Formålet med energispareordningen er at opnå energibesparelser og derved nedbringe energiforbruget i Danmark. Med hjemmel i forsyningslovene har energi-, forsynings- og klimaministeren siden 2006 indgået 4 frivillige aftaler med energiselskaberne. Med aftalerne har selskaberne forpligtet sig til at realisere energibesparelser, typisk ved at give tilskud til husholdninger, virksomheder eller til de aktører, der udfører energispareaktiviteten. Energiselskaberne har årligt indberettet til deres brancheforeninger og myndighederne, hvor store energibesparelser der er realiseret, og hvilke omkostninger der har været forbundet hermed.

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om denne undersøgelse, bl.a. fordi omkostningerne til energibesparelserne er steget væsentligt – ca. 25 % i perioden 2010-2016 – og fordi der var mistanke om misbrug af ordningen.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har sikret, at de indberettede energibesparelser lever op til energispareordningens regler. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at energiselskaberne har realiseret energibesparelserne til færrest mulige omkostninger.

Statsrevisorerne skal bl.a. fremhæve:

• at ministeriets årlige stikprøvekontroller generelt har omfattet en mindre del af energiselskabernes indberetninger, selv om kontrollerne har vist høje og stigende fejlrater fra 27 % fejl i 2013 til 43 % i 2015
• at ministeriet ikke har fulgt op på, om energiselskaberne har trukket underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger
• at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på mistanker om misbrug af ordningen
• at ministeriet ikke har ført tilsyn med, hvorvidt der finder krydssubsidiering sted mellem koncernforbundne selskaber, dvs. ulovlige køb af energibesparelser til overpris
• at ministeriet ikke har ført tilsyn med, at energiselskaberne har opgjort omkostningerne til energispareordningen i overensstemmelse med reglerne
• at ca. 1/3 af energispareindsatsen har været rettet mod husholdningerne, selv om ministeriet har vidst, at den del af indsatsen  samlet set ikke giver samfundsøkonomisk overskud.

Statsrevisorerne bemærker, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kontrol og tilsyn har været særligt væsentligt, fordi energiselskaberne ikke har haft økonomiske incitamenter, hverken til at indberette korrekt eller til at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. Energiselskaberne har fået dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen over forbrugernes el-, naturgas- eller varmeregning. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at den nuværende ordning på ingen måde fremmer en omkostningseffektiv administration af energispareordningen.  

Statsrevisorerne finder det på denne baggrund særdeles relevant, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med energispareordningen.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at Rigsrevisionen i denne undersøgelse ikke har afdækket omfanget af misbrug af energispareordningen. Statsrevisorerne finder det væsentligt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet systematisk gennemfører en bagudrettet kontrol af og opfølgning på mistanker om misbrug. 

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

Se hele beretningen her