Politisk fokus på Arktis

Et sårbart økosystem, øgede muligheder for transport og udvinding af råstoffer og ikke mindst overlappende kontinentalsokkelkrav mellem Danmark og Rusland er nogle af de problematikker, der har sat Arktis højere på dagsordenen de seneste år. Kongeriget Danmark er som arktisk nation en central spiller mellem de arktiske stormagter. Derfor har Folketinget nedsat en arbejdsgruppe, der har særligt fokus på det arktiske område.

Billede af isbjerg
TEMA
Større

Politisk fokus på Arktis

Et sårbart økosystem, øgende muligheder for transport og udvinding af råstoffer og ikke mindst overlappende kontinentalsokkelkrav mellem Danmark og Rusland er nogle af de problematikker, der har sat Arktis højere på dagsordenen de seneste år.

Nye muligheder for Arktis

Arktis er kommet højere op på dagsordenen i de senere år, og udviklingen vil byde på nye muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark. Arktis et er område med et sårbart økosystem, og i takt med at klimaforandringer får isen til at smelte, opstår der både miljøproblemer og nye adgange til arktiske ressourcer såsom fisk og råstoffer. Nye handelsruter kan også opstå som følge af den smeltede ismasse. Den udvikling har øget den internationale politiske interesse for Arktis. 

Rusland og Danmark gør krav på samme område

Kongeriget Danmark er blandt de 5 arktiske nationer, der har kyststrækninger i det arktiske område. De øvrige 4 lande er Rusland, USA, Canada og Norge. 

Den danske regering gjorde i 2014 krav på et 895.000 km2 stort område i Det Arktiske Ocean, inklusive Nordpolen, på vegne af rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet ønsker retten til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Det Arktiske Ocean, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Det Arktiske Ocean. 

Rusland har også gjort krav på en udvidelse af sin kontinentalsokkel i Arktis, hvoraf et stort areal er sammenfaldende med de danske krav – herunder Nordpolen. 

De enkelte stater foretager selv videnskabelige undersøgelser af havbunden, og indsender deres respektive krav. Herefter vurderer FN’s Havretskommission, hvorvidt der er videnskabeligt belæg for kravet. Rusland indsendte sit krav før Kongeriget Danmark, hvorfor Ruslands krav af proceduremæssige årsager behandles først. 

FN’s Havretskommission kan både godkende Ruslands og Kongeriget Danmarks krav. Hvis dette sker, så skal Rusland og Kongeriget Danmark indgå forhandlinger og løse grænsedragningen på egen hånd.

Når en stat får ret til kontinentalsoklen, får den ret til udnyttelse af eventuelle ressourcer såsom olie og råstoffer på og under havbunden – ikke i vandmasserne.

 

 

Grafik over Danmark og Ruslands overlappende kontinentalsokkelkrav

infografik over Danmarks territoriale krav

Internationalt samarbejde

Det arktiske område er præget af internationalt samarbejde mellem de arktiske kyststater, og Folketinget deltager i de forskellige fora. 

Skelsættende for det internationale samarbejde er Ilulissat-erklæringen, der fastslår, at udviklingen i Arktis skal ske med fredelige midler. De 5 arktiske kyststater forpligtede sig politisk med Ilulissat-erklæringen i 2008 til at løse uoverensstemmelser og overlappende krav gennem forhandlinger. 

Folketinget er repræsenteret i disse internationale samarbejdsorganer:

  • Arktisk Parlamentarikerkomité (CPAR) ‒ parlamentarisk samarbejde
  • Arktisk Råd ‒ regeringssamarbejde
  • Arctic Circle – åbent samarbejde

Læs mere om det internationale samarbejde nedenfor.

Folketingets arbejdsgruppe om Arktis

De globale klimaforandringer og den sikkerhedspolitiske situation har gjort Arktis til et interessant område politisk og øget Folketingets fokus på Arktis. 

Konkret betyder det, at Folketinget har nedsat en permanent arbejdsgruppe, der bl.a. skal arbejde for, at Kongeriget Danmark får større indflydelse på det arktiske område. 

Folketingets arktiske arbejdsgruppe består af 8 medlemmer, som du kan læse om her: 

båd og isbjerg
Større

Arbejdsgruppens formål og aktiviteter

Arbejdsgruppen blev oprettet af Folketingets Præsidium i 2014 med det formål at:

  • sikre et mere koordineret fokus på Arktis i Folketinget og skabe større kontinuitet i arbejdet
  • øge muligheden for indflydelse på det arktiske område
  • få mulighed for at påvirke udviklingen i det arktiske samarbejde

Arbejdsgruppens arbejde omfatter bl.a. følgende aktiviteter:

  • styrke dialogen om arktiske forhold på tværs af parlamenterne i Danmark, på Færøerne og i Grønland 
  • fremme bæredygtige økonomiske aktiviteter i den arktiske region
  • fremme interessen for Grønlands og Færøernes udfordringer og muligheder i forbindelse med udviklingen i Arktis
  • deltage i den arktiske parlamentarikerkomités møder og kongres, som afvikles hvert 2. år, og følge op på komiteens vedtagne anbefalinger 
Udviklingen af bæredygtige økonomiske aktiviteter sætter særlig Grønland og Færøerne i fokus. Folketingets arbejdsgruppe har derfor afholdt en konference i Folketinget i 2015 om erhvervsmulighederne i Grønland og på Færøerne. 
Sjúrður Skaale, formanden for arbejdsgruppen, forklarer hvad arbejdsgruppens arbejder med.
Det øgede internationale fokus på Arktis de seneste 15 år har skabt nye udfordringer hvad angår sikkerhed, miljø, klima og internationalt og regionalt samarbejde. Derfor har Rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne, udarbejdet en strategi for Kongerigets engagement i Arktis fra 2011 – 2020. Formålet er at fremme udviklingen og det store potentiale, der er i Arktis. 
 
Strategiens hovedpunkter er:

  • et fredeligt og sikkert Arktis
  • selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed
  • respekt for Arktis´ sårbare klima, miljø og natur
  • tæt samarbejde med internationale partnere

Arbejdsgruppens fokusområde er nye investeringer og økonomisk vækst i rigsfællesskabets del af Arktis med respekt for miljø og menneskerettigheder. Frem mod 2019 vil Folketingets arktiske arbejdsgruppe prioritere følgende: 

  • fremtidig shipping i Nordatlanten
  • øget turisme i Grønland og Færøerne
  • bæredygtigt fiskeri og fangst
  • miner og råstofudvinding
 
Arktisk Råd er regeringernes primære forum for samarbejde om emner som miljø og klima, kriseberedskab og andre aspekter af bæredygtig udvikling i den arktiske region. Arbejdet foregår via 6 arbejdsgrupper, som har hvert sit fokusområde.

Arktisk Råd har udviklet sig til at være det primære forum for håndtering af arktiske spørgsmål på regeringsniveau. Her har Folketinget observatørstatus, hvilket vil sige, at repræsentanterne for Folketinget har taleret, men ikke stemmeret.

Arktisk Råd tillægges stor værdi i forbindelse med rigsfællesskabets samlede interessevaretagelse i både Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020.

Arktisk Råd skal fungere som det primære forum for samarbejde i den arktiske region, bl.a. med Rusland. 

Medlemmer af Arktisk Råd

Arktisk Råd blev formelt oprettet i 1996 i Ottawa, og følgende 8 stater er medlem:

  • Kongeriget Danmark
  • Sverige 
  • Norge 
  • Finland
  • Island
  • Rusland
  • USA
  • Canada

Derudover er 6 organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, permanente deltagere. 
Den internationale interesse for arbejdet i Arktisk Råd er steget, og en række ikkearktiske stater og en række organisationer med interesse i Arktis har søgt og opnået permanent observatørstatus i Arktisk Råd.
Arktisk Råd afholder sin årlige forsamling i Reykjavík i Island. 
  
 
Arktisk Parlamentariker Komité (CPAR) i den arktiske region er et samarbejde mellem Folketinget og de øvrige landes parlamenter. I denne komité mødes parlamentarikere fra de arktiske nationer, hvor de diskuterer generelle arktiske problemstillinger og udfordringer.
Arktisk Parlamentariker Komité blev dannet i 1993 på initiativ af Nordisk Råd. Komiteen har medlemmer fra:

  • USA
  • Canada
  • Rusland
  • Finland
  • Sverige
  • Norge
  • Island
  • EU parlamentet 
  • Rigsfællesskabet Danmark
Desuden deltager forskellige observatører. 

Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) repræsenterer Folketinget i den stående komite. Komiteen har observatørstatus, dvs. at komiteen har taleret, men ikke stemmeret i Arktisk Råd. Arktisk Parlamentariker Komité holder årligt 3 til 4 møder samt en konference hvert 2. år. Komiteen udarbejder anbefalinger til de arktiske regeringer og har primært fokus på den menneskelige dimension af udviklingen i Arktis.
 
Arctic Circle er en organisation, der skal fremme international dialog og samarbejde angående fremtidens Arktis. Det er det største mødeforum for arktiske interessenter med almen interesse i udfordringer og udvikling i den arktiske region.
Deltagerne i Arctic Circle tæller både:

 
  • regeringer
  • internationale organisationer
  • samarbejdsorganisationer
  • universiteter
  • tænketanke
  • miljøorganisationer
  • oprindelige folk 
  • civile 

 
Ilulissat-erklæringen er en skelsættende politisk erklæring om Arktis’ fremtid. Landene omkring Det Arktiske Ocean underskrev i 2008 på daværende udenrigsminister Per Stig Møllers (K) initiativ Ilulissat-erklæringen, som fastslår, at udviklingen i Arktis skal ske med fredelige midler. 
De 5 arktiske kyststater er:

  • Kongeriget Danmark
  • Canada
  • Norge
  • Rusland 
  • USA
 
I Ilulissat-erklæringen adresseres de udfordringer, som vil opstå i fremtiden. De 5 kyststater forpligter sig til, at den internationale retsorden skal lægge grunden for fremtidigt samarbejde i regionen. Staterne har dermed politisk forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser og overlappende krav gennem forhandlinger. 
 
De 5 lande bekræftede samtidig, at de vil styrke deres samarbejde på vigtige områder. Det gælder både det brede samarbejde, som finder sted i bl.a. Arktisk Råd og FN’s søfartsorganisation (IMO), og det gælder det praktiske daglige samarbejde om bl.a. eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed. 
Ilulissat-erklæringen anses for at være skelsættende i forhold til spørgsmål som: 
 
 
  • delingen af kontinentalsoklen
  • beskyttelse af havmiljøet
  • skibssejlads i det arktiske ocean
  • forskningssamarbejde 
  • generel brug af havet i den arktiske region