Undersøgelseskommissioner

Regeringen har nedsat en undersøgelseskommission på baggrund af de mange sager i SKAT, der har kostet statskassen milliarder af kroner. Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge hændelsesforløbet omkring det fejlslagne skatteinddrivelsessystem EFI og de effektiviseringer, der er blevet gennemført i SKAT. Men foregår arbejdet i en undersøgelseskommission egentlig? Læs med her. 

tema om kommissioner
Større

Sådan udpeges en undersøgelseskommission

Folketinget eller justitsministeren kan beslutte at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge sager af stor betydning. Justitsministeren udpeger kommissionens medlemmer og formanden. Justitsministeren udpeger også en såkaldt udspørger, som tilrettelægger og foretager afhøringer af de relevante personer.
Medlemmerne af en undersøgelseskommission skal være uvildige og uafhængige af de myndigheder og personer, som undersøgelsen handler om. Alle har som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring og til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen.

Hvad skete der egentlig? 

En undersøgelseskommissionen har ikke nogen dømmende myndighed. Det betyder, at kommissionen kan redegøre for, hvad der rent faktisk er sket, men den kan ikke fælde dom i sagen. Kommissionen kan heller ikke vurdere spørgsmålet om ministres ansvar. 

Opgaver for undersøgelseskommissioner: 

En undersøgelseskommission kan få til opgave at

  • undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb 
  • komme med forslag til ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde 
  • foretage retlige vurderinger af, om nogen kan drages til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. 

Arbejdet i en undersøgelseskommission strækker sig ofte over flere år. Når en undersøgelseskommission er færdig med sit arbejde, afleverer den en kommissionsberetning, der indeholder resultaterne af undersøgelsen.  

Folketinget stiller ministeren til ansvar 

Hvis kommissionens beretning vedrører en ministers forhold, skal kommissionens beretning behandles af Folketinget med henblik på at få afdækket, om der er grund til at stille ministeren til ansvar. Spørgsmål om ministeransvar behandles af Folketingets udvalg ”Udvalget for Forretningsordenen”, der består af Folketingets Præsidium og 16 andre folketingsmedlemmer. 

De 21 folketingsmedlemmer, der udgør Udvalget for Forretningsordenen, læser rapporten igennem, diskuterer konklusionerne og beslutter om der skal ske yderligere undersøgelser. Den minister, hvis forhold undersøges, har forskellige muligheder for at varetage sine interesser over for udvalget. Ministeren har f.eks. ret til at komme med indvendinger imod kommissionens betænkning og udvalgets mulige kritikpunkter. 

Næse, mistillidsvotum eller rigsretssat

Hvis et flertal i Folketinget mener, at en minister har handlet forkert, og ønsker at placere et politisk ansvar, kan Folketinget eller et af Folketingets udvalg udtale kritik af ministeren. Det kaldes at give ministeren en næse. I værste fald kan Folketinget miste tilliden til ministeren og stille et mistillidsvotum. På den måde kan et flertal i Folketinget tvinge ministeren til at trække sig fra ministerposten. 

Hvis et flertal i Folketinget mener, at ministeren har gjort noget strafbart i sit ministerembede, kan Folketinget ifølge grundloven anlægge en rigsretssag mod ministeren for at få placeret et retligt ansvar. Det sker dog meget sjældent.

Fungerer kommissioner effektivt nok?

Spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelseskommissioner fungerer effektivt nok, er blevet rejst af den tidligere justitsminister. 


I november 2016 blev der derfor nedsat et 9 mand stort udvalg, der skal indsamle erfaringerne fra de 8 undersøgelseskommissioner, der indtil videre har afsluttet deres arbejde. Udvalget skal også overveje, om der er behov for ændringer af kommissioner som undersøgelsesform. 

Udvalget skal desuden undersøge, hvilke andre parlamentariske undersøgelsesformer man kunne tage i brug. 

Oversigt over kommissioner, deres varighed og omkostninger

 

  • Farum-kommissionen: Arbejdede i 8 år og 8 mdr. Kostede ca. 62 mio. kr.
  • Dan Lynge-kommissionen: Arbejdede i 3 år. Kostede ca. 11 mio. kr. 
  • Skattefradragskommissionen: Arbejdede i 2 år og 3 mdr. Ca. 20 mio. kr. 
  • Blekingegade-kommissionen: Arbejdede i 3 år og 8 mdr. Kostede ca. 20 mio. kr. 
  • Statsløsekommissionen: Arbejdede i 4 år. Kostede ca. 46 mio. kr. 
  • Skattesagskommissionen: Arbejdede i 2 år og 8 mdr. Kostede ca. 28 mio. kr. 
  • Irak- og Afghanistankommissionen:  Nedlagt efter 2 år og 8 mdr. Kostede ca. 24 mio. kr. 
  • Tibetkommissionen: Nedsat i oktober 2015. Endnu ikke afsluttet.
  • Undersøgelseskommissionen om SKAT: Nedsat i september 2017. Endnu ikke afsluttet.