§ 5
Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande.
Kommentar:
Regenten kan ikke uden videre blive regent i et andet land. Det skal Folketinget først give tilladelse til.
§ 6
Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
Kommentar:
Regenten kan ikke selv bestemme, hvilken trosretning vedkommende vil tilhøre. Regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, men behøver ikke nødvendigvis at være medlem af den danske folkekirke. I praksis har regenten dog altid været medlem af folkekirken.
§ 7
Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren.
Kommentar:
At være myndig betyder, at man bestemmer over sig selv og kan indgå bindende aftaler, f.eks. om køb. Denne paragraf fortæller, at en regent er myndig, når vedkommende er fyldt 18 år. Det samme gælder tronfølgeren. Bestemmelsen kan virke lidt underlig i dag, hvor alle er myndige, når de fylder 18 år. Men sådan var det ikke i 1953, da grundloven sidst blev ændret. Da blev almindelige mennesker først myndige, når de var fyldt 21 år.
§ 8
Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives Folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.
Kommentar:
Regenten skal love, at vedkommende vil overholde grundloven. Det sker, ved at regenten underskriver en erklæring i statsrådet. Det kaldes de møder, som regenten holder med regeringen. Erklæringen skal gemmes i to eksemplarer. Det ene bliver gemt i Folketingets arkiv. Det andet gemmes i Rigsarkivet. Rigsarkivet er statens arkiv, hvor alle vigtige dokumenter opbevares.
§ 9
Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger Folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge.
Kommentar:
Folketinget har vedtaget en lov, der bestemmer, hvem der skal regere, hvis regenten er umyndig eller forhindret i at være til stede. I praksis betyder det, at regenten har en vikar, der træder til, når vedkommende f.eks. er syg, ude at rejse eller på ferie. Hvis tronfølgeren er myndig, er han eller hun automatisk stedfortræder. Hvis tronfølgeren ikke er myndig (eller hvis han eller hun er forhindret), udpeger regenten en rigsforstander.
Hvis der ikke er nogen arvinger til tronen, skal Folketinget vælge en regent og fastsætte den arvefølge, der skal gælde i fremtiden.
§ 10
Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.
Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
Kommentar:
Stk. 1. Folketinget bestemmer, hvor mange penge kongen eller dronningen skal have om året. Pengene kaldes for apanage. Folketinget bestemmer også, hvilke slotte og anden statsejendom regenten må bruge. Anden ejendom er f.eks. kongeskibet ‘Dannebrog’, som den siddende regent har fået lov til at råde over. Skibet ejes ellers af staten.
Stk. 2. Dronningen kan ikke belåne apanagen.
§ 11
For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget.
Kommentar:
Flere medlemmer af den kongelige familie får et årligt beløb af staten. Det kaldes for årpenge. De kongelige kan ikke flytte til udlandet og modtage årpengene dér, medmindre de først får tilladelse af Folketinget.