Hasteforespørgsel

En hasteforespørgsel minder i formen om en almindelig forespørgselsdebat, men som navnet antyder, bliver den sat til debat i Folketingssalen væsentlig hurtigere end en almindelig forespørgsel. En hasteforespørgsel, hvor der er behov for, at debatten om et aktuelt emne tages op hurtigt, kan komme på dagsordenen inden for en uge. 

Hvis en folketingsgruppe ønsker en hasteforespørgsel, er det Folketingets formand, der beslutter, om den skal gennemføres.