I slutningen af januar afholdt Folketinget for tiende gang Ungdomsparlament (UP18), hvor 8.- og 9.-klasseelever indtog Folketingssalen. Emnerne, der blev taget op på UP18, var ikke grebet ud af den blå luft, men afspejlede derimod en ungdomsgeneration, som er politisk engageret. Lektor ved Center for Ungdomsforskning Niels-Henrik Møller Hansen har set nærmere på de forslag, eleverne stemte igennem.
Til UP18 skulle eleverne stemme om i alt 12 forslag, som blev fremsat i Folketingssalen. 5 af forslagene blev stemt igennem:
- Forslag om friere muligheder for at tage ny uddannelse
- Forslag om gratis psykologhjælp til alle kriminelle
- Forslag om bødestraf for deling og videresendelse af nøgenbilleder
- Forslag om at nedsætte den globale produktion af plastikposer
- Forslag om gratis HPV-vaccine til drenge under 18 år
Forslagene er udtryk for en tendens i tiden, og Ungdomsparlamentet afspejler både temaer, der optager de unge, og temaer, som er oppe i tiden.
”Det afspejler meget en ungdomsgeneration, hvor man har vinklen på sig selv, men også tænker på verden som helhed,” siger Niels-Henrik Møller Hansen, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Forslagene om gratis HPV-vaccine og bødestraf for deling og videresendelse af nøgenbilleder omhandler emner, som er tæt på de unges hverdag, mens forslaget om nedsættelse af den globale produktion af plastikposer i højere grad har et globalt perspektiv.
Mindst ligeså politisk aktive som 68-generationen
Engagementet i forbindelse med Ungdomsparlamentet og de hundredvis af forslag, der blev sendt til Folketinget, viser, at de unge interesserer sig for demokratiet og gerne vil deltage i demokratiske aktiviteter. På Center for Ungdomsforskning har de sammenlignet dagens unge med 68-generationen og er kommet frem til, at unge i dag er mindst lige så politisk aktive.
”Det, der har ændret sig, er temaerne. Men også, at den politiske aktivisme finder sted i nogle rum ‒ det kan være på nettet, det kan være andre steder ‒ som det politiske system, der er lidt mere konservativt, ikke helt har fået øje på. Det gør, at de unges politiske engagement og alle deres holdninger og diskussioner forsvinder lidt,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.
Netop derfor er det relevant at fremme begivenheder, som kan være med til at give de unge erfaring med de politiske og demokratiske processer. Ungdomsparlamentet er desuden en mulighed for at tage de unges politiske diskussioner frem i lyset, så det tydeliggøres, hvad der rører sig blandt unge netop nu og hvad de ser som vigtige politiske temaer.
De unges politiske engagement og interesse skinnede igennem under UP18, hvor de stillede spørgsmål til de fremmødte ministre og ivrigt debatterede de forslag, de havde haft med hjemmefra. De stillede hinanden kritiske spørgsmål, var åbne over for andres holdninger og kommentarer og skabte en positiv stemning i Folketinget.
”Der er en tendens til, at unge gerne vil gøre noget, hvis de føler, at de kan stå inde for det. Og hvis de ikke føler det, så gør de ikke noget,” forklarer Niels-Henrik Møller Hansen.