Vejledning til dokumentkurven

Dokumentkurven fungerer som en opsamling af sider og dokumenter, du ønsker at gemme eller printe.

Dokumentkurven er placeret på alle sider under venstremenuerne. Når der er indhold i dokumentkurven, vil der stå, hvor mange dokumenter der ligger i kurven. 

          Vis dokumentkurv

 

Hvordan lægger du dokumenter i dokumentkurven?

Du kan samle dokumenter fra hele hjemmesiden i dokumentkurven. Der er to typer dokumenter, der kan lægges i dokumentkurven, nemlig sider og filer:

  • Sider – de fleste sider har øverst et kurvikon. Klikker du på dette kurvikon, bliver den aktuelle side lagt i dokumentkurven.
    Læg i dokumentkurv
  • Filer – til højre for alle dokumentfiler er der også et kurvikon. Klikker du på dette ikon, lægges kun den enkelte fil i dokumentkurven.

Hvad kan du gøre med dokumenterne i dokumentkurven?

Du ser indholdet i dokumentkurven ved at klikke på »Vis dokumentkurv« under venstremenuerne. I dokumentkurven kan du markere enkelte eller alle dokumenter.

Herefter kan du slette, downloade eller printe de markerede dokumenter.

       Slet, download eller print fra dokumentkurven

Når du har downloadet eller printet, viser et ikon i kolonnen »Status«, hvad du har foretaget dig.

  • Downloader du mere end ét dokument, bliver de gemt som en zip-fil.
  • Ved print åbner de markerede dokumenter i én samlet pdf-fil, hvor du selv skal aktivere printfunktionen.

Lægger du i dokumentkurven fra en udvalgsdagsorden, bliver disse dokumenter vist i en gruppe for sig i dokumentkurven. Disse kan håndteres særskilt.

Dokumentkurven tømmes automatisk

Automatisk tømning af kurven sker, når du forlader Folketingets hjemmeside. Hvis du ønsker at gemme en dokumentkurv med et bestemt indhold, kan du downloade den.

Enkeltdokumenter i dokumentkurven kan slettes med sletteikonet.

Har du brug for hjælp?
Større
Du kan altid kontakte Folketingets Oplysning, hvis du har spørgsmål om Folketingets hjemmeside eller Folketingets arbejde. Ring på tlf. 3337 3338 eller send e-mail til fo@ft.dk.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.