På mødet i Udenrigspolitisk Nævn den 22. november 2005 stillede udenrigsministeren Nævnetet notat i udsigt vedrørende Genève-konventionernes anvendelse i relation til Irak samt omspørgsmålet om ”illegale kombattanter”.

Genève-konventionernes anvendelse på situationen i Irak

Genève-konventionerne og de tilhørende protokoller finder anvendelse i forbindelse medvæb-nede konflikterogbesættelse.Væbnet konfliktDer sondres mellemvæbnede konflikteroguroligheder. Urolighederer bl.a. karakteriseret ved et lavereintensitetsniveau endvæbnede konflikterog vil ofte være af mere sporadisk karakter. Kunvæbnedekonflikterer omfattet af Genève-konventionerne, herunder reglerne om behandling af krigsfan-ger og civile tilbageholdte personer.Hvorvidt en given situation udgør envæbnet konflikti Genève-konventionernes forstand måafgøres fra sag til sag på grundlag af en konkret vurdering af alle relevante foreliggende om-stændigheder.Det er Udenrigsministeriets vurdering, at enkelte af de situationer, der har udspillet sig i Iraksiden den 30. juni 2004, har nået et sådant intensitetsniveau, at de må karakteriseres somvæbnedekonflikter.Det er samtidig Udenrigsministeriets vurdering, at en lang række andre situationer, som harudspillet sig i Irak, ikke er omfattet af Genève-konventionerne, idet der har været tale om situa-tioner med en så lav intensitet, at de må kategoriseres somuroligheder.Det bemærkes, at national lovgivning og relevante menneskeretlige regler – herunder FN’s Tor-turkonvention og andre regler af betydning for behandling af fanger – under alle omstændighe-der finder anvendelse i forbindelse meduroligheder.

Det bemærkes, at den amerikanske udenrigsminister i et brev af 29. oktober 2005 – bilagt FN’sSikkerhedsråds Resolution nr. 1637 af 8. november 2005 – har understreget, at den multinatio-nale sikringsstyrke i Irak ”…will remain committed to acting consitently with their obligations under inter-national law, including the law of armed conflict.”På samme måde fremgår det af beslutningsforslagene vedrørende dansk militær deltagelse i denmultinationale indsats i Irak, herunder senest beslutningsforslag B 89 af 31. maj 2005, at dedanske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak – som alle øvrige udenlandske tropper– vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.I henhold til det nuværende magtanvendelsesdirektiv er der p.t. ikke tale om en væbnet konflikti de områder, hvor danske styrker opererer, hvorfor det er regler i fredstid (herunder menneske-rettighedsinstrumenterne), der skal iagttages.BesættelseDet fremgår af FN’s Sikkerhedsrådsresolution nr. 1546 af 8. juni 2004, at Irak har haft en lov-ligt indsat regering siden den 30. juni 2004. På dette tidspunkt ophørte den militære besættelseaf Irak, og de udenlandske militære styrker befinder sig herefter i Irak efter anmodning fra denirakiske regering. Der er således ikke grundlag for, at karakterisere den internationale sikrings-styrkes tilstedeværelse i Irak som enbesættelse,hvorfor Genève-konventionens bestemmelserherom ikke finder anvendelse.

Spørgsmålet om ”illegale kombattanter”

Der er blevet gjort gældende, at kampen mod terrorisme udgør et paradigmeskift i forhold til dekonventionelle fjendebilleder som Genève-konventionerne er udarbejdet udfra. Der henvisesbl.a. til terrorismens transnationale, diffuse karakter og det faktum, at terrorister oftest har deresplanlægningsmæssige og operationelle udgangspunkt i stater med regeringer, der enten ikke harviljen eller evnen til at udøve nogen effektiv kontrol med deres eget territorium.Terrormistænkte falder derfor i denne optik uden for Genève-konventionernes overordnedebegrebssondring mellemcivileogkombattanter,og udgør en helt tredje kategori: ”illegale kombat-tanter”, der således ikke er omfattet af Genève-konventionerne og derfor eksempelvis hellerikke kan gøre krav på krigsfangestatus.Regeringen har konsekvent – herunder i relation til de tilbageholdte på Guantanamo – afvist ensådan tredje kategori. Efter dansk opfattelse må en person, som deltager i en væbnet konflikt,enten behandles som krigsfange i medfør af 3. Geneve-konvention eller som civil i medfør af 4.Geneve-konvention. Danmark anerkender således ikke, at personer, som deltager i en væbnetkonflikt, kan falde uden for konventionernes anvendelsesområde.

NOTAT

Genève-konventionernes anvendelse på situationen i Irak

Spørgsmålet om ”illegale kombattanter”