Til

Folketingets Lovsekretariat

 

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 2236 indleveret af Per Clausen (EL).

 

Kristian Jensen

                                                                  /Lene Skov Henningsen


Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om afgiftsfritagelsen for brintbiler i regeringens energiplan er gældende fra d.d., og om den er knyttet til bestemte teknologier for udnyttelse af brint til transportformål?

 

Svar:

En afgiftsfritagelse for brintbiler skal ske gennem lovændring. Der vil blive tale om ændringer i love om registreringsafgift, ejerafgift samt vægtafgift. Der er endnu ikke udarbejdet lovforslag, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse om virkningsdatoen for fritagelsen.

Af samme grund er det endnu ikke fastlagt, hvilke krav til teknologi, sikkerhed mv. der skal opfyldes for at en bil er afgiftsfritaget.