B 65 Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste.

Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-11-2004
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gennemføre en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste med en ekstrabevilling på i alt 1 mia. kr. i perioden 2005-2008.

Baggrund:

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne til, at hiv/aids-epidemien var en af verdens største udfordringer. Epidemien havde på verdensplan ramt mere end 60 millioner mennesker, og mere end 20 millioner var allerede døde som følge af sygdommen. Hiv/aids underminerede muligheden for at skabe udvikling i de fattige lande. Aktiv bekæmpelse af hiv/aids var en kamp, som Danmark havde forpligtet sig til via tilslutningen til FN's 2015-mål, og der var behov for en øget indsats, som både fokuserede på forebyggelse og behandling af hiv/aids.