Tak for det. Lovforslaget, vi nu behandler, udmønter en del af regeringsgrundlaget. Det drejer sig om den del af regeringsgrundlaget, hvor vi er blevet enige om, at der i visse tilfælde skal etableres en mulighed for fortsat ophold for udlændinge, der mister deres opholdsgrundlag, men udlændinge, som er i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft. Jeg husker i hvert fald nogle eksempler, hvor jeg i hvert fald tog mig til hovedet og sagde, at det dog er en kende absurd. Det handler om unge mennesker, som har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark på grund af situationen i deres hjemland, og som stod lige ved snoren for at færdiggøre en uddannelse, en uddannelse, som ville betyde, at vedkommende kunne varetage et job i en funktion, hvor der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Det kunne være elektriker, det kunne være som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller læge, og ja, så skulle vedkommende alligevel sendes ud af landet, og hvis vedkommende så var i stand til at færdiggøre uddannelsen i løbet af få uger et andet sted i verden, kunne vedkommende så, hvis vedkommende kunne få et job, vende tilbage til Danmark. Det virkede en smule fjollet. Og det er sådan set grundlæggende det, som lovforslaget her adresserer, nemlig at der etableres en ny opholdsordning, som giver visse udlændinge, der mister deres hidtidige opholdsgrundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark. Og opholdsmuligheden gælder, til man har færdiggjort sin uddannelse, og så har man 6 måneder til at finde job inden for det fag, man har uddannet sig til, og hvis ikke man gør det, så har man ikke længere ophold i Danmark.
Jeg synes faktisk, der er fundet en ganske fornuftig balance, hvor vi fastholder vores stramme udlændingepolitik, og så giver vi samtidig nogle mennesker, som gerne vil bidrage til Danmark, mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og arbejde på det danske arbejdsmarked og – igen – på ordninger, som vi kender i dag, hvor man på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, kan komme fra udlandet og få arbejdstilladelse i Danmark, løse de opgaver, der er så presserende, hvad enten det er i den offentlige velfærdssektor, eller om det er private virksomheder, der mangler kompetent arbejdskraft. Så det er altså lige vigtigt at understrege, at ordningen kun gælder personer, der er kommet til Danmark på et andet opholdsgrundlag, som de så senere mister. Den nye ordning for uddannelsens tilknytning kan altså ikke bruges som adgangsbillet til at komme til Danmark og bo, og det er jo på samme måde, som det gælder en lang række andre ordninger, erhvervsordningerne for international arbejdskraft, eksempelvis.
Reglerne her, som vi indfører, gælder kun folk, der er kommet hertil efter de eksisterende regler. Og ordningen indebærer, bare for at understrege det, at man enten skal være i gang med sin uddannelse eller være optaget på den pågældende uddannelse, som dog kun gælder inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men det skal man være påbegyndt, inden man mister sit hidtidige opholdsgrundlag. Så mister man sit opholdsgrundlag, kan man ikke lave en feberredning og sige, at nu påbegynder man sygeplejerskeuddannelsen, og så får man ophold. Nej, det er, fordi man har valgt at påbegynde sin uddannelse, at man har mulighed for at færdiggøre den. Så med andre ord kan ordningen altså ikke bruges til at søge optag på en relevant uddannelse i Danmark for at blive i Danmark, når man først har mistet sin opholdstilladelse.
Det synes jeg med al tydelighed understreger, at der ikke er tale om en eller anden kæmpe ladeport, der nu bliver åbnet. Tværtimod giver vi nu folk, der har valgt at tage en uddannelse inden for et område, hvor vi i Danmark mangler arbejdskraft, mulighed for at blive, hvis deres hidtidige opholdsgrundlag forsvinder. Jeg tror, at man, hvis man går lidt dybere ned i tallene, vil se, at de 32 personer, der er på en erhvervsfaglig uddannelse, ikke er delt op i detaljer, for det er jo som sagt ikke alle erhvervsfaglige uddannelser, der giver adgang til det, men kun nogle af dem. Så tallet er givetvis betydelig lavere end de 32. Men jeg synes, det er en mærkelig situation, når unge mennesker, der næsten er færdige med en uddannelse inden for et felt, skal sendes ud, mens de, hvis de derimod havde taget uddannelsen i et andet land, ville kunne komme til Danmark for at arbejde. Så vi synes, det her er en fornuftig løsning på et reelt problem, uden at vi på nogen måde går på kompromis med vores udlændingepolitik. Så vi støtter forslaget.