Hvad er en løsgænger? 

En løsgænger er et folketingsmedlem, der ikke er med i nogen af partigrupperne i Folketinget. Den formelle betegnelse er uden for folketingsgrupperne (UFG).

At et folketingsmedlem bliver løsgænger, skyldes som oftest, at vedkommende har valgt at forlade sit parti. Det kan f.eks. skyldes uenigheder om partilinjen eller uenigheder i enkeltsager, utilfredshed med ledelsen, eller at medlemmet bliver ekskluderet.

En anden slags løsgænger er en kandidat, der stiller op til folketingsvalg uden at repræsentere et parti. Det er der en del kandidater der gør, men det er meget svært at blive valgt til Folketinget på den måde. Det er kun sket 2 gange, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt til Folketinget. Den ene var Hans Schmidt i 1953. Han var teknisk set opstillet som løsgænger, men repræsenterede i praksis det tyske mindretal. Den anden og nok mest kendte var Jacob Haugaard, der i 1994 blev valgt til Folketinget uden for partierne.

Herunder ses listen over løsgængere i Folketinget siden 1945. Løsgængere, der kun var uden for folketingsgrupperne i 1 dag, er ikke medtaget på listen. Folketingsmedlemmer valgt som løsgængere i Grønland eller på Færøerne er heller ikke medtaget.

Folketingsmedlemmer vælges og udtræder gennem årene. Der er dog nogle, der bliver siddende i imponerende lang tid. Vi har herunder samlet de 30 medlemmer, der har været medlem af Folketinget i længst tid nogen sinde.

Af de nuværende folketingsmedlemmer har Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti været medlem af Folketinget i længst tid. Pr. 1. oktober 2023 har Pia Kjærsgaard været det i 39 år.

Længst siddende folketingsmedlemmer 

Her kan du se en række grafer, som viser aldersfordelingen og gennemsnitsalderen i Folketinget.

Aldersfordeling samlet

Grafen nedenfor viser medlemmerne af Folketinget efter valget den 1. november 2022 fordelt efter alder sammenlignet med resten af befolkningen (18 år og derover), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort ultimo juli 2022.

Aldersfordeling: kvinder

Grafen nedenfor viser de kvindelige medlemmer af Folketinget efter valget den 1. november 2022 fordelt efter alder sammenlignet med befolkningen (kvinder på 18 år og derover), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort ultimo juli 2022.

Aldersfordeling: mænd

Grafen nedenfor viser de mandlige medlemmer af Folketinget efter valget den 1. november 2022 fordelt efter alder sammenlignet med befolkningen (mænd på 18 år og derover), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort ultimo juli 2022.

Gennemsnitsalder

Alderen for folketingsmedlemmerne er gennem årene faldet. Gennemsnitsalderen var højest ved folketingsvalget i 1957 og var lavest ved folketingsvalget i 2011.

Grafen og tabellen nedenfor viser gennemsnitsalderen blandt medlemmerne af Folketinget efter hvert valg siden den seneste grundlovsændring i 1953. Gennemsnitsalderen er opgjort på valgdagen.

I 1903 fik kvinder valgret til menighedsrådene. I 1908 fik de også valgret til de kommunale råd. Men først da grundloven blev ændret i 1915, blev reglerne skrevet om, så kvinder kunne vælges til Rigsdagen.

Antallet af kvinder i Folketinget er steget støt gennem årene, og i dag er 43,6 pct. af folketingsmedlemmerne kvinder. Herunder ses en oversigt over procentdelen af kvinder i Folketinget siden 1918.

• Læs om kvinder i politik

Udviklingen i antal kvinder i Folketinget

Oversigt over antal kvinder i Folketinget

Oversigt over antal kvinder i Landstinget

Kønsfordeling

Grafen nedenfor viser kønsfordelingen i Folketinget efter valget den 1. november 2022 sammenlignet med befolkningen (18 år og derover), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort ultimo juli 2022.

Her kan du se grafer, som viser folketingsmedlemmernes uddannelse og erhverv.

Uddannelse

Grafen nedenfor viser medlemmerne af Folketinget efter valget den 1. november 2022 fordelt efter højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med resten af befolkningen (20-69 år), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort pr. 30. september 2021.

Erhverv

Grafen nedenfor viser erhvervsfordelingen blandt medlemmerne af Folketinget efter valget den 1. november 2022 sammenlignet med resten af befolkningen (18 år og derover), eksklusive Grønland og Færøerne. Tallene for befolkningen er opgjort ultimo november 2021.

Her kan du se Folketingets Præsidium og de folketingsmedlemmer, der er partiformænd, gruppeformænd, politiske ordførere m.m. 

Hvem er hvad i Folketinget

Her kan du se en liste over Folketingets medlemmer ordnet efter deres alder som medlemmer.

Anciennitetslisten (pdf)

I den digitale Folketingssal kan du se en oversigt over, hvordan medlemmerne er placeret i Folketingssalen.

• Folketingssalen

Folketinget har lavet en række film til undervisningsbrug: Dit Demokrati. Det er 22 film om bl.a. folkestyret, Folketingets arbejde, valg, regeringen, grundloven, partierne og EU. Der er tilhørende elevopgaver. Materialet er især udviklet til undervisningen i samfundsfag i 8. og 9.-klasse.

Gå til siden med 22 undervisningsfilm

Nedenfor finder du publikationer om Folketingets arbejde, Christiansborg Slot og grundloven, ligesom du også finder Folketingets årsberetning.

Folketingets publikationer er gratis. Ved større bestillinger, f.eks. til klasser, beder vi dig skrive formålet i kommentarfeltet.

• Se, hent eller bestil Folketingets publikationer