I Folketingssalen mødes politikerne på tværs af partierne for at:

• debattere
• stille spørgsmål til regeringens ministre
• stemme om lovforslag m.m. 

Ordførerne debatterer på partiernes vegne

Under møderne i Folketingssalen er der ofte kun ganske få politikere til stede. Det er, fordi det kun er det enkelte partis ordfører, der møder frem og taler på partiets vegne. Hvis det er et forslag om skat, der er på dagsorden, vil det være skatteordførerne fra de forskellige partier, der debatterer forslaget. 

Er der ni partier i Folketinget, betyder det, at der ofte kun er ni politikere eller lidt flere til stede i salen sammen med ministeren. Det betyder ikke, at de andre politikere har fri – de har travlt med at passe deres egne politiske områder. 

Afstemninger er først på dagsordenen

Når et lovforslag kommer til afstemning, skal mindst 90 ud af de 179 folketingsmedlemmer være til stede. Afstemningerne sættes derfor oftest først på dagsordenen, så medlemmerne hurtigt kan komme videre til deres andre gøremål.

• Overvær et møde i Folketingssalen fra tilhørerpladserne
• Se tv fra møderne i Folketingssalen
• Læs om afstemninger og clearinger

Møder i folketingsgrupperne er også en del af folketingsmedlemmernes hverdag på Christiansborg. Her mødes de med deres partifæller for at:

• drøfte nye lov- og beslutningsforslag
• fastlægge partiets politiske linje i forskellige sager og spørgsmål
• fordele ordførerskaber og andre poster i folketingsgruppen og koordinere opgaver
• drøfte taktik i kommende forhandlinger med regeringen eller andre partier.

Alle partier har deres eget gruppeværelse på Christiansborg. Mange partier begynder arbejdsdagen med et gruppemøde i partiets gruppeværelse. Andre partier – typisk de mindre – holder kun gruppemøde nogle gange om ugen.

Hvis et medlem er ordfører på et område, fremlægger han eller hun sine synspunkter på gruppemødet, og hele gruppen diskuterer sig frem til, hvad der skal være partiets holdning i de enkelte spørgsmål.

Som folketingsmedlem har man brug for at være i berøring med det samfund, man er med til at lovgive for. Politiske møder uden for Christiansborg er derfor noget, mange folketingsmedlemmer bruger meget tid på. Det kan bl.a. være:

• debatmøder rundtomkring i landet
• møder i medlemmernes vælgerforeninger
• møder med og besøg hos interesseorganisationer, erhvervsliv osv. 

Kontakten til civilsamfundet 

• Læs om Folketingets arbejde i udvalgene

Erfaringer fra ind- og udland

Mange af Folketingets medlemmer deltager også i studieture med folketingsudvalgene. Det kan være alt fra at besøge en daginstitution til at køre med politiet på patrulje for at opleve, hvordan dagligdagen ser ud for mennesker i forskellige dele af samfundet. 

Studieturene kan også gå til udlandet, hvor dele af udvalget tager ud for at se, hvordan andre lande løser de samme problemer, som findes i Danmark. Studieturene arrangeres af Folketingets Udvalgssekretariat. 

Find udvalgenes studierejser, formål, budget m.m. under det enkelte folketingsudvalg

Mange vil mødes med folketingsmedlemmerne 

Folketingsmedlemmerne får rigtig mange henvendelser fra borgere – og mødes også med en del af dem. Det kan f.eks. være: 

• repræsentanter for organisationer eller virksomheder
• borgere, der gerne vil oplyse folketingsmedlemmerne om forhold, som de ved noget særligt om, eller en sag, de er involveret i 
• forskere, der vil fortælle om den nyeste viden på deres område 

Politikerne og borgerne har en gensidig interesse i at mødes

For de organisationer, lobbyister, borgere eller andre, der henvender sig, kan formålet med at møde et folketingsmedlem være at forsøge at påvirke politikerne – og dermed kommende lovgivning – i en bestemt retning, der passer med netop deres overbevisning, behov eller viden. 

Møderne mellem folketingsmedlemmer og andre kan også handle om tidligt i den politiske beslutningsproces at få eller indsamle viden, som kan tages med tilbage og bruges i en organisation eller en virksomhed.

For politikerne betyder møder med folk fra samfundet, at de får sager belyst fra mange forskellige sider. Det giver dem vigtig viden og input og dermed et bedre grundlag for at lovgive – bl.a. for at tage stilling til, hvad der skal være med i en kommende lov, og hvad der ikke skal.

Møderne er en måde for politikerne at holde sig i dialog med det omgivende samfund på.

Når man bliver valgt ind i Folketinget, får man sit eget kontor på Christiansborg. Der er meget skrivebordsarbejde forbundet med jobbet som folketingsmedlem. Henvendelser fra journalister, organisationer og borgere skal besvares, og de mange papirer, der følger med hvert lovforslag, skal læses. Som folketingsmedlem har man derfor en sekretær – nogle har sin egen sekretær, andre deler sekretær med en eller flere kolleger, alt efter hvordan partisekretariatet er bygget op. 

For at man som folketingsmedlem kan koncentrere sig om det politiske arbejde og ikke skal bruge for meget tid på praktiske opgaver, giver Folketinget økonomisk støtte til folketingsgrupperne. Støtten bruger folketingsgrupperne typisk til at ansætte et antal medarbejdere til at hjælpe folketingsmedlemmerne. Det kan være sekretærer, pressemedarbejdere og rådgivere.

Støtten gives til folketingsgrupperne efter størrelse og kaldes gruppestøtte. 

Se reglerne for gruppestøtte

Når man bliver valgt til Folketinget for første gang, skal man skrive under på, at man vil overholde grundloven, før man kan deltage i Folketingets arbejde.

I grundlovens § 56 står der bl.a.: »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«

Det betyder bl.a., at medlemmerne har ret til at stemme ud fra deres personlige stillingtagen og holdning uafhængigt af det parti, de er valgt for. I praksis fungerer det dog oftest sådan, at medlemmerne stemmer efter den linje, man er blevet enig om i folketingsgruppen.

I visse spørgsmål af mere etisk karakter – f.eks. spørgsmål om kunstig befrugtning eller om religiøse emner – stiller partierne ofte deres medlemmer frit, så de ikke behøver at stemme efter partilinjen, men udelukkende stemmer ud fra deres personlige overbevisning.