Folketingssalen - hjertet i demokratiet

Folketingssalen har været igennem en større ombygning over sommeren, så den nu fremstår fin og klar til Folketingets åbnings tirsdag d. 3. oktober. Det store vindue bag formandsstolen er blevet fritlagt, og der er blevet bedre tilgængelighed for medlemmer med funktionsnedsættelser.

Ombygning af folketingssalen 2017
Større

Nyistandsat Folketingssal med forbedrede forhold

Den mest iøjnefaldende ændring er blotlægningen af det store vindue bag formandsstolen. Vinduet har tidligere været blændet af og i næsten 30 år været dækket af Berit Hjelholts billedtæppe ”Som en rejselysten flåde” fra 1987. Nu er vinduet blev fritlagt og det naturlige lys strømmer igen ind i salen. 
 
Den vigtigste ændring er dog de forbedrede forhold for medlemmer med funktionsnedsættelser. Der er blevet skabt mere plads mellem rækkerne, så personer i kørestol kan komme rundt i salen og tale fra en central placering. 

I højre side af Folketingssalen har der været en embedsmandsloge og et ministerværelse. For at skabe frirum til bl.a. at kunne komme rundt i salen som kørestolsbruger er embedsmandlogen blevet flyttet ud til siden, og væggen ind til ministerværelset er fjernet. 

Med sommerens ændringer er vejen banet for en gennemgribende ombygning af talerstolen i sommeren 2018. Ombygningen kommer til at omfatte en ny lift til talerstolen samt en ny placering til referenterne ved siden af folketingssekretæren. 

Fanen i Folketingssalen

Danmarks-Samfundet har skænket Folketinget en dannebrogsfane, og Præsidiet har besluttet, at fanen skal stå permanent i Folketingssalen til venstre for talerstolen.   
 
Præsidiet indviede fanen ved en lille ceremoni inden Folketingets åbning 2017. Ved ceremonien slog Folketingets formand Pia Kjærsgaard, 1. næstformand Henrik Dam Kristensen og 2. næstformand Kristian Pihl Lorentzen 3 symbolske søm i fanestangen til ære for dronningen, fædrelandet og Folketinget.
Ved sammenkomsten takkede formand Pia Kjærsgaard Danmarks-Samfundet for gaven og glædede sig over, at Dannebrog nu er at finde i Folketinget på samme på måde, som andre parlamenter pynter deres mødesal med deres nationale flag.
Fanen er 2,70 m høj og vil stå med en svag hældning ud fra væggen, så flagdugen folder sig diskret ud.  
 

Folketingssalen ombygning
Større
Folketingssalen ombygning
Større
Folketingssalen ombygning
Større
Folketingssalen ombygning
Større
Over hovedindgangen til Folketingssalen står: »Meth logh scal land byggies« med lov skal land bygges. Det kendte citat er hentet fra fortalen til Jyske Lov fra 1241. 
 
Folketingssalen hæver sig gennem 3 etager af Christiansborg. Salen er indrettet, så medlemspladserne vender mod formandssædet og talerstolen i midten.
 
Thorvald Jørgensen, arkitekten bag det nuværende Christiansborg, har også indrettet Folketingssalen, helt ned til de mindste detaljer såsom blækhuse, stole og borde. Der er ikke brugt et eneste søm i salen, hvis interiør – borde, stole, reoler osv. – er af egetræ.
 
Siden indvielsen i 1918 har salen ikke ændret nævneværdigt udseende med undtagelse af flere pladser, moderne elektronik og kunsten på væggene, som forskellige kunstnere har stået for.

Folketingssalens loftudsmykning 

Folketingssalens stil 

Da det nuværende Christiansborg bliver indviet 1918, har Folketingssalen fået et nyt udtryk med mørke egetræspaneler i en tung og udefinerbar stilart.

Forberedelserne til salen har arkitekt Thorvald Jørgensen gjort ved bl.a. at rejse rundt til flere europæiske hoffer og parlamenter. Her henter han inspiration fra bl.a. parlamenterne i Bern og London til indretning af den nye tingsal. 

 
Thorvald Jørgensen ønsker, at Christiansborg skal kaldes Borgen – som landets borg, kernen i det danske rige – et kaldenavn, man ofte bruger i dag, når talen falder på Folketinget »derinde på Borgen«. 
 
Hans arkitektur får meget kritik efter indvielsen på grund af den lidt tunge, gammeldags stil. Stenkommoden kaldes bygningen hånligt. For medlemmerne var de mange lokaler et stort fremskridt sammenlignet med de trange vilkår i Fredericiagade, hvor Rigsdagen havde haft til huse efter slottets brand i 1884. 
 
 

Udsmykningen i loftet 

Loftet i Folketingssalen er et overflødighedshorn af dekorationer. Billedhugger Carl Mortensen skabte det svulmende, smukke stukloft. I starten af 1920’erne arbejder han i 6 år fra et glidende stillads sammen med 6 italienske håndværkere på udsmykningen af loftet.

Billede af loftet i Folketingssalen 

I midten af Folketingssalens loft er der 3 store felter, der symboliserer:

  • fiskeri (Neptun/Poseidon) 

  • handel (Merkur/Hermes) 

  • landbrug (Ceres/Demeter)

De 3 store felter er omgivet af relieffer af det danske rigsvåben og dets bestanddele, som de var, da slottet blev bygget. De enkelte dele af rigsvåbenet udgør hver en dekoration og omfatter: 

  • Unionens 3 kroner

  • Grønlands isbjørn 

  • Færøernes vædder

  • Islands falk

  • Slesvigs løver

  • Holstens nældeblad

  • Oldenborgs bjælker

  • de venders lindorm

  • de goters løve og ni hjerter

  • Stormarns svane

  • Delmenhorsts kors 

  • Ditmarskens rytter 

  • Lauenborgs hestehoved

 

Statuer og figurer i salen

4 store statuer står ved tilhørerlogen og ser ned i Folketingssalen. De er skabt af billedhugger J. Nielsen-Sondrup og forestiller:

  • fiskeren med sin snøre

  • købmanden med sin vægt

  • landmanden med sin le

  • håndværkeren med sit værktøj

Statuerne symboliserer de 4 hovederhverv i Danmark i 1918, og meningen er, at folketingsmedlemmerne skal holde sig dem for øje i forhold til deres politik. 

Figurerne over talerstolen er også skabt af J. Nielsen-Sondrup. De symboliserer: 

  • visdom

  • årvågenhed

  • retfærdighed

  • sandhed

Vægmalerier og talerstol

Talerstolen er skåret i ét stykke af en 1.000 år gammel egekævle. Den forærede venstrelederen Frede Bojsen Folketinget i forbindelse med genopbygningen af Det tredje Christiansborg med ordene »Jeg sender hermed en kævle, som I kan kævle videre på«.

De to malerier på bagvæggen – et på hver side af indgangen – er malet af Olaf Rude i 1954. De forestiller landskabet ved Skejten ved Guldborgsund – græssende køer under egetræer. 

Maleriet gav anledning til et politisk sværdslag. Køerne var i første omgang alle rødbrune – og det fandt de jyske folketingsmedlemmer udemokratisk, for den rødbrune farve var kun karakteristisk for køerne i Østdanmark. Derfor malede Rude også sortbrogede køer, så hele Danmark kunne føle sig repræsenteret i malerierne. 

 Billede af Folketingssalens udsmykning
 
Folketingets arbejde med love og andre forslag og debatter foregår i Folketingssalen. Møderne er åbne for offentligheden. Medlemmerne sidder på faste pladser i en hestesko om Folketingets formand, der leder debatterne.

Formanden leder debatten

I formandssædet sidder Folketingets formand eller en af de 4 næstformænd, der på skift leder debatten og styrer afstemningerne. De udgør tilsammen Folketingets Præsidium.

Selve talerstolen er på formandens venstre side. På formandens højre side og ved bordet nedenfor sidder embedsmænd fra Folketinget. De bistår formanden under forhandlingerne og ved afstemningerne og forbereder referatet af forhandlingerne. 
På hver side af formandssædet hænger skærme, der viser, hvilket punkt på dagsordenen der diskuteres lige nu, eller hvordan medlemmerne stemmer. 
 

Venstrefløjen, midten og højrefløjen i salen

Medlemmernes placering i salen afspejler partiernes politiske placering – om de tilhører højrefløjen, venstrefløjen eller midten i dansk politik. 
 
Venstre-højre-angivelserne er altid set fra formandens plads og ud mod salen og medlemmerne. 
 
Set fra formandens plads sidder venstrefløjen i store træk til venstre for midtergangen med socialdemokrater og radikale længst ind mod salens midterakse, mens de liberale og konservative partier sidder til højre. 
 
Opdelingen er dog ikke længere så konsekvent, som den var engang, på grund af de mange nye partier i Folketinget.
 
Da salen blev taget i brug i 1918, var der kun repræsenteret 5 partier:
 
  • Venstre
  • Socialdemokratiet
  • Det Radikale Venstre
  • Det Konservative Folkeparti 
  • Erhvervspartiet

Medlemmerne har faste pladser

Partiernes medlemmer sidder som hovedregel samlet. Hvert enkelt medlem har sin egen faste plads, som vedkommende skal stemme fra. 
 
På de forreste pladser sidder partiernes gruppeformænd og politiske ordførere med deres partifæller bag sig – dem, der har højest anciennitet, sidder nærmest talerstolen.
 
Ministrene sidder ikke sammen med deres partikolleger. De repræsenterer den udøvende magt, regeringen, der sidder i sin egen sektion: regeringspladserne til venstre for formandssædet. 
 
Statsministeren sidder nærmest talerstolen. De øvrige ministre sidder i den orden, de også sidder i under statsråd med dronningen. Der er mere end 179 pladser i salen, selv om der kun er 179 medlemmer af Folketinget, for i Danmark kan ministre også hentes ind udefra og behøver ikke at være valgt til Folketinget. 

Folketingssalen

Gæster er velkomne på tilhørerpladserne

I Folketingssalen er der særlige pladser i gallerierne på 3 af salens sider til gæster. Der er tilhørerloger for: 
 
  • offentligheden 
  • pressen 
  • kongehuset 
  • tidligere medlemmer 
  • folketingsmedlemmers gæster m.fl. 
 
Alle har mulighed for at overvære møderne i Folketingssalen. Men kun en lille del af folketingsarbejdet foregår i Folketingssalen. De fleste politiske diskussioner foregår på udvalgsmøder, som er lukkede for offentligheden, i lukkede og åbne samråd og under høringer.
 

Mødeurene på Christiansborg

På Christiansborg hænger der ca. 1.500 ure med et stort A og M under urskiven. A’et står for afstemning og M’et for møde. Hele Christiansborg tikker efter urene, for lyser et af bogstaverne, viser det, at nu er der aktivitet i Folketingssalen. Tidligere stod der F og L for møde i henholdsvis Folketing og Landsting. 

Når medlemmerne skal stemme i salen, starter urene med at ringe ind til afstemningen, 7 minutter før den starter. Så lang tid tager det at gå i rask trav fra det fjerneste kontor på Christiansborg og til Folketingssalen. Kommer en politiker for sent til en afstemning, bliver der stemt alligevel.