Hvordan man stemmer

Ved alle valg i Danmark er stemmeafgivningen hemmelig. Man kan enten stemme på valgdagen på det afstemningssted, der står på ens valgkort, eller brevstemme inden valget. Man må kun sætte ét kryds på stemmesedlen ‒ ellers er stemmesedlen ugyldig. Man kan også stemme blankt.

Valg
Større

Valgkortet lander i postkassen 

Alle, der har valgret, vil senest 5 dage før valget få tilsendt et valgkort med posten. På valgkortet står, hvor man skal gå hen for at stemme på valgdagen. Det kan f.eks. være på en skole, på et rådhus eller i en sportshal.

Kan man ikke møde op på valgdagen, kan man i stedet brevstemme inden valget, dog senest tredjesidste hverdag (inklusive lørdag) inden valgdagen. Alle, der har valgret, kan brevstemme. 

Afstemningsstedernes åbningstider

Hvis valget finder sted på en hverdag (mandag til fredag), kan man stemme fra kl. 8 til kl. 20. På visse småøer kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at afstemningsstederne først åbner kl. 9. Hvis valget finder sted på lørdage eller søndage eller andre helligdage, kan man stemme fra kl. 9 til kl. 20.

At stemme – trin for trin

Stemmeafgivelsen foregår således:

  • man afleverer sit valgkort til valglisteføreren. Hvis man har glemt eller mistet sit valgkort, udskriver valglisteføreren et nyt, efter at man har fremvist legitimation, f.eks. sundhedskort, kørekort eller pas.
  • man skal oplyse sin fødselsdato
  • man bliver krydset af på valglisten
  • man får udleveret en stemmeseddel
  • man går ind i stemmerummet og sætter sit kryds på stemmesedlen. Man kan enten stemme på et parti/en kandidatliste eller på en kandidat, og ved folkeafstemninger kan man enten sætte kryds ved »Ja« eller »Nej« Man kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen – det kaldes en blank stemme
  • man putter sin sammenfoldede stemmeseddel i stemmekassen

Hjælp til at stemme

Hvis man har behov for hjælp til stemmeafgivningen, f.eks. at få forklaret stemmesedlens indhold, kan man få hjælp hertil på alle afstemningsstederne. Man kan også under visse omstændigheder få hjælp til at afkrydse sin stemmeseddel. 
 
Det er muligt at få hjælp af en person, som vælgeren selv udpeger – denne person vil yde hjælpen sammen med en myndighedsperson (valgstyrer eller tilforordnet vælger). 

Sætter man krydset forkert i stemmerummet, kan man få ombyttet stemmesedlen med en ny, men kun, hvis man ikke allerede har lagt sin stemmeseddel i stemmekassen.

Man stemmer hemmeligt

Alle afstemningssteder har afskærmede stemmerum, man går ind og stemmer i, så andre ikke kan se, hvad man stemmer. 

Man må ikke vise sin stemmeseddel til nogen. Derfor lægger man selv stemmesedlen i en forseglet stemmekasse – ingen andre må tage fat i eller folde stemmesedlen ud, inden man lægger den i kassen. Afstemningen er derfor altid hemmelig.

Man må kun sætte ét kryds

Når man stemmer til folketingsvalg, europaparlamentsvalg eller kommunale og regionale valg, skal man sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt ud for enten:

  • et parti/en kandidatliste (partistemme) eller
  • ud for en kandidat (personlig stemme)

Man må kun sætte ét kryds, ellers er stemmesedlen ugyldig. Sætter man krydset ud for et parti, har man partistemt. Sætter man krydset ud for en person, har man stemt personligt. 

Til folkeafstemninger, hvor man stemmer om et lovforslag om f.eks. en traktat el.lign., kan man sætte kryds ved enten »Ja« eller »Nej«.

Man kan stemme blankt

Man kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes at stemme blankt. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af resultatet. En blank stemme tæller dog med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse. 

Med en blank stemme sender man et signal om, at man er interesseret i demokratiet, men enten ikke ved, hvor man skal sætte sit kryds, eller ikke deler holdninger med de opstillede partier og kandidater. 

Sofavælger

Vælger man at blive hjemme, hedder det i folkemunde at være sofavælger. Det betyder helt enkelt, at man ikke deltager i valget – og det er dermed ikke det samme som at stemme blankt, hvor man deltager i valget ved at aflevere en stemmeseddel og tæller med i valgdeltagelsen.

Ugyldig stemmeseddel

En stemmeseddel er ugyldig, hvis:

  • den er blank, det vil sige, at der ikke er sat noget kryds på den
  • man ikke tydeligt kan se, hvilket parti eller hvilken person krydset er sat ud for
  • der er tegnet, skrevet eller sat et symbol på stemmesedlen i stedet for eller ud over krydset – det kaldes, at stemmesedlen har fået særpræg
Man kan vælge at brevstemme inden valget i stedet for at møde op og stemme på valgdagen. Man skal medbringe identifikation, når man brevstemmer, f.eks. sundhedskort, kørekort eller pas.

Hvor man kan brevstemme 

At brevstemme betyder, at man afgiver sin stemme forud for valget. Hvis man har brevstemt, kan man ikke stemme på valgdagen.

I Danmark kan alle vælgere brevstemme i alle landets kommuner – det vil oftest være på borgerservicecentrene og nogle steder også på biblioteker og lign.

Derudover kan man brevstemme: 

  • på sygehuse, hvis man er indlagt
  • på plejehjem og i beskyttede boliger, ældreboliger, almene plejeboliger, særlige boformer for f.eks. kvinder udsat for vold og andre boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, hvis man bor eller opholder sig et af de steder
  • i fængsler og arresthuse, hvis man er indsat
  • på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et afstemningssted
  • i eget hjem, men kun hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Man skal ansøge sin opholdskommune om at stemme hjemme

Man kan brevstemme 3-6 uger før valget afhængigt af valgtypen

Afhængigt af typen af valg er det forskelligt, hvor længe før valgdagen man kan brevstemme i Danmark.

  • folketingsvalg: Man kan brevstemme i Danmark fra 3 uger før valgdagen, men først når valget er udskrevet. Den sidste dag man kan brevstemme, er den tredjesidste hverdag før valgdagen – også når denne er en lørdag
  • folkeafstemninger og europaparlamentsvalg: Ved folkeafstemninger og europaparlamentsvalg kan man brevstemme i Danmark (på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme) 6 uger før valgdagen. På de øvrige steder, hvor der kan brevstemmes i Danmark (se ovenfor), kan man brevstemme fra 3 uger før valgdagen. Den sidste dag man kan brevstemme, er den tredjesidste hverdag før valgdagen – også når denne er en lørdag
  • kommunale og regionale valg: Ved kommunale og regionale valg kan man brevstemme i Danmark (på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme) fra tirsdagen 6 uger før valgdagen. På de øvrige steder, hvor der kan brevstemmes i Danmark (som f.eks. sygehuse og fængsler – se ovenfor), kan man brevstemme fra 3 uger før valgdagen. Den sidste dag, man kan brevstemme, er fredagen før valgdagen

Man skal medbringe legitimation

Man skal vise legitimation for at brevstemme, f.eks.:

  • kørekort
  • sundhedskort
  • pas
Det valgkort, man modtager med posten, behøver man ikke medbringe. Ofte kommer det også først med posten 5 dage før valget.

At brevstemme – trin for trin

På brevstemmestedet får man udleveret brevstemmematerialet, der består af en stemmeseddel, en lille farvet konvolut, et følgebrev og en yderkuvert, når man viser sin legitimation. Man kan altså ikke brevstemme uden legitimation. 

Herefter er proceduren:

  • man udfylder sin stemmeseddel uden overværelse af andre ved at anføre navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnet på en kandidat. Ved folkeafstemninger udfyldes stemmesedlen ved at sætte et kryds ud for »Ja« eller »Nej«.
  • man lægger stemmesedlen i den lille farvede konvolut
  • man udfylder følgebrevet med navn, bopælsadresse, fødselsdato, dato og underskrift i overværelse af stemmemodtageren. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt maskinelt af kommunen på forhånd 
  • stemmemodtageren attesterer følgebrevet – det betyder, at stemmemodtageren skriver under på, at alt er gået rigtigt til
  • man lægger den lille farvede konvolut med stemmesedlen og følgebrevet i en større yderkuvert, mens stemmemodtageren ser på
  • den store yderkuvert udfyldes med navn, fødselsdato og bopæl
  • brevstemmen sendes herefter til vælgerens bopælskommune – deraf betegnelsen brevstemme

Hjælp til at brevstemme

På alle brevstemmesteder er der en stemmemodtager, som kan hjælpe, hvis man har spørgsmål. Stemmemodtageren gennemgår også kort proceduren, inden man stemmer, så man ikke er i tvivl om, hvad man skal gøre. Stemmemodtageren er ofte en ansat i kommunen eller på institutionen.

Hvis man har behov for hjælp til brevstemmeafgivningen, f.eks. at få forklaret stemmesedlens indhold, kan man få hjælp hertil. Man kan også under visse omstændigheder få hjælp til at udfylde sin stemmeseddel. Det er muligt at få hjælp af en person, som man selv udpeger – denne person vil yde hjælpen sammen med en myndighedsperson (stemmemodtageren). 

Man kan brevstemme fra udlandet

Vælgere, der opholder sig midlertidigt i udlandet, f.eks. på ferie eller studie- eller forretningsrejse, kan brevstemme på ambassader og konsulater 3 måneder før valgdagen til folketingsvalg, folkeafstemninger, europaparlamentsvalg og kommunale og regionale valg.
 
Vælgere, der bor i udlandet, har som udgangspunkt ikke ret til at stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Enkelte grupper af danske statsborgere, der har bevaret en særlig tilknytning til Danmark, kan dog søge om at bevare deres valgret til folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger i en tidsbegrænset periode. 


Er man ansat ved forsvaret eller på danske havanlæg, passager på et dansk skib i udenrigsfart eller bosat i Danmark, men opholder sig på Færøerne eller i Grønland, er der særskilte muligheder for at brevstemme.

Man kan fortryde sin brevstemme

Hvis man fortryder sin brevstemme, kan man brevstemme igen. Det er altid den seneste brevstemme, der vil tælle med. Men man kan ikke stemme på selve valgdagen, hvis man har brevstemt.

At stemme blankt 

Man kan også stemme blankt, når man brevstemmer, ligesom man kan det, hvis man stemmer på selve valgdagen. Så lader man bare være med at udfylde stemmesedlen, inden man lægger den i den lille farvede konvolut. På den måde kan man vise, at man går ind for demokratiet, men ikke ved, hvad man skal stemme, eller ikke synes, de opstillede kandidater eller partier repræsenterer ens holdninger.

Leksikon

Gå til leksikon
Folketingsvalg
Ved et folketingsvalg vælger den danske befolkning, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert 4. år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg. For at kunne stemme skal man være dansk statsborger, bo fast i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man vil stille op som kandidat til et folketingsvalg. Når stemmerne er talt op, får partierne pladser i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer de har fået. Der vælges 179 medlemmer til Folketinget: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland, og 2 vælges på Færøerne.