Folketinget sender delegation til FN’s 72. Generalforsamling
Folketinget sender den 13.-30- september 2017 en delegation på 9 medlemmer til FN’s generalforsamling i New York.
Delegationsrejsen begynder i den amerikanske hovedstad Washington D.C., hvor delegationen de første dage vil modtage en introduktion til aktuel amerikanske indenrigs- og udenrigspolitik gennem møder og samtaler. Delegationen skal møde State Department om Trumps udenrigspolitik generelt og Mellemøstpolitikken specifikt. Derud over skal delegationen mødes med et analyseinstitut/tænketank om vælgerbevægelser, præsidentvalget i 2016, seneste meningsmålinger og den indenrigspolitiske udvikling i Trumps første valgår.
Endelig skal delegationen i Washington besøge Pentagon og Kongressen.
I New York deltager delegationen i FN’s Generalforsamling, og følger debatterne og udvalgsarbejdet om aktuelle globale udfordringer. Delegationen vil deltage i en række møder og temabriefinger om bl.a. FN’s freds- og sikkerhedsarkitektur, om FN’s fredsarbejde, herunder konfliktforebyggelse og mægling. Endvidere vil der bl.a. være fokus på FN’s indsats for forebyggelse af seksuel udnyttelse og misbrug, ligestilling, tortur, situationen for oprindelig folk samt målsætningerne i 2030-dagsordenen og partnerskaber med privatsektoren.
Deltagere i delegationen:
- FF Pia Kjærsgaard (DF)
- MF Bertel Haarder (V)
- MF Nick Hækkerup (S)
- MF Sjúrdur Skaale (JF)
- MF Jakob Ellemann-Jensen (V)
- MF Mette Dencker (DF)
- MF Uffe Elbæk (ALT)
- MF Henrik Dahl (LA)
- MF Eva Flyvholm (EL)
- EU-specialkonsulent Christine Sidenius
- Delegationssekretær Susanne Henriksen