Folketingets formands tale ved kranselægningen på Flagdagen 2017

Folketingets formands tale ved kranselægningen på Kastellet ved monumentet for Danmarks internationale indsats tirsdag den 5. september 2017.

Det talte ord gælder

Deres kongelige højheder, mine damer og herrer

Jeg holder meget af denne dag. 

I disse år er jeg så heldig at få lov at holde tale her på Kastellet og senere byde indenfor til Folketingets reception. 

Men jeg kan godt love, at jeg vil deltage i flagdagen lige så længe jeg lever. 

Hvis engang jeg kommer på plejehjem, er der sat et kæmpe kryds den 5. september i min kalender.

Og så ved personalet og mine pårørende godt, at jeg skal køres ind til Christiansborg for at se paraden.

Jeg holder meget af alt, hvad der foregår denne dag.

Kranselægningen her ved mindesmærket.

Gudstjenesten i Holmens Kirke og paraden. 

Og jeg er glad for, at dagen har bredt sig til hele landet. Ude omkring på kaserner, rådhuse og veterancentre mødes soldater, veteraner, pårørende og efterladte. 

Der bliver ikke kun gjort honnør. 
Der bliver også givet mange krammere. 
Og der bliver tørret en tåre eller to væk fra øjenkrogen.

Efter hver flagdag er det som om, at jeg kan trække den dobbelte mængde luft ned i mine lunger og mærke hvor vidunderligt et frit samfund og folkestyre, vi har. 

Jeg føler mig fri og sikker, fordi jeg har været i selskab med så mange dejlige og professionelle mennesker, som har til opgave at passe på én.
Vi lever i en tid, hvor flere og flere føler sig mest trygge derhjemme bag ved en låst entredør. 

Og når først sådan en følelse af utryghed har indfundet sig, er den svær at slå ned igen. 

Der skal i hvert fald mere end fakta og statistikker til. 

Der skal mennesker til. 

Der skal mennesker til som jer, der på denne dag gør sig ekstra synlige, så alle borgere kan se jer, vinke til jer og tale med jer.

Hvert eneste minut døgnet rundt er der nogen, der passer på os. 

Fængselsbetjente, sundhedspersonale, politi og alle jer. 

Jeg sætter så meget pris på det og jeg er dybt taknemmelig for, at der findes så mange engagerede personalegrupper i Danmark, som finder den mening i deres job.

Nemlig at passe på os alle sammen, så vi fortsat kan leve som frie borgere i det samfund, som danskere før os har kæmpet for og skabt.

I dag fejrer vi alle jer, som har været udsendt til konfliktfyldte steder i verden. Som soldater, politifolk, redningsmandskab eller civile rådgivere. 
Jeg prøver så godt jeg kan, at værdsætte det i det daglige. 

Men den almindelige travlhed i hverdagen kan nogle gange løbe med al opmærksomheden. 

Derfor er en dag som i dag så vigtig. 

En hel dag, hvor vi i det stille kan mindes alle dem, der betalte den højeste pris for vores frihed. 

En hel dag, hvor vi kan vise vor dybeste respekt til alle, der har gjort tjeneste og især til dem, som blev såret på enten sjæl eller legeme under udsendelsen. 

Men også en hel dag, hvor alle danskere kan mærke glæden og styrken i jeres kammeratskab og få lov at mærke den stolthed, som også er en del af jeres tjeneste.

En hel flagdag er en dag, med minder, med taler og med tårer. 

Men det er også en dag med sang, med latter og med gensynsglæde. 

Det er en dag med alle de lykkelige og ulykkelige følelser, som et helt liv består af. 

Tak fordi I stiller op og deler det med os alle sammen.

Kære alle nuværende og tidligere udsendte danske kvinder og mænd. 

Kære alle pårørende til de udsendte.

Vi takker for den indsats, I har gjort, og de ofre, I har bragt.

I gør Danmark ære.

Nogle kom aldrig tilbage. 

Dem mindes vi ved at lægge kranse her ved monumentet.

De skal aldrig blive glemt. 

Tak