> > En patient fra Rigshospitalet har gennem ca 5 år brugt ca 35 enheder> insulin om dagen. Han skifter diæt og overgår til en diæt, der er beskrevet senere,hvorved han efter ca> 7 måneder bliver helt insulin fri. Han spørger hospitalet og dets direktion> om man ikke kan anvende denne behandling på andre patienter, men hospitalet> siger at man ikke har kapacitet til at forske i /bruge denne viden generelt.> Han opfatter at hospitalet ikke interesserer sig reelt for diabetes, men> at de fastholder en konventionel insulinorienteret medicinering uden at> respektere den videnskabelige litteratur. De jo kontrakt med Novo.> > Region Hovedstaden har således en kontrakt med Rigshospitalet om fælles> hospitalsdrift, herunder at Rigshospitalets diabetesenhed ikke kan> offentliggøre videnskabelige arbejder (par 10) før Novos> bestyrelsesformand hos Steno har godkendt dette! RH lader sig således> censurere af en enkelt insulin producent! En burgerproducent har også fået

> foden indenfor hos RH- idet Mc Donald har skænket RH en børneafdeling,> selvom virksomheden - som kød udbyder - er medvirkende til at øge> > kræfttilfældene her i landet!> > Vegetarisk diæt og dødelighed>>> > Såvidt vides er en kostændring der bevirker en insulinfri tilværelse> for diabetes patienter der tidligere brugte insulin, ikke beskrevet i> litteraturen før herværende artikel. Men jeg vil gerne høre herom hvis det> skulle være tilfældet. Allerede i 1919 behandlede den daværende læge og senereinsulinproducent> H.C. Hagedorn sine patienter på Kommunehospitalet i København med 300 gram> kogte grøntsager, (9) . Risikoen for diabetes nedsættes væsentligt med en vegetariskog> frugtholdig diæt - selv i nyere litteratur( 10 og 11). Denne viden at bruge vegetariskmad til at regulere diabetes på bruges> ikke her i landet på en systematisk vis, idet man anbefaler en normal dansk> diæt uden brug af sukker og hurtige kulhydrater med højt glycæmisk indeks.> Det er denne vildledning, der efter min mening, ikke er i overenstemmelse> med den videnskabelige litteratur og WHO. Men den understøtter brugen af> insulin. Ingen har lavet langtidforsøg som dem der er gennemført i København med> positivt resultat.>> > Med en dødelighed for diabetespatienter mellem 2 og 54 gange højere end> normalbefolkningen ( 11) og et ca gennemsnit på 7 er insulinbehandling en> særdeles risikabel affære. Man kan uden at overdrive betegne det som en> aflivningsmetode med variabel hastighed. Problemet er, at insulin og> fødevarer danner et meget uharmonisk par, idet der er alt for mange variable> ( ca 4 samt smerter ved injektioner) til at mange kan styre sukkerindholdet> i blodet på en godt måde. De falder fra. Således er ca 80 % døde efter 40> år med sygdommen. Med en vegetarisk> > diæt er variationerne langt mindre.>>> > Man kan forklare diabetes og dietproblematikken således. Med en almindelig> diæt og insulin svarer det til at man har en lille benzintank hvor der ikke> må være for meget eller for lidt i tanken. Variationerne er ofte voldsomme> idet det er umuligt at opnå varig balance. Ved for meget - bensin - får man> komplikationer såsom blindhed, amputering, nerveskader etc ved for lidt> bensin i tanken kan man dø. Ved en vegetarisk diæt med lavt glycæmisk index,>> opnår man at benzinen stiger ganske> langsomt som man let kan balancere med en passende diæt, tanken er blevet> meget mere rummelig og benzinen stiger langsomt i et forhold så man kan

> styre det. På den måde undgår man oftest de udsving der kan skade> . Reguleringen bliver langsommere og bedre. Patienten kan følge med. Jeg> har tilbudt Steno hospital ved prof. og læge Knut Borch -Johnsen en> afprøvning af en vegetarisk diæt som er angivet senere og en almindelig diæt og vi såsammen kunne se> på variationerne - men det har Steno hospital ikke villet deltage i - og det> er jo ganske forståeligt det ville måske ødelægge deres indkomstkilde -insulinproduktionen. Og økonomien er vel vigtigere end patienterne. De kostråd som ergengivet senere er bl a baseret på den information som> findes i litteraturen sammenholdt med informationerne i bogen "The China> Study" (12) en bog der omhandler den nyeste og mest sammenfattede viden> mellem kost og sygdom. Informationerne bruges slet ikke her i landet, idet> de ville lægge vores kostråd og landbrugsøkonomi om på længere sigt - nok> fordi vores nuværende kostråd næsten ikke kan blive dårligere - bl a> anbefaler vi at drikke en halv liter mælk om dagen et råd, der øger> dødeligheden og sygeligheden væsentligt - ja det giver endog forøget> forekomst af knogleskørhed! De kostråd som pt anses for de optimale er flg (baseretpå "The China> Study") samt andre kilder:> > Kostråd :>>> > Ingen mælke og kødprodukter>>> > Alle grøntsager, helst farvede og frugt, nødder bælgfrugter - gerne flere> gange om ugen, undgå at findele grøntsagerne for meget.> > Ingen hvis mel eller andre findelte grøntsager som mel og grøntsager uden> struktur som kartofler etc.>>> > Ingen æg>>> > Aldrig Flødeis, fløde, smør, yogurt, ost eller andre produkter> indeholdende mælkebestandele.>>> > Brug kun vegetabilske olier der er flydende i køleskabet til kold brug> anbefales vindruekerneolie og til varm brug rapsolie eller olivenolie.> > Ingen opløselige sukkerholdige produkter som marmelade juice, sodavand> etc.>>> > Spis helst 4 - 6 gange om dagen>>> > Disse råd gælder også almindelige mennesker der vil øge deres sundhed

> maksimalt og de har intet at gøre med de danske kostråd som bevisligt øger> syge og dødeligheden ( som fx: Spis kød og mejeriprodukter med lavt> fedtindhold).>>> > Balancerer din fødeintagelse med motion mindst en time daglig.> > Kommerciel indblanding i diabetesbehandling>>> > I Danmark indtager Steno diabeteshospital en central rolle i> diabetesbehandlingen. Det er et hospital der ejes og ledes primært af Novo> Nordisk A/S. Dets ledende medarbejdere indtager ledende roller når der skal> skrives noget om diabetes i Danmark. Det kan undre, at det offentlige der> giver et væsentligt tilskud til hospitalet lader en enkelt medicinproducent> indtage en så ledende rolle i sygdomsbekæmpelse, særlig når man tænker på> hvor mange der kunne være langt bedre hjulpet med en vegetarisk> diæt. Det svarer til at lade ræven vogte høns. Man kan spørge sig, hvor> mange døde dette forhold har afstedkommet. I en rapport for Steno benævnt> "Research Strategy" 2005 - 2010 (13)nævnes diæt og vegetarisk ikkei forskningsprogrammet. Det kan man godt forstå> idet vegetariske kostprogrammer må være den største trussel mod Novos> insulinsalg. Hvorfor skulle Steno "Hospital" rette sig efter WHOs> anbefalinger. Og hvor er lægeforeningen henne? På den medicinske database> Medline er der ca 21.000 artikler om sammenhængen mellem diæt og diabetes herafhar Steno> Hospitalet skrevt 4! Og det kan undre at Etisk råd der behandler etiske> sundhedsspørgsmål ikke har villet se på denne sag. Man kan spørge sig om> etisk råd selv har nogen etik tilbage!> Diabetesforeningen må heller ikke udtale kritisk sig idet de har fået en mundkurv påtil 650.000 af Novo Nordisk A/S, 16).> Man kan undre sig over at lægerne ikke ved bedre end her beskrevet - men> det gør de : Prof og læge ved Steno Hospital, Knut Borch- Johnsen skriver> i (15) "Forebyggelse af en fo om lkesygdom og dens> konsekvenser" flg: "Hvor store kostændringer der er nødvendige kan ikke> besvares på baggrund af den foreliggende litteratur" - det kan derfor undre> at enkelte patienter på egen hånd - ofte uden medicinsk baggrund - finder> ud af mere end den centralt placerede professor. Man kunne få den tanke, at> der foregår noget her som ikke har med etik at gøre, men jeg vil dog ikke> komme nærmere ind på dette. Jeg vil afslutningsvis dog sige at> behandlingen af diabetespatienter forekommer langt ud over hvad en> almindelig fornuft tilskriver - . Man kan evt overveje et erstatningsansvar> for lægefejl med den behandlingsmodel, der praktiseres overfor diabetikere> her i landet. Den er både uetisk, livsfarlig og nok også på den anden side

> af straffeloven. Og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet ogdiabetesforeningen ville> ikke gribe ind ! De er passive! Der burde snarest arrangeres en> folketingshøring om dette spørgsmål som man plejer i USA når noget brænder> på.Der burde forskes uafhængigt i sammenhængen mellem vegetarisk diæt og> diabetes over et længere tidrum end angivet i litteraturen. Kun på denne> måde kan man opnå en større statistik der nok ville gavne> diabetespatienter mere fremover end diverse medicinproducenters forskning,> noget tyder på at kommercielle interesser og patientbehandling ikke er den> bedste kombination. Således har UK Diabetes lavet skandale idet de har tilbageholdtinformationer om at syntetisk insulin var og er langt farligere for patienter end animalskinsulin, idet de også modtager midler fra industrien 17). Således har man England enuafhængig diabetesorganisation IDDT som KUN HAR PÅRØRENDE ELLERPATIENTER MED DIABETES SOM MEDLEMMER. Denne ordning findes ikke her ilandet hvor diabetesforeningen(støttet af industrien) begår mord ved ikke at rådepatienter til en vegetarisk diæt som er beskrevet her.Ingen forskning kan efter alsandsynlighed tabletisere eller injicere et> middel der stemmer med den mad en patient indtager - der er nok en umuligbalance.Ingen danske læger, hospitaler mv har kommenteret herværende artikel seriøst.> Jeg har al yderligere information tilgængelig.> Jeg har ingen kommercielle interesser i dette område> > 1)> > Ugeskrift for Læger 2004;166 (14) 1316: Knut Borch-Johnsen et al :Type 2> diabetes, Steno Diabetes Center: The Natural history of insulin -dependent> diabetes mellitus in Denmark 1.> > 2)> > Diab Med 1987, 4; 201 - 10, Knut Borch - Johnsen: Long term survival> with and without diabetic complications.> > 3)> > Sundhedsministeriet Nov. 2003: Handlingsplan om diabetes s. 11> > 4)> > Diabetes Care 1991 Nov;14 (11): 1081 -3, Dahl-Jørgensen K et al:> Relationship between cows milk consumption and incidence of IDDM in> childhood.>

> > 5)> > Diabetes Care: 1994, Vol 17, (1): 13 -19 H.C.Gerstein:Cows milk exposure> and type I Diabetes Mellitus.> > 6)> > Ann Nutr Metab 2003 ;47 (6): 267 - 75, Thorsdottir I et al: Dietary intake> of 10 - to 16- year - old children and adolecents in central and northern> europe and association with the incidence of type 1 diabetes> > 7)> > WHO, 1985: Diabetes Mellitus: Technical Report Series 727, 77.> > 8)> > Am J Clin Nutr 2003, Sep 78 (3 suppl) :610S - 616s : DJ Jenkins et al:> Type 2 diabetes and the vegetarian diet.> > 9)> > Ugeskrift for Læger: 81 årgang 1919: 1939 - 45 : H.C Hagedorn: Nogle> bemærkninger om diabetesbehandling i almindelig praksis> > 10)> Diabetes Care 1997 Apr; 20 (4): 537- 44: Pan XR et al: Effects of diet> and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance.> The Da Qing IGT and diabetes Study.> > 11)> > N Engl J Med 2001 May 3 ;344 ((18) ;1343 - 50:Tuomilehto, J et al: Prevention oftype 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired> glucose tolerance.> > 12)> > Diabetologia 2001 Sep;44 Suppl 2 : 14 - 21: Morrish NJ et al: Mortality> and causes of death in the WHO multinational study of vascular disease in> Diabetes.> > 13)> The China Study, 2005, T Colin Cambel> > 14)> > Steno Diabetes Center, 2005 : Research Strategy: 2005 - 2010> > 15)> > Ugeskrift for Læger: 2004 :166 (14) ,316 - 20, Knut Borch -Johnsen : Type 2diabetes, Forebyggelse af en folkesygdom og dens konsekvenser.> 16)> Ekstrabladet den 25.1.2007 side 36:Novo forgylder Diabetesforeningen17) Information den 28.juli 2009 side 6 - 7:Diabetespatienter i KomarisikoUgeskrift for læger ville ikke optage artiklen, da den ikke var dokumenteret !