Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
Bilag 74
Offentligt
260794_0001.png
260794_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETNordgruppen

REFERAT

EUK j.nr. 400.A.5-0-0Den 23. marts 2006
Rådsmøde (almindelige anliggenderog eksterne forbindelser) den 20.marts 2006.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006

Der konstateredes generel utilfredshed med formandskabets tilgang, idet det seneste konklusi-onsudkast ikke fandtes at afspejle drøftelserne i Coreper-II. Drøftelsen på rådsmødet bekræfte-de modstanden mod formandskabets introduktion af nye mål på en række områder (især indenfor energi og beskæftigelse), da hovedprioriteringen må være at implementere Lissabon-strategiens eksisterende mål. Formandskabet noterede sig alle bemærkninger. Det ventes, atteksten står uændret frem til topmødet.

2. (Evt.) Finansielle perspektiver - Ny inter-institutionel aftale (IIA)

Punktet blev taget af dagsordenen.

3. WTO/DDA

Kommissær Mandelson gav Rådet en kort redegørelse for G6-mødet i London om WTO-forhandlingerne. Mandelson fandt, at London mødet - trods alt - havde været nyttigt. Formålethavde været at begrænse forskellighederne mellem parterne specielt på landbrugsområdet ogområdet vedrørende industrielle toldsatser (NAMA). Målsætningen var ikke ganske opfyldt,men nu forstod man da hinanden bedre.

4. Det vestlige Balkan

Rådet havde en kort drøftelse med fokus på situationen i Serbien efter Milosevics død. Det vardet generelle indtryk, at situationen var håndteret godt og modent af den serbiske regering. Dervar imidlertid tale om en mindretalsregering, som var afhængig af støtte fra mere nationalistiskekræfter. Situationen var derfor skrøbelig. Blandt andet kunne det vise sig at være blevet vanske-ligere for regeringen at samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag (ICTY). I den forbin-delse blev behovet for at styrke det europæiske perspektiv fremhævet, herunder ved gennemfø-relse af de konkrete tiltag, som var indeholdt i Kommissionens meddelelse om Det vestligeBalkan, især tiltagene til øget bevægelse for mennesker over grænser og positive tiltag over forunge.

5. Mellemøsten

Rådet fortsatte drøftelserne om det fremtidige samarbejde med den palæstinensiske selvstyre-myndighed. Der blev ikke truffet nye beslutninger, idet der var enighed om, at kravene til dennye palæstinensiske regering, som indeholdt i rådskonklusionerne af 30. januar 2006, fortsat ergældende. Der blev vedtaget rådskonklusioner, hvori der udtrykkes generel opbakning til Liba-non og støtte til premierminister Sinioras reformbestræbelser.
2
Mødet med SinioraRådet havde et kort uformelt møde med Libanons premierminister, Fouad Siniora. Siniora re-degjorde for de politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udfordringer, som Libanon stårover for som led i den igangværende reformproces. Der udtryktes tak til EU for den fortsattestøtte til Libanon. Samtidig nævnte Siniora tegningesagen og det israelske angreb på Jerichosom uheldige begivenheder, der understreger behovet for en tættere dialog mellem EU og denarabiske og muslimske verden.

6. Iran

Rådet havde en drøftelse af Iran med fokus på sagen om det iranske atomprogram. Der blevvedtaget rådskonklusioner, som blandt andet udtrykker beklagelse over Irans fortsat manglendeefterlevelse af IAEA’s resolutioner samt opbakning til, at FN’s Sikkerhedsråd nu involveres forat understøtte IAEA’s bestræbelser.

7. Irak

Det blev understreget, at vedtagelsen af forhandlingsmandatet til Kommissionen om indgåelseaf en handels- og samarbejdsaftale med Irak, var et positivt signal om EU's engagement medIrak. Endvidere blev det nye irakiske parlaments første samling d. 16. marts 2006 hilst velkom-men, og samtidig blev der udtrykt håb om en snarlig dannelse af en national samlingsregering.

8. Sudan

Rådet havde en kort drøftelse med fokus på situationen i Darfur, herunder AU’s beslutning omat overdrage missionen i området til FN og om at styrke fredsprocessen. Rådet vedtog konklu-sioner, der blandt andet hilser AU’s beslutning velkommen og understreger vigtigheden af etøget pres på konfliktens parter samt behov for at styrke AU’s indsats i overgangsfasen. Rådetbekræftede EU’s vilje til fortsat finansiel og teknisk bistand til AU i samarbejde med øvrige in-ternationale partnere. Rådet udtrykte støtte til den Internationale Straffedomstols efterforskningi området og opfordrede Sudans regering til fuldt samarbejde med domstolen.

9. Formandskabsprogrammering

Punktet blev taget af dagsordenen.

10. Kommissionens anbefaling til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger

om en handels- og samarbejdsaftale med Irak (TCA’en for Irak)

Rådet vedtog et forhandlingsmandat til Kommissionen for indgåelse af en handels- ogsamarbejdsaftale med Irak.

Belarus

Kort før rådsmødet satte formandskabet nyt punkt på dagsordenen: Belarus.Rådet havde en kort drøftelse af søndagens præsidentvalg i Belarus. Det blev anbefalet, at manforberedte målrettede sanktioner samtidig med, at man fortsat styrkede kontakten til Belarus’befolkning. Formandskabet ville efter offentliggørelsen af OSCE valgobservationsmissionensforeløbige rapport den 20. marts 2006 udsende en erklæring. Coreper og PSC anmodedes om atarbejde videre med forslag til EU’s respons.