Med indførelsen af 1915-grundloven fik kvinder mulighed for at træde officielt ind på den landspolitiske arena, og særlig blandt kvindeorganisationerne var der store forventninger til det første folketingsvalg. Med grundlovsændringen i 1915 var den danske vælgerskare blevet mere end fordoblet (fra 17,6 pct. i 1915 til 41 pct. i 1918), og partierne skulle nu navigere i et nyt vælgerlandskab, for 91 pct. af de nye vælgere var kvinder.
Kvinderettighedsorganisationerne og de mange andre aktører, som i årtier havde kæmpet for at sikre kvinderne samme demokratiske rettigheder som deres mandlige medborgere, måtte på grund af første verdenskrig vente yderligere 3 år, før kvinderne rent faktisk kunne sætte kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg og gøre brug af deres demokratiske ret. Da kvinder og tjenestefolk deltog i det første folketings- og landstingsvalg efter den nye grundlov, i april 1918, var ventetiden langt om længe forbi.
I Fyns Venstreblad kunne man læse: »Valget vindes af de Partier, der bedst faar deres Kvinder ud!« Op til folketingsvalget agiterede både kvindeorganisationerne og de politiske partier for, at kvinderne udnyttede deres nyvundne stemmeret. Bl.a. bragte Politiken den 7. april 1918 følgende lille digt, som også havde været et slogan i 1909:
»Kvinde, svigt
ej Stat, ej Hjem,
gør din Pligt:
Gaa hen og stem!«
I de fleste aviser og dagblade blev der skrevet om betydningen af, at kvinderne nu havde stemmeret. I Kjøbenhavns Amts Avis kunne man på valgdagen i 1918 læse en notits om, at kvinderne skulle vise »politisk modenhed« og sørge for at stemme. Avisen skrev yderligere: »Her gælder ingen Undskyldninger, her gælder intet udenom, her gælder det, om ikke for andet, så af hensyn til hele sit Køn, at overvinde det Ubehag, man måske ellers vilde føle ved nu at have paataget sig Forpligtelsen.«