UM del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 15: Udkast til ny dansk Afrika-politik samt revideret Afrika-analyse

ResuméRegeringen ønsker, at dansk udenrigs-, udviklings-, sikkerheds- og han-delspolitik skal arbejde sammen og indbyrdes forstærke hinanden forbedst muligt at støtte udviklingen i Afrika. Det er klart, at en fattigdoms-orienteret udviklingspolitik må have fokus på Afrika. Danmark vil inve-stere knap 2/3 af sin bilaterale bistand i Afrika og arbejde for, at multila-terale organisationer også fokuserer på Afrika. Danmarks Afrika-politiker baseret på seks overordnede målsætninger:Afrika skal integreres i verdensøkonomien.Danmark vil ar-bejde for øget økonomisk vækst gennem handelsaftaler, der ermere gunstige for de fattigste lande. De afrikanske landes for-handlingsevner skal styrkes.Erhvervsudviklingen i Afrika skal fremmes.De nationalerammebetingelser skal forbedres, og mulighederne for fremdrift iden private sektor skal udnyttes. Uddannelse, en servicemindedoffentlig sektor samt adgang til kreditfinansiering er centrale ele-menter.Fred og stabilitet som forudsætning for udvikling i Afrika.Danmark vil bruge sit Sikkerhedsrådsmedlemskab til at fremmefred og stabilitet i Afrika. Danmark vil samtidigt støtte de afrikan-ske landes evne til at løse egne konflikter gennem bl.a. støtte tilregionale organisationers indsats.Nærområdeindsatsen i Afrika styrkes.Danmark vil yde støttetil lokalbefolkningen i Kenya, Somalia, Tanzania, Uganda ogZambia og til fattige mennesker i de nærområder, hvor flygtnin-gene opholder sig. Danmark vil arbejde for en global repatrie-ringsfond, så flygtninge hurtigere kan vende hjem.Menneskerettigheder og demokrati i Afrika.Danmark vilstyrke indsatsen for menneskerettigheder, demokrati og god rege-ringsførelse i Afrika. Overgreb på politiske rettigheder og korrup-tion skal retsforfølges, og regeringerne skal aktivt arbejde for atsikre frie og retfærdige valg.Sundhed, uddannelse, vand og bæredygtigt miljø til Afrikasfattigste.Nye sektorprogrammer inden for sundhed, uddannelseog vand iværksættes. I 2005 fremlægges ny hiv/aids handlings-plan, der bl.a. afstikker balancen mellem behandling og forebyg-gelse. Samtidigt vil Danmark opprioritere miljø som et tværgåen-de hensyn i udviklingsarbejdet, miljøkonventionerne og det inter-nationale miljøsamarbejde. Danmark vil på alle områder arbejdefor, at kvinder og mænd på lige vilkår kan deltage i udviklingspro-cessen.

ForordDet bærende element i Danmarks forhold til Afrika syd for Sahara er etstærkt og mellemfolkeligt engagement, der hviler på grundlæggende hu-manitære principper og medmenneskelige værdier. Sådan skal det fortsatvære.De åbenlyse behov for humanitære indsatser og nødvendigheden af envedholdende bistandsindsats har længe været fremtrædende elementer iden danske Afrika politik. Gennem de senere år er også EU’s (og dermedDanmarks) handelspolitik i relation til Afrika blevet genstand for øgetopmærksomhed ligesom sikkerheds- og flygtningepolitiske overvejelserpå det seneste i stigende grad er blevet rettet mod dette kontinent.Behovet for at udvikle en sammenhængende og stringent dansk Afrika-politik er blevet aktualiseret af en række internationale forhold og begi-venheder, der gennem de seneste år har sat et helt særligt fokus på Afri-ka. Det gælder:-----FN’s Årtusinderklæring om 2015 Målene (2000)Lanceringen af Doha-udviklingsrunden i Verdenshandelsorgani-sationen WTO (2001)Monterrey-topmødets tilsagn om bedre regeringsførelse i udvik-lingslandene og om mere bistand fra de rige lande (2002)Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg(2002)Lanceringen af NEPAD reform-initiativet (2003)

Det er for at udnytte og bidrage til dette momentum, at regeringen hargennemgået Danmarks samlede samarbejde med Afrika for at sikre, atalle politiske instrumenter gensidigt støtter hinanden og sikrer den mesteffektive indsats.Regeringen har ønsket en bred og åben debat om Danmarks Afrikapoli-tik. Derfor har alle interesserede haft mulighed for at give deres bud påde danske prioriteter på Udenrigsministeriets hjemmeside. Der er kom-met mange gode og konstruktive bidrag til politikken. Debatten heromfortsætter forhåbentlig, når udenrigsministeren og integrations- og udvik-lingsministeren inviterer til en offentlig høring om Afrikapolitikken den10. december 2004.Mere information om høringen kan findes på www.um.dk.

I Dansk Afrikapolitik: Større sammenhæng -bedre resultaterRegeringens centrale budskab er, at Danmark kan med-virke til udviklingen i Afrika ved at skabe bedre sammen-hæng mellem vores indsatser for fred, vækst og udvikling.Ved FN's Årtusinde-topmøde i september 2000 forpligtede Danmark sigsammen med FN's øvrige medlemslande til at halvere den globale fattig-dom og yde en markant indsats for at udrydde verdens sygdomme, anal-fabetisme og diskrimination mod kvinder i løbet af det nye århundredesførste 15 år. Der er sat konkrete mål for indsatsen – 2015 Målene.På verdensplan når vi med stor2015 Målene:sandsynlighed 2015 Målene. Men1) Halvere ekstrem fattigdom og sult2) Sikre primær skoleuddannelse forAfrika når dem ikke, hvis denbåde piger og drengenuværende udvikling fortsætter.3) Sikre kvinders ligestillingAntallet af afrikanere, der er fatti-4) Nedbringe børnedødelighedenmed 2/3ge og sulter, stiger tværtimod.5) Nedbringe dødeligheden blandtDet vil kræve en meget stor ind-gravide og fødende kvinder medsats at vende denne udvikling,�6) Stoppe spredningen af hiv/aids,først og fremmest fra de afrikan-malaria og andre smitsommeske lande selv, men også fra Afri-sygdommekas partnere. Danmark vil gøre sit7) Sikre et bæredygtigt miljø8) Skabe et globalt partnerskab fortil, at Afrika ikke hægtes af denudvikling.globale udvikling, og vi vil arbej-de herfor på alle fronter. Det stil-ler krav om en sammenhængende dansk Afrikapolitik, hvor alle indsatserstøtter og indbyrdes forstærker hinanden.Det vil kræve en høj og vedholdende økonomisk vækst at reducere fat-tigdommen i Afrika, hvor gennemsnitsindkomsten i de fleste lande ikkeer mere end en dollar om dagen pr. indbygger. For at nå 2015 Målene vilmange afrikanske lande skulle nå op på en økonomisk vækst på syv-ottepct. pr. år. En sådan forstærket økonomisk vækst kan kun komme ét stedfra: den private sektor. Derfor vil regeringen arbejde målrettet på at for-bedre rammerne for den private sektor i Afrika, sikre øgede udenlandskeinvesteringer, forbedre den regionale samhandel mellem de afrikanskelande og sikre reel adgang til de rige landes markeder – og øgede mulig-heder for i praksis at udnytte denne markedsadgang.Men handel og gunstigere investeringsklima gør det ikke alene. I detmindste på mellemlangt sigt vil øget udviklingsbistand være nødvendig.4

Offentlige investeringer i menneskelige ressourcer, i en sund, veluddan-net og effektiv arbejdsstyrke, i infrastruktur som veje, havne og tele-kommunikation samt bedre adgang til kredit, også for de fattige, vil lige-ledes være vigtige bidrag til at skabe bedre rammer for den private sek-tors udvikling. Her kan udviklingsbistanden bruges som strategisk in-strument til at nå målene.Øgede investeringer i menneskelige ressourcer har samtidig et vigtigthumanitært formål. Manglen på rent drikkevand, på sundhedsfaciliteterog på uddannelsesmuligheder har alvorlige menneskelige og økonomiskeomkostninger for millioner af afrikanere. Og med den nuværende be-folkningstilvækst vil der i 2015 være mere end 250 mio. flere mennesker iAfrika end i dag. De fattige er ofte afhængige af umiddelbar adgang tilnaturressourcer og rammes derfor særligt hårdt af urent drikkevand, ned-slidning af landbrugsjord, luftforurening og giftigt affald. Hiv/aids epi-demien sætter ligeledes sine alt for tydelige spor især i det østlige og syd-lige Afrika.De rige lande har aldrig været rigere, men andelen af BNI, der gives tiludviklingsbistand er kun på 0,25 pct. – det er ca. halvdelen af, hvad detvar i 1960. Derfor vil regeringen fortsat arbejde for, at alle rige lande le-ver op til deres forpligtelse til at yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklings-bistand. Det er samtidig regeringens politik, at Danmark fortsat skal liggei front, når det gælder udviklingsbistanden, og vi vil fortsat bruge knap2/3 af den direkte bistand på Afrika. Regeringen vil samtidig arbejde for,at udviklingsbistanden fra de rige lande tilpasses de afrikanske landes eg-ne fattigdomsbekæmpelsesstrategier, således at bistandens samlede effektøges.De afrikanske regeringer har selv ansvaret for at forbedre den politiskeledelse og regeringsførelsen i de enkelte lande. Bedre styring af de offent-lige midler og øget ansvarlighed i den offentlige forvaltning i de enkeltelande er nødvendig for at sikre, at de knappe midler bruges bedre. Kor-ruption og manglende respekt for almindelige retsstatsprincipper kanmedvirke til, at stater bryder sammen, og at der opstår væbnede, internekonflikter. Når dette kombineres med mangel på beskæftigelse og ingeneller meget ringe udsigter til sociale forbedringer blandt meget storegrupper af unge afrikanere, kan det blive en farlig cocktail. Religiøs fana-tisme, udvandring eller deltagelse i væbnede oprør bliver let et tiltræk-kende alternativ til et udsigtsløst liv i fattigdom, ikke mindst for ungemænd, der ofte føler sig tilovers og berøvet alle muligheder.En positiv udvikling i Afrika har også en sikkerhedspolitisk dimensionfor Europa og Danmark. Hvis fattigdommen reduceres, vil det gavnefred og stabilitet – ikke bare i Afrika, men i hele verden. Svage stater er5

særligt sårbare som fristeder og mål for terrorisme, hvilket har alvorligevirkninger for både de berørte samfund og den internationale sikkerhed.Det øgede flygtningepres på Europa er et andet eksempel på, hvorforAfrikas udvikling har bredere international betydning.Afrika råder over enorme menneskelige og naturlige ressourcer, og der erklare tegn på en ny afrikansk vilje til at arbejde sammen på tværs af kon-tinentet og i regionale sammenhænge for at løse problemerne. De afri-kanske organisationer – ikke mindst den Afrikanske Union – tager i sti-gende grad et medansvar for at løse kontinentets væbnede konflikter ogbekæmpe korruption, vold og undertrykkelse. Regionens ledere har gen-nem det såkaldte NEPAD-initiativ sat sig for at fremme demokrati ogudvikling.En sammenhængende dansk Afrikapolitik skal understøtte disse positive,nye udviklingstræk.Udfordringerne i Afrika er komplekse. Der er fællestræk, men også storeforskelle landene imellem. Der er behov for sammenhængende indsatser,men også for at tage konkret udgangspunkt i de forskellige landes speci-fikke behov.Der er mange politikområder, der direkte eller indirekte vedrører Afrika,ikke mindst handels-, landbrugs-, flygtninge-, sikkerheds- og udviklings-politikken. En stor del af disse politikker tilrettelægger Danmark sammenmed sine EU-partnere eller i FN-regi. Danmark vil arbejde for at fremmeAfrikas udvikling i disse sammenhænge, både i forbindelse med Dohaudviklingsrunden og i forhold til 2005-topmødet om fremdriften i 2015Målene. Danmark vil også arbejde for bedre sammenhæng og konsistensi EU's forskellige instrumenter og politikker overfor Afrika. Danmarksmedlemskab af FN’s Sikkerhedsråd i 2005-06 giver samtidig mulighedfor at gøre en særlig indsats for Afrika i de kommende år.Danmarks engagement i Afrikas udvikling bygger på årtiers erfaring og etbredt folkeligt engagement. Vi råder over en omfattende indsigt og enstor troværdighed som samarbejdspartner, som vi skal gøre brug af i detinternationale samarbejde til gavn for Afrika.

kostninger, især told og afgifter. Samtidig kan de afrikanske markeder fåen størrelse, der kan gøre dem interessante for udenlandske investerin-ger, ligesom der skabes grundlag for øget specialisering i produktion, for-arbejdning og markedsføring.Regeringen vil arbejde for:Fremme af regional integration.Danmark vil støtte den re-gionale økonomiske integration i Afrika gennem teknisk bi-stand til de lande og organisationer, hvor der er en reel vilje tilat uddybe samarbejdet. Eksempelvis faglig bistand inden forområder som udvikling af fælles tekniske standarder i forskel-lige sektorer, indførelse og håndhævelse af fælles ydre toldsat-ser, harmonisering og håndhævelse af afgiftsstrukturer ogskattelovgivning samt arbejdsmarkedslovgivning.I fattige afrikanske lande er øget privatforbrug ikke i sig selv et bæredyg-tigt grundlag for økonomisk vækst. Produktivitetsforøgelser er nødven-dige på lidt længere sigt og kan bl.a. opnås gennem ovennævnte tiltag. Påkortere sigt derimod er øget eksport samt større andel af hjemmemarke-det i kraft af bedre handelsbetingelser de mest nærliggende vækstmulig-heder for afrikansk erhvervsliv. Derfor er adgangen til de rige landesmarkeder og erstatning af importerede varer med regionernes egne pro-dukter helt afgørende for udviklingen af den private sektor i Afrika.Øget handel kan medvirke til vækst og udvikling. Afrika syd for Sahara –med 11 pct. af verdens befolkning - står for blot 1,3 pct. af verdens sam-lede eksport og 0,6 pct. af de samlede udenlandske investeringer. De af-rikanske lande er alt for sårbare over for faldende priser på råvarer somkaffe, kakao og bomuld, og de mangler også den nødvendige kvalitets-kontrol, markedsføring, oplagringsmulighed mv. De afrikanske landemangler også viden, erfaring og ressourcer til at deltage på lige fod i in-ternationale handelsforhandlinger. Det betyder, at de ofte ikke varetagerderes interesser godt nok.Landbrugssubsidier i de vestlige lande og tekniske handelshindringerhæmmer fortsat mulighederne for vækst i Afrika Der er dog sket frem-skridt. Ordningen ”Everything But Arms” har givet de fattigste landebedre markedsadgang til EU1.

Udfasningen af EU’s eksportstøtte er iværksat, om end det går langsomt.Den direkte landbrugsstøtte i EU udgør stadig en barriere for de afrikan-ske landes afsætningsmuligheder. Den yderligere liberalisering, der er ud-sigt til i WTO-regi og gennem de regionale partnerskabsaftaler mellemEU og de afrikanske regioner (EPA’erne), vil næppe komme til at gavnealle lande lige meget. Udfordringen vil være at sikre, at den øgede libera-lisering bliver en fordel for de fattigste lande og ikke alene de rige landeog mellemindkomstlandene. De kommende års handelspolitiske udvik-ling vil stille store krav til Afrika og nødvendiggør nogle vanskelige er-kendelser. For det første en erkendelse af, at øget liberalisering globalt vilsætte de afrikanske lande under større pres, eftersom dette indebærer, atbetydningen af de handelspræferencer, som de afrikanske lande har nu -Doha-Runden i Verdenshandelsorganisationen (WTO)blev igangsat i Doha, Qa-tar, i november 2001. Målsætningen med runden er en yderligere liberalisering afverdenshandelen samt at fremme udviklingslandenes integration og muligheder iden globale økonomi. Det sker blandt andet ved at mindske told- og andre han-delsbarrierer for varehandel (f.eks. landbrugsvarer), ved at fremme internationalhandel med tjenesteydelser (f.eks. inden for søfart) og ved at give udviklingslan-dene bedre vilkår i den globale økonomi. Doha-runden kaldes derfor også forudviklingsrunden. Forhandlingerne er opdelt på en række områder såsom vare-handel, tjenesteydelser, antidumping, miljø, investeringer, konkurrence, handels-lettelser, teknisk bistand samt særlige undtagelser for udviklingslandene. Forhand-lingerne skulle være afsluttet inden udgangen af 2004. Resultatet af ministermø-det i Cancun i september 2003 var dog skuffende og skabte tvivl om fremdriften iDoha-runden. Mødet i WTO’s Generelle Råd i juli 2004 gav imidlertid fornyet opti-misme til de fortsatte forhandlinger.

bl.a. på EU-landenes markeder – reduceres. Og for de andet en erken-delse af, at de standarder for fødevare- og produktsikkerhed, som opstil-les af bl.a. EU som led i forbrugerbeskyttelsen, er kommet for at blive ogogså må respekteres af afrikanske producenter, hvis de ønsker at kommeind på de europæiske markeder.Regeringen vil derfor arbejde for:Øget sammenhæng i handels- og udviklingssamarbejdet.Danmark vil i de internationale handelsforhandlinger arbejdefor bedre handelsaftaler og overgangsordninger for de fattig-ste afrikanske lande og for at nedbringe landbrugssubsidierne,især i USA og EU. De fattigste lande bør have længere tid tilat opfylde kravet om reciprocitet i de regionale handelsaftalermed EU. Danmark vil arbejde for accept af de fattigste landeskrav om fortsat fælles ydre toldbeskyttelse for subregionerne –mindst lige så længe som EU subsidierer landbrugsproduktio-nen.Afvikling af EU's told, kvoter og eksportstøtte.EU's plan-lagte afvikling af disse subsidieformer og udfasningsordnin-

gerne må respekteres uden yderligere forlængelser eller andrekoncessioner.Styrkelse af de afrikanske landes forhandlingsevner ihandelsrundergennem bl.a. tilbud om at finansiere tekniskog faglig kapacitet til landenes forberedelser af forhandlinger-ne. Der er afsat 50 mio. kr. om året hertil. Danmark vil tilbydeassistance til bl.a. de mindst udvikledes landes (LDC) koordi-nationskontor i Cotonou, AITEC de afrikanske landes bom-uldsinitiativ, International Trade Centre samt danske samar-bejdslande, f.eks. ved at handelspolitik integreres bedre i denationale strategier for fattigdomsbekæmpelse.Kapacitetsopbygning i levnedsmiddelkontrol m.v.gen-nem etablering af offentlige kontrolmekanismer eller certifice-ring af private laboratorier. Hermed bidrager Danmark tilgennem erhvervs- og landbrugssektorprogrammerne, at de af-rikanske lande bedre kan leve op til EU's krav om fødevare-sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Afrikanske organisationer,EU og FN-organisationer (IFAD og FAO) vil også komme påtale som samarbejdspartnere.Ministerkonference om handel og udvikling i Afrika.Danmark afholder sammen med de nordiske lande et sympo-sium med deltagelse af 20 afrikanske regeringer i 2005.Mange afrikanske lande er fortsat tynget af en betydelig gæld, som inde-bærer, at en væsentlig andel af de offentlige midler bruges til afdrag. Detfører til, at der er færre ressourcer til de nødvendige investeringer i bl.a.sundhed og uddannelse. Verdensbanken og IMF tog i 1999 initiativ tilgældslettelse for de mest forgældede lande (kaldet HIPC). Blandt de 38lande, som i dag er eller forventes omfattet af HIPC, er de 33 lande afri-kanske. ’Post-HIPC’, som både omfatter disse lande og andre gældstyn-gede lavindkomstlande, er fremadskuende og tager udgangspunkt i enlandespecifik vurdering.Regeringen vil arbejde for:En fuldstændig gennemførelse af HIPC-initiativetfor delande, som når at kvalificere sig til processen inden initiativet ud-løber ved udgangen af 2006. Herunder vil Danmark arbejde for,at andre bilaterale kreditorer yder 100 pct. eftergivelse af lån stif-tet inden vedtagelsen af HIPC-initiativet.Bilateral gældsfrigivelsetil de fattigste lande, mens gældssane-ring for andre lande tilrettelægges på vilkår, som kan sikre en bæ-redygtig gæld på lang sigt.

III Erhvervsudvikling i de afrikanske landeØkonomisk vækst er afgørende for at hjælpe de fattige i Afrika, og lo-komotivet for denne vækst kan alene være den private sektor. Afrika hari mange henseender driftige entreprenører, men de arbejder ofte undermeget ugunstige betingelser. Der er behov for at sikre, at den voksendeafrikanske middelklasse finder det attraktivt at investere i deres hjem-lands produktive erhverv – der hvor det enkelte land har komparativefordele og de bedste vækstmuligheder. En af de vigtigste forudsætningerfor at dette kan lykkes er en løbende uddannelse af arbejdsstyrken.En stor del af den øgede produktion og beskæftigelse skal komme fralandbruget, der fortsat vil være den drivende kraft i de fleste afrikanskelande i mange år fremover. Men også de tilstødende erhverv i landdistrik-terne vil skulle spille en vigtig rolle, hvis flertallet af lande i Afrika skalkomme i nærheden af den vækst og ikke mindst beskæftigelsesfremgang,der skal til for afgørende at reducere fattigdommen. Forøgelse af pro-duktionen skal ske gennem produktivitetsforøgelse på markerne og be-grænsning af tab efter høst grundet dårlige opbevaringsforhold, mang-lende vejnet, for få kreditmuligheder osv. Sidst men ikke mindst er diver-sificering og øget forarbejdning af landbrugsvarer livsvigtigt for de fatti-ge, særligt i forhold til at forbedre fattige kvinders situation. Øget forar-bejdning forudsætter en kvalificeret arbejdsstyrke, ikke mindst dygtigehåndværkere, målrettede finansieringstilbud til de næringsdrivende og enoffentlig sektor, der arbejder for gunstig erhvervsudvikling.Regeringen vil arbejde for:Vækst til gavn for de fattige – og for kvinderne.En særligindsats for at fremme lige rettigheder, adgang til markeder ogtil ressourcer og indflydelse for de fattigste og kvinderne. Derskal satses på områder som pigers skolegang, erhvervsuddan-nelser samt ændring af traditioner og love, der diskriminererkvinder mht. adgang til jord og arveret. Sådanne ligestillings-hensyn er vigtige i vækstsammenhænge.Mere befordrende rammer for erhvervsudviklingen i Afrika er helt nød-vendige for at fremme konkurrencen og tiltrække investeringer. Det på-hviler hvert enkelt land at føre en sund og ansvarlig økonomisk politikog skabe et tilstrækkeligt vækstorienteret økonomisk klima. Driftigeiværksættere bliver ofte bremset i deres forsøg på at etablere virksomhedpå grund af dårlig lovgivning, bureaukrati, korruption og manglende ad-gang til finansiering. Dette gælder ikke mindst småbønder og andre min-dre erhvervsdrivende, som ofte har stort potentiale, hvis de får blot lidtbedre arbejdsbetingelser, og hvis de offentlige myndigheder bliver mere10

Retssikkerheden for især mindrevirksomheder er ofte ikke godnok. Ineffektive juridiske syste-mer gør det ofte både dyrt ogtidskrævende at få afgjort selvsimple tvister, og erhvervslovgivning er i mange tilfælde ikke tilstrækkeligtidssvarende for en markedsøkonomi i et internationalt forretningsklima.Den uformelle sektor beskæftiger i mange afrikanske lande mere endhalvdelen af arbejdsstyrken. Omkostningerne og de marginale gevinsterved at blive registeret i den formelle sektor er simpelt hen for høje.Virksomheder har brug for finansiering for at udvikle sig. Der manglermuligheder for at optage selv mindre lån, og det hæmmer vækstpotentia-let for især de små virksomheder. Mange bønder og mindre virksomhe-der har slet ikke adgang til det etablerede bankvæsen, og selv når det ermuligt, er det ofte forbundet med høje renter og bureaukrati, der er de-motiverende for virketrangen.Stigning i beskæftigelse og indkomst hænger også sammen med tilstræk-kelige og målrettede erhvervsrelevante uddannelsesmuligheder for bådekvinder og mænd. Det gælder især de mange unge, men muligheder forløbende at dygtiggøre sig er vigtigt for hele arbejdsstyrken. Bedre udnyt-telse af kapaciteten i uddannelsessektoren, herunder de faglige uddannel-ser, skal undersøges. Bedre udnyttelse af lærerkræfter og fysiske faciliteterer vigtigt, også i form af aftenskoleundervisning.Fremme af et godt erhvervsklima vil blive tillagt øget opmærksomhed idansk udviklingsbistand. De positive erfaringer fra de danske erhvervs-sektorprogrammer i Ghana, Kenya og Tanzania vil kunne danne grund-lag for et øget samarbejde med andre lande om lignende indsatser.For at sikre at erhvervsudvikling står centralt i de afrikanske landes ud-viklingsplaner, er det vigtigt, at landene opstiller enkle, målbare og sam-menlignelige indikatorer for et godt erhvervsklima (f.eks. opstart af virk-somhed, registrering af privat ejendomsret, lånemuligheder og kontrakt-håndhævelse).

Regeringen vil arbejde for:Bedre rammebetingelser for erhvervslivet i Afrika.Detskal bedre kunne betale sig at drive virksomhed i Afrika. Detbetyder øget fokus på landbruget, men også investeringer i in-frastruktur, bekæmpelse af korruption og karteldannelse, mereservicemindede og effektive offentlige myndigheder, lettereadgang til at etablere virksomheder, investeringsbeskyttelse forudenlandske investorer samt bedre lovgivning og håndhævel-se. Erhvervssektorprogrammer og lignende indsatser vil bliveopprioriteret.Erhvervsudvikling et centralt bidrag til fattigdomsbe-kæmpelse.Danmark vil arbejde for, at erhvervsfremme stårcentralt og operativt i samarbejdslandenes udviklingspolitik ogstrategier for vækst og fattigdomsbekæmpelse. Udarbejdelse afklare indikatorer vil være vigtigt og indgå som prioritet i udar-bejdelse og revision af landestrategier samt tilrettelæggelse afdet langsigtede sektor- og makroøkonomiske samarbejde.Adgang til kreditfinansiering.Regeringen vil prioritereetablering af kreditfaciliteter i de afrikanske samarbejdslandefor at lette adgangen for især mindre erhvervsdrivende ogbønder. Det er vigtigt, at dette område tilføres ressourcer, ogat indsatsen målrettes mod de mange erhvervsdrivende udenadgang til kredit, herunder mikrokreditter til kvinder.Bedre faglig uddannelse.Uddannelsessystemerne skal gøresmere relevante for den private sektor. Det vil Danmark bidra-ge til gennem et tættere samspil mellem støtten til erhvervs-og uddannelsessektorerne.Støtte til udvikling af nye afrikanske virksomheder.Derskal sikres mere målrettet dansk støtte til afrikanske virksom-heder, så de bliver bedre til at konkurrere lokalt og internatio-nalt. Privatsektorprogrammet har vist sig nyttigt i forhold til atetablere samarbejde mellem danske og afrikanske virksomhe-der, men der er behov for, at ordningen løbende udvikles ogtilpasses.Bedre sammenhæng mellem de forskellige erhvervsin-strumenter.Der er behov for at skabe større sammenhæng iden danske indsats på området, herunder mellem erhvervs- ogprivatsektorprogrammer, blandede kreditter, IFU-investeringer samt offentlig-private partnerskaber.

IV Fred og stabilitetGruppen af reform- og demokratiorienterede afrikanske lande vokser,men der er stadig en række lande i Afrika, der er plaget af konflikter.Endnu flere lande hæmmes afeftervirkningerne af tidligere kon-Medlemskabet af Sikkerhedsrådet(2005-06): Danske prioriteter for løs-flikter, og næsten alle regionerning af væbnede konflikter i Afrikaoplever varierende grader af regi-Styrke afrikansk sikkerhedsarkitek-onal ustabilitet. Konflikterne erturProaktiv konfliktforebyggelseprimært interne, men indblandingØget inddragelse af afrikanskeudefra er ofte medvirkende til, atorganisationerde udvikler sig voldeligt. Konse-Sammenhængende tilgang til ci-vil og militær krisestyringkvenserne af væbnede konflikter iSynergi mellem FN-operationerAfrika er omfattende og sætterog konfliktindsatser regionaltmarkante og langvarige aftryk påTerrorbekæmpelseFokus på kønsproblematikken isamfundene. Drab på civile ud-konflikthåndteringgør op mod 90 pct. af dødsfalde-Sikre menneskerettigheder i kon-ne i væbnede konflikter, denflikterFokus på naturressourcers rolleøkonomisk aktivitet bremses ogPermanent afrikansk repræsenta-sociale normer nedbrydes. I tillægtion i Sikkerhedsrådet.øges hiv/aids smitten, flygtninge-strømmene vokser, og menneske-rettighedskrænkelserne er ofte grusomme og omfattende.Især kvinder berøres hårdt af konflikterne, fordi de ofte udsættes for om-fattende og bevidste voldelige overgreb, bl.a. i form af seksuelt misbrug.Børn og unge er ligeledes særligt sårbare i forhold til konflikter. Børnsrettigheder krænkes, og børnesoldater er en udbredt praksis i mange kon-flikter. Frustrerede unge, særligt mænd, uden udsigt til uddannelse, arbej-de, jord, selvbestemmelse eller sociale opstigningsmuligheder indslusesalt for let i militante bevægelser og har vanskeligt ved at blive integreret isamfundet, efter at konflikten er ophørt. Det er én af hovedårsagerne til,at konflikter så ofte blusser op på ny.Væbnede konflikter har store omkostninger for de berørte og omkring-liggende lande og medvirker til at destabilisere regionen – økonomisk,socialt, politisk og sikkerhedsmæssigt. En styrket indsats for at forebyggeog bremse væbnede konflikter har derfor betydning for den bredere sik-kerhed og for den reelle mulighed for at bekæmpe fattigdom og styrkevæksten i Afrika.Regeringen vil arbejde for:Øget fokus på fred og sikkerhed.Danmarks medlemskab afSikkerhedsrådet 2005-06 vil blive brugt til at fremme fred og sta-13

bilitet i Afrika, fastholde fokus på de afrikanske konflikter ogmedvirke til bred international opbakning til deres løsning samtarbejde for en bredere afrikansk repræsentation i Sikkerhedsrådet.Dansk bidrag til personel til krisestyringi udvalgte afrikanskekonfliktområder.Sammenhængende konfliktløsningsstrategier for Afrika.Danmark vil arbejde for, at FN, EU, AU og de andre regionaleorganisationer arbejder inden for sammenhængende og koordine-rede indsatser for fred og stabilitet, som sætter fokus på de grund-læggende årsager til konflikt, de tværgående elementer i konflikt-håndtering, herunder kønsspørgsmålet, samt indsatser, der kanforhindre, at konflikten genopblusser.Naturressourcer er ofte en medvirkende årsag til konflikt og en væsentligfinansieringskilde, der kan være med til at forlænge konflikter. De natur-ressourcer, der især omtales som konfliktressourcer, er olie, diamanter ogtropisk tømmer. Forskellige forsøg har været gjort på at gennemføre in-terventioner over disse. Således har Sikkerhedsrådet indført embargoover for tømmer fra Liberia, og der er udviklet certificeringssystemer fordiamanter og tømmer. Det er vigtigt, at problemstillingen inddrages tid-ligt, og at der forsøges med forskellige former for indgreb rettet mod denkonkrete situation.Regeringen vil arbejde for:Fokus på naturressourcer i konflikter.Sikkerhedsrådet børinddrage problemstillingen om udnyttelse af naturressourcer på ettidligt tidspunkt i drøftelserne af konflikter i Afrika, og proble-merne må ligeledes håndteres effektivt i forhold til igangværendekonflikter.Arbejde for en fælles definition af konfliktressourcerog ar-bejde for tiltag, der kan kontrollere handlen hermed, herunder ar-bejde for certificeringsordninger i Afrika.Stater bryder ikke pludseligt sammen. Fejlslagne stater er oftest et resul-tat af mange års dårlig regeringsførelse og kontinuerlig mangel på poli-tisk, økonomisk og samfundsmæssig udvikling. Samtidig er der ofte enrække enkeltfaktorer, der spiller ind. Religiøs radikalisering og ekstremfundamentalisme er en potentiel kilde til konflikt. Den voksende religiøseaktivisme og bevidstgørelse og den skærpede konkurrence mellem for-skellige trossamfund, som kan ses flere steder i Afrika, har skabt skelmellem befolkningsgrupperne, er konfliktskabende og udnyttes i vissetilfælde bevidst i politiske magtkampe.Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde med Afrika kan medvirke tilen fredelig og stabil udvikling i samarbejdslandene, og bistanden har der-14

for i sig selv en konfliktforebyggende effekt. En styrket dansk indsats forfred og stabilitet i Afrika hænger tæt sammen med samarbejdet med deregionale organisationer samt den langsigtede støtte til de otte danskeprogramsamarbejdslande, hvor viljen til forandring er til stede. Udengodt lederskab bliver opgaven svær, og det er derfor vigtigt, at de afri-kanske lande påtager sig dette ansvar. Ved at bistå de reformvenlige rege-ringer og støtte regionale organisationers muligheder for konfliktfore-byggelse kan vi bidrage til at løfte opgaven i forhold til de svage stater ogforebygge konflikter.Regeringen vil arbejde for:Større fokus på konfliktforebyggelse i Afrika.Gennem med-lemskabet af Sikkerhedsrådet vil Danmark arbejde for øgede ind-satser vedrørende konfliktforebyggelse samt for at konsoliderefreden i postkonfliktsituationer. Desuden vil konfliktanalyser ind-gå som en del af planlægningen af nye indsatser i samarbejdslan-dene.Fokus på unge.Uddannelse, arbejde og selvbestemmelse forisær unge mænd skal opprioriteres, så militante grupper ikke bli-ver eneste vej til social status. Fokus på jobskabelse, uddannelseog reintegration af bl.a. ex-kombattanter i udvalgte lande i Afrika.International konference om hiv/aids og sikkerhed.Dan-mark vil i samarbejde med relevante afrikanske organisationer ogandre partnere tage initiativ til en konference om hiv/aids i kon-fliktforebyggelsesperspektiv og relevante opfølgende indsatser.I de senere år har afrikanske ledere gennem bl.a. AU og de øvrige regio-nale organisationer udvist både vilje og evne til at påtage sig et større an-svar for håndtering og forebyggelse af væbnede konflikter i Afrika.Danmark vil under sit medlemskab af Sikkerhedsrådet støtte de afrikan-ske landes egne bestræbelser på et øget engagement og deltagelse i kon-fliktløsningen på deres eget kontinent.Et væsentligt nyt tiltag omfatter opbygningen af en sammenhængendeafrikansk sikkerhedsarkitektur, der åbner for et operativt samarbejdemellem FN, EU og andre internationale aktører, og som på sigt muliggørmere aktive indsatser for at standse konflikter gennem afrikanske freds-operationer. De regionale organisationer som ECOWAS, SADC ogIGAD arbejder ligeledes på at blive bedre til at forebygge nye konflikterog hjælpe samfundene igennem tiden efter konflikt. Danmark vil brugeoprettelsen af en ny danske ambassade i Addis Ababa, hvor AU har sithovedsæde, til at fremme koblingen mellem de afrikanske initiativer ogSikkerhedsrådet.

Regeringen vil arbejde for:Afrikaprogrammet for Fred.Danmark støtter aktivt, at de afri-kanske lande bliver i stand til at påtage sig et større ansvar forkonfliktløsning og krisestyring i Afrika. Det forudsætter opbyg-ning af kompetencer i de regionale organisationer, der gør dem istand til effektivt at forebygge og styre kriser. Gennem Afrika-programmet for Fred bidrager Danmark med 248 mio. kr. i 2004-2008 til AU og de regionale organisationers arbejde med udviklingaf kapacitet inden for konfliktforebyggelse og krisestyring samt tilat styrke samarbejdet med civilsamfundet, som er en vigtig faktori forebyggelse af f.eks. lokale konflikter.Strategisk kobling mellem den internationale og den regio-nale indsats.Danmark lægger vægt på, at FN og EU udbyggerdet strategiske samarbejde med de afrikanske regionale organisa-tioner. Danmark vil derfor også bruge medlemskabet af Sikker-hedsrådet til at styrke den internationale opbakning til øget ind-dragelse af den afrikanske sikkerhedsarkitektur i løsning af kon-flikterne på kontinentet.Demobilisering og våbenhåndtering.Gennem samarbejdetmed FN, EU, regionale organisationer og NGOer vil Danmarkmedvirke til at gennemføre sammenhængende og relevante ind-satser inden for demobilisering og reintegration af ex-kombattanter samt styrke minerydningsindsatser. Danmark vil ar-bejde for en international våbenhandelstraktat for at kontrollerehåndvåben og lette våben.Styrke FN’s kapacitet i postkonfliktsituationer.Udover væ-sentlige bidrag via den multilaterale bistand påtænkes sekunderingaf danskere til at bistå f.eks. FN-landeteams med at styrke sam-spillet mellem humanitære, udviklingsmæssige og fredsbevarendeindsatser.I kraft af EU-bistanden, Cotonou-aftalen og EU’s fælles holdning forkonfliktforebyggelse og -håndtering i Afrika spiller EU en vigtig rolle idialogen om demokrati, menneskerettigheder og konfliktforebyggel-se/håndtering med de afrikanske lande.På anmodning fra AU oprettede EU i 2003 en fredsfacilitet til støtte forde afrikanske landes egne indsatser for konfliktløsning og konflikthånd-tering, herunder kapacitetsopbygning af AU. Fredsfaciliteten, som kanbruges til at dække ikke-militære udgifter, blev iværksat i maj 2004 ogomfatter 250 mio. Euro i årene 2004-2007. Der er bl.a. herigennem ydetstøtte til AU’s overvågningsmission i Darfur, Sudan.Under ESDP (European Security and Defence Policy) stiller EU’s med-lemslande ligeledes militære og civile (politi, retsstatseksperter, civile ad-16

ministratorer) krisestyringskapaciteter til rådighed for EU’s humanitære,konfliktforebyggende og fredsskabende opgaver. Samarbejdet med FNstår centralt for ESDP’en. I 2003 gennemførte EU en militær operation iDR Congo efter anmodning fra FN’s sikkerhedsråd. EU-styrken skullesikre stabilitet, indtil en FN-styrke kunne indsættes. EU fulgte op med encivil politiindsats. EU bidrager desuden til FN og AU’s håndtering af kri-sen i Sudan med støtte inden for planlægning og logistik. Forsvarsforbe-holdet betyder, at Danmark ikke deltager i militære krisestyringsoperati-oner i EU-regi.EU vedtog i november 2004 en handlingsplan for ESDP-støtte til fredog sikkerhed i Afrika. Planen omfatter bl.a. rådgivning og ekspertbistandmed henblik på at styrke kapaciteten hos AU og de andre regionale afri-kanske organisationer til at planlægge og gennemføre krisestyrings-operationer.Verdensbanken er en vigtig aktør i genopbygningen af svage eller sam-menbrudte stater. Bankens ”Low Income Countries Under Stress”-initiativ (LICUS-initiativ) er et vigtigt initiativ i forhold til at opbyggedemokratiske institutioner og offentlige forvaltninger i de svageste stater.Regeringen vil arbejde for:Støtte til EU’s fredsfacilitet og ESDP.Aktiv dansk deltagelse igennemførelsen af EU’s fredsfacilitet samt civile krisestyringsind-satser under ESDP, idet Danmark pga. forsvarsforbeholdet ikkekan deltage i militære krisestyringsoperationer i EU-regi.Bidrag til Verdensbankens LICUS-initiativ.Danmark vil støt-te LICUS-initiativet med 12 mio. kr. i 2005-07 og arbejde for ensamordning af forskellige postkonfliktindsatser, herunder også enstrategisk prioritering af de danske NGO’ers indsats i LICUS-landene.Øget humanitær bistand.En betydelig del af Danmarks huma-nitære bistand vil fortsat blive kanaliseret til akutte og permanentekriser i Afrika. I post-konflikt områder vil man fra dansk side sø-ge at fremme en sammenkædning mellem de humanitære indsat-ser og langsigtet udviklingsarbejde.Der afsættes 500 mio. kr. over fem år til Sudan.Støtten vilblive anvendt efter en fredsaftale til bl.a. nødhjælp, integration afflygtninge og fordrevne, god regeringsførelse, respekt for menne-skerettigheder samt konkrete genopbygningsindsatser. Dette vilbl.a. blive gennemført via FN-systemet og danske frivillige orga-nisationer.Styrket dialog og samarbejde over Atlanten.Danmark vil ar-bejde for en tættere koordination og samordning af EU’s og

USA’s bestræbelser på at støtte de afrikanske lederes og organisa-tioners indsatser inden for konfliktforebyggelse og krisestyring.Fortsat forankring af politisk dialog i EU.Cotonou-aftalenmed dens forskellige dialoginstrumenter er et vigtigt redskab forsamarbejdet med de afrikanske lande om demokrati og stabilitet.Danmark vil forsat bidrage aktivt til denne dialog.I områder hvor fattigdom og krigstraumer er en central del af hverdagenvil et ekstra pres på lokale ressourcer i forbindelse med flygtningestrøm-me fra nabolande/områder uundgåeligt skabe uro. Det er væsentligt atsætte ind med såvel konfliktforebyggende aktiviteter som indsatser tilfremme af forsoningsprocesser i forhold til flygtningegrupper og interntfordrevne. I samarbejdslandene og deres nærområder har Danmark ensærlig forpligtelse og gode forudsætninger for at hjælpe.Regeringen vil arbejde for:En styrket nærområdeindsatsfor at hjælpe flygtningene så tætpå hjemlandet som muligt, minimere byrden for de lokalsamfund,som modtager flygtninge, samt modvirke nye konflikter. I 2005gennemføres indsatser i Kenya, Somalia, Tanzania, Uganda ogZambia. Aktiviteterne fokuserer på repatriering og reintegration iflygtningens hjemlande, samt bidrager med støtte til lokalbefolk-ningen i flygtningenes værtsområder. Danske og lokale NGO’erspiller her en nøglerolle, fordi de ofte har særligt gode mulighederfor at nå de relevante befolkningsgrupper.Oprettelse af en global repatrieringsfondi samarbejde medandre lande. Initiativet skal sikre hurtigere og mere effektiv finan-siering af aktiviteter, så flygtninge i nærområder og internt for-drevne kan vende hjem, så snart forholdene tillader det.Især de svageste stater i Afrika er sårbare som fristeder og mål for terro-risme. Det har alvorlige virkninger for de berørte samfund såvel politisksom økonomisk. Som supplement til den generelle udviklingsbistand tillandene i Afrika vil regeringen derfor gøre en særlig indsats for at forhin-dre terrorismen i at slå rod i svage stater.Indsatsen vil blive rettet direkte mod at styrke integrationen af sårbare ogudsatte grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en ra-dikalisering af samfundet. Det er vigtigt på den måde at forsøge at mind-ske rekrutteringsgrundlaget for potentielle terrorgrupper. Der vil ogsåblive gjort en særlig indsats for at støtte lande, som har vilje men ikkeevne til at leve op til de krav, der er fastlagt i sikkerhedsresolution 1373.Danmark vil endvidere styrke samarbejdet med de regionale organisati-oner om terrorbekæmpelse for at øge den politiske bevågenhed om pro-blemerne.18

V Menneskerettigheder, demokrati oggod regeringsførelseRespekt for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsfø-relse bidrager til at skabe de nødvendige rammer for økonomisk vækstog fattigdomsbekæmpelse. Krænkelser af menneskerettigheder, politiskundertrykkelse, manglende fri meningsudveksling og korruption kanomvendt føre til ustabilitet, politisk radikalisering og være årsag til voldog konflikt. For at de afrikanske lande kan løfte sig ud af fattigdommen,er det nødvendigt, at de begrænse-New Partnership for Africa’s Deve-de offentlige midler, der er til rå-lopment, NEPAD,et initiativ lance-dighed, ikke forvaltes i enkeltper-ret af Sydafrika, Nigeria, Algeriet,soners men i almenhedens interes-Egypten og Senegal, blev tiltrådt afde afrikanske statschefer i juli 2001.se, og at der etableres gunstigeMålet er at accelerere kontinentetsrammer for, at den private sektorudvikling ved at trække på de pro-kan udvikles og styrkes.gressive kræfter i Afrika. NEPADsTrods store forskelle mellem lan-dene i Afrika spores en positiv ud-vikling. Progressive lande med bl.a.Sydafrika i spidsen har lanceretNEPAD-initiativet, gennem hvilketlandene bl.a. forpligter sig til at un-dergå en vurdering af egen rege-ringsførelse. Flere lande er i gangmed at effektivisere den offentligesektor, bekæmpe korruption, styrkeden økonomiske forvaltning samtdecentralisere administrationen. Imange lande foregår regerings- og præsidentskifter i stigende grad demo-kratisk, og der er fremskridt i styrkelsen af retssektoren, parlamenter,menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundets deltagelse i proces-serne. På baggrund af positive resultater i bl.a. Benin, Ghana, Tanzaniastyrker er det stærke afrikanskeejerskab, og at det kæder fred,stabilitet og en række grundlæg-gende kriterier om demokratiskeprincipper, retsstaten, respekt formenneskerettighederne og godregeringsførelse sammen med mu-lighederne for at skabe udvikling.Særligt interessant er den såkaldte”African Peer Review Mechanism”,hvor landene frivilligt udsætter de-res regeringsførelse og status pådemokratiske og politiske reformerfor en gennemgang af et uaf-hængigt panel.

og Uganda yder mange donorer, herunder Danmark, nu i stigende gradbistand gennem fælles budgetstøttemekanismer. Denne donorkoordina-tion giver som udgangspunkt en mere ubureaukratisk og effektiv bistand,men også mindre mulighed for at følge den enkelte donors bidrag. Lan-dene må derfor til gengæld løbende dokumentere målbare resultater, isærvedrørende god regeringsførelse og fattigdomsreduktion.Der er dog fortsat store udfordringer, også i de reformorienterede lande.Forvaltningen i mange afrikanske lande er præget af en hierarkisk admi-nistrationsstruktur og store forskelle i fordeling og udnyttelse af offentli-ge ydelser mellem henholdsvis by og land og regionalt. Korruption erstadig et udbredt fænomen, afrikanske parlamenter er typisk svage ogdårligt rustede til at udfylde deres rolle i demokratiseringsprocessen, ogretssektoren sikrer ofte ikke kvindernes og de fattiges retssikkerhed.Kvindernes indflydelse i de politiske beslutningsprocesser og selvbe-stemmelse over egne forhold er generelt begrænset.Fra dansk side vil man med udgangspunkt i de enkelte afrikanske landesegne politikker og strategier og i landenes internationale forpligtelserfremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Panaf-rikanske initiativer har ofte stor signalværdi. NEPAD-initiativet er et vig-tigt skridt mod større afrikansk ejerskab og kan sætte skub i demokratise-ringen regionalt. Ikke mindst den såkaldte ’peer review’-mekanisme (seboks om NEPAD) følges med stor interesse fra dansk side. Integreringaf ligestillingsaspektet i NEPAD har også prioritet. Regeringen vil i sam-arbejde med ligesindede lande bidrage til at støtte NEPAD-initiativet forat fremme demokratiseringen i hele Afrika. Dette vil bl.a ske gennemdeltagelse i det udvidede G8-samarbejde, Africa Partnership Forum, vedstøtte til de regionale organisationers og Den afrikanske Udviklingsbanksarbejde og gennem bidrag til særlige initiativer i de enkelte lande.Regeringen vil arbejde for:Et politisk styrket NEPAD.Danmark vil støtte NEPAD gen-nem politisk dialog med de afrikanske regeringer og arbejde aktivtfor, at alle landene i AU tilslutter sig partnerskabet.Støtte til gennemførsel af NEPAD.Støtte til ECOWAS’ gen-nemførsel af NEPAD-initiativet i Vestafrika på 18 mio. kr. i peri-oden 2004-2009, herunder inddragelse af civilsamfundet i PeerReviews. Danmark vil endvidere yde støtte til iværksættelse afkonkrete tiltag som følge af de enkelte landes Peer Reviews.Det er vigtigt, at den politiske dialog med samarbejdslandene, hvorDanmark i kraft af bl.a. sit høje bistandsniveau er en respekteret partner,bruges strategisk til at styrke landenes regeringsførelse og menneskeret-tighedssituationen, ikke mindst kvinders rettigheder. I lande, hvor Dan-20

mark ikke er repræsenteret, vil en styrket dialog gennem FN og EU ogmed de regionale organisationer være en prioritet. EU-dialogen udmær-ker sig bl.a. ved at kunne tage særligt vanskelige spørgsmål op med ude-mokratiske regeringer og lægge pres på gennemførelse af nødvendigeændringer gennem de såkaldte ”artikel 96 konsultationer”, der bl.a. kaninddrage EU’s bistand til landene.Regeringen vil arbejde for:Fremme af menneskerettighederne.Danmark vil fremme godregeringsførelse og menneskerettigheder gennem FN, EU-dialogen og bilateralt. Ratificering og gennemførsel af torturkon-ventionen, kvinde-konventionen (CEDAW), børnekonventionen,ILO’s konventioner om arbejdstagerrettigheder, og tilslutning tilden International Straffedomstol skal stå i centrum.Erfaringer fra programmer i Benin og Ghana viser, at sammenhængendeprogramindsatser har størst gennemslagskraft frem for isolerede projek-ter. Regeringen ønsker i højere grad at fremme folkelig deltagelse. Styr-kelse af de fattige befolkningsgruppers politiske kapacitet er med til atgøre konkrete udviklingsaktiviteter bæredygtige og rodfæstede i de invol-verede lokalsamfund. Nye danske programmer vil tage udgangspunkt ilandenes internationale forpligtelser og i de nationale prioriteter nedfæl-det i fattigdomsstrategierne.Regeringen vil arbejde for:Opprioritering af indsatsen for god regeringsførelse ogmenneskerettigheder.Iværksættelse af nye sammenhængendeprogrammer i blandt andet Burkina Faso, Kenya og Zambia in-den for en ramme af 270 mio. kr. over fem år. Programmerne vilbygge på nationale prioriteter som bedre offentlig forvaltning,korruptionsbekæmpelse, styrkelse af retssektoren, parlamenter ogmenneskerettighedsinstitutioner samt styrkelse af civilsamfundet.Decentralisering og nærdemokrati.Danmark vil støtte reform-tiltag, der sigter mod decentralisering og øget indflydelse hos bor-gerne i lokalområderne, herunder en bedre udnyttelse af eksiste-rende ressourcer. Støtte til civilsamfundet vil indgå som et ele-ment i indsatsen.Nyt regionalt medieprogram.Der vil i 2005 blive iværksat etregionalt medieprogram med en ramme på 35 mio. kr. over femår. Formålet er at støtte såvel træning og uddannelse af medieper-sonel som støtte til uafhængige medieorganisationer.Styrke kvinders adgang til indflydelse og ressourcer.Ud-møntning af den nye ligestillingsstrategis anbefalinger om integra-tion af ligestillingsaspektet i al bistand og målrettede indsatser,

herunder støtte til at fremme kvinders deltagelse i samfundslivetog opstilling ved valg.God regeringsførelse skal ikke alene støttes ved særlige programmer,men integreres generelt i bistanden. Korruption rammer især samfundetsfattige, som lider mest under, at de offentlige midler misbruges. Korrup-tion modvirker opbygning af pålidelige strukturer og kan være direktesamfundsnedbrydende, fordi det kan tage årtier at genoprette den moral-ske deroute, der følger heraf.Regeringen vil arbejde for:Korruptionsbekæmpelse.Udmøntning af Danidas handlings-plan for korruptionsbekæmpelse på landeniveau gennem øgetindarbejdelse af anti-korruptionstiltag i alle landeprogrammerne.Fokus på sociale aktører (skoler, unge, kvinder), som kan bidragetil forandring på længere sigt. Gennemførsel af det nye anti-korruptionsprogram i Uganda (30 mio. kr. i perioden 2004-2007).Fremme af god regeringsførelse og opnåelsen af konkrete resultater ilandene afhænger også af bistandens karakter. Ved at koordinere bistan-den med andre donorers støtte og lade nationale prioriteter og institutio-ner lede indsatserne bliver bistanden mere effektiv. Harmoniseringen kantage mange former. Sammen med førende donorer som f.eks. Verdens-banken, der yder store bidrag til Afrika, anvender Danmark sektorstøtteog direkte budgetstøtte i lande, som fører gode politikker og viser kon-krete resultater som sund økonomistyring, bekæmpelse af korruption ogmålrettet fattigdomsbekæmpelse. Regeringen bruger samtidig donorko-ordinationen til at sikre Danmark strategisk indflydelse i dialogen omlandenes økonomiske politik og prioriteringer i forhold til fattigdomsbe-kæmpelse.Regeringen vil arbejde for:Øget koordination og harmonisering af bistanden.Danmarkvil øge forudsigeligheden og dermed effektiviteten af bistanden.På kort sigt skal 80 pct. af bistanden reflekteres i samarbejdslan-dene budgetter, og på længere sigt er ambitionen at kanalisere envæsentlig del af bistanden gennem de nationale myndigheder ogsikre lokal demokratisk kontrol med midlerne. Der lægges vægt påen aktiv dialog med Verdensbanken, IMF og ligesindede bilateraledonorer om styrket harmonisering og tilpasning af bistanden in-den for rammerne af fattigdomsstrategierne.Afbinding af bistanden.Danmark har siden 1. januar 2004 af-bundet sin bistand, således at man følger EU’s generelle udbuds-regler. Fra dansk side arbejder man for, at andre lande ligeledes

afbinder og dermed opnår den effektivisering af bistanden, somøget konkurrence indebærer.Større ejerskab.Skabe større nationalt ejerskab ved at lade lan-denes egne planer og målsætninger styre udmøntningen af dendanske bistand. Gennem støtte til korruptionsbekæmpelse ogbedre forvaltning af de offentlige midler tilvejebringe forudsæt-ningerne for, at Danmark vil kunne øge budgetstøtten. Civilsam-fundet skal deltage aktivt i processerne omkring fattigdomsorien-teringen.Flere ressourcer til kvinderne.Gennem den politiske dialogmed landene og støtte til indsamling af kønsdifferentieret statistikvil Danmark arbejde for en integrering af ligestillingsaspektet i denationale fattigdomsstrategier og anvendelsen af de offentligemidler.

VI Mennesket i centrumEn effektiv, helbredsmæssigt sund og veluddannet arbejdsstyrke er afgø-rende for økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Udvikling af demenneskelige ressourcer må derfor stå i centrum for udviklingsproces-sen, også i Afrika.I de kommende år vil Danmark gennem målrettede investeringer i desociale og økonomiske sektorer fortsat bidrage til, at de fattige i Afrikasættes i stand til at udnytte deres egne ressourcer bedst muligt og dermedopnå forbedrede levevilkår. Dette skal især ske ved en fortsat prioriteringaf områder som vand og sanitet, sundhed og uddannelse – områder, somer af særlig stor vigtighed for at fremme kvinders levevilkår og indflydel-se, ligesom især økonomiske fattige grupper rammes af problemer indenfor disse områder. I alle programsamarbejdslande i Afrika vil Danmarkkoncentrere en væsentlig del af sin bistand i én eller flere af disse socialesektorer.I de afrikanske landes fattigdomsstrategier er de sociale sektorer en vigtigbestanddel. Særligt Verdensbanken og IMF bidrager til formuleringen ogudviklingen af strategierne. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsætterden aktive dialog med de to organisationer – også på områder, der ved-rører de sociale sektorer.Regeringen vil arbejde for:Fortsat aktiv dialog med Verdensbanken og IMF.Danmarkvil gennem multilaterale og landespecifikke forhandlinger arbejdefor, at de to organisationer fortsat bidrager til forbedring af de na-23

tionale fattigdomsstrategier. Fra dansk side vil man også arbejdefor, at fokus fastholdes på Afrika.Halvanden milliard kr. til vand i Afrika.Regeringen sikrer, atDanmark i perioden 2002-2009 bidrager med ca. halvanden mia.kr. til vand i Afrika. Dette sker dels gennemvandsektorpro-grammer iBenin, Burkina Faso, Ghana, Kenya, Uganda ogZambia samt ved en styrket multilateral indsats for vand og sani-tet.En væsentlig barriere for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst erhiv/aids. I særligt hårdt ramte lande er den gennemsnitlige levealder fal-Fordeling af hiv/aids-smittede i verden3%4%

det med 13 år siden 1999. I en række lande, især i det sydlige og østligeAfrika, udgør andelen af hiv-positive over 25-30 pct. af befolkningen.Sygdommen rammer bl.a. lærere og sundhedspersonale, trækker ressour-cer fra behandling af andre sundhedsindsatser og undergraver de alleredesvage sociale sektorer. 57 pct. af de nye smittede i Afrika er kvinder. Un-ge fattige afrikanske kvinder og piger har op til to en halv gang størresandsynlighed for at blive smittet sammenlignet med jævnaldrende dren-ge. Det er derfor helt afgørende at opprioritere støtten til bekæmpelse afhiv/aids i Afrika og især at afhjælpe kapacitetskrisen i de sektorer, somsærligt er berørt af hiv/aids, f.eks. sundheds- og transportsektoren. Sam-tidig må hiv/aids-hensyn imidlertid inddrages iallesektorer.En ny dansk handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids er under udar-bejdelse og vil fastlægge klare målsætninger og retningslinier for den

fremtidige indsats i udviklingslandene. Planen tager afsæt i analyser af,hvordan hiv/aids-epidemien indvirker på de overordnede sociale ogøkonomiske strukturer i de danske samarbejdslande i Afrika og dermedpå rammerne for udviklingssamarbejdet. Planen vil forholde sig til balan-cen mellem forebyggelse, omsorg, behandling og andre tiltag rettet modkonsekvenserne af epidemien. En afgørende problemstilling er omfangetaf behandling med antiretroviral (ARV) medicin. Danmark vil forsættesin støtte til de nationale sundhedssystemer og herigennem arbejde for,at hiv/aids-indsatsen kan blive så effektiv som mulig. Samtidig bør denforebyggende indsats udbygges og forstærkes for at forhindre at stadigflere smittes.Regeringen vil arbejde for:Opprioritering af indsatsen til forebyggelse og bekæmpelseaf hiv/aids i samarbejdslandene i Afrika.Fokus vil være på enstyrkelse af kapaciteten i sundhedssektoren. Regeringens hand-lingsplan vil i særlig grad rettes mod Afrika.Forbedring af sundhedstilstanden i Afrika er afgørende for fattigdoms-bekæmpelsen. Udbygningen af den primære sundhedstjeneste har vistgode resultater, men der er stadig ressourceproblemer, som følge afuhensigtsmæssige politikker og besparelser. I mange afrikanske lande li-der sundhedssektoren under manglende finansiering, manglende adgangtil ydelserne for de fattige og sårbare grupper, vekslende kvalitet især ilandområderne samt mangel på kompetent og motiveret personale. Denmanglende finansiering har betydet øget brugerbetaling, hvilket forhin-drer de fattigste og mest sårbare grupper i at få adgang til ydelserne, så-fremt der ikke er særlige ordninger for de disse grupper. Det er derfornødvendigt at etablere effektive fritagelsessystemer for fattige og andresårbare grupper, samt at arbejde hen mod sygesikringsordninger, der om-fatter de fattige. På områder relateret til sundhed er Afrika langt fra at nå2015 Målene.Regeringen vil arbejde for:Opbygning af sundhedssystemer i samarbejdslandene.Tid-ligere afgrænsede projektaktiviteter inden for sundhed vil blive er-stattet af et sundhedssektorprogram i Kenya (ca. 250 mio.).Igangværende sektorprogrammer i Ghana, Tanzania, Uganda,Zambia fortsættes.2005 Topmødet om 2015 Målene.Danmark bidrager til at sikreat seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder sam-menhæng med bekæmpelse af hiv/aids, placeres centralt i forholdtil indfrielsen af 2015 Målene. Danmark vil i den sammenhængudarbejde konkrete forslag til, hvordan indsatsen for de fattigstelande i Afrika kan styrkes, inklusiv den private sektors rolle.25

Et andet afgørende element i udviklingen af de menneskelige ressourcerer uddannelse. Generelt er uddannelsessystemerne i Afrika præget af un-derfinansiering og ulige adgang. Der er derfor behov for at tænke i lang-sigtede løsninger, der tager fat i både den nationale planlægningskapacitetog i forbedringer af de konkrete uddannelsesforhold, ikke mindst igrundskolen. Undersøgelser har vist, at investeringer i pigers uddannelseer afgørende vigtigt for fremme af kvinders rettigheder og mulighederfor at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Samti-digt er det vigtigt, at både kvinder, men også de unge mænd, sikres er-hvervsrelevante uddannelsesmuligheder, der reelt fører til beskæftigelseog indkomst. Derfor skal erhvervssektorstøtte og Danmarks indsatser iuddannelsessektoren spille tæt sammen.Regeringen vil arbejde for:Gennemførelse af de nye uddannelsesprogrammer.Deriværksættes uddannelsessektorprogrammer i Benin (20 mio. kr.årligt) og Burkina Faso (20-30 mio. kr. årligt).Styrkelse af national planlægningskapacitet.Inden for grund-skoleområdet og de erhvervsfaglige uddannelser vil der blive fo-kuseret på både øget adgang og kvalitet samt på styrkelse af denadministrative kapacitet.Børn og unge under 18 år udgør mere end halvdelen af Afrikas befolk-ning, og på grund af spredningen af hiv/aids er denne andel stigende. Inogle lande udgør forældre- og hjemløse børn over 10 pct. af den samle-de befolkning. De almindelige familiestrukturer er svage eller ligefremikke-eksisterende. Børn er også i særlig grad udsat for krænkelser af deresrettigheder, misbrug, bortførelser og tvungen deltagelse i krig og konflik-ter. En befolkningssammensætning med en overvægt af børn og ungeudgør en særlig dynamik og problemstilling, som er vigtig at forholde sigtil i ressourceplanlægningen. Børn og unge er også afgørende for, hvilkenudvikling et samfund får. Særlige indsatser bør rettes mod gruppen afsærligt udsatte børn, herunder forældreløse.Regeringen vil arbejde for:Øget fokus på sårbare grupper.Danmark vil på basis af de se-neste ti års erfaring med integration af sårbare grupper, f.eks.børn med indlæringsvanskeligheder, arbejde for en systematiseretudbredelse af den praksis, der har fået navnet ”inklusiv uddannel-se”. Endvidere vil Danmark – baseret på erfaringer fra Kenya,Uganda og Zambia – videreudvikle specifikke indsatser for demest sårbare grupper, herunder handicappede.

Tiltag rettet mod børn.Særlige tiltag bør iværksættes for dengeneration af forældreløse børn, som har brug for særlige indsat-ser for at sikre deres opvækst.Indsatser for miljøet bidrager afgørende til muligheden for udvikling afde menneskelige ressourcer. Fattigdom, dårlig helbredstilstand og miljø-mæssige forringelser forstærker hinanden. De fattige er ofte stærkt af-hængige af naturens egne ressourcer, men samtidig dem der rammeshårdest af forurenet vand, nedbrydning af dyrkningsjorden, luftforure-ning og affaldsproblemer. Dyrkningsjorden er under stærkt pres. 2/3 afAfrikas dyrkningsareal er under nedbrydning, og kun 30 pct. af det op-rindelige skovareal er tilbage. Fiskebestanden er stærkt nedadgående,hvilket især rammer den del af befolkningen, der lever af traditioneltkystnært fiskeri. Voksende byområder udgør tillige en sundheds- og mil-jømæssige udfordring. Denne negative udvikling kan kun vendes ved enmålrettet og tværgående indsats, som kan sikres ved at få de miljømæssi-ge konsekvenser indarbejdet i bl.a. landenes fattigdomsstrategier. Vi måogså sikre, at miljøhensyn tillægges høj prioritet i vores egne udviklings-programmer.Internationale miljøkonventioner kan gøres til et mere effektivt instru-ment, end det er tilfældet i dag. Regeringen vil arbejde for en forenklingog bedre koordination, samarbejde og synergi. Herved opstår synergimellem områderne, og der opnås væsentlige administrative forenklinger,som er nødvendige, for at de ressourcesvage afrikanske lande kan få glæ-de af konventionerne. Det gælder f.eks. konventionerne, der regulerergiftige kemikalier (Stockholm-konventionen), farligt affald (Basel-konventionen) samt information og forudgående samtykke om farligetransporter (Rotterdam-konventionen). Disse er bl.a. gennemført for atløse Afrikas problemer med at blive brugt som losseplads for farligt af-fald. Yderligere synergi og koordinering vil ske i forbindelse med denkommende globale strategiske tilgang til international kemikaliehåndte-ring (SAICM), som forventes at være på plads i begyndelsen af 2006.I strategien for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene fokuseres bl.a.på bymiljø, forvaltning af naturressourcer og vedvarende energi, herun-der klimaændringer. Dette vil være vigtige sektorer for såvel det kom-mende multilaterale, som det bilaterale arbejde i Afrika.Regeringen vil arbejde for:Miljø som tværgående hensyn.Miljø opprioriteres i både detmulti- og bilaterale udviklingsarbejde. Særlig vægt vil blive lagt påindarbejdelse af miljøhensyn i de nationale fattigdomsstrategier ogudarbejdelse af nationale strategier for bæredygtig udvikling.

Internationale miljøkonventioner og –aftaler.Målrettet udvik-ling og efterlevelse af disse vil fortsat tillægges stor vægt. Regerin-gen vil arbejde for administrative forenklinger.Større miljøprogrammerforventes iværksat i 2005 i Mozambi-que (180 mio. kr.) og Sydafrika (220 mio. kr.), i 2007 i Tanzania(180 mio. kr.) og i 2008 i Zambia (120 mio. kr.). Disse vil fokuse-re på bymiljø, naturressourcer, herunder biodiversitet og energi,herunder klima.Den multilaterale miljøbistand.Det internationale miljøsamar-bejde vil blive opprioriteret i Afrika, især indsatser til fordel forvand, kemikalier, energi og klimatilpasninger.