Da Folketinget vedtog fiskerireformen i 2002 og indførte omsættelige kvoter, var målene at forbedre fiskernes indtjening og modernisere og begrænse fiskeflåden. Målet om at begrænse fiskeflåden er nået, idet der i 2015 var ca. ⅓ af de oprindelige fartøjer tilbage. Fiskerierhvervet landede i 2016 fisk til en værdi af over 3,7 mia. kr. Siden reformen er kvoterne blevet koncentreret på færre fiskere, så de 16 største IOK-kvoteejere ejer ⅔ af kvoterne i 2017 (Individuelt Overdragelige Kvoteandele), og de 10 største FKA-kvoteejere i gennemsnit ejer 47 % af de enkelte kvoteandele i 2017 (FartøjsKvoteAndele).

Folketinget var opmærksom på risikoen for, at kvoterne blev koncentreret på for få hænder. Folketinget forudsatte derfor, at Miljø- og Fødevareministeriet fulgte udviklingen, opbyggede et kvoteregister, fastsatte regler for koncentrationen af kvoter og kontrollerede, om reglerne blev overholdt.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskerikvoterne har været uprofessionel og helt utilstrækkelig. Forvaltningen har ikke understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få fiskere. 

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke etableret de mest grundlæggende administrative forudsætninger for korrekt registrering af kvotehandler og kvoteejerskab, og ministeriets opfølgning og kontrol har været særdeles mangelfuld eller fraværende. Det har medført, at fiskere i mange år har kunnet overtræde reglerne for kvotekoncentration. Derudover har der i perioder reelt ikke været regler, der i praksis satte grænser for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at miljø- og fødevareministeren og Miljø- og Fødevareministeriet i flere tilfælde ikke har givet Folketinget fyldestgørende og korrekte oplysninger om udviklingen i bl.a. kvotekoncentrationen og kvoteejernes overholdelse af regler.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at beretningen ikke alene dokumenterer Miljø- og Fødevareministeriets kritisable forvaltning, men også forhold, der indikerer ulovligheder, som hverken er blevet forebygget eller opdaget. 

Rigsrevisionens gennemgang har vist, at der er fejl og uregelmæssigheder i Miljø- og Fødevareministeriets registreringer, at det er muligt at overtræde reglerne for kvote-koncentration, at sanktionerne er svage ved overtrædelser, at antallet af kvotehandler er bemærkelsesværdigt højt, og at der er indikationer på ulovlig stråmandsvirksomhed samt mistanke om strafbare forhold. 

Miljø- og Fødevareministeriet har på denne baggrund anmodet politiet om at indlede efterforskning i en række sager. Ministeriet vil endvidere bede en ekstern part om at gennemføre en bagudrettet analyse af de problemer, som Rigsrevisionen har anført, og en fremadrettet analyse af reguleringsmodellen mv.

Statsrevisorerne finder dette særdeles relevant.

Ministerens svarfrist: 4 mdr.

• Se hele beretningen her