B 114 Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder ratificering af den reviderede socialpagt, med henblik på en afskaffelse af hjemløshed i Danmark inden udgangen af 2010.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-01-2005
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden juli 2005 at udarbejde en handlingsplan, således at Danmark inden udgangen af 2010 havde sikret, at ingen behøvede at være hjemløse.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne mente, at der var et behov for et målrettet arbejde, som tog hånd om de voksende problemer for de ufrivilligt hjemløse i Danmark. Ifølge forslagsstillerne var der brug for en konkret handlingsplan, som skulle iværksættes inden udgangen af 2010 for at løse en række problemstillinger, bl.a.:
- Manglende lovgivning, der sikrede mod hjemløshed.
- Mangel på boliger.
- Fejlslagen distriktspsykiatri og mangel på psykiatriske sengepladser.
- Mangel på behandlingstilbud til misbrugere.
- Manglende tiltag i forbindelse med arbejdsløshed, skilsmisse etc.
- Styrket indsats for at bibeholde risikogruppen i kontakt med arbejdsmarkedet på fleksible vilkår.