Kvinder i politik

Helle Thorning-Schmidt blev den første kvindelige statsminister, og Pia Kjærsgaard den første kvindelige formand for Folketinget, og andelen af kvinder valgt ind i Folketinget er på næsten 40 %, ca. 100 år efter at kvinderne fik stemmeret i 1915. Men ved folkestyrets start i 1849 var det helt utænkeligt, at kvinder overhovedet skulle have lov til at stemme.

Christiansborg
Større

Danmarks første kvindelige statsminister 

Helle Thorning-Schmidt (S) blev Danmarks første kvindelige statsminister efter valget i 2011, og samtidig blev den hidtil højeste andel af kvinder valgt ind i Folketinget med 70 medlemmer svarende til 39,1 % af folketingsmedlemmerne. 

Danmarks første kvindelige formand for Folketinget

Pia Kjærsgaard (DF) blev den 3. juli 2015 valgt som Folketingets formand – den første kvinde nogen sinde på denne post. Pia Kjærsgaard er i øvrigt den kvinde der har højest anciennitet i Folketinget. Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015 havde hun været medlem af Folketinget i 31 år, 5 måneder og 11 dage. 

Kampen for kvindernes stemmeret

Allerede i 1886 forsøgte kvinderne for alvor at få lov til at stemme. Da foreslog Fredrik Bajer, folketingsmedlem for Venstre og medstifter af Dansk Kvindesamfund, at kvinder skulle have lov til at stemme ved kommunalvalg. Landstinget afviste forslaget, selv om Folketinget – det andet af de to kamre, parlamentet bestod af dengang – havde taget positivt imod det.
  
Bajers forslag blev startskuddet til en omfattende kampagne, hvor flere kvinder for første gang offentligt krævede valgret. Venstre og Socialdemokratiet fremlagde flere lovforslag om kvindelig valgret. Hver gang blev de vedtaget i Folketinget, men forkastet i Landstinget. Først i 1908 fik kvinder valgret til kommunalvalgene – dvs. retten til både at stemme og stille op til valg ‒ og i 1915 fik kvinder valgret til Rigsdagen, som parlamentet hed dengang.

Kvinder fik valgret til kommunale råd i 1908

I 1908 fik kvinder valgret til kommunalvalgene i forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik, så nu kunne de både stemme og selv stille op til kommunale råd. 

127 kvinder blev valgt ind ved kommunalvalget i 1909 mod 9.682 mænd. Det svarede til en andel af kvinder på 1,3 %. 

50 % af kvinderne brugte deres nyerhvervede stemmeret og gik hen for at stemme ved kommunalvalget, mens 76,5 % af mændene stemte. På trods af at Rigsdagen havde indført formel ligestilling på valgretsområdet, var der altså fortsat stor forskel på kvinders og mænds politiske deltagelse i starten. 

Kvinder fik fuld valgret i 1915

Efter mere end 25 års politisk kamp ændrede Rigsdagen grundloven den 5. juni 1915, så kvinder fremover både kunne stemme og opstille til rigsdagsvalg.

Ved rigsdagsvalget i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Kun 4 kvinder blev valgt ind i Folketinget, og 5 kvinder blev valgt til Landstinget.

Den 5. juni 2015 blev 100-året for kvinders valgret fejret ved en stor grundlovsfest på Christiansborg Slotsplads.




Danmarks første kvindelige minister 

Blandt de valgte landstingsmedlemmer var socialdemokraten Nina Bang. I 1924 blev hun udpeget som undervisningsminister i den første socialdemokratiske regering og blev dermed Danmarks første kvindelige minister.

En kvinde leder møderne i Folketingssalen for første gang

Inger Gautier Schmit fra Venstre blev i 1943 valgt som medlem af Folketingets Præsidium og blev den første kvinde nogen sinde til at lede møderne i Folketingssalen. 

Verdens første kvindelige parlamentsformand var dansk

Socialdemokraten Ingeborg Hansen blev i 1950 formand for Landstinget. Ingeborg Hansen var dermed den første kvindelige parlamentsformand i verden. Udnævnelsen var dog mest af alt symbolsk, da Landstingets politiske betydning var aftagende. I 1953 afskaffede Rigsdagen ved en grundlovsændring helt Landstinget.

Kvindekampen i 1960’erne og 1970’erne skabte debat og ny lovgivning

Op gennem 1960’erne og 1970’erne kom kvindekampen på den politiske dagsorden. Ligestillingsemner fik større politisk gennemslagskraft. Der blev bl.a. nedsat en ligestillingskommission, og man diskuterede kønskvotering i flere politiske partier.

  • i 1972 fik kvindelige folketingsmedlemmer for første gang mulighed for at gå på barselsorlov. Indtil da måtte kvindelige folketingsmedlemmer melde sig syge, når de skulle føde 
  • i 1973 fik kvinder ret til fri abort – 41 år efter at Rigsdagen i 1932 nedsatte Svangerskabskommissionen og startede den politiske debat om abort 
  • i 1976 blev ligelønsloven vedtaget – den skulle sikre, at mænd og kvinder fik lige løn for lige arbejde
 

I 1980’erne blev ligestilling et selvstændigt politikområde

Fra 1980’erne blev ligestilling et selvstændigt punkt på den politiske dagsorden. Regeringen lavede en national handlingsplan for ligestilling i 1986. Folketinget vedtog også lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lign. fra 1985. 

I det politiske arbejde fik kvinderne også større gennemslagskraft. De fik flere poster i de politiske partiers ledelser, og antallet af kvindelige ministre voksede. I 1993 var 8 ud af regeringens 25 ministre kvinder. 

Se den gældende ligestillingslov fra 2013

Kaffeklub for kvindelige folketingsmedlemmer

I 2003 dannede en række yngre kvinder i Folketinget på tværs af partierne en kaffeklub, hvor de mødtes om ligestillingsspørgsmål.

Kaffeklubben arbejdede bl.a. på at indføre en central barselsfond, der skulle give fuld løn til forældre på barselsorlov, så byrden ved barselsorlov blev fordelt mere ligeligt mellem mænd og kvinder. I 2004 indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om en central barselsfond og i 2006 blev barselsudligningsloven vedtaget. 

Flere af klubbens medlemmer havde under finanslovsdebatten i 2004 T-shirts på med trykket >>Gæt et tal ‒ 529.000<<. Tallet henviste til det antal kvinder, der på verdensplan døde hvert år i forbindelse med graviditet og fødsel. 

Lov nr. 238 af 20. april 1988 om ligestilling mellem mænd og kvinder (historisk)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:  Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 
 
§ 1. Lovens formål er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i samfundet.
Stk. 2. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og kan i den forbindelse iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder. 
 
§ 2. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestillingen og kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører lovens formål.
Stk. 2. Ligestillingsrådet afgiver udtalelse m.v. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om lige løn til mænd og kvinder.
Stk. 3. Ligestillingsrådet afgør, om en henvendelse giver anledning til undersøgelse.
Stk. 4. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.
Stk. 5. Statsministeren kan henlægge yderligere opgaver til rådet. 
 
§ 3. Ligestillingsrådet består af en formand, der udpeges af statsministeren, og 8 medlemmer, der beskikkes af statsministeren, idet
1 medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark,
1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening,
1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
1 medlem indstilles af Dansk Kvindesamfund,
3 medlemmer indstilles af Danske Kvinders Nationalråd og
1 medlem, der repræsenterer kvindeforskningen, beskikkes på grundlag af indstilling fra de øvrige medlemmer af Ligestillingsrådet.
Beskikkelserne gælder for 4 år ad gangen. 
Stk. 2. Statsministeren fastsætter rådets forretningsorden. 
 
§ 4. Overtrædelse af § 2, stk. 4, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. 
 
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juni 1988.
Stk. 2. Lov nr. 164 af 12. april 1978 om Ligestillingsrådet ophæves.
 
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 5, stk. 2, gælder dog for Grønland.
 
Givet på Christiansborg Slot, den 20. april 1988

Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Poul Schlüter