Aktstk. 182 Banedanmarks Entreprenørvirksomhed - finansiering af udgifter til rådighedsløn i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd

Af: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Folketingsår: 2004-05
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
07-06-2005
Afgjort:
24-06-2005
Paragrafområde:
§ 28 Transportministeriet
Kontonr.:
28.63.02. Banedanmark (Anlægsbev.)
28.63.21.10.11 Lønninger
28.63.22 Banestyrelsen
Afgørelse:
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-06-2005 (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer, der stemte imod andragendet).

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tiltræde aktstykket, da finansieringen (forbrug af uforbrugte midler fra anlægskontoen, der ellers skulle videreføres og forventede besparelser fra en mulig effektiviseringsgevinst, der, hvis den ikke opnås, reducerer anlægsmidlerne) betyder færre investeringer i banenet m.v.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte aktstykket. Enhedslisten finder, at der reelt er tale om en afvikling af Banedanmark, når man begynder at nedlægge et stort antal arbejdspladser i en situation, hvor jernbanenettet lider under voldsom nedslidning, og hvor baner lukkes pga. af manglende vedligeholdelse.
At Banedanmark selv skal finansiere rådighedsløn m.m. til de fyrede tjenestemænd, stiller selskabet endnu vanskeligere. Øvelsen vil støtte privatiseringer, der på længere sigt kaster jernbaneproduktion i armene på et privat monopol, såfremt regeringens overvejelser om salg af Entreprise føres ud i livet.
Enhedslisten så hellere, at man gav selskabet ordentlige arbejdsbetingelser og friholdt områder med særligt stort ansvar fra at indgå i udbud, f.eks. sikringsanlæg.
Dokumentdato: 17-05-2005
Modtaget: 17-05-2005
Omdelt: 08-06-2005

Banedanmarks Entreprenørvirksomhed - finansiering af udgifter til rådighedsløn i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd

184880.pdf