Folketingets arbejde

Folketinget er Danmarks parlament. Her forberedes og vedtages al lovgivning i Danmark. Folketingets grundlæggende opgaver og nogle af metoderne til at løse dem er beskrevet i grundloven. Andre metoder er praksisser, der har udviklet sig gennem de snart 170 år, Folketinget har eksisteret.

Folketingssalen set fra oven. En del mennesker til stede. Den 3. juli 2015 afholdes det første møde i 2. samling 2014-15 Derefter skal de 61 nye medlemmer skrive under på at de vil overholde grundloven. Det sker i Fællessalen. Pia Kjærsgaard (DF) bliver ny formand for Folketinget. På folketingets andet møde den dag, er der meget utraditionelt 1. behandling af lovforslag.
Større

Folketinget er den lovgivende magt

Folketinget og regeringen er de eneste, der kan fremsætte lovforslag, dvs. komme med forslag til nye love og lovændringer. Den lovgivende magt er Folketinget og regering, men det er kun Folketinget, der kan vedtage lovforslag. Grundloven beskriver fordelingen af magten mellem Folketinget (lovgivende), regeringen (udøvende og lovgivende) og domstolene (dømmende), også kaldet magtens tredeling. Magten i samfundet er delt i 3 for at forhindre, at der sker magtmisbrug.
 

Parlamentarisk kontrol og lovgivning i Folketinget

Folketinget har 3 hovedopgaver: 

  • at behandle lovforslag og vedtage landets love
  • at behandle og vedtage statens årlige budget, finansloven
  • at føre kontrol med regeringens magtudøvelse

For at kunne løfte de opgaver kræves det, at folketingsmedlemmerne ved, hvordan det politiske arbejde skal foregå. Reglerne for, hvordan folketingsmedlemmerne skal samarbejde, og hvordan lovgivningsprocessen er, står beskrevet i Folketingets forretningsorden. Reglerne kan ændre sig over tid, fordi samfundet ændrer sig, men de fleste af reglerne har mange år på bagen. 
 

Lovgivningsarbejdet i Folketinget

Både Folketinget og regeringen kan fremsætte forslag om ny lovgivning. Regeringen fremsætter som regel sine forslag som lovforslag. Lovforslag er formuleret som egentlige love, og de har været igennem en lang behandling i ministeriet. Lovforslag er meget omfattende at lave og kræver ressourcer, som de enkelte folketingsmedlemmer typisk ikke har til rådighed. For at vedtage nye love skal Folketinget følge en helt fast procedure. 
 

Beslutningsforslag er nemmere at skrive end lovforslag

Fordi lovforslag er komplicerede at skrive, kan folketingsmedlemmerne vælge at fremsætte et beslutningsforslag i stedet. Beslutningsforslag er en kort tekst, der pålægger regeringen at fremsætte eller ændre en lov på en bestemt måde. De fleste beslutningsforslag bliver fremsat af oppositionen og bliver derfor oftest stemt ned. Men nogle gange bliver de vedtaget. 
 
Om regeringen skal følge et vedtaget beslutningsforslag, er ikke helt klart. Det er noget, som jurister, der arbejder med forfatningsret, stadig diskuterer. 
 

Udvalgene diskuterer lovforslag

Det enkelte folketingsmedlem kan ikke nå at sætte sig grundigt ind i de ca. 200-250 forslag til ny lovgivning, der skal behandles i Folketinget i løbet af et året. Derfor har Folketinget 25 faste udvalg, hvoraf de fleste består af 29 folketingsmedlemmer.
 
I udvalgene arbejder folketingsmedlemmerne med de mange lovforslag og beslutningsforslag. Efter 1. behandling i Folketingssalen henvises næsten alle lov- og beslutningsforslag til behandling i det udvalg, der beskæftiger sig med det pågældende område. Det betyder, at udvalget diskuterer forslaget i detaljer og kommer med sine bemærkninger til forslaget i en såkaldt betænkning. 
 

Udvalgene afspejler Folketingets sammensætning

Folketingets udvalg er sammensat, så de afspejler Folketingets øvrige sammensætning, det vil sige, at styrkeforholdet mellem partierne som udgangspunkt går igen i udvalgene. Når udvalgene skal sammensættes, slår partierne sig ofte sammen i valgforbund for at få flest mulige pladser i udvalgene.
 
Alle udvalg varetager hvert sit politiske sagsområde, der omtrent svarer til et af ministeriernes sagsområder. Lovforslag om forsvaret bliver f.eks. behandlet i Forsvarsudvalget, hvis sagsområde svarer til Forsvarsministeriets sagsområde.

Spørgsmål til ministeren

En del af udvalgenes arbejde går ud på at gennemgå lov- og beslutningsforslag og diskutere dem. Men udvalgene deltager også i kontrollen med regeringen og den måde, den forvalter lovene på. 
 
Kontrollen foregår, ved at Folketingets udvalg stiller spørgsmål til ministrene både under arbejdet med ny lovgivning og i forbindelse med ministrenes forvaltning af de allerede eksisterende love. Ministeren er altid ansvarlig for, at Folketinget får korrekte og fyldestgørende oplysninger. Det er et af de helt grundlæggende elementer i det danske folkestyre. 
 

Møde med borgere ‒ deputationer

Udvalgene får besøg af forskellige deputationer. En deputation er en gruppe borgere eller repræsentanter for organisationer og lign., som ønsker at fortælle udvalget om deres holdninger for f.eks. at påvirke udvalgets arbejde med et lovforslag.
 
Udvalgene er Folketingets politiske værksteder. Her går medlemmerne i dybden med lovgivningsarbejdet og tager imod borgere, der ønsker at træffe udvalget i forbindelse med et bestemt emne. Udvalgene kontrollerer også regeringen ved bl.a. at stille skriftlige udvalgsspørgsmål og kalde ministre i samråd. 
 
Alle folketingsmedlemmer er medlem af mindst et og ofte 3-5 af Folketingets udvalg, sådan at alle partier er repræsenteret i alle udvalg og på alle fagområder. Som medlem af et lille parti er man derfor oftere med i flere udvalg end som medlem af et stort parti, hvor der er flere til at tage sig af opgaverne.

Udvalgene varetager forskellige arbejdsopgaver

Folketingets udvalg har mange opgaver. De skal bl.a.:
 
  • gennemgå aktuelle lovforslag og beslutningsforslag på udvalgets fagområde
  • stille spørgsmål til ministre, især til ministeren på udvalgets fagområde
  • undersøge og debattere emner, der hører under udvalgets fagområde
  • planlægge og deltage i høringer om bestemte emner for at få et dybere kendskab til dem
  • mødes med borgere, der ønsker at påvirke udvalgsmedlemmernes holdning til en bestemt sag, eller interesseorganisationer, forskere, virksomheder osv., der har en særlig viden, udvalget gerne vil kende til 
  • tage på studieture og studierejser for at lære om det samfund, Folketinget skal lovgive for, og lære af erfaringer i andre lande 

Et udvalg for hvert ministerium

Alle udvalg har hver deres politiske fagområde, der svarer omtrent til et af ministeriernes fagområder. Transportudvalgets fagministerium er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og har, som navnet fortæller, med transportområdet at gøre – veje, jernbaner osv. – mens Finansudvalget har med statens økonomi og budgetter at gøre og har Finansministeriet som fagministerium. 
 

Udvalgspapirerne er offentligt tilgængelige 

1 gang om ugen mødes udvalgene som regel til et udvalgsmøde og koordinerer udvalgsarbejdet. Ellers foregår meget af udvalgets arbejde skriftligt. Modsat møderne i Folketingssalen er udvalgsmøderne ikke åbne for offentligheden, medmindre der er tale om åbne samråd og åbne høringer.

Langt de fleste dokumenter, der bruges i udvalgsarbejdet, er tilgængelige for offentligheden. I særlige tilfælde er sagerne og dokumenterne fortrolige, f.eks. hvis der er tale om sager med personlige oplysninger eller sager/spørgsmål af betydning for borgernes sikkerhed.
 
Samrådsspørgsmål er en del af Folketingets parlamentariske kontrol med regeringens arbejde. Et udvalgsmedlem kan stille spørgsmål til det område, ministeren har ansvar for, for at kontrollere, hvordan regeringen udvikler og forvalter landets love. 
 
Ministeren kaldes i samråd, siger man, når et udvalgsmedlem beder ministeren om at møde frem i udvalget og svare på et samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål stilles skriftligt af udvalgets medlemmer og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde – et samråd.

Samrådsspørgsmål kan både stilles til det aktuelle lovgivningsarbejde og til andre sager, f.eks. sager der verserer i medierne. 

2 typer af samråd skelnes der mellem:

  • åbne samråd
  • lukkede samråd

Åbne samråd

Alle borgere kan møde frem og overvære de åbne samråd. Det betyder, at borgerne kan komme ind på Christiansborg og overvære samrådet. Man kan også følge det live via Folketingets hjemmeside eller tv-kanal. På den måde kan man få indsigt i, hvordan politikere og ministre arbejder, når der er samråd. 
 
Et samråd åbnes, hvis mindst 3 medlemmer af udvalget ønsker, at samrådet afholdes som åbent samråd. Derfor er de fleste samråd åbne og bliver annonceret på Folketingets hjemmeside. 
 
Læs mere om, hvordan Folketinget kontrollerer regeringen Gå til Folketingets tv-kanal

 

Borgere og repræsentanter for foreninger, virksomheder eller interesseorganisationer kan møde op i Folketingets udvalg. Det kaldes en deputation eller et foretræde.

Deputationerne ved ofte meget om det område, et lovforslag eller beslutningsforslag drejer sig om, og de henvender sig til udvalgsmedlemmerne for at fortælle om, hvilke problemstillinger der kan være inden for et givent område.

Mødet varer et kvarter

15 minutter har en deputation normalt til at mødes med udvalget. Medlemmerne kan stille deputationer spørgsmål, men deputationer kan ikke stille medlemmerne spørgsmål. 

En deputation kan f.eks. bestå af: 

  • enkeltpersoner, der har en særlig viden eller sag, vedkommende vil dele med udvalget
  • repræsentanter for organisationer eller foreninger
  • repræsentanter for virksomheder

Formålet med et foretræde er at påvirke udvalgets behandling af et lovforslag eller beslutningsforslag eller at gøre opmærksom på bestemte problemstillinger inden for udvalgets fagområde. 

Borgere kan få foretræde

Alle kan bede om at få foretræde for udvalget, også almindelige borgere. Det er altid op til udvalget selv, hvem det vælger at mødes med, men udgangspunktet er, at alle deputationer får lov at træffe udvalget. 

Personsager behandles ikke

Enkeltsager behandles ikke af udvalgene. De vil derfor være tilbageholdende med at tage imod en deputation, der ønsker et møde om en personsag el. lign.
Muligheden for at mødes med et udvalg er et led i det åbne folkestyre. Borgerne kan mødes med udvalgene for at fortælle om deres synspunkter, og man kan også få adgang til langt de fleste af de dokumenter, som udvalgene behandler.
 
Borgere kan også sende en mail til udvalget. Udvalgsmedlemmerne modtager henvendelsen og kan så vælge at bruge den tilsendte viden til at stille ministeren et eller flere spørgsmål om emnet. På den måde kan borgerne indirekte opnå indflydelse på den politiske proces. Det er også en af de metoder, professionelle lobbyister benytter sig af.
 
Udvalgene mødes i faste udvalgslokaler. Lokalerne har forskellig kunstnerisk udsmykning og møblering, hvilket er med til at give lokalerne hver deres udtryk. De mest betydningsfulde udvalg har en central placering i bygningen, f.eks. ligger Finansudvalgets mødeværelse lige midt i slottet, i tårnet på Christiansborg. 
 
Se billeder fra udvalgslokalerne Se kunsten i Folketinget Tag en tur med Google Street View rundt i Folketinget

 

 
Folketinget stemmer først om et lovforslag, når det har været debatteret i Folketingssalen 3 gange og er blevet diskuteret i udvalget. Afstemningen i Folketingssalen afgør, om lovforslaget bliver vedtaget og dermed bliver til lov – eller om det bliver stemt ned. 

Medlemmerne har 3 muligheder ved afstemningen. De kan stemme:

  • for (grønt)
  • imod (rødt)
  • hverken for eller imod (gult)
Afstemningen foregår, ved at folketingsmedlemmerne trykker på en skærm i deres pult i salen. Resultatet vises på 2 store skærme på bagvæggen på hver sin side af formandens podie.
 
Medlemmerne kan kun stemme fra deres egen plads i salen. De kan altså ikke f.eks. give et andet medlem fuldmagt til at stemme for sig eller stemme fra deres kontor eller hjemmefra.

Alle medlemmerne behøver ikke at møde op til afstemningerne

Kun 90 ud af Folketingets 179 medlemmer skal være til stede ved en afstemning, for at Folketinget er beslutningsdygtigt.
 
Medlemmerne har rigtig mange andre politiske gøremål, f.eks. møder med udvalg, borgere, organisationer osv. Det ville derfor forsinke det politiske arbejde og stikke en kæp i hjulet for mange andre møder i og uden for Folketinget, hvis alle 179 medlemmer skulle møde op, hver gang der var en afstemning i Folketingssalen. 
 
Læs om folketingsmedlemmernes hverdag

Clearingaftaler bevarer styrkeforholdet

For at alle folketingsmedlemmer ikke behøver at møde op til hver eneste afstemning, laver partigrupperne såkaldte clearingaftaler. Det er uformelle aftaler mellem de forskellige folketingsgrupper om, hvor mange der møder op til en given afstemning. Partigrupperne sørger for, at antallet af de fremmødte medlemmer fra de enkelte partier forholdsmæssigt svarer til Folketingets sammensætning.

Folketingsmedlemmer, der er blevet clearet, skal således ikke deltage i afstemninger, men kan passe deres øvrige politiske arbejde. Hvilke folketingsmedlemmer der skal cleares fra afstemningerne, besluttes af partigrupperne dag for dag. 

Partigrupperne indgår gerne aftaler for et helt folketingsår ad gangen om, hvor mange medlemmer hver gruppe kan cleare, uden at magtbalancen mellem partigrupperne forrykker sig.

Leksikon

Gå til leksikon
Parlamentarisme
Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Lov
Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skriver dronningen og en minister loven under i statsrådet, og loven udgives på www.lovtidende.dk. Herefter er det en lov, som alle skal rette sig efter. Hvis en borger eller en virksomhed overtræder loven, står der typisk i loven, hvilken sanktion eller straf, det kan udløse. Opstår der uenighed om en lov, kan det i sidste ende blive en opgave for domstolene at bestemme, hvem der har ret.
Forretningsorden
Reglerne for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere, står i Folketingets forretningsorden. De mere overordnede regler for Folketingets arbejde udspringer af grundloven, f.eks. at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages, og at mindst halvdelen af folketingsmedlemmerne skal være til stede og deltage i afstemningen, før et lovforslag kan vedtages.
Deputationer
Borgere, foreninger og lignende kan møde op i et folketingsudvalg i deputation. Her har de 15 minutter til at fortælle om deres holdning til f.eks. et af de emner eller forslag, udvalget arbejder med. En deputation svarer også på spørgsmål, som udvalgsmedlemmerne stiller, men udvalgsmedlemmerne svarer ikke på spørgsmål fra deputationen.
Folketingsudvalg
Folketinget har 25 faste udvalg. Hertil kommer en række særlige udvalg, kommissioner og delegationer.
Samråd
Et samråd er et møde i et folketingsudvalg med en minister. Samråd kan være åbne eller lukkede. Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde.
Clearing
Clearinger er aftaler mellem folketingsgrupperne, så nogle af medlemmerne ikke behøver at deltage i de ugentlige afstemninger i Folketingssalen, samtidig med at deres fravær ikke rokker ved, hvilke partier der har flertal under afstemningerne. Man sørger for, at forholdsmæssigt lige mange medlemmer fra regeringen og dens støttepartier, som fra oppositionspartierne cleares. På den måde bibeholdes det styrkeforhold, vælgerne har bestemt der skal være mellem partierne, da de valgte medlemmerne ind ved et folketingsvalg.