Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde

Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er emnerne for arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringens holdning til og Danmarks involvering i begivenheder i verden præger nævnets dagsorden.

Større

Nævnets opgaver og ansvar

Dagsordenen for Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde er meget bred. Nævnet beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Det Udenrigspolitiske Nævns fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål. 
 
Grundloven fastsætter sammen med nævnsloven rammerne for nævnets arbejde. Arbejdet i nævnet er i modsætning til arbejdet i Folketingets faste udvalg bestemt ved lov. 
 
Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, men regeringen har ansvaret for at føre Danmarks udenrigspolitik. Det siger grundloven også. Arbejdet med sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i regeringen følges tæt af nævnet.

Nævnsloven regulerer Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde

Nævnsloven er den særlige lov, der ud over grundloven regulerer arbejdet i nævnet. Nævnsloven fastslår, at regeringen er forpligtet til at:

  • rådføre sig med nævnet om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde
  • informere nævnet om udenrigspolitiske sager 
  • drøfte udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål med nævnet 
Fortrolighed er afgørende for nævnets møder, og det fremgår også af nævnsloven, at medlemmerne af nævnet er underlagt tavshed om, hvad de hører i nævnet.
 
Udenrigspolitikken er sjældent underlagt større forlig og lovgivning i Folketinget.

Forskellen på Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget 

Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget arbejder begge med udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, men opgaverne er forskellige. 
 

Det Udenrigspolitiske Nævns opgave er ifølge grundloven at rådgive regeringen i sager af større udenrigspolitisk rækkevidde. 


Udenrigsudvalget har derimod disse opgaver:

  • behandle lovforslag og beslutningsforslag
  • føre parlamentarisk kontrol med regeringens udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
  • beskæftige sig med Danmarks udviklingspolitik 

Besøg fra udlandet

Det Udenrigspolitiske Nævn modtager hvert år besøg af repræsentanter fra forskellige lande. Det kan f.eks. være:

  • ministre
  • politikere
  • organisationer
De besøg er med til at give nævnet internationalt input til arbejdet. 

Studieture og internationale møder

Studieture til udlandet er en kilde til viden og inspiration for medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn. En uge varer en studietur typisk, og en studietur er for en delegation af nævnets medlemmer. 

Formålet med studieturene er at give nævnet en særlig indsigt i et område af interesse for nævnet. Typisk vil det være at få et førstehåndsindtryk af den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske situation i et eller flere lande eller i en region. 

Regionalt samarbejde deltager medlemmer af nævnet løbende i gennem deltagelse i forskellige internationale konferencer, f.eks. i regi af EU (Den Europæiske Union) og NB8 (Nordic-Baltic Eight), som er et samarbejde mellem de 8 nordiske og baltiske lande.

Fagministerier for Det Udenrigspolitiske Nævn

3 forskellige ministerier er Nævnets politiske fagministerier, hvilket betyder, at det område, som Nævnet dækker dækker, primært varetages af:

  • Udenrigsministeriet – fordi det både dækker de traditionelle udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske områder og yder udviklingsbistand
  • Statsministeriet – fordi nævnet følger møderne i Det Europæiske Råd
  • Forsvarsministeriet ‒ fordi nævnet altid rådgiver regeringen, forud for at Danmark udsender militære bidrag

Ud over det centrale departement i København består Udenrigsministeriet af en række danske ambassader og konsulater i store dele af verden.

Organisationer på det Det Udenrigspolitiske Nævns område

Mange organisationer m.v. interesserer sig for det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område. Det gælder for en stor gruppe organisationer, foreninger, ngo'er, tænketanke, forskningsinstitutioner og internationale organisationer. 

Det er ikke muligt at få foretræde for Det Udenrigspolitiske Nævn, som man kan for udvalgene.

  • 14 nævnsmøder 
  • ekspertmøder og temamøder med regeringens ministre og embedsmænd
  • møder med udenlandske ministre og parlamentarikere
  • halvårlige møder med medlemmer fra parlamenterne i EU-landene om udenrigspolitik 
  • en studierejse til Jordan og Tyrkiet

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Udvalgsmøde
De fleste udvalg holder møde en gang om ugen, men i de travle perioder holder de flere. Alle udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale. Til hvert møde er der en dagsorden, som laves af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden.
Udvalgssekretær
Hvert udvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget. Udvalgssekretæren er uddannet jurist eller lignende. Udvalgsassistenten er kontoruddannet. De er begge ansat i Folketingets Administration, politisk neutrale og arbejder for alle medlemmer i udvalget.
Udvalgsspørgsmål
Udvalgsmedlemmerne kan stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne på udvalgets sagsområde. Også folketingsmedlemmer, der ikke er medlem af det pågældende udvalg, kan stille spørgsmål om faktuelle forhold på udvalgets område.