Finanslovsdebatten foregår i Landstingssalen og bliver døvetolket

01.09.2017

Finanslovsdebatten forgår i Landstingssalen den 7. september kl. 10.00. Debatten kan følges via Folketingets tv-kanal eller på web-tv, hvor den også vil kunne følges i en døvetolket version.

Finanslovsdebatten den 7. september kl. 10.00 foregår i Landstingssalen på grund af ombygning af Folketingssalen. Hvis du vil overvære debatten, skal du være opmærksom på, at den kun kan overværes på storskærm fra et andet lokale i Folketinget. I lokalet er der desværre kun et begrænset antal tilskuerpladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Hvis du vil overvære finanslovsdebatten skal du benytte Folketingets Besøgsindgang. Mødet starter kl. 10.00 og fra kl. 9.30 kan du få adgang til lokalet. Hvis ikke der er plads i lokalet, kan du vente, indtil der igen er plads.

Hvis du har spørgsmål om at overvære finanslovsdebatten, er du velkommen til at kontakte Folketingets Besøgstjeneste på telefon 3337 3221

Debatten døvetolkes på Folketingets hjemmeside

Finanslovsdebatten transmitteres direkte på Folketingets tv-kanal. Finanslovsdebatten vil desuden blive døvetolket fra start til slut på ft.dk. På Folketingets hjemmeside kan finanslovsdebatten ses i en version med og en version uden døvetolkning. Mødet kan desuden ses direkte eller on-demand på Folketingets web-tv. 

DR2 live-tekster finanslovsdebatten, og teksterne kan findes på side 397 på DR2s tekst-tv. 

Se flere nyheder fra Folketinget