Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 af 29. marts 2006 fra Folketingets Udvalg til Behandling af Grundlovsforslag (L 3).

 

Spørgsmål:

 

          ”Af justitsministerens svar på spørgsmål 1 til L 3 fremgår afslutningsvist, at hvis det i Grundloven indføjes, at den danske styreform bygger på retssikkerhed, må det afklares, om en sådan bestemmelse ville have betydning for, hvilke regler der kan fastsættes indenfor strafferetsplejen eller den civile restpleje. Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler i strafferetsplejen og den civil retspleje en indføjelse som den nævnte vil have betydning for samt på hvilken måde”

 

Svar:

 

Som omtalt i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 3 er det ikke i lovforslagets bemærkninger omtalt, i hvilket omfang bl.a. udtrykket ”retssikkerhed” fra forslagsstillernes side er ment som begreber, der skal have et egentligt forfatningsretligt indhold, eller om de mere er tænkt som programerklæringer.

 

Det fremgår således bl.a. ikke, om det vil indebære en begrænsning af lovgivningsmagtens kompetence til at ændre lovgivningen vedrørende f.eks. strafferetsplejen, hvis det i grundloven indføjes, at den danske styreform bygger på ”retssikkerhed”.

 

Det følger af det anførte, at lovforslaget netop ikke gør det muligt for Justitsministeriet at vurdere, om og i givet fald hvilken betydning en gennemførelse af lovforslag nr. L 3 vil have for f.eks. lovgivning vedrørende strafferetsplejen.