Mødet er åbnet.

Fra medlemmer af Folketinget Hans Christian Schmidt og Karsten Hønge, der har haft orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at de fra og med den 11. november 2017 atter kan give møde i Tinget.

Hans Christian Thonings og Carl Valentins hverv som midlertidige medlemmer af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

I dag er der følgende anmeldelser:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Jesper Petersen (S):

Beslutningsforslag nr. B 29 (Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for en bund under selskabsskatten i EU).

Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jacob Mark (SF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 30 (Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, værsgo.

Efter Sovjetunionen nedkæmpede opstanden i Ungarn i 1956, flygtede 200.000 af landets borgere til nabolandene Jugoslavien og Østrig, og her ventede mange familier bl.a. på den store banegård i Wien. Hvor skulle de søge beskyttelse?

Herhjemme besluttede H. C. Hansens socialdemokratiske regering at sende et DSB-særtog ned til de mange flygtninge. På den østrigske banegård blev det annonceret, at der var et dansk tog på vej, og over højtaleranlægget blev det fortalt, hvordan vejret var i Danmark, og at der var plads til knap 1.000 flygtninge. 900 ungarere tog imod tilbuddet og kørte nordpå i Europa midt om natten midt om vinteren. Da toget nåede Padborg, blev der banket på vinduerne til kupeerne, og danskerne stod klar med kaffe og wienerbrød. På samme baggrund stiftede en bred kreds af danske organisationer Dansk Flygtningehjælp.

De færreste af os tænker vel i dag over, at vi i Danmark har et ungarsk mindretal. Vi snakker aldrig om integrationsudfordringerne med de ungarske flygtninge. Ingen af os interesserer os for deres kriminalitetsrate eller deres beskæftigelsesfrekvens, og det er der en ganske god grund til. De ungarske flygtninge er nemlig blevet en velfungerende del af det danske samfund. Ja, man kan vel egentlig ikke engang kalde dem en del af det danske samfund. De er det danske samfund, og det giver slet ikke nogen mening at omtale dem og deres efterkommere som en særskilt gruppe.

Da min egen far flygtede hertil omkring 15 år senere, var der fortsat kommet forholdsvis få til Danmark. De danske myndigheder gik temmelig ukompliceret til opgaven. De nyankomne asylansøgere blev indlogeret på københavnske hoteller, og en simpel procedure gav nogle hundrede opholdstilladelse hvert år, men efter udlændingeloven fra 1983 eksploderede antallet af asylansøgere i Danmark. Det var nu ikke mere muligt at indlogere folk på hoteller. Der måtte oprettes egentlige asylcentre, og myndighederne kom under et stadig stigende pres. Siden har danske regeringer forsøgt at gøre myndighederne i stand til at håndtere stadig flere og stadig mere komplekse asylansøgninger.

I dag arbejder hundredevis af offentligt ansatte hver eneste dag med at håndtere, hvad der efterhånden må betragtes som en egentlig folkevandring. I dag er kaffe og wienerbrød og gode viljer ikke nok.

Dagens lovforslag om at etablere et nationalt ID-center skal forsøge at håndtere den virkelighed, at det bliver stadig mere komplekst at adskille folk, der har beskyttelsesbehov, og folk, der migrerer uden et behov for beskyttelse. Den stadig mere organiserede menneskesmuglerindustri bliver også bedre til at fabrikere falske dokumenter, ligesom mange udlændinge er blevet instrueret i at fortælle, hvilke historier de lettest kommer af sted med for at kunne få flygtningestatus. Derfor er et nationalt ID-center en god idé, som Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte.

Det er trist, at flygtningesituationen ikke mere blot består af 200.000 ungarere, der skal genbosættes i nabolandene inden for samme kulturkreds, og det er trist, at millioner af mennesker har et beskyttelsesbehov, og mindst lige så trist, at endnu flere mennesker søger væk fra deres hjemlande på vandring væk fra fattigdom og usikkerhed. Men det gør det sådan set bare mere nødvendigt, at Folketinget sikrer, at myndighederne har de værktøjer, der skal til, for at få skilt flygtninge fra migranter, og derfor kan vi godt støtte det lovforslag, der ligger her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har set mange historier om asylansøgere og immigranter, der har haft overordentlig svært ved at huske, hvem de var, hvor gamle de var, hvilken by eller sågar hvilket land de kom fra, så utrolige hukommelsestab, at man næsten skulle tro, at der var tale om bevidste løgne med det formål at sikre sig ophold i Danmark på et svigagtigt grundlag. Forfølger man den tanke, kunne man jo forledes til at tro, at de dokumenter, som disse personer fremviser, muligvis ikke er ægte, eller såfremt de skulle være ægte, måske ikke er deres egne.

Derfor står vi med et lovforslag, som er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2017, om at etablere et id-center på ekspertniveau, Nationalt ID-center, der kan bistå myndighederne med at fastlægge personers rigtige identitet, således at vi sikrer, at de mennesker, der kommer til Danmark, nu også er de mennesker, de udgiver sig for at være. Og det kan vi jo selvfølgelig helhjertet støtte i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Det er langtfra første gang, at vi befinder os her i salen for at diskutere et lovforslag, der på den ene eller på den anden måde handler om fastlæggelse af udlændinges identitet. For ikke så lang tid siden diskuterede vi L 40 – den såkaldte lyvelov, som medierne kalder den – hvor vi jo også var inde over, at vi desværre har problemer med bl.a. asylansøgere, der kommer til Danmark, og som ikke altid taler sandt om deres identitet.

Derfor mener vi i Venstre, at det her nye center, Nationalt ID-center, er et meget, meget vigtigt bidrag til at få styr på udlændinges identitet. Jeg hæfter mig ved, at der under Nationalt ID-center bliver etableret et dokumentteknisk laboratorium, som skal undersøge validiteten af alle typer dokumenter, der vedrører en udlændings identitet. Jeg hæfter mig også ved, at Nationalt ID-center skal medvirke til at sikre, at myndighederne har de nødvendige kompetencer på id-området, bl.a. kompetencer, som vi lærer fra det norske id-center, som har været en stor succes. Og jeg hæfter mig ved, at Nationalt ID-center i samarbejde med Rigspolitiet skal indsamle, bearbejde og formidle relevant viden om trends og metoder vedrørende dokumentfalsk og personelfalsk.

Alt det her og en række andre punkter imødekommer det behov, som vi i Venstre mener der skal til for at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet, så vi har styr på, hvem der kommer ind i Danmark. For en god ordens skyld skal det siges, at myndighederne selvfølgelig allerede i dag afsætter store ressourcer til kontrolindsatsen, og at der ydes et stort stykke arbejde derude, men der er brug for, at vi får organiseret og samlet indsatsen yderligere. Det vil Nationalt ID-center sørge for.

Nationalt ID-center vil også bidrage til, at myndighederne tidligt i processen kan fastlægge en udlændings identitet, men endnu mere vigtigt er det måske, at det vil have en præventiv effekt, således at nogle af dem, der måske lige nu søger op igennem Europa for at se, hvorhenne de skal søge asyl, altså søger op igennem Europa med falske papirer, tænker: Jamen så skal vi nok ikke søge asyl i Danmark, for der vil mine falske papirer nok blive opdaget.

Derfor synes vi i Venstre, at det her er et rigtig godt forslag. Vi støtter det.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det siger sig selv, at ingen skal kunne skaffe sig en opholdstilladelse i Danmark ved brug af forfalskede dokumenter. Danmark er jo heldigvis en retsstat, hvor det er sådan, at hvis man har brug for vores beskyttelse og har krav på vores beskyttelse, behøver man slet ikke bruge falske papirer. Og hvis vi inden for retsstatens rammer bliver bedre til at skelne mellem falske og ægte dokumenter, så gør det os også bedre til at vurdere, hvem der har krav på og behov for beskyttelse, og hvem der ikke har det.

Derfor er det som udgangspunkt også rigtig godt, at myndighederne bliver bedre i stand til at skelne mellem ægte og falske dokumenter. Det er ikke for at forhindre nogen i at få asyl, som har brug for det, og som har krav på det, men for at mindske antallet af personer, som søger asyl uden at være i fare i hjemlandet. På den måde kan vi koncentrere kræfterne om dem, som virkelig har brug for beskyttelse. Og det er der desværre rigtig mange mennesker som har.

Blandt de indkomne høringssvar har vi i Enhedslisten især hæftet os ved svaret fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet peger på, at med det her lovforslag får myndighederne hjemmel til at fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger på en måde, som overlader et meget stort skøn til den enkelte myndighed. Ligesom instituttet kunne vi godt tænke os, at det i bemærkningerne i højere grad blev præciseret, hvornår myndighederne kan videregive personlige oplysninger til Nationalt ID-center. Institut for Menneskerettigheder peger også på, at der ikke er nogen frister i de foreslåede regler for, hvornår Nationalt ID-center har pligt til at slette personfølsomme oplysninger.

Ifølge lovforslaget skal Nationalt ID-center være uafhængigt, og det tolker vi jo på den måde, at der f.eks. hverken fra regeringens eller en ministers side vil kunne lægges pres på centeret for at lægge en usaglig og restriktiv linje for, hvilke dokumenter man accepterer som ægte. Vi er enige med Institut for Menneskerettigheder i, at det havde været et stærkere signal om uafhængighed, hvis centeret blev oprettet ved en særskilt lov og ikke ved et forslag om ændring af udlændingeloven.

Vi er som udgangspunkt positive over for det her forslag og har et par spørgsmål på baggrund af Institut for Menneskerettigheders bemærkninger i høringssvarene, som vi vil stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Forslaget, som vi behandler her, vil skabe et nyt center, Nationalt ID-center, som har til opgave at sikre ægtheden af de informationer, som myndighederne indhenter i forbindelse med bl.a. asylbehandlinger.

De seneste års indvandring har styrket behovet for at sikre, at behandlingen af udlændinges ansøgninger sker på baggrund af rigtige informationer. Det er underminerende for hele asylsystemet, hvis man kan søge på baggrund af falske papirer, og det er helt grundlæggende i en retsstat, at man behandler sager på baggrund af et korrekt oplyst grundlag. Derfor er det rigtig positivt og vigtigt at sætte fokus på at sikre, at myndighederne træffer de rigtige afgørelser.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til formanden. Vi står her i dag for at behandle regeringens forslag om at etablere en uafhængig myndighed, Nationalt ID-center, med ekspertise inden for identitets- og dokumentkontrol. Regeringen ønsker med forslaget at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet og specielt arbejde med at fastlægge identiteten på udlændinge, som kommer til Danmark, og det er vi i Alternativet helt enige i. Det er vigtigt at kunne få fastlagt identiteten på de udlændinge, der kommer hertil og opholder sig i Danmark, og derfor er vi også som udgangspunkt helt positive over for ideen om en uafhængig myndighed, som kan rådgive og yde bistand til offentlige myndigheder i spørgsmålet om at fastlægge identiteten på udlændinge. Der er dog nogle punkter, som vi er lidt bekymrede for.

Det første drejer sig om, at vi rigtig godt kunne tænke os at få præciseret, i hvilke tilfælde myndighederne kan videregive oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, for som jeg forstår forslaget, så står der, at man vil give offentlige myndigheder hjemmel til at fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger. Som Institut for Menneskerettigheder peger på, er det vigtigt at få præciseret yderligere i bemærkningerne, hvornår myndighederne kan fravige persondatalovens regler om udveksling af oplysninger. Det er noget af det, som vi gerne vil arbejde videre med i udvalget for at høre, om regeringen kan præcisere den her bemærkning. Det er jo sådan, at persondataloven er til for at beskytte den enkelte og dennes retssikkerhed, og derfor lægger vi vægt på, at man ikke krænker en gruppe menneskers rettigheder.

Det andet drejer sig om selve Nationalt ID-centers lovgrundlag. Det understreges heldigvis i lovforslaget, at Nationale ID-center er en uafhængig myndighed, men man har alligevel valgt at indføre det som en ny paragraf i udlændingeloven, og der kunne det, som Institut for Menneskerettigheder også siger, være en fordel, at det implementeres i en særskilt lov for at understrege centerets uafhængighed. Det er også noget af det, vi vil stille spørgsmål til i udvalgsbehandlingen.

Det sidste, som jeg også godt vil arbejde videre med i udvalgsbehandlingen, er hele retssikkerhedsproblematikken i forhold til dokumentets ægthed og tilfælde, hvor der er tvivl om dokumentets ægthed. Som Retspolitisk Forening peger på, bør tvivlen altid komme udlændingen til gode, og man peger på, at det bør stå klart og tydeligt i loven. Der kunne jeg også godt tænke mig at høre regeringen, om man kunne udbygge bemærkningerne, i forhold til hvordan og hvorledes man håndterer spørgsmålet om tvivl, altså det, at man vitterlig er i tvivl om et dokuments ægthed.

Men som sagt er vi positive over for forslaget og vil stille de pågældende spørgsmål, og det kan være, at ministeren allerede kan svare på noget af det her fra talerstolen. Men ellers er det Alternativets indstilling til forslaget.

Tak for det. Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Da den radikale ordfører ikke kan være her i dag, er det mig, der forelægger Radikale Venstres indstillinger til de to lovforslag, vi behandler i dag.

Det første drejer sig om bedre muligheder for at træffe beslutninger på grundlag af viden. Det går vi selvfølgelig stærkt ind for, og vi er meget tilfredse med, at det kommer til at gælde i endnu højere grad på udlændinge- og integrationsområdet, og vi vil opmuntre til det bedre samarbejde på tværs af myndigheder, for det er rigtig, rigtig godt. Udlændinge, der ikke har ret til eller krav på ophold i Danmark, skal ikke opholde sig i Danmark. Det er faktisk vores politik og har altid været det, og derfor støtter vi i udgangspunktet en bedre kontrolindsats og er enige i, at det er nødvendigt, at vi forbedrer den kontrolindsats.

Men før jeg kan udtale mig endeligt om en endelig støtte til forslaget, vil vi gerne i udvalgsbehandlingen høre lidt mere i detaljer om, hvordan informationerne skal indhentes, og hvordan myndighederne vil sikre validiteten af de informationer. Men vi er altså som sagt positive over for den tankegang og det, der ligger af intentioner i lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi skal her i Danmark tage imod mennesker, der har behov for beskyttelse. Men vi skal ikke gøre det, på baggrund af at de ikke giver korrekte oplysninger, når de kommer til Danmark, og jeg er helt enig med dem, der har sagt, at det er nødvendigt, at der bliver kontrol af dem, som kommer til Danmark for at søge asyl og i det hele taget kommer til Danmark. Derfor er det her et fornuftigt tiltag, der foreslås her, og vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Og jeg forstod, at Venstre havde dækket Konservative ind, var det ikke sådan? Ja, tak. Og så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg synes faktisk, det har været nogle gode indlæg, og her tænker jeg sådan set specielt på hr. Mattias Tesfayes indlæg, som jeg synes vidner om et godt overblik og tilbageblik.

Regeringen har jo et stort fokus på at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet, og derfor har jeg også set meget frem til netop at fremsætte det her lovforslag, som skal sikre et betydeligt kvalitetsmæssigt og ressourcemæssigt løft af indsatsen på området. Med lovforslaget etableres der således en ny myndighed, nemlig Nationalt ID-center.

Lovforslaget betyder, at vi pr. 1. januar 2018 får et uafhængigt kompetencecenter, der på ekspertniveau skal afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge. Til det formål skal der bl.a. etableres et dokumentteknisk laboratorium på højeste faglige niveau, som skal kunne gennemføre såkaldte ægthedsundersøgelser af alle typer dokumenter vedrørende udlændinges identitet.

Lovforslaget betyder også, at Nationalt ID-center skal medvirke til at sikre, at myndighederne har de nødvendige kompetencer på id-området. Det skal bl.a. sikres igennem struktureret undervisning og kontrol af dokumenternes ægthed samt identitetsfastlæggelse i øvrigt. Lovforslaget vil desuden betyde en langt bedre koordination og også videndeling mellem de relevante myndigheder. Det skal bl.a. ske ved udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger med henblik på at etablere en ensartet myndighedstilgang til id-området. Jeg kan sige, at inspirationen til lovforslaget kommer fra Norge, hvor man siden 2010 har haft positive erfaringer med en tilsvarende myndighed.

Så jeg er sikker på, at det nye center, Nationalt ID-center, vil komme til at spille en meget vigtig rolle i myndighedernes styrkede indsats imod identitetsmisbrug. Når det er sagt, må jeg også for en god ordens skyld, synes jeg, nævne – og det har hr. Marcus Knuth allerede været inde på – at det jo allerede er sådan i dag, at myndighederne selvfølgelig afsætter betydelige ressourcer netop til kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Men i dag er der desværre stor forskel på, hvordan kontrolindsatsen på udlændingeområdet og ikke mindst arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt hvilke kompetencer og hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne. Og derfor ønsker vi at rette op på det med lovforslaget her.

For i mine øjne er der ingen tvivl om, at udlændinge, der opholder sig her i landet, og som gør brug af en falsk identitet, eller som har ukendt identitet, jo kan udgøre en sikkerhedsrisiko og selvfølgelig også en risiko i forhold til kriminalitet i øvrigt. Og set i det lys er det selvfølgelig helt uacceptabelt, at myndighederne i visse tilfælde reelt ikke ved, hvem der opholder sig i Danmark. Derfor må vi fortsætte vores bestræbelser på at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet. Og jeg er som nævnt glad for, at det her lovforslag jo tager et skridt – og et væsentligt skridt – i den rigtige retning.

Så afslutningsvis kan jeg takke ordførerne for den, må man jo sige, meget brede opbakning – det er ikke altid, det er sådan, når det er udlændingepolitik – til det her lovforslag. Og jeg ser meget frem til vores videre behandling i udvalget. Jeg kan jo forstå, at der bliver rejst en række spørgsmål, som vil blive stillet skriftligt, og de vil naturligvis blive besvaret.

Men et af de spørgsmål, som der er blevet rejst her i dag, er jo netop spørgsmålet om, hvorfor det ikke er en særskilt lov, men hvorfor det er en ændring af udlændingeloven. Til det er der at sige, at der jo er tale om et lovgivningsinitiativ, som skal styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen netop på udlændingeområdet og ikke mindst myndighedernes arbejde med at fastlægge identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse eller allerede opholder sig her. Og derfor er det set ud fra mit perspektiv mest naturligt, at Nationalt ID-center derfor etableres igennem en ændring af udlændingeloven frem for en særskilt lov. Men alt det kan vi komme tilbage til i udvalgsbehandlingen, hvor jeg naturligvis stiller mig til rådighed for at besvare spørgsmålene skriftligt.

Tak for det.

Og så er der ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget L 71 hilser vi 3.185 nye danskere velkommen i det danske fællesskab. Vi indfrier hermed 3.185 af vores venner, naboer, kollegaer og familiemedlemmers ønske om at kunne kalde sig for danske statsborgere. Der er grund til at sige velkommen til hver og en af de nye danske statsborgere.

De er nye statsborgere, men de er ikke nye medborgere som sådan, for de personer, der står på det her lovforslag, er jo mennesker, der har haft deres liv og virke i en årrække her i Danmark. De har haft deres arbejdsliv, deres sociale liv og familieliv side om side med os andre, og de har vist vilje til at tage det fulde skridt ind i det danske fællesskab med at leve op til kravene om at blive dansk statsborger.

Særligt det med viljen er vigtigt for os i Socialdemokratiet, når det handler om at blive dansk statsborger. Vi forventer, at man som statsborger i Danmark kan forsørge sig selv og sine; at man kan bidrage til det velfærdssamfund, der holder hånden under dem, som har behov for det; at man kan tale sproget, så man kan tage del i sine børns opvækst, tale med pædagoger og lærere på en sådan måde, at man kan tage arbejde her i landet og bidrage til og være en del af sit lokalsamfund; at man kender til de rettigheder og pligter, der følger med vores demokratiske tradition; og at man respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og værdier, der handler om børns selvstændige rettigheder, kvinders ligestilling, ytringsfrihed, også når det kommer til temaer om religion og autoritet, lighed for loven og retssikkerhed for alle borgere.

Alle de krav har de mennesker, der står på dagens lovforslag, vist vilje til at indfri, og derfor skal der fra Socialdemokratiets side lyde et stort og varmt tillykke. Vi glæder os til at dele både statsborgerskabets pligter og rettigheder med jer.

Når man taler om et dansk statsborgerskab, taler man også om danskhed. Hvad vil det sige at være dansk? Jeg er helt overbevist om, at det er et spørgsmål, som menneskene på vores lovforslag – det lovforslag, vi behandler i dag – har stillet sig selv. Danskheden er jo ikke nogen statisk størrelse, men der er dog en række grundlæggende værdier, som i dag ligger fast som danske – grundlæggende værdier og principper, som ikke er faldet ned fra himlen, og som ikke er kommet op af den jyske muld som guldhornene. Værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, børns selvstændige rettigheder, retsstaten og religionsfrihed er grundstenene i det moderne Danmark, vi i dag siger velkommen til.

Det er grundsten, der har bygget det samfund, vi i dag har med fri og lige adgang til gratis sundhed, skolegang og uddannelse; en ældrepleje med omsorg og tryghed for alle; et skattefinansieret velfærdssamfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs; den danske model, hvor organisationsgraden er høj, hvor man kollektivt sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, en model, som betyder, at vi ikke har og ikke vil have et arbejdsmarked uden nogen bund, hvor der lever en stor illegal og fattig underklasse, som vi desværre ser det i en række andre lande. Det er alt sammen grundlæggende værdier for Danmark, det er det, der kendetegner Danmark, og det er det Danmark, Socialdemokratiet ønsker at holde fast i.

I Danmark kræver vi af hinanden, at alle bidrager til fællesskabet. Det forventer vi selvfølgelig også af de nye danskere, som vi i dag byder velkommen med lovforslaget, og det skal også være en opfordring herfra:

Nu er det ikke kun jeres demokratiske ret at træffe beslutninger i Danmark, det er også jeres pligt at deltage i debatten og blande jer i debatten, både i jeres lokalsamfund og på et større og højere niveau. Det er afgørende, at I bidrager til at styrke det Danmark, som jeg lige har beskrevet.

Til slut vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at sige tillykke til jer alle sammen. I har arbejdet benhårdt for det statsborgerskab, der nu med lovforslaget bliver jeres.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med dette lovforslag om indfødsret tildeles 3.185 voksne og ca. 720 børn statsborgerskab. Vi stemmer nej, fordi vi mener, at alt for mange stadig får dansk statsborgerskab til trods for de helt nødvendige stramninger, som vi i fællesskab med regeringen og Socialdemokratiet aftalte i oktober 2015. Vi føler os ikke overbevist om, at alle de personer, som får statsborgerskab med dette lovforslag, er danske helt ind i hjertet.

Vi må konstatere, at de retningslinjer, der tildeles statsborgerskab efter i dag, slet ikke er nok. Derfor har vi foreslået et loft på 1.000 statsborgere om året, hvor tilknytningen til dansk, europæisk og vestlig kultur gøres til en helt afgørende forudsætning. Vi har sagt, at vi ikke kan stemme ja til lovforslaget om statsborgerskab, før kravet om loftet på de 1.000 er blevet imødekommet. Hvis regeringen finder på stramninger, der matcher vores krav, vil vi gerne se på at stemme for statsborgerskab i fremtiden. Det må vi jo så se på, når regeringen indbyder til forhandlinger om dette.

Ydermere er vi stærkt betænkelige ved, at flere flygtninge nu bliver danske statsborgere. Det er ikke formålet med asylsystemet, at man skal blive statsborger i det land, der yder en beskyttelse. Formålet er at give midlertidig beskyttelse, indtil man kan vende hjem igen. Når man tildeler statsborgerskab, siger man til flygtninge, at såfremt de bliver hængende her længe nok, kan de få lov til at blive her resten af livet.

Med de bemærkninger vil jeg meddele, at Dansk Folkeparti stemmer nej til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. Hver gang vi mødes her i salen og behandler indfødsret, minder vi hinanden om, at det at blive dansk statsborger er noget helt, helt specielt. Det rødbedefarvede pas dumper ikke bare tilfældigt ind ad brevsprækken, fordi man har boet i Danmark i nogle år. Vi mener nemlig, der skal en lang række strenge krav til i forhold til danskkundskaber, selvforsørgelse, kendskab til Danmark og dansk historie. Man skal have Danmark helt ind under huden for at blive ægte dansk statsborger. Sådan skal det være, fordi vi mener, at vi vil sørge for, at Danmark og det danske statsborgerskab er for dem, der kan og vil. Det er nemlig et kæmpe privilegie at blive dansk statsborger. Derfor glæder vi os nu til at dele det danske statsborgerskabs glæder og rettigheder, men ikke mindst pligter, med de 3.185 voksne og 720 børn, som snart bliver danske statsborgere. Og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til de 3.185 mennesker, som er optaget på det lovforslag, vi behandler i dag. Jeg ved, at rigtig mange af jer har arbejdet længe på at opfylde de meget strenge krav og I glæder jer til at få den frihed, som det medfører at få det danske rødbedefarvede pas: frihed til at rejse frit og ikke mindst mulighed for at være med til at bestemme, hvem der sidder herinde i Folketinget.

Som den socialdemokratiske ordfører også sagde, vil det i virkeligheden være lidt mærkeligt at sige velkommen til de her 3.185 mennesker, for de fleste af dem har jo boet her i årevis eller er måske ovenikøbet født her i Danmark, men nu har I altså også endelig fået et statsborgerskab, og tillykke med det. Også tillykke til ansøgernes mindreårige børn, for de får jo altså med vedtagelsen af det her lovforslag også et statsborgerskab som det, der hedder en biperson, og det betyder jo, at deres fortsatte opvækst i Danmark bliver som danske statsborgere og som sagt dermed med den rejsefrihed, som vi andre nyder godt af i kraft af vores rødbedefarvede pas. Stod det til Enhedslisten, skulle børn, som er født i Danmark eller er kommet hertil som ganske små, jo have en langt lettere adgang til statsborgerskab i dag. Jeg oplever faktisk også, at der er mange, som det sådan kommer lidt bag på, at selv om man er født i Danmark og har boet her hele sit liv, er man altså ikke automatisk dansk statsborger.

Når alt det her er sagt, vil jeg gerne fokusere på nogle af de mennesker, som desværre ikke står på lovforslaget. Enhedslisten har jo gennem mange måneder og faktisk også år forfulgt spørgsmålet om Folketingets og Indfødsretsudvalgets praksis over for ansøgere, som på grund af handicap eller sygdom ikke kan leve op til alle kravene. Ifølge den gældende indfødsretsaftale er der jo nogle meget klare kriterier for, hvornår en ansøgning skal forelægges for udvalget med mulighed for dispensation, men udvalgets praksis har udviklet sig meget dramatisk de seneste par år. Som svar på et spørgsmål fra Enhedslisten fremlagde ministeren jo for nylig en statistik, der viser, at hvor udvalgets flertal i 2014 gav dispensation i 97 pct. af de forelagte sager om handicap og sygdom, så er tallet i 2017 faldet til kun 4 pct. Det her er altså et område, hvor man virkelig har kunnet mærke at flertallet i Folketinget skiftede ved valget i 2015. Så kan man jo sige, at det vel er det politiske flertals ret at bestemme, hvem der skal have dispensation, og sådan er det vel som følge af grundlovens § 44, hvor der står, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Jo, men vi er ikke bare bundet af grundloven, vi er også bundet af FN's handicapkonvention, som vi jo ganske frivilligt har tilsluttet os, og ministeren har i et svar til mig i udvalget i oktober forklaret, at det vil være i strid med konventionen, hvis udvalget giver afslag i en sag, hvor en speciallæge erklærer, at ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse, som forhindrer ham eller hende i at bestå en danskprøve eller en indfødsretsprøve, hvis altså udvalget lægger lægeerklæringen til grund. Jeg ved godt, at det her er lidt teknisk, men den sidste formulering er ret vigtig, altså det her med, om udvalget lægger lægeerklæringen til grund. For den eneste måde, det ikke kan være et brud på handicapkonventionen at give afslag til de her mennesker på, er, hvis udvalget siger: Vi tror faktisk ikke på lægen, når lægen siger, at ansøgeren på grund af sit handicap ikke kan bestå prøven, heller ikke hvis vedkommende får mulighed for at gå op med hjælpemidler. Jeg har da personligt svært ved at forestille mig, at Folketingets medlemmer skulle være klogere i forhold til at stille diagnoser end landets speciallæger.

En anden gruppe ansøgere, som heller ikke er på lovforslaget, er de tre kvinder, som blev omtalt i Berlingske i går. Ganske vist havde de fået besked om, at de stod til optagelse på lovforslaget, men i månederne inden fremsættelsen kom de i en situation, hvor de var nødt til at modtage en social ydelse i en kort periode. På den baggrund besluttede et politisk flertal at stryge dem fra lovforslaget umiddelbart inden fremsættelsen. Det gælder f.eks. den 31-årige mor til to, som var så uheldig at dumpe i en matematikeksamen på VUC den her sommer. Det betød, at hun skulle vente 1½ måned, før hun kunne starte på kurset igen, og i den periode kunne hun ikke få SU, altså den her 1½ måned. For så at kunne forsørge sig selv og sine børn modtog hun altså kontanthjælp i lidt over 1 måned. Sagen blev forelagt for Indfødsretsudvalget, og flertallet af udvalget fjernede kvinden og hendes datter på 6 år og hendes dreng på 9 år fra lovforslaget, som vi behandler i dag. Så den her kvinde kan vi altså desværre ikke sige tillykke til. Man kunne nævne mange andre for mig at se retssikkerhedsmæssige problemer ved den praksis, vi har om statsborgerskab. Det har jeg ikke tid til, men som sagt: Tillykke til de mennesker, som er kommet igennem nåleøjet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er altid en stor fornøjelse at få lov at holde ordførertalen, i forbindelse med at vi siger tillykke til de borgere, som med det her lovforslag opnår dansk statsborgerskab. Af de 3.185 personer, som med det her lovforslag bliver en del af det danske fællesskab, er mere end de 400 født i Danmark. Det må være en selvstændig målsætning at flest mulige af dem, der opholder sig permanent i Danmark, gør en indsats for at blive en aktiv del af samfundet, taler det danske sprog, kender til Danmarks kultur og historie og kan deltage på det danske arbejdsmarked.

Vi skal selvfølgelig sikre os, at vi ikke tildeler en masse rettigheder til mennesker, som ikke vil Danmark. Derfor er det fornuftigt at have nogle skrappe kriterier for, hvornår man kan blive dansk statsborger. Det er rimeligt at forvente af folk, at de gør sig umage for at bestå prøverne og for at fungere i det danske samfund i det hele taget.

Det er en stor ting at blive dansk statsborger. Det giver adgang til at deltage i vores demokrati, og med den ret følger en række pligter. For et stærkt demokrati forudsætter, at der er de frihedsrettigheder, som gør demokratiet reelt og levende. Det handler om en fri presse, ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, lighed for loven osv. Det er stærke værdier, som gælder for alle danskere, og i dag er det en stor glæde at kunne sige hjertelig velkommen til 3.185 personer, som har vist, at de positivt vil Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det, formand. Med vedtagelsen af det her lovforslag har vi den glæde at meddele 3.185 voksne og 720 børn dansk statsborgerskab, og det er der god grund til at glæde sig over. Vi i Alternativet er i hvert fald rigtig glade for at kunne stemme for lovforslaget og byde hjertelig velkommen til en masse nye danske statsborgere.

At få dansk statsborgerskab er ikke kun en stor og glædelig begivenhed for den enkelte nye danske statsborger, men også for det danske samfund og vores demokrati. Vedtagelsen af det her lovforslag betyder, at vi og samfundet beriges med de her nye statsborgere, som kan og skal tage del i alle dele af det danske samfunds demokratiske processer. Og det er som sagt en gave til Danmark.

For vi mener, at mangfoldigheden styrker vores demokrati. Det giver os nemlig indblik og perspektiver, og det udvikler os både som mennesker og som samfund, så vi er i stand til hele tiden at blive det stærkest mulige samfund, også i forhold til vores omkringliggende verden.

Jeg tror på, at det øger sammenhængskraften at få de her nye danske statsborgere. For demokratiet er vores fælles grundlag, og demokratiet betyder plads til og ret til forskellighed. Det betyder også en pligt til at involvere sig i demokratiet og til at deltage i de debatter, der foregår. Lige nu er der jo et regional- og kommunalvalg, som er oppe over, og derfor ser jeg frem til, at de her nye danske statsborgere selvfølgelig også deltager i den demokratiske proces, ligesom de har haft mulighed for i rigtig mange år.

Hvor er det dejligt, at vi får nye medborgere, som fuldt ud kan deltage i alle aspekter af det danske samfund. For med statsborgerskabet følger netop retten til at udøve medindflydelse på de beslutninger og diskussioner, som vi har her i samfundet. Så personligt glæder jeg mig rigtig meget til at kunne byde alle jer nye statsborgere velkommen, og det er også et velkommen til det statsborgerskabsarrangement, som finder sted herinde i Folketinget hvert år, og som altid er en særdeles festlig lejlighed til at hilse på hinanden. Så fra mig og Alternativet skal der lyde et hjertevarmt tillykke til alle de nye danske statsborgere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Det er glædeligt at stå her på Folketingets talerstol og byde hjertelig velkommen til alle de 3.185 mennesker, som ved tredjebehandlingen af L 71 bliver danske statsborgere. De nye statsborgere har boet i Danmark i mange år, og selv om det er tilfældet, er det alligevel noget helt særligt, når man også juridisk set bliver en del af det danske fællesskab og det danske demokrati. Og i Radikale Venstre glæder det os, at mange gerne vil det.

Imidlertid vil vi også gerne gøre opmærksom på de mange mennesker, som har ansøgt om statsborgerskab, men ikke har fået det. Det er klart, at man skal leve op til en lang række krav for at kunne blive dansk statsborger. Det siger sig selv. Og naturligvis mener vi også, at man skal kunne tale dansk, at man i udgangspunktet er selvforsørgende, at man ikke er kriminel osv. Men der er jo mennesker, som på grund af sygdom eller handicap ikke kan gå op til f.eks. danskprøven, heller ikke selv om de får hjælp. Og en del af disse mennesker har brug for en dispensation fra kravene for at opnå statsborgerskab. Men det får de så godt som aldrig af det nuværende flertal i Indfødsretsudvalget, og det må vi selvfølgelig acceptere, sådan er tilstanden, og sådan er reglerne. Men vi kunne godt tænke os, at de regler var lidt anderledes – det skal jeg ikke komme ind på i dag.

Der er også eksempler på mennesker, som har fået kontanthjælp i ganske kort tid, og som ikke kan få dispensation, selv om de i øvrigt har været selvforsørgende. Det er meget hårdt at skulle stå i den situation, og i Radikale Venstre mener vi ikke, at der er proportionalitet imellem den lillebitte del af cirkulæret, som nogle mennesker ikke lever op til, og så det, at de får afslag på statsborgerskab.

Radikale Venstre er også meget opmærksomme på, hvorvidt vi i Danmark lever op til handicapkonventionen, når vi giver mange fysisk såvel som psykisk syge mennesker afslag på statsborgerskab, selv om en læge på tro og love har erklæret, at vedkommende ikke er i stand til at gå op til eksempelvis danskprøven. Det er en diskussion, som ikke er slut endnu, og som vi sammen med en række andre af Folketingets partier vil følge meget nøje.

Men som jeg sagde i min indledning, er det en glæde at kunne sige velkommen til 3.185 nye danskere. Velkommen til Danmark.

Tak til Marianne Jelved. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Da vores ordfører på området, fru Kirsten Normann Andersen, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af SF byde velkommen til de 3.185 nye danskere, der er optaget på det her lovforslag og får statsborgerskab.

Det har været hårdt arbejde, for det er ikke så nemt at få dansk statsborgerskab. Det kræver mange ting, og derfor er der så meget desto større grund til at sige tillykke til dem, som er kommet igennem nåleøjet.

Det er for os i SF vigtigt at sige, at I er velkomne i det danske samfund. Det er noget, som samfundet har brug for, og det vil kunne berige vores samfund både økonomisk, kulturelt og demokratisk, og derfor siger vi med meget stor glæde ja til det her lovforslag.

Jeg håber i øvrigt også at se mange af jer til statsborgerskabsdagen på et senere tidspunkt. Det er en fantastisk lejlighed til at fejre den begivenhed, der ligger i, at man med det lovforslag, vi førstebehandler i dag, får dansk statsborgerskab.

Så jeg vil sige tillykke og velkommen til Danmark.

Tak til ordføreren.

Der er ikke er flere, der har bedt om ordet, og da De Konservative er dækket ind af Venstre, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 14. november 2017, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.