Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til økologilov.

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 07.02.2008).

Forhandling

Første næstformand(Svend Auken):

Forhandlingen er åbnet.

Fru Tina Nedergaard.

(Ordfører)

Tina Nedergaard(V):

Lovforslaget, vi nu skal førstebehandle, vedrører forenkling, forbedring og fornyelse af økologiloven. Målet med loven er at sikre højeste grad af sikkerhed for forbrugerne af økologiske fødevarer og at sikre, at personer og virksomheder, som ikke ønsker at følge reglerne, ikke får mulighed for økologisk produktion i en årrække.

Lovgivningen dækker hele området, det vil sige, fra den økologiske produktion inden for landbruget og fiskeriet, til varen lander hos forbrugeren. Formålsparagraffen for økologiloven fornys med forslaget, så det understreges, at den økologiske produktionsmetode skal tage særlige hensyn til miljø, natur, biodiversitet, planters, dyrs og menneskers sundhed samt dyrevelfærd.

I Venstre er vi tilfredse med denne styrkelse. Det er vigtigt, at forbrugerne kan føle sig sikre på den vare, de køber, hvorfor loven også fastslår, at der ved administrationen af økologiloven skal tages vide hensyn til økologiens troværdighed, da denne er en forudsætning for at udbrede brugen af økologiske varer. Derfor er vi også tilfredse med, at man i lovforslaget tager højde for, at det økologiske forsigtighedsprincip skal anvendes til vurdering af producenterne.

Ligeledes fremgår det af lovforslaget, at Det Økologiske Fødevareråd, som rådgiver ministeren, men som også skal fremme og følge udviklingen, foreslås udvidet med repræsentanter fra Det Grønne Kontaktudvalg, Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv og Dansk Akvakultur. Dermed sikres en bredde i rådet, som tager højde for, at formålsparagraffen også har flersidede mål.

Endvidere vil bestemmelsen om udstedelse af autorisation til at drive økologisk virksomhed, en nægtelse heraf eller eventuelt bortfald m.v. følge direkte af loven. Det er en præcisering, som vi er glade for i Venstre. Der er faktisk tale om en skærpelse, så man f.eks. ikke, hvis man har mistet sin ret til økologisk produktion, bare kan starte op i en anden virksomhedsform og så alligevel fortsætte, blot under et andet navn. Yderligere videreføres reglerne fra de tidligere regelsæt og reglerne i EU-forordningen, sådan som der er dansk praksis for.

I Venstre støtter vi forslaget. Vi finder, at det er hensigtsmæssigt med én lov, som sætter rammerne for den økologiske produktion, ligesom vi finder det fordelagtigt at udvide kredsen af rådgivere i Det Økologiske Fødevareråd, alene af den grund at det øger vores mulighed for formidling af viden om økologien.

Helt afgørende er det for os, at forbrugerne ved, hvad de køber. For at fremme økologi og for at skabe tryghed hos forbrugerne er det afgørende, at man kan stole på, at reglerne for produktion blive fulgt. Derfor er vi også meget enige i at præcisere, at administrationen af økologiloven skal følge forsigtighedsprincippet til fordel for forbrugerne og de producenter, som følger reglerne.

Såvel på hjemmemarkedet som i udlandet er økologiens udbredelse helt afhængig af vores indsats på hjemmemarkedet. Lovgivningen kan ikke sikre mod lovovertrædelser, men den kan sætte rammerne for, at lovovertrædelser sanktioneres, når de opdages. Dette aspekt styrkes med loven.

I Venstre støtter vi forslaget.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren. Hr. Ole Vagn Christensen.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg vil sige til fru Tina Nedergaard, at vi jo er meget enige om det her med økologiens udbredelse. Vi synes, det er gået lidt for langsomt. Vi synes også, det er en god ting, at vi får skabt nogle gode historier om økologien, og derfor kan vi ikke forstå, hvorfor de ansattes forhold - det vil sige de beskæftigede, som har med økologien at gøre - ikke er indskrevet hverken i lovens formålsparagraf, eller når det drejer sig om økologimærket. For det vil jo virkelig være noget; her kan man sige, at man fik mange nye ambassadører, også for økologien.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Jeg forstår hr. Ole Vagn Christensens omhu og også betydningen af, at vi har et godt arbejdsmiljø, også inden for den økologiske produktion. Men netop det regelsæt er jo registreret hos en anden minister og forvaltes derfra. Det, som er Venstres udgangspunkt, er, at uanset om man er ansat i f.eks. konventionel produktion eller i økologisk produktion eller i enhver anden form for dansk virksomhed, så skal arbejdsmiljøet være i orden. Og det reguleres som bekendt af beskæftigelsesministeren.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Ole Vagn Christensen(S):

Det var et tyndt forsvar, vil jeg sige til fru Tina Nedergaard. Selv om regelsættet administreres hos beskæftigelsesministeren, er der, når vi kigger på hele loven, også andre paragraffer, der administreres af andre, når det drejer sig om miljøet, som jo også indgår som noget væsentligt i vores natur på linje med biodiversitet og alle de ting der. Derfor synes jeg ikke, at det er et rimeligt svar. Jeg ser det som værende lidt bagstræberisk fra Venstres ordførers side, at man sådan set ikke er indstillet på at tage medarbejderne med ind i det her forslag. Det ikke nogen begrundelse at sige, at det administreres andetsteds, for det kan man jo sagtens håndtere.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Jeg mener faktisk, at det ville udvande formålsparagraffen at inddrage ansatte dér, sådan som hr. Ole Vagn Christensen forestiller sig det: At man siger, at økologi også drejer sig om medarbejdernes arbejdsmiljøvilkår. Derfor er det, at jeg henviser til, at det, der er afgørende, er, at medarbejdere, uanset hvilken virksomhed de er ansat i, har ordentlige vilkår, men at de jo altså reguleres under et helt andet lovsæt, hvor de jo faktisk varetages ganske glimrende. For så vidt man mener, at det arbejdsmiljømæssige skal styrkes, handler det faktisk efter min og Venstres opfattelse om en anden lovgivning.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Vagn Christensen.

Undskyld, der en kort bemærkning; det havde jeg slet ikke set. Vi beder ordføreren blive stående og giver hr. Kristen Touborg ordet for en kort bemærkning.

Kristen Touborg(SF):

Jeg havde forstået, at formanden havde set min markering, men tak alligevel.

Det Økologiske Råd har givet en række anbefalinger, og en række af dem er også fulgt i lovforslaget. Der er dog i hvert fald en, der ikke er fulgt, og det er anbefalingen af, at man kigger på rekreative områder og åbner op for, at de kan gøres egentlig økologiske. Jeg skal ikke redegøre voldsomt for, hvad de argumenterer med, men jeg er forundret over den måde, man afviser det på. Det gør man nemlig ved at sige, at der ikke på nuværende tidspunkt er et konkret behov for, at området udvides.

Kan ordføreren nærmere præcisere: Hvorfor er der ikke i øjeblikket et konkret behov for at gøre økologien bredere, nemlig i forbindelse med golfbaner, sportspladser m.v.?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Jeg synes, det er mest rigtigt, at det er ministeren, der redegør for, hvorfor man svarer, som man gør fra ministerens side.

Fra Venstres side kan jeg sige, at vi har den opfattelse, at der ikke er et umiddelbart behov, og det vil jeg gerne motivere. Det er der ikke ud fra den begrundelse, at der er mulighed for selv at markedsføre det, og i og med at der ikke er et direkte møde mellem producent og forbruger, er der ikke nogen problemstilling i, at man ikke har et lovsæt nu og her.

Omvendt vil jeg gerne give tilsagn om, at vi i Venstre er optaget af netop at udbrede økologi, og for så vidt rekreative områder vil kunne medvirke til øget bevågenhed om behovet for økologi, går vi gerne med i en fremtidig drøftelse heraf.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Kristen Touborg for endnu en kort bemærkning.

Kristen Touborg(SF):

Jeg skal kvittere for, at det er ministeren, der må redegøre for, hvad ministeren mener. Det skal jeg sørge for overgår til ministeren i stedet for.

Men jeg undrer mig alligevel over, at Venstre ikke mener, at der er behov for det her. Jeg vil godt henvise til, at for et par år siden bekendtgjorde den daværende miljøminister i en pressemeddelelse, at man nu lavede en frivillig aftale - det var så i forbindelse med golfbanerne - om at få nedbragt pesticidbehovet. Og når der var behov for dengang at få det nedbragt, kan jeg ikke helt forstå, hvorfor Venstre nu argumenterer med, at det er der ikke på nuværende tidspunkt grund til at gøre. Jeg troede egentlig, at Venstre havde det sådan, at man altid ville nedbringe pesticidforbruget så langt som overhovedet muligt.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Hr. Kristen Touborg kan godt have ret i, at vi har brug for at nedbringe pesticidbehovet og ikke mindst på de rekreative områder, f.eks. golfbaner. Det er også derfor, jeg giver et tilsagn om, at vi i hvert fald i Venstre gerne vil inddrages i drøftelser om, hvordan man eventuelt kan gøre det på en måde, så det giver mening.

Spørgsmålet er, om det hører hjemme i den lovgivning, som vi har for nærværende, eller om det hører til i et regelsæt, som ligger ovre hos miljøministeren, hvilket hr. Kristen Touborg også selv er inde på.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen(S):

Jeg vil gerne spørge fru Tina Nedergaard: Når nu selv økologerne synes, det er en god idé, at man tager de arbejdsmiljømæssige spørgsmål med ind i økologiloven, hvad er det så, Venstre egentlig har imod det? Hvor ser man problemerne, når man nu ikke kan imødekomme det her synspunkt?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Jeg kan give den korte begrundelse, at der for mig at se så ikke ville være nogen som helst lovgivning overhovedet inden for den offentlige sektor, hvor vi ikke skulle nævne det eksplicit. Forudsætningen for et godt arbejdsmarked og for et godt samfund er jo, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø. Det betyder noget, når vi laver professionshøjskoler - skulle det så også fremgå der, at det er en selvstændig målsætning at have et godt arbejdsmiljø for medarbejderne på professionshøjskolerne? Eller hvis man på anden vis overhovedet vil indregulere det på det danske arbejdsmarked eller i dansk lovgivning, skulle det hele tiden fremgå, at vi har et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Er det en selvstændig målsætning? Det er det faktisk for Venstre, for uanset hvilken lovgivning vi er i færd med at ændre på, er arbejdsmiljøet jo helt centralt, dels for at vi kan få løst opgaverne, dels for at undgå psykisk og fysisk nedslidning, dels for at have et attraktivt arbejdsmarked, hvor flest muligt har lyst til at blive længst muligt.

Derfor giver det ikke mening ad hoc fra lov til lov at regulere arbejdsmiljøet. Det sker ganske glimrende i overordnede regelsæt. Det er derfor, der ikke er et behov; så det er sådan set ikke en overspringsmanøvre, men en konstatering af, at vi har anden lovgivning.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Bjarne Laustsen(S):

Det virker underligt. Der er her nogle, der beder om at få lov, ligesom de har sagt, at de ikke vil bruge pesticider, gmo-foder og en lang række forskellige ting. Økologerne siger: Vi vil give danskerne et produkt, som de ikke ellers kan få.

Det konventionelle landbrug skal jo også overholde arbejdsmiljølovgivningen; det er vi fuldstændig enige i. Her har vi bare nogle, der kommer og siger, at de har et mærke, et rigtig godt mærke, og efterhånden bliver der større og større efterspørgsel efter de produkter, de laver. Samtidig med dyrevelfærd kan man også sige, at man vil gøre noget ekstraordinært for sine medarbejdere. De sørger for, at de her ting er i orden, at man kan skilte med en elitesmiley eller andre ting.

Vi har så en regering og et regeringsparti, der siger: Det synes vi ikke de skal have lov til. Det er det, der er underligt ved det.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så at ordføreren.

Tina Nedergaard(V):

Vi har faktisk overhovedet ikke noget imod, at de gør det, men det, økologiloven gør, er at sætte nogle minimumsrammer for, hvad man skal leve op til som økologisk producent. Og de minimumsrammer, i forhold til hvordan man behandler medarbejdere, er reguleret i anden lovgivning, nøjagtig som jeg har været inde på det et par gange før, netop på beskæftigelsesministerens område.

Hvis det var sådan, at vi fandt, at der var anledning til at højne minimumskravene til, hvordan man behandler sine medarbejdere, ville vi ikke gøre det alene for økologien; så ville vi jo gøre det generelt. For uanset om man er ansat i økologiske brug, i konventionelle brug eller på enhver anden virksomhed i Danmark, er det en forudsætning, at arbejdsmiljøreglerne holder en standard, som det kræves i den generelle lovgivning. Det er ikke afhængigt af, hvad man producerer, for så kunne man også gøre det gældende, at hvis man lavede designmøbler, skulle det også være et særligt krav, at arbejdsmiljøet der skulle være særlig fint.

Nej, det skal være fint på alle danske virksomheder, uafhængigt af hvad der produceres netop der. Så der er jo god mulighed for frivillige ordninger, også for økologerne. Men det er kun glædeligt at de tager problemstillingen alvorligt.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Inden jeg siger tak til ordføreren, skal jeg være sikker på, at der ikke er flere, der ønsker en kort bemærkning. Tak til ordføreren. Næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Vagn Christensen.

(Ordfører)

Ole Vagn Christensen(S):

I dag er der enighed om det hensigtsmæssige i at styrke den økologiske produktion. Forbrugerne og eksporten skriger på økologiske varer. Sådan har det ikke altid været. Frem til 2002 var økologer og fremsynede partier i stand til år for år at styrke de økologisk dyrkede arealer. Siden 2002 er det gået stik modsat. Men vi Socialdemokrater vil ikke græde over spildt mælk. Vi må blot konstatere, at der på økologiområdet som på de andre områder ikke er udvist rettidig omhu fra VKO-regimets side, når det drejer sig om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Vi Socialdemokrater er derfor optaget af, at vi skaber de bedste forudsætninger for en økologisk produktion. Vi Socialdemokrater finder ikke, at disse forudsætninger helt deles af VKO-blokken. Vi Socialdemokrater fatter ikke, hvorfor VKO-blokken ikke vil være med til at indskrive det i formålsparagraffen og med økologimærket være med til at sikre, som foreslået af økologerne, at der naturligvis også er sikkerhed for, at der er et godt arbejdsmiljø for dem, som arbejder i produktionen, og at der også er sanktioner over for brud på dette, hvorved forbrugerne kan se, at når de køber økologi, så tilgodeser de sundhed, ikke alene for dem selv, men også for de beskæftigede.

Vi Socialdemokrater finder, at det er et stærkt våben for at fremme økologien at skabe gode historier om dens ansvar. Vi Socialdemokrater mener også, at økologien i det kommende vandrammedirektiv må og skal spille en stor rolle, så der skabes folkelig opbakning til det kommende vandrammedirektiv som et, vi danskere skal have fælles ansvar, men også ejendomsret til, og at det er et direktiv, vi gerne vil værne om, selv om det kommer til at koste lidt kroner.

Vi Socialdemokrater finder også, at der i EU's landbrugsordninger må ske en større omlægning af landbrugsstøtten til miljøstøtte og dyrevelfærd, og at det allerede bør ske nu i forbindelse med de nationale muligheder, for EU's sundhedstekst giver mulighed for omfordeling af midler fra landbrugsstøtte til miljøstøtte og dyrevelfærd. Det var den mulighed, VKO tabte på gulvet i forhandlingerne om landbrugsstøtten sidste gang på grund af sin bagstræberiske politik. Vi Socialdemokrater mener, at det haster med at foretage denne handling, ikke mindst for landbrugets, men også for Danmarks skyld.

Vi Socialdemokrater finder også, at den aftalte kvalitetsmærkningsordning ikke kun skal gælde i 2002, men gælde i hele landdistriktsperioden frem til 2013. Vi Socialdemokrater må med skam bekende, at ikke alene forbrugerne, men også eksporten skriger på økologiske varer på grund af den manglende rettidige omhu. Vi Socialdemokrater mener derfor, at det haster med at få iværksat forskning og forsøg, for at vi kan få sikret den økonomiske produktion i fremtiden. Her ser vi Socialdemokrater to mangler for at få innovationen styrket. Vi Socialdemokrater mener, at vi skal have et økologisk svineforsøgscenter. Vi Socialdemokrater finder ligeledes, at vi må have forskning i den genetiske mangfoldighed, der kan give nye råvarer og mindre biologisk sårbarhed. Vi Socialdemokrater vil have styrket offentlige grønne indkøb i de offentlige institutioner med økologiske varer.

Vi Socialdemokrater mener også, at det af hensyn til forbedret dyrevelfærd og menneskevelfærd er nødvendigt, at der er gode uddannelsesforudsætninger til stede fra jord til bord. Vi Socialdemokrater finder også, at uddannelse er et værktøj til, at økologi kan fremmes. Det er godt med en bevidstgørelse om de økologiske råvarers fordele, hvilket ikke kan udelukke, at det kan bidrage til at øge fantasien og innovationsevnen i den økologiske sektor.

Vi Socialdemokrater ser frem til, at vi i det kommende udvalgsarbejde kan få vendt skuden. Nu hvor Landbrugsraadet har ændret signaler, så må VKO-blokkens hidtidige bagstræberiske handlinger vendes til gavn for økologi og konkurrencemæssig styrke; til gavn for landbrugets indtjeningsmuligheder og for landbruget, men ikke mindst til gavn for Danmarks konkurrenceevnesituation i den globaliserede verden.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er foreløbig en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Tina Nedergaard.

Tina Nedergaard(V):

Nu var hr. Ole Vagn Christensen selv inde på emnet en gang mere, netop øgede arbejdsmiljøkrav i forhold til medarbejdere på økologiske brug.

Jeg er nødt til at stille spørgsmålet: Hvorfor er Socialdemokraterne af den opfattelse, at medarbejdere, der er ansat i økologiske brug, skal have bedre vilkår end personer, der er beskæftigede andetsteds i det danske samfund?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Vagn Christensen(S):

Det mener vi heller ikke der skal være. Men netop fordi vi har muligheden for at få det indført i økologien, så kan vi også med mærket sikre, at der her er sket det, at der er opfyldt en række bestemmelser, og hvor man ved, at man vil blive frataget sin bestalling til at være økolog. Det finder vi er meget, meget væsentligt i forhold til den situation, som ellers er, med hensyn til hvordan man administrerer vores arbejdsmiljølov.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fru Tina Nedergaard for endnu en kort bemærkning.

Tina Nedergaard(V):

Jeg forudsatte sådan set i mit spørgsmål, at man følger generel lovgivning. Hvis vi ligesom antager, at man følger lovgivningen, så er det fortsat sådan, at jeg ikke kan forstå, hvorfor medarbejdere på økologiske brug skal sikres nogle bedre minimumsstandarder for, hvordan de skal behandles, end man har i f.eks. konventionelle brug eller på et mejeri eller i enhver anden form for produktionsvirksomhed i det danske samfund. Det forstår jeg ikke.

Udgangspunktet er vel, at vi generelt regulerer arbejdsmiljøet igennem vores beskæftigelsespolitik og arbejdsmiljøregulering. Hvorfor skal medarbejdere i enhver anden sammenhæng have det dårligere end dem, der netop arbejder på økologiske brug? Jeg forstår simpelt hen ikke udgangspunktet.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg skal prøve igen. Hvorfor får vi økologimærket? Hvad skal det bruges til? Det skal bruges til, at man får opfyldt en række forudsætninger, og at den, der har fat i den anden ende, ved, at hvis ikke han eller hun retter sig efter, hvilke forpligtelser vedkommende har indgået i forbindelse med økologimærket, herunder også arbejdsmiljøbestemmelserne, så får han eller hun frataget muligheden for sin produktion. Det var det, fru Tina Nedergaard gjorde meget ud af i sin tale fra Venstres side, når det drejer sig om alle de andre ting, men bare ikke, når det drejer sig som arbejdsmiljøet.

Der er ikke tale om, at der er forskel, men der er tale om, at man forpligter sig, er det er noget væsentligt andet.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jørn Dohrmann.

(Ordfører)

Jørn Dohrmann(DF):

Det er altid godt at se sådan et engageret menneske på talerstolen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg hørte, der blev sagt »vi Socialdemokrater«, men jeg tror, vi kan læse det bagefter, og det var i hvert fald mange gange.

Men til selve lovforslaget her vil jeg i hvert fald sige, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, det er gået den rigtige vej, efter at Dansk Folkeparti har hjulpet regeringen med at sætte det her på dagsordenen. I forbindelse med mange finanslove har Dansk Folkeparti jo ønsket, at det her blev prioriteret højere end det, regeringen har lagt ud med. Derfor må vi sige, at når vi har indgået nogle aftaler med regeringen om flere penge til området her og bedre forhold for økologerne, så er det et skridt i den rigtige retning.

Vi må også sige, at det er gået den rigtige vej, da vi i forbindelse med det seneste valg, vi har haft, har fået nedlagt et af ministerierne, hvor de to ministerier altså blev slået sammen til ét. Vi har hele tiden syntes, at vi skulle have en strategi, som hedder fra jord til bord, så borgerne kunne få mere tryghed, og så de vidste, hvor varerne var henne, og hvor de kom fra. Det skulle ikke være sådan, at den enkelte minister skulle kunne skyde skylden over på den anden minister, hvorved vi ikke rigtig ville vide, hvor sagerne egentlig var landet henne.

Så vi kan sige, at det er et skridt i den rigtige retning, som det er gået her. Men vi synes også, at det gælder om at give forbrugerne tillid til de økologiske varer. Det kan man jo gøre på mange måder. Man kan gøre det, ved at man opsætter nogle gode spilleregler, man kan sige, vi gerne vil have en styrkelse af udviklingen af de økologiske sektorer, vi vil gerne have sikring af rammerne for en bæredygtig økologisk produktion. Det mener vi også vi får med det lovforslag, som er lagt frem her. Vi ønsker også, at vi beskytter forbrugernes interesser. Det er selvfølgelig et vigtigt element, når vi taler om mærkning af fødevarer. Når vi f.eks. bruger Ø-mærket, skal forbrugerne have tillid til, at det er økologiske produkter, de har i hånden, og hvis produkterne f.eks. er taget med antibiotika eller andre vækstfremmere, så skal der være en effektiv håndhævelse over for de landmænd, der har ansvaret.

Det er klart, at når der sker de her grove overtrædelser af reglerne, det kan f.eks. være vedrørende afgræsning eller andre ting, der kan være i strid med reglerne, og hvor det drejer sig om en større gruppe dyr, er det selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne har tillid til det mærke; det vil sige, at når man lever op til reglerne, bliver man belønnet for det gennem mærket. Som vi ser det, går man den rigtige vej med lovforslaget her, men vi er parate til at diskutere mange af de her ting, som vi kan høre folk gerne vil diskutere, men jeg synes bare, at når man bruger en retorik, som går ud på, at der skal være særlige regler for nogle bestemte grupper, må man også kunne argumentere for, hvorfor man ønsker særlige regler; hvis det f.eks. er arbejdsmiljøregler, det drejer sig om, vil jeg gerne høre, hvorfor den, der kører traktor på en økologisk bedrift, skal have en traktor, der larmer 5 dB mindre end den, der er på en traditionel bedrift. Ellers ved jeg ikke lige, hvad det er for nogle arbejdsmiljøforhold, Socialdemokraterne tænker på. Vi kan altid diskutere den slags ting, men jeg mener, vi er nødt til at have ens regler for arbejdsmarkedsvilkårene her.

Men det vil jeg overlade til beskæftigelsesministeren. Jeg kan se, han nogle gange er i salen her. Det er nok, fordi han er så interesseret i det lovforslag her, at han gerne vil følge med i det. Tak.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er der en enkelt kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg står her med Politiken fra mandag den 18. februar. I den hedder det: Danmark bruger hvert år ressourcer på behandling af arbejdsulykker, der måske kunne være undgået, hvis de var blevet anmeldt. Jeg står også her med et yderligere citat, hvori der står: Inden for landbruget er antallet af dødsfald ved arbejdsulykker steget fra 51 i 2003 til 58 i 2006. Jeg kunne komme med mange flere citater.

Synes hr. Dohrmann, at det er en måde at gå ud og præsentere, at man sådan set er imod, at der bliver skrevet ind, at man sikrer sig, at ting bliver anmeldt, og at tingene sådan set er i orden? Vi lægger stor vægt på, at det her økologimærke giver os den sikkerhed, som der ligger i, at man netop skal have tingene i orden.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Jørn Dohrmann(DF):

Jamen det er der jo ikke nogen, der kan være uenig i. Vi mener bare, det er forkert at tage nogle enkelte tal fra 2003 og 2006 og bruge dem til at argumentere for sine synspunkter. Hvorfor skal der ikke være orden på det landbrug, hvor der dyrkes traditionelle afgrøder, hvor det altså ikke er økologisk? Hvorfor skal det ikke være kraftoverførselsaksler, der er afskærmet på de brug, hvorfor skal det ikke være traktorer, som ikke larmer på de brug? Jeg spørger bare. Hvorfor skal der ikke være ens regler?

Der er jeg bare nødt til at sige, at når vi har nogle klare regler, så skal de gælde og håndhæves, uanset om det er et økologisk landbrug, eller om det er et traditionelt landbrug. For ellers kan vi også lave regler bare for at lave regler, og det er ikke det, Dansk Folkeparti står for. Vi vil gerne have klare, gennemsigtige regler, som alle har gavn af.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Ole Vagn Christensen(S):

De der undskyldninger! Selvfølgelig skal der være ens regler. Men det, det handler om, er, at den part, der ønsker at være økolog, har et større ansvar over for, at det også bliver overholdt, fordi han ved, han kan miste sin produktion. Der er en væsentlig forskel.

Jeg ved ikke, om hr. Dohrmann vil have, at det er samme regler, vi skal have skrevet, når der er nogle, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, og at de så skal kunne fratages retten til overhovedet at have lov til at have en driftsform inden for landbruget. Er det det, hr. Dohrmann vil nå frem til? Jeg vil meget gerne have, at der af hensyn til samfundet er ordnede forhold vedrørende det, man har forpligtet sig til, men jeg mener, at den måde, hvorpå vi kan vise respekten over for økologimærket og over for de ansatte, er ved at leve op til det. Men jeg forstod også på det, hr. Dohrmann tidligere sagde, at han var villig til at snakke om de her ting, så det er ikke noget med, at det er en afvisning. Sådan forstod jeg det første indlæg. Men nu er jeg selvfølgelig meget interesseret i, om ikke man interesserer sig for de mennesker, der er beskæftiget inden for det her område.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Jørn Dohrmann(DF):

Jeg hørte også hr. Ole Vagn Christensen sige, at der skulle være ens regler. Det var i hvert fald med i sætningen. Men det, jeg så gerne vil have at vide af hr. Ole Vagn Christensen, er, at hvis det er, at den økologiske landmand bliver taget i at køre med sin vogn uden baglys ude på landevejen, skal det så koste ham økologimærket? Jeg spørger bare, for det kunne jo være ret interessant, om det var det, der skulle være konsekvensen. Hvis en landmand med traditionel drift bliver taget, kan det ikke koste ham andet end bøden. Men det synes jeg også skal være konsekvensen for den økologiske landmand, at det er bødebeløbet, han mister. Hvorfor skulle det have den yderligere konsekvens, at han skulle miste sit Ø-mærke?

Det forstår jeg ikke, men jeg vil gerne diskutere det her. Jeg er bare nødt til at have nogle klare eksempler på, hvad det egentlig er, vi diskuterer. Er det sådan nogle små bagateller, eller er det andre ting? Jeg har bare ikke hørt nogen eksempler.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Kristen Touborg.

(Ordfører)

Kristen Touborg(SF):

SF synes, at lovforslaget her er en forbedring på en række områder. Vi vil gerne kvittere for, at man - vel på grund af et folketingsvalg - fik nedlagt et ministerium, sådan at vi ikke fik noget miskmask med, at økologien kom til at ligge i indtil flere ministerier med deraf følgende risiko for, at der ville være usikkerhed om, hvordan reglerne egentlig var. Så vi vil helt klart præcisere, at det er godt, at vi nu får en fælles lov for økologien igen.

Men vi synes, man skal gå videre end det, der lægges op til i loven her. Vi synes, loven er et skridt på vejen, men vi synes, man sagtens kan have større ambitioner end det, der ligger her. Socialdemokratiets ordfører foretog en lang opremsning af, hvad Socialdemokratiet gerne ville have der skulle foretages videre på det her område. Den skal jeg ikke gentage, det ser jeg ingen grund til. Men Socialdemokratiet skal ikke have utak for at være kommet med den, for jeg har det da sådan, at jeg stort set er enig i det hele, og at vi skal have gjort noget ved det. Derfor synes jeg sådan set, det er udmærket at få den opremsning af, hvad det er for områder, vi stadig væk mangler, selv om vi nu kommer et skridt på vejen med loven her.

Jeg vil godt tage specielt fat i landdistriktslovgivningen, fordi jeg mener, at det er her, der er nogle muligheder i, at vi omlægger. Når vi nu skal ind og have sundhedstjekket på landdistriktslovgivningen inden ret længe, mener jeg, det er meget vigtigt, vi er opmærksomme på, at vi får kanaliseret midler over, sådan at vi får nogle bedre forhold for økologien. Vi er i en situation nu, hvor der faktisk kan afsættes meget, meget større mængder af økologiske produkter end dem, vi kan frembringe, og derfor er der behov for, at der bliver lagt mere vægt på, at vi får omlagt i et større omfang end det, der er lagt op til. Der vil landdistriktsstøttelovgivningen lige bestemt være det, der kan anvendes i den sammenhæng. Så jeg håber meget på, at vi i forbindelse med den virkelig får fat i, at vi der får kanaliseret nogle flere midler over, sådan at vi får langt større arealer omlagt end det, vi har set hidtil.

Jeg hører godt Dansk Folkeparti bryste sig af, at de har været stærkt medvirkende til, at økologien er gået den rigtige vej, og at vi har fået bedre forhold. Jeg kan så ikke lade være med at minde om, at det jo rent faktisk var sådan, at da vi havde landdistriktslovgivningen, gik det faktisk tilbage for økologien. Det gik ikke helt så meget tilbage, som regeringen havde tænkt, det skal medgives. Dansk Folkeparti reddede de sidste 100 kr. eller deromkring. Men det gik rent faktisk tilbage, så det var ikke noget at råbe særlig meget hurra for.

Så har der været en debat om arbejdsmiljø, og jeg skal ikke blande mig meget i den tekniske del. Jeg vil bare sige, at det jo ikke er ukendt, at netop det at have et økologisk brug betyder, at man går ud over minimumsgrænserne, og så har jeg sådan set lidt svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan gøre det på arbejdsmiljøområdet. Man gør det på miljøet, man gør det på naturen, man gør det på dyrevelfærden, hvorfor kan man så ikke gøre det på arbejdsmiljøet? Det er en af de ting, jeg synes vi skal have kigget på under udvalgsarbejdet, for jeg synes sådan set, at økologi er en helhed, og når økologerne selv kommer og beder om det her, så holder det der med, at det er synd for dem, jo heller ikke. Det er det jo ikke, for de beder sådan set selv om det. Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor vi så ikke bare skal gøre det, men det må vi jo se på.

Så vil jeg gerne til sidst spørge ministeren, hvad det er for en underlig logik, der er i den afvisning af Det Økologiske Fødevareråds melding om, at man ønsker at få de rekreative områder omfattet af økologiregistreringen. Jeg vil rent ud sagt gerne have ministeren til at forklare, hvad det betyder, når der står i den her afvisning: Under det lovforberedende arbejde kom det imidlertid frem, at der ikke på nuværende tidspunkt er et konkret behov for en sådan udvidelse. Under hensyntagen hertil er anbefalingen ikke udmøntet i lovforslaget.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad der står. Regeringen har for 2-3 år siden brystet sig af, at vi nu skulle ud og gøre noget for golfbanerne, have pesticidforbruget ned osv. Hvad er det så, der gør, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at bringe pesticidforbruget ned på de her rekreative områder? Jeg forstår det simpelt hen ikke, så jeg ser frem til det svar, som ministeren forhåbentlig kommer med.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Var der en kort bemærkning? Det er der. Hr. Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann(DF):

Jeg vil bare godt spørge hr. Kristen Touborg: Hvis det er sådan, at der er et så stærkt ønske fra Økologisk Landsforening, eller hvem det nu er, der gerne vil have nogle andre regler på området her, er der så noget i vejen for, at man kan lave nogle frivillige aftaler med de økologiske bedrifter derudeomkring, hvor man f.eks. siger, at man vil overholde nogle andre arbejdsmiljøregler? Hvis man ønskede det, kunne man jo lave sådan nogle frivillige aftaler, og så indførtes der jo ikke en masse ekstra bureaukrati ad bagdøren. Det er jo det, vi rent faktisk ville gøre, hvis vi bestemte noget fra Folketingets side, for så skulle vi jo ud og kontrollere, om alle de folk overholder reglerne, så var det ikke bedre, at de, der gerne vil have de regler, indførte dem af egen fri vilje?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Selvfølgelig kan man lave noget frivilligt, men med hensyn til det sidste, hr. Dohrmann sagde, altså om det ikke var bedre at gøre det frivilligt, er svaret nej. Det vil nemlig sådan set betyde, at man ikke kommer særlig vidt omkring.

Jeg prøvede at gøre klart, at på økologiområdet er der jo ikke minimumsregler. Økologiområdet er sådan set noget, man beder om at få lagt på sig. Man vil have lagt et kvalitetsstempel oven på det, man har i forvejen, altså oven på de almindelige minimumsregler, og så er det, jeg siger, at når man selv kommer og beder om det - og det er sådan set ikke engang kun Økologisk Landsforbund, der gør det. Det er faktisk hele landbruget, det er alle dem, der er repræsenteret i rådet, der siger, at de synes, det ville være en god idé, og så har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor vi ikke skulle slå til og sige: Yes, det gør vi!

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Jørn Dohrmann for endnu en kort bemærkning.

Jørn Dohrmann(DF):

Jamen så er det jo bare endnu mere uforståeligt. Hvis der er så mange, der gerne vil have det her, hvorfor kan de så ikke bare sige: Ved I hvad, så laver vi også selv et kontrolorgan for de virksomheder, som gerne vil være med i den frivillige aftale. Det må jo også have noget at sige, at man selv indgår i et partnerskab på området, så jeg vil bare spørge hr. Kristen Touborg, om han ikke kan se, at det kunne være en løsning at tilbyde den frivillige aftalemodel i stedet for at skulle tvinge nogen til noget, hvis der nu viser sig at være et flertal i Folketinget, som ikke ønsker at indføre det med tvang.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Jeg tror, at det, der går skævt for hr. Dohrmann, er, at han ikke gør sig klart, at den økologiske tanke er en helhed. Hvis man bliver økolog, er det, fordi man har den grundholdning til tingene, at man faktisk ønsker, at bedriften som en helhed skal være bæredygtig og ordentlig hele vejen rundt.

Så undrer det mig såre, at når landbruget selv kommer med nogle anbefalinger - og det gør det på tværs af alle organisationer osv. - hvorfor siger man så, som ministeren jo gjorde i første omgang, at det kan man ikke se der er nogen grund til at gøre nu.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er yderligere en kort bemærkning. Hr. Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted(DF):

Ja tak.

Nu må hr. Kristen Touborg undskylde mig, hvis det er blevet nævnt, hvad det er, man specielt ønsker vedrørende arbejdsmiljøloven, for sådan som det er i dag, er økologiske bedrifter jo også omfattet af arbejdsmiljøloven; det er alle virksomheder. Men hvad er det, de specielt ønsker ud over det, der ligger i arbejdsmiljølovgivningen i dag? Det kan godt være, hr. Kristen Touborg har været inde på det. Så har jeg ikke været til stede og har ikke hørt det, men som arbejdsmarkedsordfører kunne det jo være interessant at høre det.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Jeg har ikke været specifikt inde på, hvad det er, man specielt ønsker, men jeg har snakket med Økologisk Landsforbund i går, og det var meget stort ønske fra forbundet, at anbefalingen kørte igennem. Jeg kan henvise hr. Bent Bøgsted til at læse anbefalingen og derigennem se, hvad det er, man lægger vægt på.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Bent Bøgsted for endnu en kort bemærkning.

Bent Bøgsted(DF):

Jeg må jo indrømme, at jeg ikke sidder som fødevareordfører. Jeg er godt nok med i Fødevareudvalget, men har været travlt beskæftiget med alt muligt på arbejdsmarkedsområdet, og det jo svært for os hernede i salen at forstå, hvad det er, hr. Kristen Touborg mener, når hr. Kristen Touborg ligesom ikke vil oplyse, hvad det er, man specielt gerne vil have, når det ikke ligger i arbejdsmiljølovgivningen i dag.

Som det er nu, har vi jo en meget omfattende arbejdsmiljølovgivning, der dækker stort set alt, og jeg har svært ved at se, hvad det specielt skulle være, økologerne kunne forlange af arbejdsmiljølovgivningen, som vi ikke kan tilbyde dem i dag.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Det vil jeg foreslå at vi undersøger i forbindelse med udvalgsarbejdet, og jeg vil godt forpligte mig til at komme tilbage til hr. Bent Bøgsted på det tidspunkt.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Foreløbig er der yderligere tre korte bemærkninger. Først er det hr. Jens Vibjerg.

Jens Vibjerg(V):

Ja tak.

Altså, nu rabler det da vist lidt for SF's ordfører på området, hr. Kristen Touborg. I hvert fald som jeg hører det, foreslår ordføreren noget, som han ikke aner noget om indholdet af, og det er da lidt mærkeligt at stå her på Folketingets talerstol og foreslå nogle arbejdsmiljøregler, som man ikke kender indholdet af. Var det ikke en idé, at ordføreren, inden han foreslår det, lige sætter sig ind i, hvad det handler om? Var det ikke en god idé?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Der ligger en anbefaling fra det rådgivende udvalg, og det er den anbefaling, jeg henholder mig til som ordfører.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Hr. Jens Vibjerg for endnu en kort bemærkning.

Jens Vibjerg(V):

Jamen vil det sige, at bare der er nogen, der kommer med en anbefaling, tager hr. Kristen Touborg den for gode varer? Så kan jeg godt komme med mange gode anbefalinger til hr. Kristen Touborg, hvis det er den måde, hr. Kristen Touborg arbejder på.

Her plejer vi jo normalt at sætte os ned og vurdere de forslag, der kommer, og vurdere, om de netop passer ind i det, vi arbejder med, men at begynde at blande arbejdsmiljølovgivningen ind i økologiområdet er jo helt ude i hampen. Vi har en arbejdsmiljølovgivning, der gælder for alle, der er i arbejde her i samfundet, og hvis man nu skal til at have specielle regler for hvert enkelt fagområde, bliver det jo en jungle uden lige. Ingen mennesker vil kunne finde ud af, hvordan de skal gebærde sig, så jeg synes rent faktisk, at inden ordføreren foreslår, at man skal begynde at lave nogle særregler for det økologiske område, skal ordføreren i hvert fald lige sætte sig ind i, hvad det handler om.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Jeg ved ikke, om udtrykket »helt ude i hampen« er et parlamentarisk udtryk, men jeg tror, at alle forstod det, så værsgo til ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Efter min opfattelse er udtrykket »helt ude i hampen« altså et udmærket udtryk. Det kunne oven i købet falde inden for økologilovgivningen, hvis det endelig var, så det har jeg ingen problemer med.

Først vil jeg godt sige, at det jo ikke er et hvilket som helst udvalg, der foreslår det her. Men mit budskab er, at når man selv ønsker at gå videre på økologiområdet, synes jeg, vi skulle give mulighed for det og i hvert fald give mulighed for at undersøge, hvilke konsekvenser det vil få, og ikke bare læne sig tilbage som arbejdsmarkedsordfører og sige, at det her har vi gjort godt nok, så det er sådan set ingen grund til at gøre mere ved. Det er en hel lang række organisationer, der foreslår det, så jeg er lidt uforstående over for, at man er så bedrevidende, at man end ikke vil diskutere det.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er der en kort bemærkning til fru Tina Nedergaard.

Tina Nedergaard(V):

[Lydudfald] . interesse, så kan man sige det på den måde, at de økologiske brug til enhver tid jo kan lave skrappere krav til, hvordan de vil leve op til arbejdsmiljøreglerne, end lovgivningen gør. Det er bare ikke helt det, vi drøfter.

Altså, jeg kommer simpelt hen i tvivl om, hvor vi står nu. For så vidt at vi vidste, hvad forslaget fra hr. Kristen Touborg gik ud på, kunne vi forholde os til, hvilke fordele det var, at medarbejderne skulle have i de økologiske brug.

Men jeg er nødt til at vende tilbage til det, spørgsmålet går på: Altså, hvis der er nogle ting vedrørende arbejdsmiljøreglerne, som man mener bør forbedres, hvorfor skal det så kun gælde i forhold til økologiske brug? Hvorfor er det ikke noget, man vil overføre til hele arbejdsmarkedet? Altså, hvis det virkelig er noget godt og vigtigt for medarbejderne - og jeg er ikke på nogen måde ironisk - er det vel væsentligt, at alle, der er ansat i danske virksomheder, nyder godt af det, og ikke kun de, der arbejder inden for økologien.

Derfor er mit spørgsmål: Hvorfor ikke arbejde med det her i forhold til de generelle arbejdsmiljøregler, hvis man ønsker at forbedre nogle ting for medarbejderne?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Jamen det kunne sagtens være sådan, at der kunne være grund til at kigge på hele arbejdsmarkedsområdet, det skal jeg ikke kloge mig på sådan lige her og nu. Der ligger en anbefaling fra udvalget, og så vil jeg bare henholde mig til, at det jo er sådan, at hele økologitanken hviler på, at man faktisk går videre end minimumslovgivningen. Det er det, man har sagt også inden for det her område, nemlig at man ønsker at gøre det lidt bedre end det almindelige. Det er sådan helhedsbetragtningen i økologien.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fru Tina Nedergaard for endnu en kort bemærkning.

Tina Nedergaard(V):

Det anerkender jeg fuldt ud, når det gælder dyrevelfærd, når det gælder natur, og når det gælder miljø. Det er sådan set det, der karakteriserer økologien. Men jeg synes immer væk, at der dog er forskel på at forholde sig til det aspekt og på at forholde sig til, hvordan medarbejdere behandles i danske virksomheder. Det er der, hvor jeg synes at det er væsentligt med nogle nationale minimumsstandarder, uafhængigt af hvor man er ansat.

Når hr. Kristen Touborg så gør det modsatte gældende, nemlig at man synes, at der skal gælde særlig gode og favorable vilkår inden for økologien, savner jeg simpelt hen en begrundelse for, hvorfor det skal være særlig godt at være ansat inden for de økologiske brug frem for andre. Vores udgangspunkt er, at det er hele niveauet, der samlet set hele tiden skal løftes, sådan som regeringen også har lagt op til gennem flere år.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Hvis jeg skal forstå Venstres ordfører derhen, at det er et tilsagn om, at man vil se på arbejdsmiljøforholdene i øvrigt og forbedre dem generelt og under hensyntagen til det her, så vil det da være ganske udmærket. Jeg skal bare gentage, at det, der er økologernes opfattelse, er, at de faktisk ønsker at gøre det lidt bedre.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er der en yderligere kort bemærkning. Den er fra hr. Ole Vagn Christensen.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at økologimærket er det, der har gjort, at man har indgået nogle forpligtelser over for hinanden og dermed ligesom fortalt, hvad det er for nogle forhold, og hvad det er for nogle vilkår, der skal være, når vi taler om økologisk producerede varer. Hvis vi skal have arbejdsmiljøet, altså de ansattes vilkår, med ind som et formål i loven, for at vi også kan få det i økologimærket, så er det vel her, det væsentlige ligger, nemlig at hvis vi skal have økologimærket gjort til et mærke, der også er respekt om, når det handler om arbejdsmiljø, er vi vel nødt til også at have arbejdsmiljøet skrevet ind i selve formålsparagraffen.

Det handler jo ikke om, at vi skal gøre det så specifikt, at vi skal sige: De der ting hører med, og de der ting hører ikke med. Men vi skal sikre os, at vi sådan set har arbejdsmiljøet fuldt ud dækket ind, når det drejer sig om de økologiske produkter.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Det er, som jeg har sagt et par gange, nogle helhedstanker, man gør sig som økolog, og derfor er det sådan, at man ønsker, at det hele vejen rundt er i orden med den produktion, man har. Det gælder i forhold til natur, i forhold til miljøet, i forhold til arbejdsmiljø, dyrevelfærd osv. Det er hele grundtanken i det, og derfor ønsker man faktisk at have mulighed for at få økologimærket til at dække hele vejen rundt.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for den sidste korte bemærkning.

Ole Vagn Christensen(S):

Derfor bliver mit spørgsmål også ganske enkelt: Vil det sige, at det netop for at have helheden dækket ind er nødvendigt, at også arbejdsmiljøet fremgår af økologimærket og dermed også af formålsparagraffen - er det rigtigt forstået?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Kristen Touborg(SF):

Det er det, økologerne har givet udtryk for at de ønsker, og derfor er det sådan, ja.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen.

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

L 73, som er et forslag til en økologilov, støtter Det Konservative Folkeparti fuldt ud. Det betyder en modernisering af økologiloven og fødevareloven, som er blevet sammenskrevet i det nye lovforslag.

Der er en stigende interesse for produktion af økologiske produkter, og samtidig hermed er der også stor interesse for og en stigende efterspørgsel efter de økologisk producerede varer.

Det er understreget i lovforslaget, at der ved økologiske produktionsmetoder skal tages et særligt hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd m.v. Det understreges endvidere, at der skal være troværdighed omkring de økologiske produkter, og det giver sig udtryk i, at der udstedes en autorisation, som gælder for den pågældende virksomhed, som producerer økologivarer. Ved misligholdelse af den økologiske bedrift, man er i besiddelse af, kan man miste sin autorisation og vil ikke på nogen måde kunne starte med en ny virksomhed. En autorisation er en personlig ting, som man kan opnå.

Lovforslaget betyder endvidere, at forbrugerne kan være sikre på, at det er økologiske varer, de er forbrugere af, og at de kan være sikre på, at de varer, som de køber ind, er produceret under økologiske former.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er en enkelt kort bemærkning: Hr. Ole Vagn Christensen.

Ole Vagn Christensen(S):

Hr. Knud Kristensen kan sikkert nok regne ud, hvad det er, jeg vil spørge om. For at understrege det lidt vil jeg citere fra Politiken den 18. februar:

»Landbruget har en markant stigning i dødsulykker og i øvrigt en stigning på 30 procent i anmeldte arbejdsskader. Jo flere rigtige og præcise data, vi har, jo bedre er vi i stand til at arbejde målrettet for at forbygge arbejdsskader«, siger Per Malmros. »Og her er vi fremme ved et andet problem, som analysen peger på. Nemlig at blot hver anden arbejdsskade bliver anmeldt til Arbejdstilsynet«.

Det drejer sig altså om landbruget.

Finder hr. Knud Kristensen, at De Konservative på den baggrund ikke kan acceptere, at vi sådan set får alle de her ting frem i lyset, og at vi bruger økologien, når de økologiske landmænd selv er kommet frem til, at de sådan set får manifesteret, at de i hvert fald ikke er dem, der ikke anmelder deres arbejdsskader?

Synes hr. Knud Kristensen, at det er et urimeligt forlangende, når økologerne selv kommer og tilbyder, at det her skal de nok løse?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Knud Kristensen(KF):

Jeg vil sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det er sådan, at det jo ikke er hørt endnu, at man med en økologilov også kan lave økologiarbejdsmiljøbestemmelser. Jeg synes, at vi har nogle gode arbejdsmiljøbestemmelser, som dækker landbruget, som dækker erhvervet, og som dækker generelt hele vejen rundt. Det, det handler om inden for landbruget, uanset om det er økologi, eller det er det traditionelle landbrug, er ganske enkelt, at man også får anmeldt de forskellige arbejdsskader, der sker.

Nu er økologi i dag, kan man sige, ikke alene nogle enkelte småbrug, men også større brug, som netop producerer økologiske varer, og derfor mener jeg, at det arbejdsmiljøprogram, som vi har, dækker landbruget, dækker det økologiske landbrug og dækker erhvervet som sådan.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg forstår ikke den bagstræveriske holdning hos hr. Knud Kristensen, når det er økologerne selv, der kommer og siger: Vi vil ikke have sådan et billede til at stå af os som det, der blev nævnt her. Nej, vi vil være med til at leve op til at efterleve de regler, der eksisterer. Det er på den baggrund, at vi har vores mærke. Det er den måde, vi beskytter det mærke på, og det er den måde, vi giver det kvalitet på.

Jeg forstår faktisk ikke, at hr. Knud Kristensen afviser en sådan tankegang fra økologerne, nemlig at de faktisk vil være med til at styrke renommeet for økologien, og at man helt ser bort fra det fra De Konservatives side.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Knud Kristensen(KF):

Jeg synes ikke, at vi fra Det Konservative Folkepartis side ser bort fra noget. Jeg synes, jeg understreger, at man til hver en tid skal leve op til de arbejdsmiljøregler, der er hele vejen rundt.

Nu er det sådan, at jeg jo også har talt med økologer. Der er jo egentlig mange økologer, og de større økologiske brug har jo også arbejdskraft, der kommer udefra og ind på den enkelte bedrift, og der må det være sådan, at vi har ét sæt arbejdsmiljøregler, der gælder for branchen som sådan, om det er det ene eller det andet. Hvis der er nogle økologer, der gerne vil fremhæve nogle ting, synes jeg også, at der skal være frihed til, at man netop på det enkelte brug kan sætte nogle specielle regler op med en speciel etik omkring arbejdsmiljøproblematikken.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører fru Bente Dahl.

(Ordfører)

Bente Dahl(RV):

Hvad nu, hvis vi havde den ambition, at 25 pct. af landbrugsarealet skulle være økologisk i 2023? Hvad nu, hvis vi havde den ambition, at markedsandelen af de økologiske fødevarer skulle udgøre 25 pct. i 2023? Hvad nu, hvis vi havde den ambition, at eksporten af økologiske fødevarer skulle udgøre 2-3 mia. kr. i 2023?

I Det Radikale Venstre er vi så ambitiøse. Vi har en vision om, at Danmark skal være verdens førende økologiske fødevareproducent i 2023. Ligesom Sverige er kendt for Volvo, Finland for Nokia og Belgien for chokolade, skal Danmark være kendt for de sundeste, de mest velsmagende og de mest bæredygtige fødevarer. Det fremsatte forslag om en økologilov er et skridt på vejen, men meget lidt ambitiøst. Ikke overraskende mener vi, at der skal sættes flere og mere omfattende tiltag i værk for at komme vores vision i møde.

Med de regler og lovændringer, som regeringen lægger frem her, har regeringen til hensigt at lave en ramme. Økologiloven skal være en ramme, der sikrer den fremtidige udvikling for økologien fra jord til bord. Loven skal desuden medvirke til udbredelsen af økologisk produktion og imødekomme forbrugerens efterspørgsel efter økologiske produkter. Endelig skal loven sikre økologiens troværdighed over for forbrugeren.

Det er vi selvfølgelig positive over for i Det Radikale Venstre, og derfor kan vi se en lang række udfordringer foran os: Vi kunne tage fat på omlægningsfremme, eksportfremme, forskning og forsøg, genetisk mangfoldighed - det giver nye råvarer og mindre biologisk sårbarhed. Vi kunne se på kvalitetsmærkeordningen, omlægning af landbrugsordninger til miljø- og dyrevelfærdsstøtte, og ikke mindst kunne vi arbejde med grønne indkøb, hvor regeringen kunne gøre lidt mere - for ikke at sige meget mere - med hensyn til økologisk skolemad og i andre offentlige institutioner fremme de forhold. Der er nok at tage fat på, men det nævner lovforslaget ikke så meget om, og det vil jeg kigge på i udvalgsarbejdet.

Jeg har andre gode eksempler på, hvad man kunne arbejde med. I områder, hvor der er lav husdyrbelægning, kunne man støtte byggeriet af nye stalde i det åbne land, hvor der er mangel på økologiske produkter til økologisk fjerkræ-, kvæg- og svineproduktion, sådan at man får bygget nogle nye stalde dér i det åbne land, hvor vi mangler husdyr. Vi har en skæv husdyrfordeling i Danmark på det økologiske område. På denne måde vil vi nedsætte transportbehovet og CO2-udslippet, og vi vil få en hel række gode ting med.

I Det Radikale Venstre har vi sat 150 mio. kr. af på vores finanslovforslag, der lige nu forhandles. Det er et beløb, der skal bruges til indfasning af den lange række forslag, vi har i vores økologiplan. Hvor er regeringen henne i det? Kan ministeren rokkes til at sætte midler af til forsøg med nye tiltag? Hvordan tror regeringen at økologien kan udvikles, hvis ikke der gøres noget mere aktivt og satses nogle flere midler på det?

Vi er positive over for ethvert økologisk skridt i den rigtige retning, så vi stemmer for L 73, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg vil forsøge at få regeringen rokket flere skridt med i den økologiske retning under udvalgsbehandlingen.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Og så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg bare meddele, at Enhedslisten også kan støtte lovforslaget.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Tak for det. Så er det fødevareministeren.

Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen):

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Dermed bliver der jo fint fulgt op på den førstebehandling, vi nåede inden folketingsvalget. Jeg glad for, at der er de samme positive tilkendegivelser nu med det nye, samlede lovforslag.

Jeg har kun behov for at knytte et par enkelte bemærkninger til det, der er sagt. Jeg må jo især sige til hr. Ole Vagn Christensen, at jeg ser frem til, at Socialdemokraterne igen præsenterer deres mange visioner for, hvad der skal ske på det her område. Det er jo positivt at høre, at Socialdemokraterne har så mange interesser, og jeg tror, at det vil vække interesse at opleve, at Socialdemokraterne så også vil være villige til at gå ind i forhandlinger, og at Socialdemokraterne vil påtage sig et ansvar for, hvad der sker på de forskellige områder. Der er jo ingen tvivl om, at min linje er en åben linje i forhold til at samle brede flertal her i Folketinget.

Om hele den her diskussion om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøbestemmelser og om, hvorvidt de skal være indeholdt i denne lovgivning, vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at det er blevet kommenteret tilstrækkeligt af en række ordførere, ikke mindst af ordførerne fra Dansk Folkeparti og fra Venstre, med hensyn til hvorfor der skulle prioriteres på det her område. Men det var vel også en meget rammende diskussion, som bl.a. hr. Bent Bøgsted rejste, om, hvad der egentlig så overhovedet skulle være indholdet, og hvad de ekstraordinære krav på det her område skulle være. Jeg er helt enig i det, der er blevet sagt om, at arbejdsmiljøreglerne må gælde, og at de må gælde inden for alle sektorer, og vi skal ikke til at splitte det regelsæt op, afhængig af hvilken produktion der er tale om. Så det er begrundelsen for, at vi holder fast i, at det bliver reguleret i arbejdsmiljølovgivningen og så i øvrigt gælder generelt.

Så var der et spørgsmål fra især hr. Kristen Touborg vedrørende de rekreative områder, og hvorvidt man skulle udvide Ø-mærkningen til også at omfatte sådanne områder. Den diskussion havde vi også i efteråret, hvor jeg jo tilkendegav, at jeg godt vil være åben over for et sådant forslag, jeg vil gerne være med til at se nærmere på det, men det rækker langt videre, i forhold til at vi jo så skal have en diskussion om, hvad det er for nogle karakteristika, der gør sig gældende for de her rekreative områder. Hvad er det for nogle kriterier, der skal sættes op, for at man så kunne finde en sådan mærkningsordning? Det vil jeg gerne være med til at snakke videre om, men jeg synes, at vi skal være meget opmærksomme på, at den store tillid, der er til Ø-mærket, ikke bliver udvandet, ved at vi måske inddrager alt for mange ting på det her område. Men jeg vil gerne være med til at se på den interesse, der måtte være for at opstille regelsæt også på andre områder.

Så var hr. Kristen Touborg også inde på anvendelsen af landdistriktsmidler, og jeg har allerede nu, inden forhandlingerne for de kommende overhovedet er gået i gang, noteret mig, at der er rigtig mange gode ønsker til, hvad vi kan anvende landdistriktsmidlerne til. Der er mange forslag, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan pengene skal fordeles. Vi har fra regeringens side lagt op til nogle pejlemærker for de forskellige områder, men det bliver jo så noget, vi vender mere tilbage til, når de egentlige forhandlinger om, hvordan de fremover skal prioriteres, går i gang.

Fru Bente Dahl synes, at jeg godt kunne have været lidt mere ambitiøs i forhold til det lovforslag, der ligger, men bakkede jo i hvert fald op om det foreliggende lovforslag. Der, hvor jeg måske studser lidt over efterlysningen af større ambitioner, er ved forslaget om, at der skal sættes midler af til forsøg med nye tiltag, for det er jo faktisk noget, vi allerede i dag gør i endda meget vidt omfang: Der bliver både afsat midler til forskning på det økologiske område, og der er midler inden for innovationsloven, der går til det økologiske område, og det synes jeg også de skal. Jeg er jo helt enig i, at vi netop skal satse meget på både forskning og innovation også inden for det økologiske område.

Det gør vi allerede meget i dag, og det, som jeg kan sige, er, at jeg jo arbejder videre med nogle nok så store ambitioner om, at vi er foregangsland inden for forskning i økologien og de metoder, man kan tage i anvendelse, og har en række kontakter. Jeg forventer her i løbet af foråret at foreslå ændringer omkring det forskningscenter, vi allerede har i dag, hvor vi ændrer det til, at det bliver mere internationalt præget, og at vi i det hele taget gør meget mere ud af at koordinere på internationalt niveau, fordi vi dermed kan udnytte ressourcerne meget bedre. For det er nogle af de samme problemstillinger, som vi alle sammen i dag mangler at få forsket yderligere i.

Endelig kan jeg sige, at til sommer kommer der en vidensyntese omkring hele det økologiske område, hvor vi vil se nærmere på, hvad det er for nogle udfordringer, der ligger, hvad det er for nogle muligheder, og hvad der måtte være af barrierer, sådan at vi får et samlet grundlag at vurdere ud fra med hensyn til, om der bør ske nogle ændringer bl.a. af prioriteringen af de økonomiske midler, om rammerne er i orden, som de er, eller om der skal fokus på noget andet end det, vi har gang i dag. Den vidensyntese kommer altså til sommer, og jeg mener, at den vil kunne give os et meget solidt grundlag for en videre diskussion om, hvordan vi bedst sikrer en god fremgang for økologien i Danmark.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Ole Vagn Christensen(S):

Jeg er nødt til at kvittere for den bemærkning, der kom om os som forhandlere. Det er da klart, at vi er villige til at indgå i forhandlinger om vores synspunkter, som vi også har lagt frem her. Vi håber også ved det, at ministeren har udtrykt et ønske herom, at det også skal føre frem til, at der er en vis respekt for hinandens synspunkter, således at vi kan mødes og tage den nødvendige holmgang. Enten er vi bagefter uenige, eller også er vi tilfredse eller utilfredse begge to, fordi vi sådan set ikke fik gennemført alt det, vi gerne ville.

Men så kan jeg heller ikke lade være med at stille det spørgsmål om arbejdsmiljøet, for her er det lagt op, som om der skal være en forskel på, om det er det ene sted eller det andet sted. Det er ikke det, vi har talt for. Vi har talt for respekten for, at man opfylder - og man ved, hvad det koster, hvis ikke man opfylder dem - de her bestemmelser, for dem har man sådan set vedgået, ved at man har sit økologimærke.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fødevareministeren.

Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen):

Altså, det der med respekt for hinandens synspunkter afhænger jo meget af, hvilken argumentation man fører i marken. Det problem, jeg har med hr. Ole Vagn Christensens ønske om, at arbejdsmiljøet eksplicit skal fremhæves i økologiloven, er, at jeg synes, at det er noget underligt noget, at man vil have, at det skal have nogle bestemte konsekvenser på et område og nogle andre på et andet område. Den avisartikel, som hr. Ole Vagn Christensen har henvist til flere gange, omfatter jo landbruget som sådan. Hvorfor er det så ikke til landbruget som sådan, at man vil stille nogle krav? Hvorfor går Socialdemokraterne specifikt efter den der opsplitning med hensyn til, om det er konventionel eller økologisk landbrugsproduktion, der finder sted?

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Ole Vagn Christensen(S):

Godt nok er kravene der, men det er sådan set efterlevelsen af de krav, det handler om. Hvis man modtager sit økologimærke, forpligter man sig også til at opfylde de krav, der i dag eksisterer i lovgivningen. Det er på den måde, at økologerne selv ser, at de på den her bane kan få en stor fordel ved at vise forbrugerne og medarbejderne den tillid i det fællesskab, der er i den helhed, der ligger omkring økologi. Det håber jeg at ministeren har forstået. Der er altså tale om, at man her indgår en gensidig aftale om, at man overholder de forpligtelser, som man har, for man kender konsekvenserne.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ministeren.

Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen):

Jeg har forstået, at Socialdemokraterne ønsker, at der skal være en særlig lovgivning angående arbejdsmiljø, når det drejer sig om den økologiske produktion. Jeg har bare ikke forstået synspunktet, og jeg er uenig i synspunktet, for jeg synes, det er noget underligt noget at sige, at arbejdsmiljøet er vigtigere for de medarbejdere, der er i den økologiske produktion, end for de medarbejdere, der er inden for alle andre produktionsområder. Der vil jeg altså fastholde at vi skal have et ensartet sæt af arbejdsmiljøregler, og at det er alle, der er forpligtede til at efterleve det regelsæt, der gælder.

Fjerde næstformand(Helge Adam Møller):

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen):

(Talen er under udarbejdelse)

Fjerde næstformand():

(Talen er under udarbejdelse)