Rigsretten

Rigsretten er en særlig domstol, der sammensættes, hvis regeringen eller Folketinget ønsker at rejse en sag mod en minister. Det sker uhyre sjældent – og kun, hvis en minister forsømmer sit arbejde med at styre sit ministerium eller mistænkes for at gøre noget ulovligt i sit ministerembede.

Domstolenes opgaver
Større
Folketingets arbejde er afhængigt af, at Folketinget får korrekte oplysninger fra ministerierne. Det er meget alvorligt for en minister, hvis vedkommende giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller administrerer i strid med loven. Overholder en minister ikke sit ministeransvar, kan ministeren straffes. Det sker, ved at Folketinget rejser en rigsretssag mod ministeren. 

En ministers ansvar står beskrevet i lov om ministeransvar (ministeransvarlighedsloven).

Sammensætningen af Rigsretten

Op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger, består rigsretten af. De rigsretsmedlemmer, som Folketinget udpeger, må ikke samtidig være folketingsmedlemmer. De er med, for at den politiske sagkundskab også tæller med i sager mod ministre. 
 

 
En rigsretssag er en meget alvorlig ting. Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været 5 rigsretssager.
 
Tamilsagen, som den blev kaldt, er den seneste: I 1993 rejste Folketinget en rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen for at have administreret i strid med udlændingeloven. Dermed havde han overtrådt ministeransvarlighedsloven. I 1995 fik han 4 måneders betinget fængsel. 
 
Før tamilsagen skal man helt tilbage til 1910 for at støde på en dom i en rigsretssag. Her blev forhenværende indenrigsminister Sigurd Berg idømt en bøde for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse i den såkaldte Albertisag. 

 

Leksikon

Gå til leksikon
Minister
En minister er medlem af regeringen. Antal ministre varierer fra regering til regering. Det er den til enhver tid siddende statsminister, der udpeger og bestemmer, hvor mange ministre en regering skal have, og hvem der skal være minister. Hver minister har sit eget ansvarsområde – det kaldes for ressort.