Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Dato             17. november 2006

J nr.  004-u03-5

 

 

Folketingsmedlem Martin Lidegaard (RV) har den 7. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 638, som jeg hermed skal besvare.

./.       Svaret vedlægges i 80 eksemplarer.

Spørgsmål nr. S 638:

»Vil ministeren oplyse, om ministeriet i den kommende energistrategi fortsat vil basere sig på en fremskrivning af energiforbruget med ca. 1 % om året i betragtning af, at hverken den 25-årige fremskrivning fra 1996 i forbindelse med Energi 21 eller den nye fra Energispareredegørelsen i maj 2003 har vist sig at holde stik, da bruttoenergiforbruget har været konstant i perioden 1995-2005 dækkende over en stigning i transportsektoren og et fald i de resterende sektorer?«

Svar:

Der er ikke taget endeligt stilling til forudsætningerne for nye fremskrivninger i det kommende nationale energiudspil.

I forbindelse med Energistrategi 2025 blev der udarbejdet en fremskrivning med basisforudsætninger om energipriser med videre og med indregning af den forventede effekt af Energispareaftalen af 10. juni 2005. Denne fremskrivning viser et endeligt energiforbrug excl. transport i 2013 på 430 PJ, svarende til et fald i forhold til 2003 som forudsat i Energispareaftalen. Efter 2013 er der anvendt en grov beregningsforudsætning om et uændret endeligt energiforbrug excl. transport på 430 PJ.  Der er således lagt et svagt faldende energiforbrug til grund, når der ses bort fra transport. Med hensyn til transportenergiforbruget viser fremskrivningen en fortsat vækst. Det samlede resultat er en vækst i det endelige energiforbrug incl. transport på 0,3 % årligt fra 2005 til 2025.  Væksten i bruttoenergiforbruget, inkl. transport og korrigeret for udsving i den årlige nettoeleksport, er 0,2 % årligt.

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen