Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). (Ændring af reglerne om tilbagebetaling af for meget modtaget SU).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 20.02.2008).

Formanden:

Før vi går over til første behandling af lovforslag nr. L 74, holder vi en kort pause, der giver mulighed for, at også undervisningsministeren kan møde op i tide, som han er pligtig til for at tage del i Folketingets forhandlinger. Så vi holder en kort pause.

Forhandling

Formanden:

Vi genoptager mødet. Selverkendelse er en god ting, og jeg kan oplyse, at undervisningsministeren sagde, at det var meget flovt, at han ikke var her til tiden. Det tror jeg at alle samstemmende kan være enige i. En erfaren minister ved godt, hvornår man skal være i salen, når man har egne lovforslag.

Det betyder nu, at vi er i gang med første behandling af lovforslag nr. L 74. Forhandlingen er nu åbnet, og det er fru Sophie Løhde som ordfører.

(Ordfører)

Sophie Løhde(V):

I Danmark har de studerende gode økonomiske vilkår for at tage en uddannelse. Ja, faktisk har vi jo i Danmark en af verdens højeste uddannelsesstøtteordninger i form af SU, hvor den danske stat i dag årligt bruger i omegnen af 10 mia. kr. på SU til de studerende.

En god uddannelsesstøtteordning handler jo ikke kun om, hvorvidt et månedligt beløb er godt nok eller højt nok, men om systemet rent faktisk er godt nok. Et af de elementer, som systemet i dag øver negativ indflydelse på, er vores allesammens interesse i at få de studerende hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, for som lovgivningen er i dag, er der for nogle studerendes vedkommende større incitament i at udskyde færdiggørelsen af studiet og vente med at tage et arbejde i stedet for at færdiggøre studiet og komme ud på arbejdsmarkedet.

Derudover stiller vi også som samfund med den nuværende lovgivning nogle temmelig høje krav til de studerendes evne til at kunne se ud i fremtiden, for som det er i dag, forventes det nemlig med den nuværende lovgivning, at man som studerende med ½ år tilbage af sin uddannelse allerede i januar skal vide, om man kommer til at til at tjene for meget i december. Alt sammen fordi man fuldfører sin uddannelse på normeret tid i sommeren og efterfølgende giver jobbet en ekstra indsats. Det forventes også i dag med den eksisterende ordning, at hvis man i foråret beslutter sig for, at nu kunne man godt tænke sig at begynde en uddannelse i august, så skulle man faktisk allerede have vidst det og oven i købet have budgetteret med det allerede fra 1. januar, således at man ikke havde tjent for meget i de første 8 måneder.

Så det lovforslag, vi behandler her i dag, er altså et konkret eksempel på, hvordan vi ved at ændre systemet rent faktisk er i stand til at skabe nogle mere fair SU-regler over for de studerende i forbindelse med både studiestart og -afslutning, fordi vi ikke med forslaget straffer de studerende økonomisk for at have haft et vellønnet job før studiestart, og heller ikke straffer dem økonomisk for at få det umiddelbart efter, at de har afsluttet deres studie. Eller sagt på en anden måde kan man sige, at med det her lovforslag bliver studerende i fremtiden hverken straffet for at have tjent for meget før en uddannelse, for at have taget et arbejde, efter uddannelsesbeviset er kommet i hus, eller for ikke at have synske evner i forhold til eventuelle fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.

I Venstre mener vi, at lovforslaget på en god og velafbalanceret måde forfølger samfundets generelle interesse i at give de studerende SU i den periode, hvor de virkelig har behov for den, det vil sige, når de er under reel uddannelse, og samtidig straffer vi hverken de unge økonomisk for at påbegynde en uddannelse eller for at afslutte en. Vi synes desuden, at det er fornuftigt, at man i forbindelse med årsfribeløbsforhøjelserne ændrer reglerne og fører de nuværende støttesatser og beløbsgrænser frem til 2008.

Med hensyn til modellen for ikkeperiodiserede indtægter som aktieindkomst mener vi, at den foreslåede model skitseret med, at den deles op i 12 og henføres til hver enkelt kalendermåned, både er fair og også en model, der ikke burde medføre unødige administrationsomkostninger.

Venstre kan på den baggrund meddele sin støtte til lovforslaget.

Formanden:

Ja tak. Der er ingen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til fru Sophie Løhde. Det er fru Kirsten Brosbøl som ordfører.

(Ordfører)

Kirsten Brosbøl(S):

Det her forslag løser et konkret problem, som faktisk har været rejst mange gange tidligere, uden at det har været teknisk muligt at løse det. Nu er der så kommet en mulighed via det nye eIndkomstregister.

Man kan sige, at takket være den fagre nye verden har vi altså nu, som Venstres ordfører også understregede, muligheden for at løse et konkret problem, som mange uddannelsessøgende, der stopper en uddannelse i løbet af året eller påbegynder en uddannelse midt på året, hidtil har stået over for, nemlig at de bliver mødt med et krav om tilbagebetaling af SU på grund af den indkomst, de har haft enten inden studiets påbegyndelse eller efter studiets afslutning. Vi synes, at det er rigtig fornuftigt, at man på baggrund af denne tekniske mulighed nu får løst det her problem.

Vi vil imidlertid gerne sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at ministeren lægger op til, at den nye beregningsmetode ikke skal benyttes konsekvent, men kun for den gruppe af studerende, som ifølge de nuværende regler ville blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Hvorfor egentlig ikke bruge den her mulighed konsekvent? Så kunne man også sikre, at der er det indtjeningsloft, som vi jo godt nok lige nu diskuterer hvor stort skal være, men som vi jo er enige i skal være der, mens man er under uddannelse. Når vi nu får den her nye beregningsmetode, at kunne opgøre indkomst på månedsbasis i stedet for på årsbasis, hvorfor så ikke benytte den konsekvent?

Vi har jo, i øvrigt i fællesskab med regeringen, gjort en stor indsats for netop at sikre, at studerende har bedre muligheder for at gennemføre deres uddannelse på normeret tid, og særligt har vi i forhold til den sidste del af studiet gjort en indsats mod det, vi kalder specialesump, for at sikre, at studerende kan komme hurtigere igennem deres studier. Der kan man sige, at det, der så lægges op til her fra ministerens side, er jo egentlig at acceptere, at nogle på grund af den beregningsmetode, hvor man ser på hele året, altså kan have en højere indtægt end indtjeningsloftet tillader i den periode, hvor man er under uddannelse. Det vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved, og vi synes egentlig, at det er fornuftigt, at vi får vendt den i SU-forligskredsen. Vi synes, det er det mest oplagte.

Men vi synes overordnet set, at det er et rigtig fornuftigt forslag. Det løser et helt konkret problem, som mange har oplevet, og som vi synes er godt at få løst.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg noterede mig med en vis undren, at Socialdemokraterne sætter spørgsmålstegn ved forslaget og også siger, at det er ministerens forslag. Jeg har forstået det sådan, at det her er SU-forligskredsens forslag, som SU-forligskredsen har godkendt tilbage i januar. Så jeg vil bare bede fru Kirsten Brosbøl om at bekræfte, at Socialdemokraterne sådan set har sagt god for det, der ligger her.

Formanden:

Ordføreren.

Kirsten Brosbøl(S):

Nu er det her jo en førstebehandling, og der er mig bekendt ikke vedtaget noget, før man har trykket på knappen. Det er rigtigt, at vi har haft det til gennemsyn i forligskredsen, og at vi umiddelbart har sagt, at vi synes, det er godt, at man får løst det her problem. Nu sidder vi så i nogle SU-forhandlinger, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, men hvor vi konkret kan se, at det kunne være relevant at drøfte det her med, om de her regler kun skal gælde, som der lægges op til i forslaget, for dem, som med de nuværende regler ville få et tilbagebetalingskrav, eller om vi skulle se på, om ikke det var rimeligt, at man brugte de her beregningsmetoder konsekvent. Derfor siger jeg nu her i dag, at vi synes, det er noget, vi skal drøfte i SU-forligskredsen. Så selvfølgelig vil vi stå ved, at vi er med i et SU-forlig, og at det derfor er der, vi skal drøfte de her ting.

Formanden:

Er der endnu en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen? Ja, værsgo.

Martin Henriksen(DF):

Det er jo fint, at Socialdemokraterne bekræfter, at de har sagt ja til det her. Nu nævnte ordføreren selv de forhandlinger, som pågår i SU-forligskredsen, som bl.a. går på, at man skal hæve grænsen for, hvor meget de må tjene ved siden af deres studier.

Jeg vil godt høre, om ordføreren er enig med et andet socialdemokratisk medlem af Uddannelsesudvalget, fru Julie Rademacher, som siger til ungdomsbladet Moment:

Hvis der skal være en grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en, mener jeg, at den skal sættes op, for jeg synes, at der er mange unge mennesker, der får lagt begrænsninger på sig.

Er det en holdning, som alle Socialdemokrater bakker op bag, og kan man tage det som udtryk for, at Socialdemokraterne i de forhandlinger, der skal til at foregå, vil have en positiv indgangsvinkel til at sætte fribeløbet op?

Formanden:

Ordføreren.

Kirsten Brosbøl(S):

Hr. Martin Henriksen kender godt svaret på det spørgsmål. Det er mig, der er partiets SU-ordfører, og jeg har sådan set hele tiden fastholdt, at det her med at hæve indtægtsgrænsen ikke er Socialdemokraternes kop te. Det er regeringens udspil. Det er en del af den jobplan, regeringen har lagt frem, og det er den, vi er i gang med at forhandle. Vi har lagt nogle andre ønsker frem i de forhandlinger, som jo er i gang, og derfor vil jeg heller ikke komme nærmere ind på det her i dag. Jeg vil blot sige om det konkrete forslag, som vi diskuterer lige nu, som jo ikke har noget med det spørgsmål at gøre, som hr. Martin Henriksen stiller, at vi gerne vil rejse spørgsmålet om, hvorvidt de her regler ikke skal anvendes konsekvent for alle; at de ikke kun skal gælde for den gruppe, som forslaget her lægger op til.

Formanden:

Det er fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Sophie Løhde(V):

Jeg vil høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at såfremt vi skulle følge Socialdemokratiets bekymring og støtte den, ville det sådan set betyde, at vi ville hjælpe nogle ganske få personer, men til gengæld ville vi straffe rigtig mange studerende, hvis vi skulle følge jeres bekymring. Bl.a. ville vi jo straffe alle dem, som efterfølgende ikke får et job, hvor de tjener 60.000 kr., lige fra de er blevet færdiguddannet, men eksempelvis får et job til 23.000 kr.

Den mulighed for et fribeløb, de ellers skulle have haft i perioden før til eksempelvis at arbejde lidt ekstra, mens de skrev bachelorprojekter og dermed kvalificerede sig til et fremtidigt job, vil I fraskære dem med det forslag, som jeg kan formode at I godt kunne tænke jer at fremsætte.

Formanden:

Ordføreren svarer, uden at der duttes af den grund.

Kirsten Brosbøl(S):

Jeg går ud fra, at fru Sophie Løhde er enig med mig i, at der er en grund til, at vi har det her indkomstloft, mens folk er under uddannelse. Vi diskuterer lige nu, hvor højt det skal være, men Venstres udspil er jo heller ikke, at det helt skal afskaffes.

Det, jeg bare siger her fra talerstolen, er: Hvorfor ikke anvende den mulighed, der nu bliver med det nye eIndkomstregister, for at opgøre indtægten i den periode, man er under uddannelse, og i den periode, man ikke er under uddannelse - og dermed sikre, at indkomstloftet også bliver overholdt? For det, der lægges op til her, er jo at sige, at vi ser igennem fingre med, at det bliver overskredet. Jeg går ud fra, at Venstre også er enig i, at der er en grund til, at vi har det indkomstloft. Ellers ville man vel have foreslået helt at afskaffe det i det oplæg, man er kommet med.

Formanden:

Der er en yderligere kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Sophie Løhde(V):

Min bemærkning gik ikke så meget på, hvorvidt fribeløbsgrænsen skulle falde på det ene eller det andet beløb, men på, hvordan beregningen skulle foretages. Og der forstår jeg fru Kirsten Brosbøl på den måde, at man ønsker at fratage en masse studerende den mulighed, de har, for at arbejde ekstra, mens de skriver eksempelvis deres speciale på uddannelsen. Er det korrekt?

Formanden:

Ordføreren.

Kirsten Brosbøl(S):

Næ, vi ønsker sådan set bare, at man håndhæver reglerne, når man nu får muligheden for det. Altså, som jeg sagde før, går jeg ud fra, at vi er enige om, at der skal være det her loft over indkomsten, mens man er under uddannelse. Det, som fru Sophie Løhde siger, er jo, at vi skal se igennem fingre med dem, der tjener langt over det indkomstloft, som vi har besluttet at der skal være, mens man er under uddannelse.

Det, vi lægger op til, er sådan set bare at sige: Hvorfor ikke spille konsekvent efter reglerne så at sige, når man nu får muligheden for det med den her nye opgørelsesmetode?

Formanden:

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Brosbøl. Og så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Formålet med forslaget er at undgå, at studerende, der begynder på eller afslutter en uddannelse, mødes med et krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU alene på grund af for høj indkomst i månederne uden for uddannelse. Det er naturligvis ikke rimeligt, at man efter endt uddannelse pludselig bliver ramt af et SU-loft, som man med rette har kunnet forvente ikke længere var der, i og med at uddannelsesforløbet er afsluttet.

Forslaget er altså målrettet den gruppe studerende eller eksstuderende, kan man vel sige, der får krav om tilbagebetaling af SU på grund af for høj indkomst, efter at uddannelsen er afsluttet. For disse studerende er forslaget en klar forbedring. Det er væsentligt at pointere, at ordningen indrettes således, at omregningen kun kan lægges til grund for indkomstkontrollen, hvis det er en fordel for den enkelte studerende. Det er måske lidt kringlet, men det er en god løsning for de studerende, uanset hvordan og hvorledes man vender og drejer det.

Dansk Folkeparti har efterhånden i lang tid efterlyst og ønsket disse forbedringer på SU-området. Det er glædeligt, at det nu ser ud til at kunne lykkes. Jeg vil også, selv om det ikke direkte er med i dette forslag, gøre opmærksom på Dansk Folkepartis øvrige SU-forslag.

Dansk Folkeparti er i sit finanslovudspil kommet med en række forslag på SU-området, som ligger i fin forlængelse af dette forslag, som vi behandler i dag. Eksempelvis foreslår vi at fjerne grænsen for, hvor meget den studerende må tjene ved siden af sit studie. Det gør vi, fordi vi mener, det kun er rimeligt, at Folketinget blander sig uden om de studerendes økonomi. Vi mener ikke, at der skal være et loft, og vi mener, at så længe den enkelte studerende er i stand til at administrere sit studie på en tilfredsstillende måde, bør vi ikke herinde gøre os til herre over den enkeltes økonomi. Det er tiden ganske enkelt løbet fra.

Jeg har også med glæde noteret mig, at op til flere medlemmer af oppositionspartierne under valgkampen, bl.a. til vælgermøder på uddannelsesstederne, og efter valgkampen klart har tilkendegivet, at der er behov for at sætte loftet op.

Dansk Folkeparti og uden tvivl en hel del studerende ser frem til en forhandling af bl.a. en hævelse af loftet i forligskredsen, hvor man må forvente den samme lydhørhed og imødekommenhed, som oppositionspartierne gav udtryk for under og efter valgkampen. Det ville være trist, hvis oppositionen blot faldt tilbage og indtog den samme position som før valget, hvor man hele tiden modarbejdede og nedlagde veto mod forbedringer for de studerende. Men den tid er åbenbart forbi. De nye toner fra rød stue hilser vi selvfølgelig velkommen i Dansk Folkeparti, og det er godt for de studerende. Vi opfordrer til, at man nu står fast på det, som man lovede under valgkampen - det vil Dansk Folkeparti i hvert fald gøre - og lad os så i fællesskab give økonomisk frihed til de studerende.

Et andet forslag, som Dansk Folkeparti har lanceret, er i forbindelse med forslaget om at afskaffe 20/20-reglen, som gør, at ikke alle udeboende studerende under 20 år får udbetalt udeboende SU. Her bør vi ændre reglerne, så der kommer en reel ligestilling på SU-området. Jeg håber, at vi i finanslovforhandlingerne kan få afsat de nødvendige midler, og at vi i SU-forligskredsen efterfølgende kan blive enige om at udmønte midlerne. Det er jo ikke det, vi behandler i dag, men derfor kan jeg jo godt lige benytte lejligheden til at fremhæve Dansk Folkepartis politik på SU-området, og det er hermed gjort.

Hvad angår dette forslag, L 74, kan Dansk Folkeparti støtte det. Vi giver en hjælpende hånd til de studerende, som er færdige med deres studie, og som derfor ikke bør rammes af et bureaukratisk og uvenligt administrativt loft. Det skal være ordene.

Formanden:

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jo, først fru Sophie Løhde og bagefter fru Kirsten Brosbøl. Fru Sophie Løhde, værsgo.

Sophie Løhde(V):

Jeg vil blot høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at den bemærkning i lovforslaget om, at omregningen kun lægges til grund for indkomstkontrollen, hvis det er en fordel for den uddannelsessøgende, betyder, at ingen studerende stilles ringere med det her forslag, men at en gruppe stilles bedre.

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Det kan jeg bekræfte. Den gruppe af studerende, som får gavn af den nye beregningsmetode, er jo en forholdsvis lille gruppe studerende. Der er også en forholdsvis stor gruppe studerende, som faktisk nyder godt af den måde, man regner det ud på i dag.

Det, vi sådan set lægger op til, er, at den gruppe studerende, som ikke nyder godt af den nuværende ordning, får en ny ordning, og at den gruppe studerende, der nyder godt af den nuværende ordning, får lov til at fortsætte under den nuværende ordning. Så det kan jeg bekræfte.

Formanden:

Fru Sophie Løhde for yderligere en kort bemærkning.

Sophie Løhde(V):

Så skal jeg høre ordføreren, om han dermed afviser Socialdemokratiets bekymring over eller forslag om, at man skulle lave en ens omregning for alle, idet det jo vil betyde, at der vil være en stor gruppe af studerende, som rent faktisk vil tabe noget på, at vi laver det her forslag, hvis det er, vi følger Socialdemokratiet.

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Umiddelbart er jeg fuldstændig enig med spørgeren. Det, som Socialdemokraterne foreslår - sådan som jeg hører det - vil betyde en forringelse for en masse studerende i dag. Så hvis det blev indbygget i det her forslag, ville vi i realiteten komme frem til et forslag, der gjorde mere skade, end det gjorde gavn. Det ville være absurd, men det ville så ikke være første gang, Socialdemokraterne kommer med noget absurd her i Folketingssalen eller andre steder.

Jeg vil så sige, at hvis de penge, som eventuelt kunne hentes, ved at man går lidt ind på Socialdemokratiets tankegang, kunne bruges til at hæve fribeløbet yderligere for alle studerende, ville det selvfølgelig være en positiv indgangsvinkel til det, som Socialdemokraterne har nævnt. Men jeg er ikke sikker på, at det var det, som Socialdemokraterne havde i tankerne.

Formanden:

Fru Kirsten Brosbøl har ordet, værsgo.

Kirsten Brosbøl(S):

Det er i forhold til Hr. Martin Henriksens bemærkninger om, at der skulle være nogle fra Socialdemokratiet og andre oppositionspartier, der i valgkampen har været ude og love, at vi nu skulle fjerne indtægtsloftet.

Jeg vil gerne bede hr. Martin Henriksen bevise eller komme med et eller andet belæg for, at enten Socialdemokratiets ledelse eller den socialdemokratiske ordfører på det her område skulle have været ude og sige noget sådant i valgkampen. Hvis hr. Martin Henriksen havde fulgt med i, hvad der foregik i Folketingssalen, ville han vide, at fru Christine Antorini faktisk har stillet en række spørgsmål til undervisningsministeren netop for at få afklaret, hvad regeringens planer var på det her område, og at hun klart har tilkendegivet, at det ikke er Socialdemokraternes politik at ville øge højden på det her indtægtsloft, og da slet ikke som i det forslag, Dansk Folkeparti kommer med, helt at fjerne det.

Hvis man sådan skulle tage for pålydende, hvad forskellige folketingsmedlemmer går og siger i en valgkamp, tror jeg også godt, at vi kunne finde en række medlemmer fra Dansk Folkeparti, der har været ude at love noget i valgkampen, som ikke helt stemmer overens med Dansk Folkepartis officielle holdning.

Så jeg vil bare godt bede hr. Martin Henriksen om at have bare en lille smule saglighed med i den her debat.

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Her kommer sagligheden så. Det nuværende medlem af Uddannelsesudvalget fra Socialdemokraterne, fru Julie Rademacher, siger til studiebladet Moment, at hvis der skal være en grænse - hvis der altså skal være en grænse - for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en, mener hun, at den skal forhøjes, for hun synes, der er mange unge mennesker, der får lagt begrænsninger på sig.

Det synes jeg er relevant og interessant, og det er efter valgkampen, og det er et medlem af Uddannelsesudvalget, som sidder for Socialdemokraterne, og derfor var jeg bare overordnet i godt humør, da jeg læste det. Men jeg tog det bare for at være Socialdemokraternes politik, når nu Socialdemokraternes medlem af Uddannelsesudvalget siger sådan her.

Formanden:

Det er fru Kirsten Brosbøl for en sidste kort bemærkning.

Kirsten Brosbøl(S):

Mig bekendt er vedkommende hverken SU-ordfører, uddannelsesordfører eller medlem af Socialdemokratiets ledelse. Derfor vil jeg bare gerne tilbagevise den påstand, som hr. Martin Henriksen bliver ved med at fremsætte gang på gang, om, at Socialdemokraterne i valgkampen skulle have lovet at ville fjerne indtægtsloftet. Det er ikke Socialdemokraternes politik, og det ville man heller ikke høre SU-ordfører, uddannelsesordfører eller medlemmer af ledelsen sige. Til gengæld har vi holdt fast i, at vi synes, at det er vigtigt, at der er det her indkomstloft, for når man er studerende, er det studierne, man skal koncentrere sig om.

Dansk Folkepartis forslag om fuldstændig at fjerne det her indtægtsloft undergraver til gengæld fuldstændig fundamentet for at have et SU-system, som jo netop kompenserer for, at man ikke kan have en tilsvarende erhvervsindkomst, mens man er studerende. Så det er bare for at få fuldstændig klare linjer i det her spørgsmål. Og jeg synes ikke, at det er sagligt, at hr. Martin Henriksen bliver ved med at komme med de her påstande hele tiden, når vi diskuterer SU.

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Jamen o.k., så må jeg, næste gang jeg er ude i en debat et sted, og der er et medlem af Uddannelsesudvalget fra Socialdemokraterne, bare sige, at jeg overhovedet ikke kan være sikker på, at det, vedkommende siger, i realiteten er Socialdemokraternes politik.

Det ved vi jo ikke mere. Det kan vi jo ikke vide. Vi ved simpelt hen ikke, hvad der er op og ned. Der er slet ikke klarhed over, hvad det er, Socialdemokraterne vil på det her område. Nu er der nogle medlemmer til stede i salen i dag, der siger, at vi ikke skal hæve loftet, at vi ikke skal give de studerende bedre muligheder for at tjene mere ved siden af deres studiejob, som utallige socialdemokratiske kandidater har sagt ude på uddannelsesstederne at de gerne vil. Når nogle af dem bliver valgt, bliver de godt nok ved med at sige det samme, og de sidder i Uddannelsesudvalget. Man vil det ene den ene dag, og så vil man noget andet den anden dag.

Formanden:

Fru Nanna Westerby har ordet for en kort bemærkning.

Nanna Westerby(SF):

Det er meget tydeligt, at hr. Martin Henriksen kommer fra et parti, hvor der er så stram en partidisciplin og så lidt plads til debat, at det er relativt naturligt, at man efterhånden bliver slæbt i retten hver og hver anden dag. Men det er ikke det, jeg vil sige noget om nu.

Nu siger hr. Martin Henriksen, at man meget gerne vil gøre noget for SU-modtagerne, og det vil oppositionen ikke. Jeg vil så bare høre, om hr. Martin Henriksen støtter det princip, som regeringen har, nemlig at man ikke kan finde penge uden for SU-systemet til forbedringer i SU-systemet, hvilket vil sige, at hver gang, man skal lave en forbedring, skal man tage pengene fra andre studerende. Støtter Dansk Folkeparti det princip? Eller mener man ligesom os i SF, at det fuldstændig paralyserer os og umuliggør, at vi laver reelle, samlede forbedringer af SU-systemet?

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Nej, vi støtter ikke nødvendigvis det princip. Dansk Folkeparti er jo i sit forslag til finanslov kommet med nogle forslag på SU-området. Der har vi nogle finansieringsforslag, og dem vil vi meget gerne have finansieret over finansloven. Hvis vi kan få det igennem over for regeringen - ministeren kan jo altid senere redegøre for, om vi kan det - vil det så være sådan, at pengene vil være der, og man kan så udmønte de midler i SU-forligskredsen.

Så jeg vil ikke sige, at jeg til evig tid er enig i det princip, som fru Nanna Westerby siger regeringen altid har på det her område, men jeg vil sige, at hvis der ikke eksternt, altså i finansloven, er afsat midler til forbedringer på SU-området, er udgangspunktet selvfølgelig, at man må finde midlerne inden for de eksisterende rammer.

Formanden:

Fru Nanna Westerby for en sidste kort bemærkning.

Nanna Westerby(SF):

Vi er jo sådan set mange, der er interesseret i at presse regeringen på det her spørgsmål. SF mener ligesom Dansk Folkeparti, at man skal afskaffe 20/20-reglen. Jeg ved, at der er mange andre partier her i salen, der mener, at man bør gøre noget for at forbedre handicappedes vilkår og for at forbedre vilkårene for studerende med børn.

Jeg vil så bare høre: Vil hr. Martin Henriksens være med til at arbejde for at finde et alternativt flertal uden om regeringen, som jo meget klart har meldt ud, at den ikke vil være med til at finde de her penge uden for rammen?

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Jeg kan jo altså ikke stå her og sige, at vi vil bryde SU-forliget. Jeg ved heller ikke, om SF vil stå og sige, at de vil gøre det.

Man kan jo sige, at hvis oppositionspartierne brød SU-forliget og gik ud og sagde, at de ikke længere ville være med i SU-forliget, ville der være et flertal på 90 mandater tilbage mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og så skulle der selvfølgelig nok komme en lang række forbedringer for de studerende. Så jeg vil ikke helt afvise, at fru Nanna Westerbys skal fortsætte med at lege lidt med den tanke.

Formanden:

Men det er fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Christine Antorini(S):

Jeg må sige, at jeg er en anelse bekymret over hr. Martin Henriksens hukommelse på en række punkter - og nu senest den disput, der lige var med SF's ordfører. Jeg kan nemlig godt huske, hvad Dansk Folkeparti ville finansiere sine mange gyldne løfter om SU-forslag til de studerende med. Det finansierede Dansk Folkeparti ved, at man tog det hele fra ulandsbistanden: Lad være med at give det til de fattige og giv det til de danske studerende. Man kan jo sige, at det er fuldstændig fair; det er en ideologisk holdning. Vi er fuldstændig uenige i, at det er de fattige, der skal betale for Dansk Folkepartis SU-løft.

Jeg ville bare lige minde hr. Martin Henriksen om det, da han åbenbart havde glemt det heroppe på talerstolen.

Jeg vil bare spørge hr. Martin Henriksen, om han kan bekræfte, at han én eneste gang har hørt mig som uddannelsesordfører for Socialdemokraterne sige, at det er en god idé at hæve fribeløbet - bare én eneste gang.

Formanden:

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Til det første vil jeg sige, at jeg kan bekræfte, at en del af finansieringen i Dansk Folkepartis finanslovudspil er, at ulandsbistand bliver sat til 0,7 pct. af bruttonationalproduktet. Det er i øvrigt det, FN anbefaler at de enkelte medlemslande gør, og der har vi så valgt at lægge snittet.

Med hensyn til om jeg kunne huske, at fru Christine Antorini har sagt noget om SU-området, vil jeg sige, at det kan jeg godt huske, men efterhånden må man vel lade være med at tage sin hukommelse i brug, når forskellige medlemmer af Socialdemokratiet udtaler sig, for en siger én ting, og en anden siger noget helt andet.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Martin Henriksen.

Den næste ordfører i rækken er fru Nanna Westerby.

(Ordfører)

Nanna Westerby(SF):

SF er positive over for lovforslaget om periodisering af indkomstkontrollen for visse uddannelsessøgende, hvilket skal forhindre et tilbagevirkende SU-smæk til de studerende, der bliver færdig med et studie eller starter på et studie midt i et kalenderår og derfor skal betale SU tilbage.

SF har længe fundet det underligt, at unge skal straffes, fordi de efter studiet hurtigt finder sig et godt job, eller fordi de vælger at vende tilbage til skolebænken. For os at se er det en god løsning, at udregningen af SU'en kun tager udgangspunkt i, hvad man har tjent, mens man har modtaget SU - en SU, som de studerende jo har brug for.

SF finder det positivt, at man nu tager fat i nogle af de problemer med SU'en, der forholdsvis let kan løses. Men vi håber, at man så også gerne vil være med til at se på nogle af de andre problemer, der er i SU-systemet. Som eksempel kan nævnes studerende par med børn eller handicappede studerende, der virkelig godt kunne bruge et økonomisk løft for at få hverdagen til at hænge sammen. Desværre har regeringen ikke hidtil været villig til at finde ekstra midler til SU-rammen, men det håber vi der vil være vilje til nu. Vi synes i hvert fald, at det her er et skridt i den rigtige retning.

Vi vil gerne understrege, at det er vigtigt for os, at de øgede udgifter, der kommer til administration med det her lovforslag, finansieres eksternt, og at pengene ikke kommer til at gå fra de studerendes uddannelsesstøtte. Tak.

Formanden:

Der er en kort bemærkning til fru Nanna Westerby, og den er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Martin Henriksen(DF):

Jeg kan ikke lade være med lige at spørge, om fru Nanna Westerby i forbindelse med det, som vi ud over det her forslag også har talt om i dag, er enig med fru Ida Auken - medlem af SF, og som jeg i øvrigt har været ude i valgkamp med - når hun til ungdomsbladet Moment siger, og jeg citerer:

Umiddelbart vil jeg selv være positiv over for at hæve fribeløbet, men ikke voldsomt meget. Jeg ville måske højst hæve det med et par tusinde kroner om måneden.

Vil SF også tage den her positive holdning med til forhandlingerne?

Formanden:

Ordføreren.

Nanna Westerby(SF):

Nu sidder vi jo netop og forhandler om det her, og vi vil ikke totalt afvise at hæve fribeløbet. Men vi har også før meldt ud, at vi synes, der er mange andre steder, hvor der er brug for flere forbedringer, end der er i forbindelse med fribeløbet, og de midler, der skal til for at hæve fribeløbet, synes vi godt at man kunne bruge meget bedre, f.eks. til at forbedre vilkårene for studerende par med børn.

Formanden:

Og hr. Martin Henriksen for en sidste kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Jeg er helt enig i, at der er mange områder inden for SU'en, hvor man kan lave forbedringer. Jeg vil bare høre, om snittet for, hvor meget man vil hæve fribeløbet, også er det, som fru Ida Auken giver udtryk for her, nemlig et par tusinde kroner om måneden. Eller er det et lavere eller højere snit, eller hvordan er det?

Formanden:

Ordføreren.

Nanna Westerby(SF):

Det vil umiddelbart være et for højt snit for SF. Og fru Ida Auken sidder ikke i Uddannelsesudvalget og har i øvrigt ikke noget med SU-området at gøre og har sagt det her i en valgkamp. SF's holdning til det her lægger vi frem i forhandlingerne. Vi håber på at kunne få et godt resultat, men vi synes som sagt, at der er mange andre steder, hvor man kan forbedre, og vi synes i øvrigt, at det havde været mere hensigtsmæssigt, om man hævede SU'en, i stedet for at folk skal arbejde sig til penge og dermed tage tid fra deres studier til erhvervsarbejde.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Sophie Løhde(V):

Nu ved jeg ikke, om jeg erindrer rigtigt, men jeg mener da at kunne huske, at fru Ida Auken er en del af SF's gruppebestyrelse. Det kan godt være, at det ikke er korrekt, men nu havde vi debatten før om, at man enten skulle være en del af ledelsen eller være ordfører på området, for at det kunne tages for pålydende, hvad man sagde. Det kan jeg så forstå at vi alligevel ikke kan med hensyn til fru Ida Auken på det her område.

Regeringen har foreslået, at vi hæver loftet for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en, med 1.500 kr., og nu hører vi fra fru Ida Auken, at det kan dreje sig om et par tusinde kroner. Kunne SF's ordfører komme lidt nærmere, hvor man kunne tænke sig at lægge det? Er det midtimellem? Så kunne vi jo sige, at vi nåede en aftale ved omkring de 1.500 kr., for det er jo halvdelen af, hvad der angives i SF's forslag.

Formanden:

Ordføreren.

Nanna Westerby(SF):

Jeg kan ikke sige, præcis hvor vi vil lægge snittet, men for os vil et par tusinde kroner være for meget. Nu var fru Ida Auken jo i øvrigt heller ikke i gruppebestyrelsen, da hun i løbet af valgkampen udtalte det her. Hun var faktisk ikke engang en del af SF's folketingsgruppe.

Jeg vil til gengæld for det første gerne sige, at det vigtige for os er, at man ikke kommer til at lave en omfordeling af SU-systemet, som regeringen ellers altid lægger op til, sådan at man tager penge fra nogle studerende for at give til nogle andre, men at man finder midler uden for rammen, når man skal foretage nogle omprioriteringer af SU-systemet. For det andet synes vi altså ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man beder studerende om at bruge al deres tid på erhvervsarbejde i stedet for at studere. Derfor så SF rigtig gerne, at vi hævede SU'en og dermed gav folk flere penge til rådighed. Det ville da være dejligt, hvis der var flere partier i Folketinget, der havde den holdning.

Formanden:

Fru Sophie Løhde for en sidste kort bemærkning.

Sophie Løhde(V):

Jeg vil blot gøre SF's ordfører, fru Nanna Westerby, opmærksom på, at de udtalelser er fremsat efter valgkampen. Magasinet er udkommet lige her i februar måned, og udtalelsen er givet til citat kort tid forinden, så derved har fru Ida Auken været en del af SF's gruppebestyrelse. Men lad nu det ligge. Vi kan konstatere, at vi i hvert fald heller ikke kan regne med, hvad medlemmer af SF's gruppebestyrelse siger. De udtrykker ikke nødvendigvis SF's politik på området.

Så forstår jeg måske ikke, at SF er en del af SU-forliget, når man ikke vil være med til at finansiere nogen initiativer inden for rammen. For det er jo et faktum, at SF er en del af SU-forliget, og dermed har SF som en del af forligskredsen været med til at finansiere alle de initiativer, der har været tidligere. Så hvis det er et så vigtigt princip for SF, hvordan kan SF så ønske at være en del af forligskredsen på området?

Formanden:

Ordføreren.

Nanna Westerby(SF):

Først vil jeg gerne minde fru Sophie Løhde om et par episoder med medlemmer af Venstres folketingsgruppe, som har udtalt sig i modstrid med Venstre, f.eks. på områder som holdning til gruppeeksamen, og om det skal være tilladt. Men det synes jeg da er positivt. Det viser da bare, at både Venstre og SF er partier, hvor der er plads til debat og forskellige holdninger.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi jo lige nu sidder i forhandlinger om bl.a. nogle midler, som kommer uden for rammen, nogle ekstra midler, som man har fundet, og jeg synes da, at det er positivt, at vi kan være med til at sørge for, at de midler bliver fordelt. Det er rigtigt, at vi også én gang har været med til at omprioritere inden for rammen, men vi synes altså i udgangspunktet, at der er brug for, at der bliver tilført flere penge, at man holder op med at fodre hunden med sin egen hale. Et eller andet sted må vi jo trække en linje for, hvornår man har gjort det nok.

Formanden:

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Nanna Westerby. Den næste i ordførerrækken er hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen(KF):

Den konservative gruppe ser dette lovforslag som en væsentlig forbedring af vores SU-system, eftersom det i mange år har været en mærkesag, at reguleringen af SU'en bør følge studieperioden og ikke som i dag følge kalenderåret.

Trods det ellers høje fribeløb har mange unge mennesker prøvet, at de, når de skulle begynde eller afslutte deres uddannelse, har måttet tilbagebetale en SU, hvis de i perioden før eller efter uddannelsen havde tjent mere end fribeløbet. Dette er jo ikke befordrende, specielt ikke når man netop som nu har et arbejdsmarked, som har hårdt brug for dem. Jeg kender i hvert fald til personer, som ikke har ønsket at starte en uddannelse, fordi det lå midt i et år, og jeg kender desværre også nogle, som har ventet med at få et job til et halvt år efter, at deres uddannelse var stoppet. Det er bestemt ikke befordrende.

Så den konservative gruppe bakker varmt op om dette lovforslag.

Formanden:

Vi siger tak til hr. Henrik Rasmussen. Der er ingen, der har bedt om ordet, og derved går det videre til fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Jeg føler trang til at indlede med at bekende, at Det Radikale Venstre ikke har lovet at hæve fribeløbet under valgkampen, men jeg kan så til gengæld også afsløre, at vi har rigtig mange unge i Det Radikale Venstre, som har været frygtelig irriteret over, at de kunne komme i den situation at skulle betale penge tilbage, og det er især, når er færdige med en uddannelse og får et godt job, og derfor vil det her lovforslag vække betydelig tilfredshed i det radikale bagland.

Vi er jo kommet i en situation, hvor SKAT nu er i stand til at levere et elektronisk indkomstregister, og det betyder, at SU-styrelsen kan trække oplysninger ud om de månedlige indkomster. Normalt er vi jo meget forbeholdne over for at bruge den slags registre, men her kan det altså bruges til noget godt, og så er vi mindre forbeholdne, jævnfør den diskussion, vi havde lidt tidligere i dag om et lovforslag under velfærdsministeren. I hvert fald bliver det nu muligt at ændre reglerne for modregning af SU ved at sige, at i virkeligheden kan vi logisk nøjes med at tale om modregningsregler i det, man kalder uddannelsesperioden, og lade være med at regne den tid, der gik, inden man startede uddannelsen, og den tid, der går, efter at man er færdig med uddannelsen, med. Det er det, der gør, at vi får mulighed for at lave en ændring i de her regler, og det vil Det Radikale Venstre støtte. Det har vi jo siddet og diskuteret i SU-kredsen, så det er der ikke noget nyt i for ordførerne, der er til stede her, og heller ikke for ministeren.

Jeg synes, det er morsomt, at SU-styrelsen også vil gøre sig så meget umage, at man kan få hjemmel til at trække ekstra oplysninger ud af registeret, og det vil vi alle sammen også give dem lov til, fordi det går til at regne ud, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte studerende, altså hvilket regelsæt det bedst kan betale sig at være under. Det vil sige, at vi fastholder to regelsæt, men det, der bedst kan svare sig for den enkelte, kommer til at gælde for den enkelte, og det er jo sådan set en meget fin service.

Alt taget i betragtning, også at persondataloven er overholdt osv., vil Det Radikale Venstre støtte forslaget.

Formanden:

Tak til fru Marianne Jelved. Den næste i ordførerrækken er så fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Jeg må hellere starte med at understrege, at Enhedslisten ikke mener, at de studerende skal arbejde mere. Vi mener ikke, at grænsen for, hvor meget man skal kunne tjene, skal hæves. Man kan vælge to strategier, hvis man vil sikre de studerende et ordentligt livsgrundlag. Den ene strategi er, at de studerende skal arbejde mere, bruge mere tid på erhvervsarbejde i stedet for tid på studier, og den anden strategi er, at man sætter SU'en op. I Enhedslisten mener vi, at SU'en skal sættes op, så man kan leve af at være studerende.

Nå, men Enhedslisten kan støtte lovforslaget. Det er ikke rimeligt, at studerende kan blive straffet økonomisk for indkomstforhold, der ligger uden for den periode, hvor de studerer. Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning på SU-området, men et skridt, der kun vil berøre en lille gruppe mennesker med meget høj indkomst. I Enhedslisten er vi mest optaget af at forbedre de økonomiske vilkår for alle studerende, imens de studerer. Regeringen er derimod optaget af, at studier skal påbegyndes og overstås så hurtigt som muligt, og i det hele taget mener regeringen jo stort set, at uddannelse alene er en eller anden form for erhvervsforberedelse. I Enhedslisten mener vi altså, at uddannelse er et mål i sig selv som led i den demokratiske dannelse i et velfærdssamfund.

Derfor er det også afgørende, at vi skaber ordentlige rammer for, at man kan forberede sig til studierne. Alt for mange studerende i dag har studiet som en sideaktivitet, fordi de har så meget erhvervsarbejde, at det tager over. En af årsagerne til, at mange studerende har så meget erhvervsarbejde, som de har, er selvfølgelig økonomien; en anden er, at man knokler for at forbedre sit cv, så man ikke kommer til at stå bagest i jobkøen efter endt uddannelse.

Der er behov for et stort løft af alle studerendes økonomi gennem en forhøjet SU. Det vil lette presset på de studerende, og det vil medvirke til at bekæmpe den fattigdom og ulighed, som stiger og stiger i de her år. Helt konkret har Enhedslisten konkrete bud på, hvordan man hæver de studerendes SU, og dem kan man læse om i vores finanslovforslag for 2008.

Formanden:

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen, og så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Konklusionen er, at alle partier støtter lovforslaget. Det skyldes nok, at vi netop har valgt den model, at ingen bliver stillet ringere af det.

Så kan man sige, og det kan man læse i bemærkningerne, at det ikke er særlig mange, som bliver begunstiget af det, fordi man allerede nu kan tjene ret meget i resten af året, når man har færdiggjort sin uddannelse. Men man skal lige huske på den dynamiske effekt. Det kan jo være, at nogle holder sig tilbage fra at tjene mere i det sidste halve år, fordi de ved, at de bliver klippet i deres SU. Derfor kan det jo godt være, at det i virkeligheden er flere, som bliver berørt positivt er det.

Jeg tror også, at der er noget psykologisk fordelagtigt ved, at man, når man er færdig med studiet, ikke længere bliver behandlet som studerende, i stedet for at man så at sige skal slæbe sine SU-forpligtelser med sig ind i sit arbejdsliv.

Jeg tror, at det er det, der gør, at Danske Studerendes Fællesråd ifølge Ritzau uden forbehold har taget positivt imod forslaget. DSF har længe ment, at det var forkert, at folk, som har modtaget SU i en periode, hvor de vitterlig har haft brug for den, skal straffes økonomisk for at finde et job hurtigt. Det siger næstformand Pernille Miller fra DSF.

Jannik Schack Linnemann, som er forskningschef i Dansk Erhverv, tilføjer, at det skaber en skæv incitamentsstruktur, når det bedre kan betale sig at udskyde færdiggørelse af studiet til begyndelsen af efterårssemestret, samtidig med at det bedst kan betale sig at vente til det efterfølgende år med at få arbejde. I en tid, hvor der er stor efterspørgsel efter nyuddannede, er det meget tilfredsstillende, at regeringen har lyttet til kritikken og nu retter op på den uhensigtsmæssige tilstand, siger han.

Altså positiv modtagelse både fra de studerendes organisation og fra de erhverv, som står og længes efter, at de studerende kommer ud og søger job.

Jeg skammer mig overhovedet ikke over, at dette her så også bliver et lille bidrag til jobplanen, et lille bidrag til, at der er flere, der hjælper med at bære og betale skat i det danske samfund, for det har velfærdssamfundet brug for.

Formanden:

Tak til ministeren.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget