ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN Eksp.nr. 191695 23. maj 2005 Besvarelse af spørgsmål   2 vedr. L 156  stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 27. april 2005. Spørgsmål   2: Ministeren  bedes  yde  udvalget  teknisk  bistand  med  udarbejdelse  af  et ændringsforslag,  der  præciserer  rådgiverrollerne,  og  som  sikrer,  at  lo v- forslaget forhindrer, at formidler kan fungere som rådgiver for begge pa r- ter (køber og sælger). Det var ønskeligt, hvis der i bemærkningerne kunne henvises til Forbr   u- gerrådets hør  ingssvar, herunder den nævnte afgørelse fra Højesteret. Svar: Ændringsforslaget kan stilles som følgende: ”  § 15 foreslås affattet således: ” § 15.  Ingen må være formidler for begge parter i samme handel. Stk. 2. Stk. 1. finder anvendelse på samtlige fo rhold i en ejendomshandel, samt   opgaver   af   rent   ekspeditionsmæssig   karakter   i   forbindelse   med handlens berigtigelse. Stk. 3. Formidleren skal varetage sin opdragsgivers behov og interesser. Dog skal formidleren udøve sin virksomhed med hensyntagen til den  an- den  part.  Hvis  den  anden  part  ikke  bistås  af  rådgiver,  skal  formidleren rådgive den anden part om behov og mulighed for at søge bistand.” Bemærkninger: Den  gældende  bestemmelse  i  §  15  fastlægger  det  overordnede  princip om, at ingen må være formidler fo   r begge parter i en handel. Hermed for- stås, at ejendomsformidleren ikke må optræde som repræsentant for både køber og sælger. Højesteret har i en dom af 1. april 2004 (jf. U 04.1732H) fradømt en fo r- midler  salæret  som  følge  af  tilsidesættelse  af  forpligtels er  efter  lov  om omsætning af fast ejendom. I sagen havde formidleren indgået aftale med køber  om  b erigtigelse  af  handlen  for  denne,  inden  sælger  accepterede ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

købsaftalen.  Højesteret  bemærkede,  at  der  ikke  var  taget  stilling  til,  om en ejendomsformidler, der er antaget af sælgeren, er berettiget til at indgå aftale  med  køber  om  berigtigelse  handlen  for  denne,  når  aftalen  herom først indgås, efter at købsaftalen er indgået. Efter  højesteretsdommen  har  Klagenævnet  for  Ejendomsformidling  a   f- sagt yderligere kendelser, hvor formidlere er blevet frakendt retten til ve- derlag som følge af berigtigelsesaftale med køber. På  baggrund  af  ovenstående  og  efter  ønske  fra  Forbrugerrådet  foreslås det med stk. 2, at også forhold  af rent ekspeditionsmæssig karakter i fo  r- bindelse med handlens berigtigelse er omfattet af forbuddet. I  forslagets  stk.  3  fremhæve  s,  at  formidleren  som  udgangspunkt  er  op- dragsgivers (sælgers) repræsentant, og at formidleren som udgangspunkt skal varetage sin opdragsgivers (sælgers) behov og interesser. Da formidleren efter loven både skal varetage sælgers og købers intere s- ser foreslås det tilføjet i   stk. 3, 2. pkt., at formidleren skal udøve sin vir k- somhed med hensyntagen til den anden part (køber). Sikringen af den anden parts interesser skal ske ved, at formidleren hen- viser  parten  til  at  søge  egen  rådgiver.  Derfor  videreføres  bestemmelsen om,  at  formidleren  skal  rådgive  den  anden  part  om  behov  og  mulighed for at søge egen rådgiver, jf.   stk. 3, 3. pkt.” Efter  regeringens  opfattelse  medfører  ændring   sforslaget,  at  forbrugeren bliver pålagt unødvendige omkostninger til at få bistand af en ny rådgiver til varetagelse af opgaver af rent ekspeditionsmæssig karakter. Regeringens  lovforslag  sikrer,  at  formidlerens  rolle  præciseres  ved  at fastslå, at formid leren primært skal varetage sin opdragsgivers interesser, men  det  er  tilladt  for  formidleren  at  hjælpe  køber  med  opgaver  af  rent ekspeditionsmæssig karakter forudsat, at dette sker efter indgåelse af bi   n- dende købsaftale. På den baggrund kan jeg ikke støt  te det udarbejdede ændringsforslag.