B 24 Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af sidebanen Tinglev-Tønder.

Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-12-2007
1. behandlet/henvist til udvalg 22-01-2008
Betænkning afgivet 03-04-2008
2. behandlet/forkastet 17-04-2008
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Formålet med beslutningsforslaget var at igangsætte en analyse af mulighederne for at anlægge dobbeltspor på jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt at opgradere sidebanen Tinglev-Tønder. Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 22 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 2 (EL) stemte for, 68 (V, DF, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)) imod; 42 (S og SF) stemte hverken for eller imod.