Folketinget er den lovgivende magt

Folketinget og regeringen er de eneste, der kan fremsætte lovforslag, dvs. komme med forslag til nye love og lovændringer. Den lovgivende magt er Folketinget og regering, men det er kun Folketinget, der kan vedtage lovforslag.

Grundloven beskriver fordelingen af magten mellem Folketinget (lovgivende), regeringen (udøvende og lovgivende) og domstolene (dømmende), også kaldet magtens tredeling. Magten i samfundet er delt i 3 for at forhindre, at der sker magtmisbrug.

• Læs om grundloven og magtens tredeling

Parlamentarisk kontrol og lovgivning i Folketinget

Folketinget har 3 hovedopgaver: 

• at behandle lovforslag og vedtage landets love
• at behandle og vedtage statens årlige budget, finansloven
• at føre kontrol med regeringens magtudøvelse

For at kunne løfte de opgaver kræves det, at folketingsmedlemmerne ved, hvordan det politiske arbejde skal foregå. Reglerne for, hvordan folketingsmedlemmerne skal samarbejde, og hvordan lovgivningsprocessen er, står beskrevet i Folketingets forretningsorden. Reglerne kan ændre sig over tid, fordi samfundet ændrer sig, men de fleste af reglerne har mange år på bagen.

Udvalgsarbejdet

Det enkelte folketingsmedlem kan ikke nå at sætte sig grundigt ind i de ca. 200-250 forslag til ny lovgivning, der skal behandles i Folketinget i løbet af et år. Derfor har Folketinget 30 faste udvalg, hvoraf de fleste består af 29 folketingsmedlemmer.

I udvalgene arbejder folketingsmedlemmerne efter emne med de mange lovforslag og beslutningsforslag. Efter 1. behandling i Folketingssalen henvises næsten alle lov- og beslutningsforslag til behandling i det udvalg, der beskæftiger sig med det pågældende område. Det betyder, at udvalget diskuterer forslaget i detaljer og kommer med sine bemærkninger til forslaget i en såkaldt betænkning.

Udvalgene kontrollerer ministrene

Udover arbejdet med at gennemgå lov- og beslutningsforslag og diskutere dem, deltager udvalgene også i kontrollen med regeringen og den måde, den forvalter lovene på.

Kontrollen foregår, ved at Folketingets udvalg stiller spørgsmål til ministrene både under arbejdet med ny lovgivning og i forbindelse med ministrenes forvaltning af de allerede eksisterende love. Ministeren er altid ansvarlig for, at Folketinget får korrekte og fyldestgørende oplysninger. Det er et af de helt grundlæggende elementer i det danske folkestyre.

Følg med i Folketingets arbejde

Der arbejdes hele tiden på at sikre åbenhed omkring Folketingets arbejde. Alle Folketingets møder og størstedelen af udvalgsmøderne tv-optages, alle parlamentariske dokumenter er tilgængelige på Folketingets hjemmeside, og det er muligt at kontakte både udvalg, enkelte medlemmer eller ordførere.

TV-fra Folketinget

Folketingets tv-kanal optager størstedelen af de møder der holdes i Folketinget – både i Folketingssalen eller hvis udvalgene holder åbne samråd eller høringer. Det er muligt at følge møderne live på tv-kanalen FOLKETINGET eller her på hjemmesiden. Derudover er det også altid muligt at se tidligere møder.

Abonner på mails fra Folketinget

Det er også muligt løbende at følge med i Folketingets dokumenter, dagsordener, nyheder m.m. Via abonnementssystemet her på hjemmesiden, kan man modtage en mail, hver gang der fremsættes et lovforslag, stilles et spørgsmål eller en udvalgsdagsorden offentliggøres. Ligeledes kan man abonnere på nyheder fra Folketinget, som dækker en bred række emner, der har med Folketingets arbejde at gøre.

• Se tv fra Folketinget
• Abonner på dokumenter på Folketingets hjemmeside

Borgernes mulighed for at kontakte udvalg og folketingsmedlemmer

Det er muligt at kontakte både et udvalg eller et bestemt folketingsmedlem, f.eks. en ordfører. Det er dog altid op til udvalget eller det enkelte medlem, hvordan de vælger at gå videre med henvendelsen.

Borgere kan også mødes med udvalgene for at fortælle om deres synspunkter. Det sker ved at komme i en såkaldt deputation. Muligheden for at mødes med et udvalg er et led i det åbne folkestyre.